IBM's Watson skal forhindre italienske broer i at kollapse
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

IBM's Watson skal forhindre italienske broer i at kollapse

Illustration: Corpo Nazionale dei Vigili del Fuoco

Intelligente sensorer og algoritmer skal holde øje med tilstanden på over 400 motorvejsbroer i Italien for at sikre den rette vedligeholdelse, forlænge levetiden og give besked, før broerne kollapser, hvilket skete i den italienske havneby Genova sidste år, hvor Morandi-broen kollapsede, og 43 personer døde.

Læs også: Italiensk katastrofebro: Ingen sikkerhedsvurdering, dårlig vedligholdelse og fatal fejlvurdering af stagene

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Sund & Bælt, der netop har indgået et udviklingssamarbejde med den italienske teknologivirksomhed Sacertis om at dele den danske viden om brodrift og -vedligehold.

Helt konkret udmønter projektet sig i et stykke overvågningssoftware, der omsætter data fra sensorerne til en visuel oversigt over, hvornår der er behov for vedligehold, og på den måde hjælper ingeniører med at vurdere den aktuelle tilstand på broer, tunneller og lignende.

»Danmark er kendt for en høj kvalitet af vedligehold på broer og tunneler. Så det har stor værdi for os at udvikle værktøjet med en partner som Sund & Bælt, der har solid erfaring og allerede i dag udnytter digitale teknologier til at arbejde smartere og mere sikkert,« siger Andrea Cuomo, direktør og grundlægger af Sacertis.

Big data og kunstig intelligens

I øjeblikket er der installeret sensorer på omkring en tiendedel af de 400 motorvejsbroer, og hver uge installeres der sensorer på yderligere to. Det digitale overvågningsprogram, der hedder CEA – Civil Engineering Assistant, skal flytte fokus fra blot at kunne reagere i tide på en nedslidt bro til fremover at sikre løbende vedligehold, fremgår det af pressemeddelelsen.

»Det forhindrer farlige situationer og forlænger samtidig broers levetid,« står der i pressemeddelelsen.

Læs også: Italienske ingeniører: Tusindvis af broer bør udskiftes

Og brugen af moderne teknologi til at forlænge broernes levetid vækker begejstring hos Sund & Bælt:

»Det er i virkeligheden der, det bliver interessant. Vores egen Storebæltsbro er bygget til en levetid på 100 år, men ved brug af data og digitale løsninger forventer vi, at broens levetid kan forlænges med 50-100 år,« siger Bjarne Jørgensen, direktør, drift og asset management i Sund & Bælt.

På Storebæltsbroen er der installeret over 15.000 sensorer, der måler alt fra vindhastighed til slid på vejbanen og rystelser. Alt sammen analyseres af IBM’s supercomputer Watson.

Læs også: Goodbye Watson: Novo dropper samarbejde med IBM's kunstige intelligens

Sund & Bælt indgik tidligere i år et samarbejde med IBM og udviklede asset management-systemet Maximo for Civil Infrastructure, der holder styr på, hvilke opgaver der skal udføres, hvornår de skal udføres, og om de er blevet udført.

Den nye software, CEA, fungerer som et analysesystem til de store mængder data, der hele tiden kommer ind fra broernes sensorer og bearbejdes af IBM’s Watson, der fodrer systemet med broernes tilstand.

En maskine er objektiv – ikke en ingeniør

Det kan praktisk talt ikke lade sig gøre for ingeniører at lave beregninger manuelt, siger Bjarne Jørgensen, og så har den moderne teknologi også en anden fordel.

»Data og maskinel analyse er langt mere objektive end mennesker, for selv ingeniører vil altid have et vist filter på, og forskellige ingeniører vil analysere en skade forskelligt,« siger han.

Men hvis en alarm går i systemet, skal situationen altid vurderes af en ingeniør.

»Det er en ingeniør, der stiller den endelige diagnose,« siger han.

Det nye samarbejde er indledningsvis målrettet helbredet på de italienske broer. Men med tiden vil den omfatte infrastruktur i hele Europa og senere på verdensplan, lyder det fra direktør for drift og asset management i Sund & Bælt Bjarne Jørgensen.

»I Sydeuropa er der et akut behov for at leve op til EU’s inspektionskrav og at undgå tragiske ulykker. Men det er lige så relevant for broer i Danmark og andre steder at have den her teknologi til rådighed,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Citat
"
In 2016, Atkins was a finalist of the prestigious British National Transport Awards in category ‘Excellence in Technology’ for Structural Health Monitoring using Digital Imaging Correlation.

Atkins is, nationally and internationally, at the forefront
"
http://atkins.dk/projekts/improved-structu...

Og disse har også viden

/www.teknologisk.dk › media
[THEME ]
Asger Knudsen, Rambøll. Bridge Management and Materials technology ... The use of monitoring system with remote access has

  • 0
  • 1

"Danmark er kendt for en høj kvalitet af vedligehold på broer og tunneler"
Ja hvis vi lige ser bort fra, at den gl. Lillebæltsbro er under permanent overvågning, og at den er så truet, at trafikken på den kan afbrydes med et kvarters varsel.
Den nuv. Storstrømsbro skulle holde frem til omrking 2035, men for 5-7 år siden blev VD og BDk klar over, at der snarest klar over, at så længe kunne den ikke holde. Broen smuldrede simpelthen, togtrafikken blev i perioder indstillet, og i dag kan der kun køres med ME-lokoer med max. 4 dobbeltdækkere, mod gængs 5-6 vogne.
Står det bedre til med Mønbro, der jo også er fra midten af 30'erne?

  • 1
  • 1

Det forudsætter at der afsættes tilstrækkelige midler til at vedligeholde sensorne :-)

Det kan lyde som en joke, men husk på to af de tre fag på Morandi-broen var blevet renoveret fordi man godt vidste broen ikke var i god stand. Det var det tredje fag som kollapsede.

  • 1
  • 1

Jeg rejser til Italien hvert år. Eller har i hvert fald gjort det indtil nu. Ved ikke om jeg længere tør. Problemet er jeg ikke kan flyve og derfor kun har muligheden at tage derned med bus (eller tog, men det gør jo ingen forskel...).

Det år broen i Genova styrtede sammen var jeg også i Italien. Arenzano, Ligurien, ikke langt fra Genova. Hvortil der også var en tur. Og vi skulle have været over broen.

Det er fint nok det med sensorer. At man holder øje med dem på den måde. Men gør det nogen forskel? Broen i Genova var både under opsyn og vedligeholdelse. Alligevel styrtede den sammen. Som jeg forstår det, uden der på forhånd var tegn på det kunne ske.
Skulle jeg tage fejl i det sidste, er det en ringe trøst. Det vidner jo så bare om man ikke gør hvad der gøres skal, når det er nødvendigt...

Når jeg tænker på jeg næste sommer gerne vil til Italien igen, føles det som gambling med mit liv at tage derned.

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten