IBMs Watson laver trailer til film
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

IBMs Watson laver trailer til film

Illustration: Morgan - 20th Century Fox

Den amerikanske science fiction- horrorfilm ‘Morgan’ har endnu ikke haft premiere i Danmark, men en trailer for filmen har allerede vakt stor opmærksomhed – da den er fremstillet på rekordtid med assistance fra IBM’s Watson-computer.

I forbindelse med dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX var John R. Smith fra IBM’s Thomas J. Watson Research Center mødt op for at fortælle om skabelsen af traileren og besvare spørgsmålet: Kan kunstig intelligens være kreativ?

I betragtning af al hypen omkring ‘Morgan’ havde jeg forventet, at John Smith ville svare ja – men hans ultrakorte svar var noget overraskende nej, dog med interessante modifikationer.

For hos IBM forestiller man sig ikke, at Watson skal gøre hverken læger eller filminstruktører overflødige, selv om den kender den videnskabelige litteratur bedre end enhver læge eller har set flere film end enhver filminstruktør.

Derimod skal computeren gøre mennesker bedre til at tage de bedste beslutninger.

Metode og magi

I modsætning til at stille en sundhedsdiagnose er skabelsen af en film-trailer en kreativ proces, der både indeholder elementer af metode og magi.

»Når det gælder magien, er personen afgørende, men når det gælder metoden, er computeren overlegen,« siger John Smith.

Watson kan let trænes til at finde de mest skræmmende og rørende scener i en horrorfilm og servere dem på et sølvfad for producenten, som dernæst kan producere en trailer på en dag i stedet for en uge.

»Vi sendte simpelthen Watson til filmskolen for at studere horrorfilm. Mange mener, at traileren er mere uhyggelig end selve filmen, så Watson bestod,« siger John Smith, som tilføjer:

»Watson kan se tusinder af film, den bliver ikke træt, kræver ingen popcorn og bliver ikke skræmt af det, den ser.«

Han mener, at man med kunstig intelligens, som det eksempelvis kommer til udtryk i Watson, kan opnå en form for augmented krea­tivitet, som kan forbedre den kreative proces inden for mange områder.

»Kunstig intelligens med egen kreativitet ligger langt ude i horisonten – ikke mindst fordi vi stadig kæmper med at forstå, hvad intelligens og kreativitet er – men vi kan komme langt med at give mennesker augmented kreativitet, hvor vi udnytter computeres evne til at iagttage omgivelser og forstå tale og sprog,« siger John Smith.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"I modsætning til at stille en sundhedsdiagnose er skabelsen af en film-trailer en kreativ proces." Uden at være sundhedsfagligt uddannet tror jeg at enhver som har set tv-serien House eller oplevet ikke-trivielle diagnoseforløb i virkeligheden kan indse at dette udsagn er lige skarpt nok vinklet. Men selvfølgelig, journalistik er også en kreativ proces :-)

  • 2
  • 0

at inkludere traileren?

lyder mest som et PR stunt fra IBM fordi watson ikke er reel kunstig intelligens og deep learning får al opmærksomheden for tiden.

  • 0
  • 2