IBM: Fem teknologier vil ændre landbruget på fem år
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

IBM: Fem teknologier vil ændre landbruget på fem år

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Inden for de næste fem år vil der være mere end otte milliarder munde, der skal mættes af fødevarer, som skal produceres mindre ressourcekrævende og mere bæredygtigt end det er tilfældet i dag.

Derfor har teknologi-giganten IBM udpeget fødevareproduktion, som er en af de industrier, der vil undergå den største omvæltning over den kommende årrække. Helt konkret spår IBM, at hele forsyningskæden fra jord til bord vil forandre sig markant over de næste fem år med udgangspunkt i fem nedenstående teknologier, digitale tvillinger, gennemsigtige forsyningskæder, genomsekventering af fødevarer, ny genanvendelse af plast og mobilscannere til fødevarer.

Læs også: Landbruget har leveret under én procent af de lovede kvælstof-reduktioner

1. Digitale landbrugskopier

Hvis landmænd i Danmark og resten af verden skal være i stand til at producere flere fødevarer til en voksende befolkning med færre ressourcer, har de brug for at kunne digitalisere og måle alle aspekter af deres landbrug i en virtuel model af deres landbrug. Det vil gælde alt lige fra jordkvalitet til vejrdata og deres evner til at køre med traktor. Den data vil blive brugt til skabe en digital tvilling af deres samlede aktiviteter.

Illustration: IBM

Ved at analysere alle dataene i denne virtuelle gårdmodel med kunstig intelligens, vil det give bønder en langt bedre indsigt i deres produktion ved eksempelvis at bedre at kunne forudsige udbyttet af afgrøder og høsten, hvilket i sidste ende betyder mere mad til en lavere pris. Det er særligt gode nyheder for den stigende overbefolkning, da antallet af mennesker på jorden frem mod udgangen af dette århundrede forventes at stige med 45 procent, mens mængden af landbrugsjord omvendt vil falde med 20 procent.

Læs også: Digitale tvillingeskibe optimerer dansk søfart

2. Gennemsigtige forsyningskæder minimerer madspild

Du kan ikke finde en god teknologi-forudsigelse uden at blockchain-teknologien dukker op, og det gør den også hos IBM, som mener at vi inden for fem år, vil kunne eliminere en stor del af de usikkerheder, der i dag fører til overproduktion af fødevarer og madspild. Gennem en kombination af blockchain-teknologi, algoritmer og små sensorer vil transparensen i alle led i fødevarekæden blive øget markant.

Alle aktører i branchen lige fra landmænd til grossister og detailbutikker vil vide præcis, hvor meget de skal producere, bestille og levere med mindre madspild og friskere fødevarer til følge.

Et af de de problemer, som blockchain angiveligt kan løse, opstår når du køber tunfisk. Her der risiko for, at fisken kommer fra ulovligt fiskeri eller ligefrem slavearbejde. Det viser en række undersøgelser de senere år af bl.a. Thailands fiskeri-industri.

Sidste år indledte Verdensnaturfonden et samarbejde med software-virksomhederne ConsesSys og TraSeable for at udnytte blockchain-teknologi til at følge tunfisk fra de bliver fanget på skibet, over behandlingen og til sidst distributør og forbruger. Ideen er at lave en åben, digital logbog for hver enkelt tunfisk, hvor alle godkendte deltagere i en varekæde kan tilføje informationer, som ikke kan ændres eller manipuleres.

Læs også: Kronik: Udnyt den digitale omstilling inden for fødevarer

3. Kortlægger mikrober i mad

Inden for fem år vil fødevareinspektører og producenter have adgang til ny teknologi, der lader dem analysere den genetiske komposition af mikrober. Da nogle er gode for mennesker, mens andre er skadelige, vil forskere være i stand til at bruge dem strategisk til at gøre vores mad mere sund, sikker og hygiejnisk at spise.

Ifølge Geraud Dubois, leder af den såkaldte 'Science to Solutions'-afdeling i IBM's Almaden-forskningscenter, koster det årligt milliarder af kroner at tilbagekalde dårlige fødevarer og destruere dem.

»Fødevarebårne sygdomme koster årligt, alene i USA, 128 000 hospitalsindlæggelser og 3.000 døde hvert år. Traditionelle kultur-test kan tage dage at udføre og kan kun indikere om en enkelt problematisk bakterie. Den manglende evne til proaktivt at ringe med alarmklokken ved en potential anomali af mikrober koster myndigheder og virksomheder milliarder af dollar, sagde han for nyligt til IBM Think-konference ifølge mediet IT-Web.

Den type advarsler vil man bedre kunne udsende i god tid ved hjælp af nye forbedrede analysemetoder, eksempelvis isotop-analyser og måske med helgenomsekventering. Teknologier som op i dag har været så dyre, at de ikke har været anvendt i fødevareindustrien. ​Men teknologiske fremskridt har betydet, at samtidig med at hastigheden for DNA sekventering er øget, er prisen styrtdykket.

Eksempelvis kostede det tre mia. dollars og tog omkring ti år at kortlægge det første humane genom i år 2001, hvorimod det samme nu kan gøres for få tusinde dollars og klares på en uges tid.

4. Sensorer udpeger forurenede fødevarer

Inden for fem år vil alle kunne scanne deres mad for skadelige fremmedlegemer lige fra producenter til husstande, forudser IBM.

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

IBM og andre virksomheder er i gang med at udvikle en kunstigt intelligent mobilsensor, der kan bruges sammen med en almindelig smartphone. Det vil gøre det langt nemmere og hurtigere at opdage bakterier, såsom E.coli eller salmonella og derved begrænse risikoen for fødevareepidemier. Som forbruger kan du også bruge teknologien til bedre at se hvad du faktisk køber i supermarkedet.

Læs også: Håndholdt scanner afslører fusk med fisk

5. Ny genanvendelse af plastik

I dag kæmper lande verden over med at komme af med plastaffald, som blandt andet risikerer at ende i maven på fisk. Men IBM er optimister og tror at processen for affaldshåndtering og produktionen af ny plast vil være forandret inden 2024. Alt fra mælkekartoner til plasticposer vil være genanvendelige, som bl.a. firmaer, der producerer polyester, vil kunne genbruge.

Denne omstilling kommer bl.a. fra opfindelser som VolCat, en kemisk proces, der ’fordøjer’ særlige former for plastik kaldet polyesters til en substans, som kan genbruges i plastikindustrien til fremstilling af nye produkter.

Læs også: Regeringen: Sådan gør vi genbrug af plastic fantastisk

Eksperternes bud: Sådan overlever landbruget tørke og skybrud

Er du blevet nysgerrig på nye teknologier i landbruget, så kan måske blive inspireret af Ingeniørens Visionarium, en til lejligheden sammensat tænketank bestående af fem eksperter inden for landbrugsforskning, som sidste år satte sig sammen for at udtænke løsninger på landbrugets udfordringer med klimaforandringer

Læs også: Eksperternes bud: Sådan skal landbruget håndtere tørke og skybrud

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
  1. Sensorer udpeger forurenede fødevarer

Det fremgår (med meget små bogstaver) at der er tale om et produkt ved navn "tellspec". Dette produkt er tilsyneladende svindel - i hvert fald i henhold til denne YouTube video: https://www.youtube.com/watch?v=VHjmlQdzpW4 med overskriften: 3 MILLION dollar food scanner: BUSTED!. Bedste kommentar til videoen: "I'm glad this scanner is out. I need to scan the snake oil I recently bought."

Døm selv.

  • 9
  • 0

Åh hvor er jeg træt af alle de menensker der ikke kan kende forskel på industri og service og.

Service forbruges medens det produceres- det kan ikke lægges på lager - prøv at sælge en brugt ferie?
Landbrug kan automatiseres, men man høster på disse bredeegrader stadig kun en gang om året, man er stadig afh. af vejret.
Banker er service etc.

  • 3
  • 2