IAEA: Vi har mistet al kommunikation med Tjernobyl

11. marts 2022 kl. 10:37
IAEA: Vi har mistet al kommunikation med Tjernobyl
Overdækningen af reaktor 4 på Tjernobylværket, der blev lavet i 2016, 30 år efter værkets infamøse nedsmeltning. Nu har IAEA mistet kontakten til teknikerne på værket. Illustration: Hnapel // Wikimedia Commons.
Det ukrainske atomagentur og IAEA har mistet al kommunikation til teknikerne på Tjernobylværket efter strømafbrud.
Artiklen er ældre end 30 dage

Ukraine meddelte torsdag til det Internationale Atomenergi Agentur (IAEA), at man havde mistet al kommunikation med Tjernobyl-værket, der er under russisk kontrol. Det skriver IAEA i en pressemeddelelse.

Læs også: Verdens atomvagthund er bekymret: Vil rejse til Tjernobyl og sikre anlæg

Som man har kunnet læse tidligere, har det kun været muligt at kommunikere med de teknikere, der i øjeblikket arbejder i døgndrift på det nedsmeltede værk, via mail.

Rfter at russiske soldater har overtaget kontrollen af Tjernobyl er telefonlinjer og mobillinjer blevet lukket ned. Men nu er alle eksterne strømforsyninger blevet lukket ned, hvilket har resulteret i, at man nu også har mistet mail-forbindelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Efter russisk overtagelse: Teknikere arbejder i døgndrift på atomkraftværk uden afløsere

Ifølge IAEA, så er sikkerheden ikke truet, da der er nok vand i kølevand i kølingstårnene til at blive ved med at køle det brugte brændsel uden elektricitet. Agenturet har fortalt til Sky News, at det i de sidste par dage har været dieselgeneratorer, der har drevet sikkerhedssystemerne, men de kræver også, at der bliver leveret diesel til dem.

Ruslands viceenergiminister Yevgeny Grabchak har torsdag været ude at sige, at strømmen til værket er blevet genetableret, mens IAEA’s direktør, general Rafael Mariano Grossi , har sagt at agenturet stadig prøver at få dette bekræftet. Det skriver Sky News.

IAEA oplyser, at i alt 210 tekniske medarbejdere og sikkerhedsmedarbejdere arbejder uden afløsere. Det samme personale har nu arbejdet 15 dage i streg. Og ifølge Sky News, så bekymrer det IAEA, at medarbejderne skal træffe kritiske beslutninger, når de er under så massivt pres.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger