IAEA kræver stresstest af verdens a-kraft-værker
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

IAEA kræver stresstest af verdens a-kraft-værker

»Business as usual is not an option.«

Med disse ord åbnede Yukiya Amano, formand for det internationale atomenergiagentur (IAEA), denne uges ministerkonference om atomsikkerhed i Wien - den første efter katastrofen på det japanske a-kraft-værk Fukushima i marts.

I sin tale til delegerede fra 151 medlemsstater slog Amano fast, at: »Offentlighedens tillid til atomkraftsikkerheden er blevet alvorligt rystet. Ikke desto mindre vil atomkraft fortsat være vigtig for mange lande, og derfor er det bydende nødvendigt, at der overalt implementeres strengest mulige sikkerhedsstandarder.«

Derfor fremlægger IAEA nu en plan, hvis fem punkter skal forbedre atomkraftsikkerheden globalt set:

IAEA's retningslinjer for a-kraft-værker skal analyseres med henblik på at højne sikkerheden i scenarier, hvor flere katastrofer indtræffer samtidig, f.eks. jordskælv og tsunamier.

Blandt andet skal der tages bedre forholdsregler mod længerevarende strømafbrydelser, ligesom der skal garanteres stabil tilførsel af kølevand til reaktorer og brugt brændsel - selv i ekstreme situationer. Desuden skal værker med flere reaktorer være særligt godt beskyttede.

A-værker skal stresstestes

IAEA vil også forpligte medlemsstaterne til løbende at analysere sikkerheden på deres a-kraft-værker. Der skal f.eks. gennemføres stresstest med særligt henblik på naturkatastrofer som jordskælv, tsunamier og oversvømmelser.

Atomenergiagenturet foreslår endvidere, at de nationale test suppleres med uafhængige undersøgelser af IAEA-inspektører, såkaldte 'expert peer reviews'.

IAEA understreger det vigtige i, at medlemsstaternes tilsynsmyndigheder er så effektive som muligt.

»Myndighederne skal være komplet uafhængige,« fastslog Yukiya Amano i sin tale - muligvis en skjult hentydning til hans japanske hjemland, hvor forbindelserne mellem tilsynsmyndigheder, regering og atomindustri er ret uigennemskuelig.

Sluttelig skal det internationale katastrofeberedskab forbedres, hvorved IAEA gerne vil indtage en vigtigere position. I stedet for blot at videregive medlemsstaternes informationer vil IAEA have lov til at analysere katastrofescenarier og give anbefalinger til, hvordan de løses.

Rapporter kritiserer Fukushimas beredskab

IAEA's fremstød ses som en direkte reaktion på to nye rapporter, der dokumenterer et yderst mangelfuldt beredskab på det katastroferamte atomkraftværk i Fukushima.

I slutningen af maj besøgte en IAEA-ekspertgruppe værket for at analysere årsagerne til katastrofen. Dens afsluttende rapport blev offentliggjort i begyndelsen af ugen. Ifølge eksperterne blev der allerede i 2002 taget skridt til en bedre sikring mod flodbølger.

Men IAEA-gruppen konkluderer, at forholdsreglerne ikke var vidtrækkende nok. Desuden blev de aldrig efterprøvet og godkendt af japanske tilsynsmyndigheder.

Rapporten fremhæver arbejdernes ukuelige indsats i dagene efter den 11. marts, men kritiserer samtidig, at katastrofeberedskabet ikke var godt nok til at håndtere adskillige reaktornedbrud. Desuden var det ineffektivt organiseret og rummede komplicerede strukturer, der gjorde det svært at reagere tilstrækkeligt hurtigt på hændelserne.

Uorganiseret katastrofeindsats

IAEA-gruppens konklusioner får ekstra vægt, når de læses sammen med den rapport, som kraftværkoperatøren selv offentliggjorde i sidste uge. Heri beskriver Tepco, hvorledes arbejdere få timer efter katastrofen forsøgte at køle den havarerede reaktor 1 med en brandpumpe, som viste sig ikke at virke.

Fordi arealet omkring kraftværket var fyldt med brokker efter tsunamien, havde man svært ved at få en ny brandpumpe frem. Det lykkedes først, da man brød en elektrisk styret port op, som strømsvigtet havde sat ud af drift.

Da indpumpningen af vand startede, var reaktorkernen for længst smeltet. Kort efter svigtede vandtilførslen, og man blev nødt til at skifte til havvand, der førte til skader på reaktoren.

Imens fik andre arbejdere til opgave at reducere trykket i reaktoren for at forhindre en eksplosion. De måtte dog først fremskaffe en passende manual, som ikke befandt sig i kraftværkets kontrolrum, men i en afsidesliggende kontorbygning. Sikkerhedsudstyret, arbejderne skulle have på, befandt sig fem kilometer væk. For at kunne åbne trykventilen måtte de låne en kompressor af et leverandørfirma.

Lige meget hjalp det. Små 24 timer efter tsunamien eksploderede reaktorbygning 1, hvilket gjorde det svært at nå frem til reaktor 2 og 3, hvor kernerne ligeledes smeltede.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først