Hvert år udpeger Ingeniøren årets bedste danske forskningsresultater. Dette er et af dem.

Jens Ramskov
Videnskabsredaktør
Artiklen er ældre end 30 dage

Jens Ramskov
Videnskabsredaktør
To faktorer, som har betydning for, hvor meget verdenshavene vil stige i fremtiden, er afsmeltningen i henholdsvis Grønland og Antarktis.
PLUS-abonnement
IDA-adgang
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
1 kommentar. Hop til debatten
DelUdskriv
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
1
28. december 2022 kl. 12:55
På Grønland kalder man det snegrænsen, der hvor den årlige afsmeltning svarer til tilførslen af ny sne, men det er gammel viden i form af dødis. Store isklumper efterladt da iskanten efter sidste istid rykkede tilbage.
Jeg er ikke sikker på at det giver bedre viden om fremtiden, da det helt afhænger af temperaturudvikling plus nedbørsudvikling.