I Sæby lægger de datacentret i fjernvarmens baghave for at få fat i overskudsvarmen

Sæby Varmeværk er indgået et samarbejde med en privat, nystartet virksomhed om at opføre et helt nyt datacenter, der bogstaveligt talt skal ligge i fjernvarmeværkets baghave omgivet af værkets solvarmepaneler.

»Varmeværket leverer kølingen 24/7, alle årets dage. Så behøver datacentret ikke koncentrere sig om varmepumper og kølesystem. Datacentret bliver kunde til vores køling, og så får vi også restproduktet, som er overskudsvarmen,« siger Sæby Varmeværks driftleder, Pouli Rugholt.

»Hvis ikke kan det lykkes her, hvor det ligger lige bag vores varmeværk, så kan det ikke virke noget sted.«

Dermed hentyder han til, at de datacentre, som it-giganterne investerer i andre steder i landet, i de fleste tilfælde ligger for langt fra fjernvarmenettet, til at overskudsvarmen kan benyttes. Dermed forsvinder det væsentligste grønne argument for at ligge centrene i Danmark.

Læs også: Trods løfter om grøn omstilling: Datacentre kommer til at fyre for fuglene

Der bliver tale om colocation-center, som Gitte Jensen udvikler. Hun har i flere år været været beskæftiget i IT facility management og datacenter-branchen. Hun har arbejdet på projektet i seks år og har netop stiftet investeringsselskabet ECO-LocaXion til formålet.

»Vi bliver også i stand til at håndtere køling til både High Density rack og til supercomputere, hvor vi trækker 20 kW per rack, hvilket kunder efterspørger,« tilføjer hun.

Bagdørskøling

Bagdørskøling indebærer, at kabinetter fyldt med servere, også kaldet server-racks, afkøles med luft fra bagsiden. Ventilationen på serverne trækker den kolde luft gennem kabinettet, og når luften forlader kabinettet, bevæger den varme luft sig igennem en køledør, som med vandkøling afkøler luften. Luften kan derefter igen bruges som køling.

Køledøren kræver koldt vand, som Sæby Varmeværk vil levere. Det opvarmede vand vil løbe tilbage til kraftværket. Her vil den sammen med varmepumper blive brugt til at producere fjernvarme. Man undgår dermed en del af den varmeveksling, som andre datacentre må igennem for at udnytte overskudsvarmen.

»Det er et ret enestående samarbejde, for samtidig med at datacentret har krav til varmeværket, har varmeværket også krav til datacentret om at varme kølevandet op,« siger Gitte Jensen.

Læs også: Varmespild fra datacentre: Fjernvarme kan også ligge for langt væk

»Datacentre og varmeværker plejer ikke at være så symbiotiske, men jo mere vi arbejder sammen, jo flere synergier finder vi, hvor den enes restprodukt bliver den andens resource,« siger hun.

Tidspres

Samarbejdet mellem Sæby Varmeværk og ECO-LocaXion er underlagt en meget stram tidsplan. Hvis anlægget går i inden 2020, kan det søge om støtte ved energiselskabernes Energispareordning, som bortfalder i 2020. For at få støtten kræves det, at »projekterne er realiseret og dokumenteret« inden 30. juni 2019

»Det bliver en udfordring at nå det, og det er endnu ikke detailprojekteret, men vi mener at have en god case, og hvis vi får det hele til at gå op, bliver det en rigtig god løsning,« siger driftsleder Pouli Rugholt.

Han understreger, at Energispareordningen er nødvendig for at gennemføre projektet under de nuværende rammer, og at man skal have afklaring i første kvartal af 2019, hvis man skal kunne nå det og forfølge projektet yderligere.

Et andet incitament er, at i 2021 bortfalder det naturgasfyrede varmeværks grundbeløb. Støtteordningen er afgørende for, at Sæbe og andre decentrale varmeværker kan holde deres varmepriser nede.

»Under alle omstændigheder skal vi alligevel kigge på varmepumper til den tid. Vi kommer til at få 25 procent fra solvarme, men hvis vi får det her op at køre, kan vi producere vores varme endnu mere effektivt – og endnu større andel CO2-frit« siger Pouli Rugholt.

Kølige kontanter

Ifølge rapporten Cisco Visual Networking Index 2017-2022 vil internet-trafikken vokse fra 1,5 ZB i 2017 til 4,8 ZB i 2022. Størstedelen heraf vil passere et datacenter.

»Det her kommer til at kræve kapital, der ligger i størrelsesordenen 100 millioner kroner og opefter. Jeg har en del af investeringen, men mangler stadig mindst 15 mio for at kunne realisere det,« siger Gitte Jensen.

Varmeværkets bekymringer er anderledes. Sæby Varmeværk er et »andelsselskab med begrænset ansvar« (A.M.B.A) og skal ifølge lovgivningen holde varmeprisen så langt nede som muligt.

»For mig at se handler det om at lave noget, som er rigtigt konkurrencedygtigt. Varmepumperne vil kunne tilbagebetales på 10 år. Det er flot i forhold til de normale afskrivninger i denne branche, men det er også nødvendigt, for ellers tør vi ikke indlade os på det,« siger han