I kamp mod bølgerne: Teknikere besøger hver havmølle 10 gange om året
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

I kamp mod bølgerne: Teknikere besøger hver havmølle 10 gange om året

Hver eneste havmølle i Danmarks havmølleparker får besøg af en eller flere teknikere mellem 8-10 gange om året. Heraf skyldes 1-2 besøg direkte fejl, og resten af besøgene er planlagte i forbindelse med eftersyn og vedligehold.

Det betyder, at der året rundt står et fastansat hold af teknikere parat til at rykke ud, hvis en vindmølle går i stå. Og de har deres eget skib liggende klar til afgang hele tiden. Det koster penge.

»Opretholdelsen af sådan et teknikerhold er det samme som havmølleparkens driftsomkostninger,« siger Dong Energy's informationsmedarbejder Andreas Krog.

Læs også: Vindmøllearbejdere på Horns Rev 2

Han vil dog ikke udtale sig om driftsomkostningens størrelse, for det afhængere af mange ting.
Nysted Havmøllepark ligger for eksempel kun en halv times sejlads fra Gedser, mens Horns Rev 2 ligger tre timer fra Esbjerg. Derfor har Horns Rev 2 en hotelplatform, som er beboet om sommeren. Driften af sådan en platform koster ekstra, men til gengæld spares mange sejlture.

10 landsætninger per døgn

Den regelmæssige tekniske service på havmølleparker er en forholdsvis ny problemstilling, både i Danmark og i andre vindmøllenationer. Og en vigtig del af problemstillingen er sikkerheden for servicefolkene, der skal sejles derud og sættes af på kanten af møllen, somme tider i høj søgang og blæsevejr.

I Gedser har Dong Energy en afdeling på 21 serviceteknikere foruden lederen, site manager Thomas Almegaard. Sidste år overtog de serviceansvaret for Nysted Vindmøllepark, efter at leverandøren Siemens havde sørget for det i vindmølleparkens første fem år.

Når en af parkens 74 vindmøller går i stå, skal den hurtigst muligt sættes i gang igen, så den kan fortsætte med at producere strøm til samfundet. Ofte betyder det et servicebesøg i møllen.

»Gennemsnitligt landsætter eller henter vi teknikere i en mølle 10 gange dagligt året rundt. Vi sejler dem derud tidligt om morgenen og hjem igen samme aften,« siger Thomas Almegaard.

Det farligste øjeblik er, når teknikerne skal hoppe fra serviceskibet over på møllen med tung bagage af værktøj og reservedele. Specielt, når serviceskibet kastes op og ned af høje bølger.

For at reducere risikoen, lægger skibet til med stævnen ind mod mølletårnet. Skibsføreren giver gas og presser stævnens gummifender ind mod tårnet, så der opstår friktion mellem skib og tårn. Det dæmper skibets bevægelser, og teknikerne hopper så over på vindmøllens stålstige.

Trykker med 16 ton

»De første år sejlede vi med ret små skibe, der ikke trykkede ret hårdt på møllefundamentet. Det betød, at vi ofte ikke kunne lægge til, men nu har vi et større skib, der er langt nok til at kunne ligge på to bølger, og som kan trykke med 16 ton,« siger han.

Og der er sket ulykker: For eksempel brækkede en tekniker et ribben, da han var på vej over på en mølle, men snublede og faldt ned på et gelænder i skibets stævn. Der har dog ikke været personskader, siden det nye skib kom til, fortæller Thomas Almegaard.

På de første havmøller vidste man ikke, hvor store kræfterne kunne blive, når skibet masede sig ind på stigen, der derfor af og til blev bøjet. Derfor bygger man nu anløbsrørene væsentligt kraftigere, men der er stadig grænser for, hvor store skibe, der må lægge til, og Thomas Almegaard forudser, at det vil blive sværere med den nye vindmøllepark Horns Rev 2.

»Her i Nysted har vi cirka 15 procent vinddage, hvor bølgerne er for høje eller vinden for kraftig. Så må vi vente med at reparere møllen. Men det bliver værre ude på havmølleparken Horns Rev 2. Her skønner jeg, at der vil være 50 procent vinddage,« siger han.

En vinddag forekommer, når den gennemsnitlige bølgehøjde overstiger 1,2 meter. Hvis bølgerne kommer ind fra skibets side, kan man i Nysted Havmøllepark sejle skibet om i en anden anløbsvinkel, for der er en cirkelrund platform på mølle, hvor teknikeren kan hoppe af. Det tager kun en halv time at sejle derud.

Men sådan er det ikke i Horns Rev 2. Her er monteret en gul stålstige på den ene side af mølletårnet, beskyttet af to kraftige stålrør, som skibet kan presse stævnen ind imod.

Horns Rev 2 ligger næsten 60 km ude i Vesterhavet, så sejltiden er over tre timer med et hurtigt skib. Havmølleparken rummer en hotelplatform med plads til 24 personer, men platformen er kun beboet om sommeren. Så om vinteren skal der sejles hver gang, en mølle går i stå.

Om vinteren er vind og bølger kraftigere, og de lyse timer i døgnet er få. Det gør det ekstra vigtigt, at hvert eneste servicebesøg lykkes.

Jeg forstår det ikke, hvad skal de med skibe hvis de kan få en tur i en helikopter?

Eller bliver kastet ud med faldskærm fra et fly?

Der må da være en smartere måde at komme derud, uden at sætte liv og lemmer på spil.

  • 0
  • 0

Jo en faldskærm er MEGET sikrere, specielt i blæsevejr med værktøj og reservedele på ryggen. Det ville være med humant med et nakkeskud.

Hvis man havde et mere flexibelt vedligeholdelsessystem så kunne man lave den planlagte service når der alligevel var fejlretning, eller nøjes med at lave service i godt vejr

  • 0
  • 0

Horns Rev 2 ligger næsten 60 km ude i Vesterhavet, så sejltiden er over tre timer med et hurtigt skib. Havmølleparken rummer en hotelplatform med plads til 24 personer, men platformen er kun beboet om sommeren. Så om vinteren skal der sejles hver gang, en mølle går i stå

Det løser vel ikke problemet med at lægge til - der vel ikke gangbroer fra hotellet til de enkelte møller ?

Løsningen er vel en cost/benefit analyse. Designe grejet billig nok, men godt nok til at kunne håndtere afsætning af personel et tilstrækkeligt stort antal dage per år. Hvis der ikke var et kost issue, kunne man bare vælge et skib, der er stort nok til ikke at gynge væsentlig i større bølger - og så forsyne det med en gigantisk gribeklo til at tage fat om tårnet ;o)

Faldskærm ned og ramme en lillebitte nacelle på en mølle, hvor vingerne kører rundt ? - jeg tror, jeg sidder over ;o)

  • 0
  • 0

Jeg tænker på, om man ikke kunn hejse teknikeren over på platformen med en kran, som er gyroophængt, eller på anden måde selv tager højde for bådens bevægelse ifht. møllen...

Fordelen ved at komme ovenfra skulle være, at 'faldet', når båden er på vej ned i en bølgedal, er begrænset i hastighed, så teknikeren kunne sagtens afbøde dette 'fald' i benene. Og i øvrigt skulle kranen dæmpe disse bevægelser.

En endnu større fordel er, at teknikeren ikke længere risikerer at komme i karambolage med stævnens bevægelser ifht. stigen, hvilket må være farligt.

Mht. helikopter, så vil jeg tro at det er alt for farligt i 100m højde de dage, hvor der er for meget vind til at man kan kontrollere situationen ved havoverfladen!

  • 0
  • 0

problemet er jo netop at vingerne ikke kører rundt når der skal en tekniker på besøg (ellers kan de også hurtigt stoppes).
Og så har du vel ikke noget problem med faldskærms-modellen? ;-)

  • 0
  • 0

Jo en faldskærm er MEGET sikrere, specielt i blæsevejr med værktøj og reservedele på ryggen. Det ville være med humant med et nakkeskud.

Faldskærmen bliver grebet af en af vingerne og manden bliver sat pænt af på platformen nedenunder, kan du ikke forestille dig det?? :-)

  • 0
  • 0

Hvad med en U-båd? Jeg læste for nylig at narkosmuglere anvender små ubåde til deres last, så de må da være til at betale.

Hvad omkostningen for en undervandssluse så bliver ved jeg ikke... men hvis James Bond kan, kan vel Vestas ;-)

  • 0
  • 0

Hvad med sådan et undersøisk gang-system...
Så kan teknikerne cykle derud :)

Senere kan man så måske lave en hel undersøisk verden.. Det har jeg set i en film eller serie engang (godt nok ikke lige med vedligeholdelsen af vindmøller).

  • 0
  • 0

Der må da være en smartere måde at komme derud, uden at sætte liv og lemmer på spil.

Ja, hvorfor gør man ikke ligesom ved landmøllerne? Jeg har hørt, at der bor en kineser i den lille bygning ved foden af møllen.

  • Søren
  • 0
  • 0

På Horns Rev 1 havde man lavet små platforme hvor teknikere kunne hejses ned på toppen af nacellen fra en helikopter.
http://www.energiudsigten.dk/f/f2/horns-re... (den lille røde plet bagerst på nacellen).
Det viste sig dog hurtigt at være en særdeles ubehagelig oplevelse både for helikopterpilot der skulle holde helikopteren stille i turbulensen fra møllevingerne, men også for teknikeren der hænger og dingler ret tæt på møllevinger med en tiphastighed på over 200 km/t. Det giver et ordentlig whoosh når sådan én suser forbi!

Som man kan se i linket så eksperimenterer man med en gyrostabilliseret bro.
http://www.youtube.com/watch?v=B9aVCsc4KIA
Videoen er en prøveinstallation på Greater Gabbard vindmølleparken, hvor man som en ny ting vil installerer møllefundamenterne fra en flydende platform (skib). Sædvanligvis står skibet på "stylter".
http://www.centrica.co.uk/images/pictures/...

  • 0
  • 0

Den rigtige løsning er naturligvis at købe en ubåd af Peter og lave en vandtæt dør i mølletårnet under vandlinien.

Ubåden udstyres med en tørsluse med gummipakning, a'la IC3.

Blot en meter under bølgerne er vandet som regel fuldstændig stabilt, så det kan blæse eller regne om det vil...

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Blot en meter under bølgerne er vandet som regel fuldstændig stabilt, så det kan blæse eller regne om det vil...

Poul-Henning

Man kan godt læse, at du ikke er dykker ;o)

Bølgerne kan gå endda MEGET langt ned i vandet - faktisk helt til bundet

  • 0
  • 0

Der er to aspekter ved detteher.

  1. Der er faktisk tale om et stykke udviklingsarbejde. Alene tanken herom udgør i sig selv en udfordring for det store flertal af ingeniører, der er vant til at holde sig til kendte størrelser.

  2. Havmølleparker er netop i mangt og meget en umoden (læs "dyr") teknologi. Alligevel har de store operatører haft stort held med at "forhåndsafsætte" konceptet til politikerne. Tanken om hvorledes det er sket kan udfordre enhver.

  • 0
  • 0

Hvordan kan havmølleparker være en dyr teknologi?

Grundpriser er ikke et problem
Naturbeskyttelses hensyn er meget mindre
Naboklager er ikke et problem
Størrelsen er ikke et problem
Sikkerhedsafstande er ikke et problem.
Produktionstimerne er næsten det dobbelte af landbaserede møllers gennemsnit. 4000 mod 2200 timer /år.

  • 0
  • 0

Jeg troede at havmøller levede op til særlige mål for pålidelighed, netop fordi service og reparationer på havet er dyrt.

Jeg er med på, at havmøller producerer 50% mere energi end landmøller, men det forklarer vel ikke hvorfor de skal efterses 10 gange om året, når landmøller kun skal efterses 1-3 gange om året. http://www.dkvind.dk/fakta/pdf/T2.pdf

Hvorfor så mange eftersyn ?

  • 0
  • 0

For at servicere møllen stiger man af på bølge maskinen hvis fundament indeholder vandstrømnings generatoren
du går så ind i mølletårnets fod og på vej op passerere du den lodrette "vavt" mølle som er monteret uden på mølletårnet
i hele mølletårnets højde for at komme op til mølle hatten

og så lige et par blæsevejrs klip for folk som har lyst til regne lidt på fundamenternes fundamenter

http://www.youtube.com/watch?v=m2LeNBY_5gk
http://www.youtube.com/watch?v=fapXUqagiFQ...

  • 0
  • 0

Den rigtige løsning er naturligvis at købe en ubåd af Peter og lave en vandtæt dør i mølletårnet under vandlinien.

Ubåden udstyres med en tørsluse med gummipakning, a'la IC3.

Blot en meter under bølgerne er vandet som regel fuldstændig stabilt, så det kan blæse eller regne om det vil...

Poul-Henning

Man kan da heller aldrig have en viden for sig selv ;)

http://ing.dk/artikel/79196-nyt-boelgekraf...

Der er mange der har et billede af en som kender en dykker. Men virkeligheden er at der ikke sker en hujende fis en meter under bølgerne.

Der er nu ingen grund til bøvlet med en ubåd. Et skib med lodrette sider og stævne, monteret med vandrette plader ragende et par meter ud, en meter eller så under vandoverfladen vil også ligge fuldstændig stille.

Mvh. Jørgen

  • 0
  • 0

[quote]Et skib med lodrette sider og stævne, monteret med vandrette plader ragende et par meter ud, en meter eller så under vandoverfladen vil også ligge fuldstændig stille.

Det må du hellere forklare skibskonstruktører, der i århundrede har kæmpet med stabilitet i skibe, så de ikke ruller eller hugger...[/quote]Der er da ikke noget at forklare, når man ikke tager hensyn til opdriften i det ekstra volumen der neddykkes.
Skal man endelig lave noget i den retning må det vist være en undervandskonstruktion der kan blive liggende nogle meter under bølgebunden med en overvandskabine hvorfra teknikerne kan udvandre. Der skal så "BARE" laves en brokobling, der kan optage "slingeragen" mens "undervandsklodsen parkeres imod fundamentet uden op/ned-ture. Der skal nok laves en kabine, der kan køre ind til tårnet under en arm, der griber fat i tårnet og ellers glider frit frem og tilbage, som vandet skvulper. Kabinen frigøres og kan selv køre ind til tårnet .......... Når man skal tilbage kører kabinen ud til "båden" og fanger p-pladsen, hvorefter bæreskinnen frigøres og "båden" sejles væk "oppefra".
Søsygepiller eller havbolcher kan undværes, da alt er som på landjorden bortset fra lidt slingerage, bare uden op og nedture.

Så er der ikke nogen, der skal springe for livet.

Problemet er KUN, at når det BLÆSER, så skvulper ALT vildt og vand-vittigt.
Teori og Praksis er det samme i teorien - det er det desværre bare ikke i praksis.

  • 0
  • 0

Jørgen Jacobsen:

Der er mange der har et billede af en som kender en dykker. Men virkeligheden er at der ikke sker en hujende fis en meter under bølgerne.

Mvh. Jørgen

Du er åbenbart IKKE en af dem, der kender en, der har set et billede af en dykker ?

Som endda SÆRDELES erfaren dykker kan jeg fortælle dig, at ovennævnte postulat er en lodret løgn - med mindre du altså definerer "under bølgerne" ned til den dybde, hvor bølgerne ikke kan mærkes længere, hvilket på åbent vand som oftest er omkring 5-10 gange bølgehøjden.

mvh Flemming

  • 0
  • 0

Vi har hos UNI-FLY med interesse fulgt denne debat. Jeg har lige lidt fakta og rettelser her fra sidelinjen.

Vi har siden 2002 fløjet personale og reservedele med helikopter til Horns Rev 1. Vi har til dags dato udført mere end 15.000 hoist operationer på Horns Rev 1, uden skader eller uheld.

Overførslen fra helikopter udføres i vindhastigheder op til 22.5 m/sek.

Operationen kan ses på Youtube:
http://www.youtube.com/watch?v=fndv4qDfKcc...

Med Venlige Hilsner

Vibeke, UNI-FLY A/S

  • 0
  • 0

[quote]Et skib med lodrette sider og stævne, monteret med vandrette plader ragende et par meter ud, en meter eller så under vandoverfladen vil også ligge fuldstændig stille.

Det må du hellere forklare skibskonstruktører, der i århundrede har kæmpet med stabilitet i skibe, så de ikke ruller eller hugger...[/quote]

Michael Eriksen: Det lader ikke til at jeg behøver forklare nogen noget. Du derimod må hellere lige kontakte dem der bygger flydende olieboreplatforme ;)

http://ing.dk/artikel/104894-skoert-til-fl...

Jørgen

  • 0
  • 0

Jeg troede at havmøller levede op til særlige mål for pålidelighed, netop fordi service og reparationer på havet er dyrt.

Jeg er med på, at havmøller producerer 50% mere energi end landmøller, men det forklarer vel ikke hvorfor de skal efterses 10 gange om året, når landmøller kun skal efterses 1-3 gange om året. http://www.dkvind.dk/fakta/pdf/T2.pdf

Hvorfor så mange eftersyn ?

Er der ingen her der kan forklare det ?

  • 0
  • 0

Häftig video, ja ni är duktiga...

Mycket lönsammare än Afghanistankriget, dansk byråkrati och mycket annat, men...
Ger slutresultatet långsiktigt konkurrenskraftig elkraft?

Jag hävdar att alla system som inte siktar mot en produktionskostnad mot 5øre/kwh är dömda att dränera ägare och eller skattebetalare på resurser....

Enskilda helikopterföretag blir nog vinnare uansett.. :o)

  • 0
  • 0

[/quote]
Som endda SÆRDELES erfaren dykker kan jeg fortælle dig, at ovennævnte postulat er en lodret løgn - med mindre du altså definerer "under bølgerne" ned til den dybde, hvor bølgerne ikke kan mærkes længere, hvilket på åbent vand som oftest er omkring 5-10 gange bølgehøjden.

mvh Flemming
[/quote]

Og du definerer garanteret "mærkes" som en svag sitren. Du benytter vage begreber som, oftest, og stor usikkerhed som, 5-10 gange bølgehøjden.

  • 0
  • 0

Det vil kræve en temmelig høj mængde træning hvis servicepersonalet med faldskærm skal lande på en serviceplatform hver gang.

  • 0
  • 0