I Glasgow forærer de deres patenter væk
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

I Glasgow forærer de deres patenter væk

»Hovedparten af opfindelserne ved et universitet har ingen som helst værdi for universitetet. Derfor forærer vi patenterne væk,« siger Kevin Cullen, Director of Research and Enterprise ved Glasgow University.

Rundt regnet er der kun mellem 5 og 10 procent af patenterne, som er værd at bruge tid og ressourcer på at udnytte sammen med kommercielle partnere.

Ifølge Kevin Cullen er resten af patenterne rene tidsrøvere og giver anledning til mange af de problemer, som giver tech transfer-kontorer over hele verden et dårligt ry som værende stærkt bureaukratiske og en forhindring for videnspredning.

»Det første, man skal gøre sig klart, er, hvad succeskriteriet er for et tech transfer-kontor. Er det at tjene så mange penge som muligt til universitetet, eller er det at være til gavn for samfundsøkonomien?,« siger Kevin Cullen.

Hans pointe er, at man ikke kan gøre begge dele.

Gaver er da okay

Derfor forærer Glasgow Universitet nu hovedparten af sine patenter væk til virksomheder, som kan vise, at de kan udnytte dem til fordel for lokalsamfundet eller samfundsøkonomien mere generelt.

»Hvis to eller flere virksomheder skulle være interesseret i det samme patent, vælger vi den, som bedst kan udnytte det til gavn for samfundet,« siger Kevin Cullen.

Et sådant skønhedskonkurrence-princip benyttes også lejlighedsvis ved uddeling af offentlige ressourcer som radiofrekvenser.

Systemet, som universitetet kalder Easy IP, blev indført i december 2010. Virksomhederne kan holde øje med, hvilke rettigheder der kan erhverves gratis via universitetets website.

Kevin Cullen er ikke bekendt med, at andre universiteter har indført et lignende princip, men han oplyser, at Kings College i London og Bristol University har udtrykt interesse for at indføre noget lignende.

»Det er et princip, som jeg er overbevist om vil vinde stor udbredelse,« siger Kevin Cullen.

Han mener ikke, at det er det store problem at finde frem til de patenter, som har en værdi for universitetet og som man ønsker at beholde, men det er selvfølgelig kun tiden, som kan vise, om han har ret i den antagelse.

Systemet kræver dog en oplysningskampagne, hvis det skal indføres.

»Universitetsforskerne skal erkende, at noget, som er værdiløst for universitetet, kan have en værdi for en virksomhed og samfundet. Derved bliver sådanne patenter også en indirekte værdi for universitetet i form af øget samarbejde med erhvervsvirksomheder og PR - og vi siger selvfølgelig ikke nej til en gave, hvis det skulle gå godt,« siger Kevin Cullen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det der sker i Glasgow er i realiteten blot et oprør mod det ekstreme erhvervsfokus, der har været gennem de sidste 10 års universitetspolitik i Europa.

Ligesom Kevin Cullen bør man gøre sig meget klart, at det ligger i universiteternes selvforståelse, at vi er til for samfundet.

Derfor giver den sidste kommentar heller ikke ret meget mening. Jeg kender ingen af mine kolleger, der bedriver deres forskning for at den skal ende som patent i en virksomhed. Vi tænker alle samfundet først.

  • 0
  • 0

De patenter skal selvfølgelig ikke gives til nogen som helst virksomhed, men licenseres gratis til alle.

  • 0
  • 0

Vi køber da tog der ikke kan køre og er på vej til at vælge politikere fra SF der har hyret Hans Engel, til at lære sig det politiske håndværk....Gud bevare Danmark :o)

  • 0
  • 0

De patenter skal selvfølgelig ikke gives til nogen som helst virksomhed, men licenseres gratis til alle.

Jeg tænkte umiddelbart det samme. Det lægger op til en uskøn procedure hvis forskellige private virksomheder skal overbevise nogle beslutningstagere på universitetet om at forære netop dem et patent.

De to begrundelser, jeg kan komme i tanker om er (1) der kan være tale om patenter, som det kun kan betale sig at udnytte hvis man har eneret (2) de ansatte på universitetet, som arbejder med patenter, får et meget sjovere job, større julegaver og muligheder for efterfølgende karriere i erhvervslivet.

  • 0
  • 0

Sympatisk ide, men der er ofte en meget lang og dyr vej fra patent til et egentligt produkt og dermed indtægt.
Forærer man patenterne væk er der i realiteten ingen beskyttelse af investeringer i ny teknologi og det kan betyde at man ødelægger mulighederne for både at kommercialisere og anvende ny viden.

  • 0
  • 0