Da en af Europas store industrigiganter, Philips, blev etableret i 1891, var det med henblik på at producere glødelamper. I dag er glødelamperne – inklusive de såkaldte sparepærer – næsten borte. Sparepærerne brugte godt nok mindre energi, men var i praksis baseret på teknologien, vi kender fra lysstofrør. I dag er det lysdioden, som regerer markedet.
Det lurede Philips tidligt, og de begyndte derfor at producere deres egne for 11 år siden. I dag står firmaet Signify for Philips dioder, og her hedder teknologichefen Georg Yianni:
»Vi er kommet meget langt allerede. Da vi introducerede den første LED-pære, som kunne erstatte en almindelig 60 watt glødelampe, som gav 806 lumen, brugte den 12 watt. I dag ligger vi på mellem 8 og 9 watt for det samme lysudbytte,« siger han.
»Men det er muligt at komme væsentlig længere ned. Vi har demonstreret i laboratoriet, at vi kan lave dioder med et udbytte på 200 lumen pr. watt, og det ville kun kræve bare 4 watt at producere 800 lumen. Problemet er pris og lyskvalitet. Det her er ikke lyskilder med et kontinuerligt spektrum, de er koncentreret i det blålige spektrum med meget høj kelvin-værdi,« fortæller Signify-chefen.
Tre klasser
Lysdiodemarkedet inddeles i tre klasser. De dyreste er højeffektdioder på mellem 2 og 3 watt, der giver en meget intens belysning, og som bl.a. bruges til billygter. Der bruges mange af den slags dioder i billygter, så bilindustrien vil have flest muligt lumen pr. dollar.
Segmentet herunder er mellemeffektdioder. Det er den type dioder, vi finder i de fleste Hue-pærer, som Philips er blevet så kendt for.
Allerbilligst er dioderne på under 0,2 watt, som anvendes i alle mulige billige dekorationer og lyskilder.
»At producere dioder er noget, vi bliver bedre og bedre til, selv om øgningen i virkningsgraden er løjet af. Men priserne vil nok fortsætte med at falde,« siger Yianni.
Multifarver
»Vi så for mange år siden, at belysning ville gennemgå en voldsom forandring. Da vi lancerede Hue-serien, var det ikke kun for at oplyse folks hjem, men også for at skabe stemninger. Pærerne er konstrueret på en anden måde, end dem som har såkaldt hvide lysdioder, og som egentlig er blå med et frekvensskiftende filter på.«
Nutidens Hue-pærer har fem forskellige lysdioder, mens de tidligere havde fire. I dag har de en rød, en grøn, en blå, en kold hvid og en varm hvid diode. Tilsammen giver det mulighed for at genskabe mange farver i et kontinuerligt spektrum, også mættede grønne og røde, som man tidligere havde vanskeligt ved at skabe.
Smartlys
Lys vil blive endnu vigtigere i årene fremover, men på nye måder. Smart lys er et stikord for fremtiden, mener han.
»Jeg kan dele denne udvikling i fire,« siger han og begynder med det tilkoblede smarte lys’ rolle, når det gælder sikkerhed og enkelhed.
Den første trend er at bruge smart belysning til at udfylde og forstærke sikkerhedssystemet i huset. Lyskilderne kan programmeres således, at det ser ud, som om boliger er beboede, selv om man er bortrejst. Uvedkommende har ikke lyst til at bryde ind i huse, hvor lysene tændes og slukkes. Og skulle de finde på det, er det ikke bare alarmerne, som går i gang: Alle lysene i huset blinker rødt.
Velvære
Det næste er at bruge lys til at øge velvære. Lys påvirker kemien i hjernen. Det er vigtigt for søvn, det kan modvirke depression, og det kan forbedre koncentrationen.
»Alle ved jo, hvordan vi længe har brugt lys til at vække os gradvist i stedet for en højlydt vækkeursalarm. Det er bedre at vågne naturligt med en slags kunstig solopgang. Vi bliver ikke så trætte i den mørke tid, hvis vi sørger for at have meget af det blå lys. Og vi sover bedre, hvis vi holder os fra de blå frekvenser, som ellers lukker for hjernens produktion af søvnhormonet melatonin, om aftenen. Før udviklede vi speciallamper til dette. Det er ikke nødvendigt længere. Nu kan vi programmere de nye lyskilder til at lyse med rigtige frekvenser og korrekt lysstyrke,« siger Yianni.
Til pynt
Lys har også fået en ny rolle, når det drejer sig om at dekorere boliger. Når lyskilderne kan programmeres, kan de bruges til at dekorere boliger på helt nye måder.
»Vi kan lyssætte inventar, vægge, tag og gulv, og vi kan lade lyssætningen variere hen over døgnet, og efter hvilken stemning vi vil opnå. Vi har jo længe kunnet sætte projektører med forskellige farver rundt omkring i et hus, men det har nok været forbeholdt de få, og det har slet ikke været så enkelt og fleksibelt,« siger Yanni.
Det fjerde område, som Yianni peger på, er hjemmeunderholdning. Nærmere bestemt tv-apparater, musikanlæg og ikke mindst computerspil, hvor belysningen tilpasses, så den passer til den enkelte bruger. Det drejer sig om, at belysningen på en måde skal være med til at forstærke oplevelsen og give større indlevelse.
»Det er let, så længe vi arbejder med pc’er, Macs og dataforbindelser, såsom Chromecast. Philips' tv-apparater kan også tilkobles, men det er ikke så enkelt med andre mærker endnu. Skal lyssætningen synkroniseres korrekt, skal vi have adgang til dataflowet af video og lyd.«
Meget mere end lys
Philips ser for sig en fremtid, hvor pærer kombineres med forskellige sensorer:
»Her kan vi indbygge alle mulige slags miljøsensorer og overvåge tilstedeværelse. Det giver en operativ information om, hvordan rum bruges og kan bruges til at styre ventilation, energiforbrug, til sikkerhed og meget andet«, fortæller udviklingschefen.
Han forklarer, at lyspunkterne kan udstyres med radiosendere som wifi, og selve LED-lyset, som alligevel svinger med høj frekvens på op til 20 kHz, kan moduleres, så hver pære har et unikt ID til indendørs navigation.
Denne artikel er fra tu.no.
