I fars fodspor: Svensk genetiker vinder Nobelprisen i medicin
To styks 40.000 år gamle knoglestumper er helt centrale i fortællingen om, at den svenske genetiker Svante Pääbo får Nobelprisen i fysiologi/medicin.
Nobelprisen er nemlig især tildelt Svante Pääbo for kortlægningen af dna'et fra de to forhistoriske menneskearter neandertaler og denisovaer.
Det er nemlig den kortlægning, der har gjort det muligt at vise slægtskabet med vor forfædre og tegne et mere præcist billede af deres migration ud af Afrika for 70.000 år siden, og hvordan de blandede sig med os Homo sapiens.
'Pääbos skelsættende forskning skabte en helt ny videnskabelig disciplin, palæogenetik. Ved at kortlægge de genetiske forskelle, som adskiller alle levende mennesker fra uddøde menneskearter, har hans forskning skabt grundlag for at udforske, hvad der gør os unikke som mennesker,' skriver Nobelpriskomiteen i deres udtalelse.
Det er med udgangspunkt i Svante Pääbos forskning, at vi i dag ved, at vi europæere går rundt med mellem én og fire procent dna, der stammer fra neandertalere. Og i Sydøstasien har mennesker op til seks procent dna fra denisovaer.
Det var i en hule i Tyskland, Neanderdalen, hvor knoglestumpen fra en neandertaler blev fundet til Svante Pääbos forskning. Knoglestumpen fra en denisovaer blev fundet i Sibirien.
Netop de forhistoriske gener er med til at forklare, hvorfor for eksempel tibetanere i dag er bedre bygget til at leve i bjerge uden at få højdesyge. Tibetanere har nemlig fået overleveret denisovaernes EPAS1-gen. Det er også neandertal-dna i europæeres gen, der kan forklare særlige immunrespons ved infektioner.
Det var også med udgangspunkt i Svante Pääbos forskning, at vi på Ingeniøren tilbage i 2019 i en større artikel med titlen "En neandertaler gik ind på en bar" kunne vise, at hvis en neandertaler i dag besøgte en bar iført pænt tøj, så er det faktisk ikke sikkert, at nogen ville bemærke det.
Svante Pääbos forskning har store ligheder med danske Eske Willerslevs, der også har viet sin karriere til palæogenetik og i 2010 kortlagde generne hos en 4000 år gammel Inuit.
Tidligere iagttagere har da også spået, at Svante Pääbo og Eske Willerslev en dag ville dele nobelprisen, men sådan gik det altså ikke.
Udgav banebrydende kortlægning samme år som Willerslev
Allerede tidligt i sin karriere begyndte Svante Pääbo at interessere sig for evolutionær biologi og genetikken hos tidligere menneskearter.
I 1990 blev han headhuntet af universitetet i Munchen, hvor han blev professor. Det var her, at han første gang lykkedes med at kortlægge mitokondrie-dna fra en neandertaler, men det var først senere på Max Planck Instituttet i Leipzig, Tyskland, at han kunne kortlægge hele dna’et fra en neandertaler.
Den opdagelse blev offentliggjort i 2010. Samme år som Willerslev udgav sin Inuit-kortlægning.
Far vandt nobelpris i 1982
Svante Pääbo kan i den grad sige at gå i sin fars fodspor. Faderen Sune Bergström vandt nemlig også nobelprisen i fysiologi/medicin tilbage i 1982. Svantes mor er den estoniske kemiker Karin Pääbo.
Selv har Svante Pääbo åbent fortalt, at han er biseksuel, men længe troede han var homoseksuel, indtil han mødte sin kone, Linda Vigliant, hvis 'drengede charme' tiltrak ham
I dag har parret to børn og Linda Vigliant er også genetiker. Sammen har parret udgivet flere forskningsartikler.
