I de faldefærdige industrihaller spirer innovationen
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

I de faldefærdige industrihaller spirer innovationen

Forladte industribygninger, baggårde og kældre har ikke alene en stor tiltrækningskraft på firbenede gnavere, men også på innovative spirer, der kan blive til store erhvervseventyr.

Det er den lave husleje og de små etableringsomkostninger samt tværfagligheden og muligheden for netværk, som gør, at iværksættere og projektmagere går sammen og indretter sig væk fra hovedstrøgenes nymalede kontorer og lokaler.

Fænomenet er ikke nyt. De første eksperimenter med Novo Nordisks insulin blev gjort i en villakælder, den første prototype på en Apple blev lavet i garage, og Google blev udviklet på de to stifteres kollegieværelse - ikke i avancerede laboratorier eller kontormiljøer eller på fancy værksteder.

Iværksætterne og projektmagerne på Prags Boulevard 43 bruger midlertidigt udendørsarealerne, når deres projekter bliver for store til værkstederne. (Foto: Anders Find)
Det byggende arkitektfirma Wood­Couture, Sigurd Elling (t.v.) og Petter Brandberg, holder pause fra arbejdet med den mobile cykelbane. Banen skal kunne pakkes ned i en container og flyttes rundt i byen, så børn kan blive bedre til at cykle. (Foto: Anders Find)

Men i modsætning til tidligere bliver miljøerne i disse år understøttet på langt mere organiseret vis.

Et af stederne er en tidligere Sadolin lakfabrik på Prags Boulevard 43 i København. Her har den hollandske grundejer Akzo Nobel midlertidigt givet en lang række iværksættere, projektmagere og kunstnere lov til at bruge de rå industribygninger i et par år. Fænomenet kaldes housesitting, og består i at brugerne for meget billig husleje vedligeholder stedet og er med til at forhindre ulovlig indtrængen og hærværk.

Det har muliggjort, at der på stedet er blevet opbygget et kreativt og innovativt brugerstyret miljø.

»Vi sidder rigtig billigt og har allerede i løbet af et halvt år fået startet vores firma op. Det havde vi ikke kunnet, hvis vi skulle leje til markedspriser. Her er der mulighed for, at nye og spændende ting kan spire frem,« fortæller Sigurd Elling, der sammen med makkeren Petter Brandberg har startet det producerende arkitektfirma WoodCouture.

Firmaet laver mobile cykelbaner, specialopgaver inden for kunst og design, og forventer inden for få år at sætte møbler i produktion.

Højere til loftet

Fleksible rammer er altafgørende for denne type af iværksættere, som ofte kræver stor spændvidde, og at der er højere til loftet.

Et innovativt miljø er de seneste år også opstået på Refshaleøen i København. For eksempel i en af B&W's tidligere værftsbygninger. Her holder den for Ingeniørens læsere kendte nonprofit raketgruppe Copenhagen Suborbitals til. Ledere af projektet er autodidakt ubåd- og raketbygger Peter Madsen og rumfartsarkitekt og tidligere designer hos Nasa Kristian Von Bengtson. Målet er at sende mennesker ud i rummet.

»Refshaleøen er et af de få steder i København, hvor der er nok plads til, at vi kan bygge og teste det meste af raketten selv, og hvor der er bygninger i tilstrækkelig dårlig stand til, at de er til at betale i forhold til det nybyggede,« siger Peter Madsen.

Projektet løftes udelukkende via sponsorer, donationer og en gruppe engagerede, frivillige it-eksperter, pyroteknikere, ingeniører, fysikere m.fl.

Hverken WoodCouture og Copenhagen Suborbitals mener, at gunstige støtteordninger og adgangen til risikovillig kapital er et must i opstartsfasen. Fondsansøgninger, evalueringskrav og ofte tidskrævende bureaukratisk papirarbejde spænder derimod ben og gør, at fokus fjernes fra det, de virkelig brænder for - at udvikle nye idéer, designs og projekter.

Investorer og fonde vil også ofte skulle have direkte eller indirekte indflydelse på projekternes udformning, og det er ingen af dem interesserede i.

»Det vigtigste er, at vi har mulighed for at udvikle os og forme vores forretning, som vi vil. En økonomisk gulerod kan også sidde for godt oppe i røven,« understreger Sigurd Elling.

Forestillingen om den tilbagetrukne geniale opfinder er i disse år godt på vej til at blive aflivet. Det er vigtigt at have et sted, hvor man kan samles, få inspiration og blive udfordret af andres fagligheder:

»Jeg kender mange, der sidder rundt omkring og aldrig kommer ud over rampen. Ved at have værksted blandt mange forskellige kreative folk og projektmagere, får jeg øjnene op for nogle helt andre måder at lave keramik på,« fortæller keramikeren Lea Nordstrøm, der for tiden designer brugskunst for møbel- og brugskunstbutikken Urban Living.

Under navnet Keramikstyrelsen har hun sammen med to kolleger indrettet værksted i den tidligere Sadolinfabrik. Hun mener, at de får udviklet nogle langt mere spændende og udfordrende designs, både fordi de bliver inspireret af, hvad de andre på stedet bedriver og bygningernes råhed og æstetik, som ikke er at finde i klassiske kontorfællesskaber eller moderne industrilokaler.

Et rum - og så er man i gang

Det er blandt andet ved at udnytte tomme industribygninger og skabe brugerstyrede mulighedsrum, at folk får overskud i deres hverdag til at finde på nye løsninger, ideer og produkter, mener medstifter af organisationen Givrum.nu Christian Fumz. Givrum.nu forsøger at skabe bedre muligheder for at tage tomme bygninger i brug, og har forhandlet den gunstige aftale på plads med grundejeren af Prags Boulevard 43.

»Der er kun brug for et rum, de rette mennesker og et personligt overskud til at tænke ud af boksen for at skabe innovation,« forklarer Christian Fumz og understreger, hvordan innovation i høj grad er at frigive og gentænke brugen af eksisterende ressourcer på nye måder.

Og mulighederne ligger måske lige for i de allerede eksisterende industribygninger.

»Det er vigtigt med legepladser, hvor alvoren i form af økonomi endnu ikke vejer så tungt, og hvor man på grund af lave etableringsomkostninger kan tillade sig at eksperimentere lidt mere,« fortæller Kristine Munkgård Pedersen, ph.d. og ekstern lektor ved Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse, CBS.

Hun understreger, at innovation også kan være nye måder at tænke eller forholde sig til brugere og forbrugere på, og ikke i første omgang alene drejer sig om udvikling af nye teknologier eller produkter.

Spørgsmålet er dog, om de rå og beskedne omgivelser nødvendigvis altid er en fordel. Forskellige forhold forskubber sig ofte i overgangen fra spirende og uafhængig iværksætter til moden, mellemstor virksomhed.

Lønomkostninger, økonomistyringssystemer og en stabil bundlinje får pludselig stor betydning. Nok kan innovationsprocesserne udvikles i de skæve industribygninger, men når virksomheden vokser, bliver kravene ofte anderledes og mere formaliserede, påpeger Kristine Munkgård Pedersen fra CBS.

»Og her er der en fare for, at potentielle investorer, kunder og samarbejdspartnere synes, at stederne er for diffuse eller utjekkede og derfor holder igen. Så bliver man ved med at være det lidt sjove indslag i det voksne erhvervsliv.«