I dag afgøres DSBFirsts fremtid

Så er det i dag, der vil komme en aftale om den fremtidige drift på DSBFirsts ruter i Nordsjælland og Sverige.

Sidste år tabte selskabet 800.000 kroner hver dag. Særligt den svenske del af driften har kostet kassen, så hvis selskabet skal have en fremtid på skinnerne på begge sider af Øresund, skal de svenske trafikmyndigheder gå med til at betale mere til DSBFirst for selskabets kørsel i Sverige.

Det samme skal den skotske partner, Firstgroup, og så skal al tvivl om statsstøtte elimineres.

Læs også: Katastrofe-regnskab: DSBFirst i Danmark tabte 294 millioner

DSB har indkaldt til pressemøde kl. 10, hvor aftalen vil blive offentliggjort.

Emner : Tog