Danske trafikeksperter kan næsten ikke få armene ned, når talen falder på trafikkontrolcentret i Berlin.
»Det er stort, imponerende og enhver signalmands drøm. Her er tale om total styring, der giver et fuldkomment overblik og mulighed for at styre trafikken ud fra den aktuelle trafiksituation. Vi har forskellige former for styring i Danmark, men det er slet ikke så raffineret som i Berlin,« siger Filip Zibrandtsen.
Han deltog i Ingeniørens Visionarium om intelligente transportsystemer. Som trafikplanlægger hos Rambøll drømmer han om en lignende model for København.
Men hvad er det, tyskerne har, som er genstand for så stor beundring blandt danske trafikeksperter?
Svaret skal findes i byens gamle lufthavn Tempelhof tæt på bymidten. For blot et år siden var lufthavnen selv centrum for en del af Berlins trafik, men i dag står bagagebåndene stille, lufthavnen er nedlagt, og der er ikke meget liv at spore i de gamle majestætiske bygninger fra 1923.
Lige bortset fra i et par lokaler i hovedbygningen, hvor 40 ansatte fra henholdsvis Siemens og politiet 24 timer i døgnet holder øje med byens gader og stræder. Siemens indsamler informationer og laver prognoser, og politiet kan styre trafikken efter dem.
»Vi må ikke styre trafikken, men vi kan give myndighederne en god basis for trafikledelse. Bystyret har ikke selv råd til at samle alle disse data, derfor har vi delt jobbet op i to, men vi holder øje med, hvad hinanden laver,« siger ingeniør i Siemens Ralf Kohlen.
Han har været med til at bygge centret op helt fra bunden, da Siemens rykkede ind med en enkelt computer og server i 2001.
Sammen med sine kolleger sidder han med frit udsyn over kontrolcentrets 20 m2 storskærm, 32 monitorer og 30 pc'er, som holder øje med alle lyssignaler og digitale skilte. Ved nabobordet sidder lokalradioens trafikradiokvinde, som hver halve time sender nyt ud efter en briefing fra Siemens' trafiksystemer. Samtidig bliver advarsler sendt ud til navigationssystemer over TMC.
300 'øjne' ser trafikken
Trafikinformationen kommer fra 300 'traffic eyes' med hver op mod seks detektorer, som står ude ved vejene og hvert femte minut overfører data om alle køretøjer via GPRS og en netværksoperatør til trafikcentret. 'Øjnene' er fri for kabler og holdes kørende med solenergi.
Desuden sender 300 taxaer hvert kvarter deres position og hastighed via GPS til taxacentralen. Siemens køber herefter data, når de har været til behandling i luftfartscentret.
Samtidigt strømmer data ind fra spoler i vejen, vejradarer og 150 analoge samt 31 digitale kameraer.
Kvaliteten af data er afgørende for kvaliteten af prognosen, så algoritmen, som Siemens har fået udviklet, vurderer løbende, om det lige nu er data fra taxaer eller traffic eyes, der giver det bedste billede af trafiksituationen.
Hvert kvarter er et nyt billede af trafikken i Berlin samlet, og de 29 informationskanaler på vmz-info.de bliver opdateret.
»I den ideelle verden ville vi måle alt fra flydende trafik, dvs. biler, men så skulle alle have et system installeret, og det skulle fungere upåklageligt. Det er nok ikke realistisk,« vurderer Ralf Kohlen, der mener, at et større hav af traffic eyes også kunne gøre arbejdet - de koster så til gengæld omkring 40.000 kroner stykket.
Byens flere end 2.000 lyssignaler holder 22 trafiksystemer styr på. Siemens' software sørger for, at data bliver oversat, så de kan sammenholdes, uagtet hvilken leverandør der har leveret trafiksystemet, og om data kommer fra biler eller lyskryds.
Det bliver til tre GB ren tekst dagligt, mens det gennem årene er blevet til 2,5 TB data. Alt bliver gemt og brugt i arbejdet med at lave trafikprognoser.
De mange data har allerede hjulpet det offentlige trafikselskab til at optimere køreplanen. Siemens kunne se, hvilke veje der var så mange biler på, at det kunne svare sig at lægge en busrute.
Desuden viste tallene, at der ikke var grund til at gå fra nattrafik til morgentrafik allerede søndag morgen kl. fire, for trafikken ændrede sig ikke meget før kl. syv. Derfor kunne der tages nogle afgange ud af planen.
I det hele taget er der meget opmærksomhed på busser og sporvogne, som har førsteprioritet, især hvis de er forsinket. En radiochip i bussen giver besked til lyssignalet om at gøre klar til grønt, når bussen 40 sekunder senere kommer susende.
Software baner vej og rydder op
I det åbne lokale neden for holder politi og trafikledere til. De kan med få museklik lukke en tunnel, vende en vognbane eller sende en servicemedarbejder ud til et fejlramt signal.
Der er ikke altid noget at lave. Er der ikke varslet parader, demonstrationer eller vejarbejde, skal der egentlig kun handles, når der sker noget uforudset. Alt andet kører efter nøje tilrettelagte programmer.
Skal en præsident fra lufthavnen til kongrescentret under et statsbesøg, så kan politiet køre et trafikprogram, der baner vejen og lukker sidevejene af. Når præsidenten er kommet sikkert i mål, køres et 'oprydningsprogram', der bedst får afviklet den trafik, der nu har hobet sig op. I det hele taget har Siemens lagt programmer ind i systemet, der kan klare de fleste situationer, fortæller Ralf Kohlen.
»Vi kan sætte systemet efter, om der skal køres 30 eller 40 km/h i bymidten, om folk skal ledes uden om forurenede områder, eller om busserne skal have prioritet. Det handler ikke om teknik, men om, hvad politikerne prioriterer,« siger han.
Leder af kontrolcentret Jörg Lange er meget tilfreds med samarbejdet.
»At vi har adgang til så meget information gør, at vi kan reagere hurtigere og mere præcist på uheld og andre hændelser. Selv om hjemmesiden nok ikke er blevet så succesrig, som vi havde regnet med for ti år siden, så har vi fået nogle gode muligheder for at informere trafikanterne,« siger han.
Siemens har også en test i gang, hvor tilmeldte borgere modtager en sms om morgenen, hvis der er uheld eller vejarbejde på ruten, som giver anledning til en omdirigering. Om eftermiddagen modtager de en mail på arbejdet, der giver et hint om trafiksituationen på vej hjem.
Indtil nu har blot 500 tilmeldt sig, men da det koster Siemens en halv euro pr. sms, har de heller ikke gjort så meget for at markedsføre den endnu. Skal forsøget gøres større, skal enten det offentlige eller trafikanterne betale for det, og erfaringerne viser, at folk helst ikke vil betale for trafiktjenester.
Et andet forsøg går på at undersøge, hvordan man bedst kan dirigere trafikken ud fra miljøhensyn, som bystyret bliver stadig mere optaget af. Løbende målinger af partikelindhold og vindretning er derfor et parameter, der bliver lagt stor vægt på.
»Min vision er, at om ti år har folk trafikdata alle steder; i bilen på telefonen og computeren. Man skal stå op om morgenen og finde den bedste måde at komme på arbejde på, fordi man får en skræddersyet løsning. Det handler både om at bruge sin tid og de eksisterende veje bedst muligt uden at forurene for meget,« siger Ralf Kohlen.
Dokumentation
