I Belgien betaler producenterne hele regningen

Mens Danmark stort set kun genanvender glasemballage fra husholdninger, er udviklingen gået stærkt i Belgien. Genanvendelsen er steget fra 28 procent i 1995 til knap 85 procent i 2010. Det skyldes en unik aftale, hvor producenterne, hvilket vil sige supermarkeder og fødevareproducenter, ganske enkelt betaler hele regningen.

Sammen har de stiftet selskabet Fostplus, som igen har aftaler med de offentligt ejede affaldsselskaber. Fostplus har udviklet sit eget system til indsamling af al emballage fra husholdninger, og følger de offentlige selskaber det, slipper både de og borgerne for regningen.

Den løber op i en lille milliard kroner om året, hvoraf de genanvendte materialer betaler en stadigt stigende del, i 2010 var det 330 millioner kroner.

»Vi er overbeviste om, at vi har verdens mest optimerede system til indsamling og sortering af emballageaffald fra husholdninger. Derfor betaler vi hele regningen,« forklarer udviklingsdirektør Steve Claus og tilføjer, at en stor del af succesen skyldes den opdragelse, som Fostplus har givet den belgiske befolkning. I dag mener borgerne, at deres vigtigste indsats for miljøet er at sortere deres affald.

»Mine børn er vant til at sortere deres affald, for de er vokset op med det,« understreger Steve Claus.

I Danmark kender vi til det såkaldte producentansvar fra andre områder, blandt andet elskrot og pant på flasker og dåser. Mens producentansvaret også i andre lande end Belgien dækker andre typer af emballage, slipper supermarkeder og fødevareproducenter herhjemme helt for den regning.

Ifølge Steve Claus er der intet i vejen for, at et land som Danmark kopierer principperne fra Belgien. Men det skal skrives ind i lovgivningen, mener han.

Fostplus præsenterede sine erfaringer på en konference afholdt af Dansk Komptencecenter for Affald, Dakofa, 29. februar.

Dokumentation

Præsentationerne fra Dakofa-konferencen

Emner : Affald
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ellers vil vi ikke genanvende eller gøre noget andet godt.

Det er flot for et så kaldt forgangs land ikek at ville gøre det rigtig fordi det økonomisk ikke kan betale sig.

Problemet er bare hvor høj bliver regningen senere, fordi vi ikke gør det.

Jeg håber personligt ikke på at væksten stiger, da vækst er = med at endnu højere forbrug af ressourcer som i DK vil blive brændt på bålet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten