I bakspejlet: Fra en fyret trafikminister over hamstring af jodtabletter - til en nobelpris for et klik
JANUAR
Kurs mod grøn luftfart
Statsministeren fløj ind i 2022 med et løfte om at gøre flyvning grøn. Allerede i 2025 skal de første indenrigsfly således tankes med substainable aviation fuel, SAF. I 2030 skal alle fly på ruter inden for landets grænser flyve grønt. Ambitionen blev mødt med glæde hos rejseglade danskere, men udbredt skepsis hos eksperterne. Sagen er, at fly bevæger sig i højder med temperaturer på under 50 graders frost. Her flyder almindelig jetfuel upåvirket, mens dens grønne afløser ændrer viskositet.
