Opdateret januar 2019: Der kom ikke silkeorm med om bord alligevel. I stedet blev der gjort plads til bananfluer.
2019 kommer til at stå i Månens tegn med flere landinger og en snarlig opbygning af en månebase.
Men kineserne venter ikke til 2019. Allerede her før jul bliver missionen Chang’e 4 sendt af sted for at lande en rover på bagsiden af Månen – et sted, ingen har været før. Her skal den se på overfladen, skue ud mod Solen, og så skal missionen også forsøge sig med at dyrke frø i et lukket miljø.
»Vi ved en masse om hele Månen via satellitter i kredsløb, men bagsiden er stadig en smule mindre kendt og temmelig anderledes end forsiden, som jo altid vender denne vej,« siger lektor på Niels Bohr Institutet Kjartan Kinch.
»Men der er ingen tvivl om, at bagsiden er anderledes. Skorpen er tykkere, og der findes ikke de dybe ‘have’, som vi ser som mørke pletter på forsiden. Det er et ældre terræn, og det er jo nok positionen mod Jorden, der har dannet denne asymmetri. Det ved man faktisk meget lidt om, andet end at tidevandskræfter kan have spillet ind på, hvor lavaen er kommet ud,« siger han.
Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor vender Månen altid den samme side til Jorden?
Har sendt kommunikationssatellit i forvejen
Hvor meget af gåden den kinesiske mission kommer til at løse, er usikkert, men i hvert fald bliver der mulighed for at komme en del tættere på dette ældre terræn. Om ikke andet kan missionen blive en vigtig teknologidemonstration til videre færd på Månen.
Og kineserne er godt forberedt. Hidtil har det nemlig været besværligt at sikre kommunikationen til Jorden fra bagsiden af Månen, men den 20 maj i år sendte Kina en kommunikationssatellit i forvejen med navnet Quequio (se faktaboks). Den skal danne relæstation og sende informationer ned til Jorden. Den 20. maj sendte Kina satellitten Quequio til Månen. Navnet betyder ‘skade-bro’ og henviser til et kinesisk folkesagn, hvor en flok skader danner bro gennem Mælkevejen en gang om året for at forene to elskende, der befinder sig langt fra hinanden i universet. Satellitten vejer 425 gram og er udstyret med solpaneler og lithium-batterier. Til kommunikationen benytter den sin store parabollignende antenne, som måler 4,2 meter i diameter og sikrer kommunikation med landingsfartøj og rover over X-båndet. Data ned til Jorden bliver sendt via S-båndet. Landingsfartøj og rover imellem kommunikerer via UHF. Kredsløbet, som Quequio befinder sig i, er et såkaldt L2-halo-kredsløb, hvilket vil sige, at kredsløbet ikke går rundt om Månen, men omkring det såkaldte L2-Lagrange-punkt, som ligger ca. 60.000 km over Månens bagside og roterer med Jordens og Månens rotation. Quequio vil altså altid være i kontakt med Chang’e 4. Ud over at sikre kommunikation med landingsfartøj og rover er satellitten også udstyret med et instrument, som skal opsnappe lavfrekvensbølger uden forstyrrelser fra Jordens atmosfære. Desuden skal satellitten teste laserudstyr i kraft af en reflektor, der bouncer lasersignaler fra Jorden tilbage for at tjekke rækkevidden. Det er China Academy of Space Technology, som har udviklet satellitten Kilde: Planetary.org og Kjartan Kinch, NBI.Quequio
Og i aften følger så hovedmissionen, når kineserne skyder et landingsfartøj og en rover afsted med en Long March 3B-raket fra Xichang-rumcentret i det sydlige Kina. Det sker i aften ved 19.30-tiden dansk tid.
Selv om det normalt kun tager et par dage at nå frem til Månen, vil landingsmodulet og roveren først nå bagsiden af Månen ‘i begyndelsen af 2019’ – ifølge mediet GB Times vil det ske 3. januar. Kinas forrige rover landede blot 13 dage efter opsendelsen, hvor de sidste otte dage blev spenderet i kredsløb om Månen.
Læs også: Flyvende drivhuse skal dyrke tomater i miljøer som på Månen og Mars
Skal se på sten og rumvejr
Landingen vil formentlig foregå på nogenlunde samme måde som Chang’e 3. Her foregik det ved, at Chang’e 3 gik i kredsløb 100 km fra Månen fem dage efter opsendelsen.
Otte dage senere blev thrusterne affyret for at bremse sonden, så den dalede til 100 meter over overfladen og herefter stille og roligt kom ned til fire meter over overfladen. Herefter blev motoren slukket, og landingsfartøjet blev dumpet ned i månegruset.
Og hvad skal landingsfartøjet og roveren så lave på bagsiden, når den har landet i det sydlige Von Kármán-krater?
Først og fremmest skal de ved hjælp af instrumenterne undersøge, hvordan Månen overhovedet tager sig ud på bagsiden. Hvad er temperaturen, og hvordan ser stenene ud.
»Her ved man jo også en masse fra satellitdata, men her er tingene jo målt fra et kredsløb. Det kan være godt at få bekræftet data med et landingsfartøj,« siger Kjartan Kinch.
Læs også: ESA-direktør: »At sende den første europæer mod Månen bliver et historisk øjeblik«
Har silkeorm og planter med
Med om bord har landingsfartøjet flere kameraer samt et spektrometer, som skal detektere soludbrud, hvilket et instrument fra Månen giver bedre mulighed for, da der ikke er en forstyrrende atmosfære rundt om Månen, som spærrer for de elektromagnetiske bølger.
Og så vil kineserne også gerne have viden om, hvorvidt man kan dyrke mad i rummet. Med om bord i landingsfartøjet er nemlig også en 18 cm høj cylinder af aluminium med en diameter på 16 cm, som indeholder et lukket system, hvor kartoffelfrø, gåsemadsfrø og silkeormeæg har fået plads sammen med vand, næring og luft.
Ifølge GB Times er der tale om et projekt, som er udarbejdet af Chongqing-universitetet i samarbejde med 27 andre kinesiske universiteter, og planen er at se, om planterne vil vokse og levere ilt til de klækkede æg.
Det skal ske med hjælp fra lyset fra Solen, og så er det spændende at se, om hele systemet overlever de ekstreme temperaturforskelle på planeten, de 14 dage lange nætter uden sol samt det anderledes strålingsmiljø og den svagere tyndekraft.
»Det viser tydeligt, at kineserne fokuserer på bemandede missioner frem for rent videnskabelige. De vil se, om man kan dyrke mad på Mars, og de tester teknologier til landing og kommunikation. Månen er et naturligt laboratorium at øve sig på,« siger Kjartan Kinch.
Læs også: Trængsel på Månen: Nu kommer de private
Forløber for bemandede missioner
At missionen hedder Chang’e 4 indikerer, at det er Kinas fjerde tur til Månen i en længere række af måne-missioner. De første to missioner, Chang’e 1 og 2, fandt sted i hhv. 2007 og 2010. Formålet var at få sonder i kredsløb om Månen.
Chang’e 3 steppede en tand op for fem år siden, da Kina fik et landingsfartøj og en rover på Månen, ligesom planen er nu. I 2015 foregik landingen på forsiden af Månen, hvilket var en kæmpe succes, da den opsnusede en ny type månesten. Dog kunne roveren – eller Jadekaninen, som den blev kaldt – ikke køre helt som langt, som planlagt. Det skulle være fikset på 4’eren.
Læs også: Kinas Måne-rover er gået i stå og kan være helt ødelagt
Første landinger siden 1970'erne
Kommende missioner, Chang’e 5 og 6, får endnu et job, nemlig at samle prøver fra overfladen og returnere dem til Jorden. Endnu længere ude i fremtiden, i 2030’erne, er det planen at få astronauter – eller taikonauter, som de hedder i Kina – med på turen.
»Der er tydeligvis lavet en strategisk beslutning om, at Månen er det kinesiske rumprograms fokus. Foreløbig er der bare ingen raketter, der kan flyve mennesker til Månen, og så er der måske noget knowhow omkring månelandinger, der måske skal læres eller repeteres,« siger Kjartan Kinch, som mener, at kineserne står godt i denne forbindelse.
»Forløberen Chang’e 3 var den første landing på Månen siden 1970’erne, så der er ingen tvivl om, at de godt kan finde ud af det, for det er ikke noget, man fumler sig til. Og dagens mission er helt sikkert en forøvelse på at få den første kineser på Månen,« understreger han.
Læs meget mere om månemissionerne i 2019 i vores artikel i magasinet Året Rundt, som udkommer på næste fredag.
