I aften sender Aarhus Universitet celler fra blodkar ud i rummet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

I aften sender Aarhus Universitet celler fra blodkar ud i rummet

I aften sender NASA denne raket afsted mod ISS for at bringe astronauterne nye forsyninger og eksperimenter. Illustration: NASA

At skabe kunstige blodkar til transplantationer og kliniske forsøg er ikke helt ligetil.

For at blodkarrene kan udføre deres hovedopgaver med at få vores blod til at størkne og sørge for at karrene udvider sig, kræver det et lag af såkaldte endotel-celler på indersiden af karrene.

Umiddelbart er det svært at efterligne den måde, disse celler sidder på i blodkarrene i laboratoriet.

Læs også: Japansk gennembrud i stamcelleforskning

I en petriskål lægger cellerne sig nemlig fladt ned, når de gror, og bliver de monteret på vækstskabeloner, risikerer man, at der kommer stoffer herfra med ind i patienterne.

Heldigvis er der andre metoder.

»I vægtløshed kan cellerne flyve frit i vækstmediet uden udefrakommende forstyrrelser. Det er ret genialt, men vi ved også, at cellernes signalveje ikke nødvendigvis er ens, om man bruger ægte eller kunstig vægtløshed. Derfor sender vi dem nu i rummet,« fortæller Ulf Simonsen, professor i farmakologi på Aarhus Universitet.

Læs også: ISS får en oppustet tilbygning

Sammenligner ægte og kunstig vægtløshed

Og det sker i aften kl. 22.43, når NASA sender et SpaceX-fartøj afsted med forsyninger til astronauterne. Blandt godset vil mandskabet nemlig også finde en lille kasse på 10x10x10 cm indeholdende to portioner endotelceller.

Her bliver de udsat for ægte og uforfalsket vægtløshed, så forskerne efter hjemkomsten i maj kan se, hvordan cellerne har reageret på miljøet.

Tidligere forsøg med 20 sekunders vægtløshed ved parabolflyvninger har vist, at cellerne arbejder hurtigt og allerede begynder at ændre sig i denne periode. Tiden har blot været for kort at fastslå, om de opfører sig hensigtsmæssigt og uden bivirkninger.

Læs også: Nye beboere skal tilbringe 169 dage på rumstation ... Andreas får kun 10

Så har der også været en anden måde: Nemlig at holde cellerne vægtløse ved hjælp af en slags centrifuge, kaldet en 'random positioning'-maskine. Her kan de holdes flyvende i flere uger, og resultatet kan sagtens blive fornuftigt på denne måde, fastslår Ulf Simonsen.

Men for at sikre den højst mulige patientsikkerhed vil han gerne være helt sikker på, at den kraftige turbulens fra centrifugen ikke stresser cellen på en måde, så den ændrer signalveje og producerer stoffer, der vil være til gene for kommende patienter.

Derfor er det nødvendigt med dette sammenligningsgrundlag, som missionen på ISS skal give.

Læs også: Forsker advarer: Kræftsvulster kan overtage blodkar

Var oprindeligt en Andreas Mogensen-opgave

Cellekassen indeholder foruden cellerne i dyrkningskamrene en beholder med fikseringsvæske og en med en saltopløsning, så cellerne efter hhv. en uge og fjorten dage bliver fastholdt i deres udviklingsstadie og præserveret, indtil hjemkomsten til Jorden.

Det hele foregår næsten automatisk, da en af astronauterne blot skal trykke på en knap for at udløse serien af mekanismer. Oprindeligt skulle det have været vores egen Andreas Mogensen, men på grund af tidspres og vægt blev projektet dengang udsat.

Ulf Simonsen vil i aften sidde bag skærmen og følge opsendelsen af raket og celler, men han er selvsagt meget mere interesseret i hjemkomsten. For han har ingen faste forestillinger om, hvad analyserne herefter vil vise.

Læs også: Her er projekterne, Andreas skal udføre i rummet

I 2014 havde forskergruppen fra Aarhus nemlig en sending kræftceller fra skjoldbruskkirtlen med om bord på en NASA-mission til ISS, hvor målet var at undersøge, hvorfor disse celler havde det med at dø, når de kom i vægtløshed.

»Vi så ikke de samme ændringer i signalvejene i eksperimenter på Jorden, så det viser, at ægte og kunstigt skabt vægtløshed kan have betydning. Derfor er vi også meget åbne over for, hvad der sker i dette eksperiment, for vi er tidligere blevet overrasket,« siger Ulf Simonsen.

Når signalvejene er kortlagt, og det forhåbentligt har vist sig at være muligt at producere naturtro celler til blodkar på Jorden, er det noget, Ulf Simonsen håber både vil komme astronauter, men også en lang række patienter på sygehusene, til gavn.

Læs også: Ny Nasa-simulator ophæver tyngdekraften

Skal hjælpe svimle astronauter og hjertepatienter

Hvad astronauterne angår, ser man ofte, at de bliver svimle og ikke kan stå på benene, når de lander efter længere tid i rummet. Det skyldes bl.a. en overreaktion fra endotel-cellerne, som i ren stress frigiver stoffer, der udvider blodkarrene, så blodtrykket falder. Dette kan måske undgås med mere viden om disse cellers arbejdsmetoder.

Hjemme på hospitalerne kan den øgede viden i særdeleshed komme hjerte- og diabetespatienter til gode. Ofte må læger ’låne’ blodkar fra patientens eget bryst ved bypass-operationer, men fremover kan man ’bare’ producere et nyt ved at udtage patientens egne celler og dyrke på dem.

Ligeledes kan det hjælpe folk, der har skadet en finger eller en hånd og fået revet blodkarrene over. De kan få genetableret forbindelsen til fingerspidserne igen ved hjælp af kunstige blodkar.

Og ikke mindst har forskerne et mere realistisk redskab at teste f.eks. blodtryksmedicin på.

Læs også: Julegave til DTU: Nyt forskningscenter for cellefabrikker

Ulf Simonsen forventer, at alt dette kan lade sig gøre inden for de næste ti år, og skulle det vise sig, at Jorden ikke er det perfekte miljø for cellefabrikker, så vil han ikke afvise, at blodkar og andre organer engang i fremtiden kan tænkes produceret på ISS eller andre steder i rummet.

»Vi må se, hvad fremtiden bringer. Det bliver jo stadigt billigere at få ting og personer ud i rummet, men som udgangspunkt forventer vi dog, at vi ender med at kunne udføre arbejdet på Jorden,« siger han.

En enkelt tur får cellerne dog som sagt i aften kl. 22.43 i aften, når de drager afsted mod ISS.

Fra kl. 21.30 kan du følge opsendelsen hos NASA gennem linket her.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er firmaet SpaceX der sender raketten Falcon 9 FT afsted i aften, som NASA har betalt dem for. Efter at rumfærgen blev skrottet er forsyningsmissionerne til ISS blevet udliciteret til private firmaer, ESA eller russerne.

Jeg håber stadig der kommer et gennembrud på ISS, som beviser den er pengene værd. Indtil videre har den mere være en forskningsstation i at bygge en station i rummet og se hvordan mennesket kan klare sig i længervarende ophold.

  • 0
  • 5

Niels Hansen:

Jeg håber stadig der kommer et gennembrud på ISS, som beviser den er pengene værd. Indtil videre har den mere være en forskningsstation i at bygge en station i rummet ...

Det er også et af de største teknologiske - og kooperative - eksperimenter til dato.

... og se hvordan mennesket kan klare sig i længervarende ophold.

?

Hvad med alle de øvrige forskningsområder?

  • 6
  • 1

Så fedt at de fik et godt camera feed op til den første successfulde landing!!!

Det så jo helt genialt ud!

  • 2
  • 0

Det er også et af de største teknologiske - og kooperative - eksperimenter til dato.

Der har bare ikke været nogle gennembrud på ISS, som var tiltænkt. Håbet var at forskning i rummet med lav tyngdepåvirkning ville give nye gennembrud indenfor medicin og forskning. Dette har det langt fra gjort. Præmissen med ISS i dag er at bruge stationen til at se hvordan mennesket påvirkes af manglende tyngdepåvirkning og hvordan man kan gro planter. Dette er for at have knowhow til længere deep space missioner, såsom til Mars, hvor både stråling og psykiske og fysiske påvirkninger påvirket mennesket.

ISS har ikke været andet en enormt dyr metalkonstruktion i rummet. Lad os bare sige, at hvis SpaceX skulle stå for det, så ville det have kostet en brøkdel og været større og set mere ud som en Millinium Falcon.

Det jeg vil frem til er at præmissen med ISS er aldrig lykkedes.

  • 1
  • 9

Man kan også argumentere, at SpaceX landingerne er gjort mulige primært af turene til ISS, og at fremtidige rumstationer vil være langt billigere at bygge, takket været det.

Det var ikke noget man forudså, da stationen blev sendt op.

ISS er snart 20 år gammel teknologi og er blevet bygget med rumfærgen. Det var, hvad man havde dengang. Havde man skulle opfinde genbrugelige raketter og oppustelige moduler ad bagvejen uden private virksomheder, før man kunne tillade sig at bygge en rumstation, ville ISS være blevet slået ihjel i kongressen, eller ihvertfald ikke have amerikansk deltagelse. Så havde vi ikke den viden vi har idag om at leve i rummet og måske slet ingen rumstation.

Vi kan se hvordan kongressen agerer idag med deres insisteren på Space Launch System, som er et langt større spildprojekt end ISS. Her er der virkelig tale om spild af penge.

Kig hellere fremad. Vi bruger ISS til at teste den teknologi, der skal bruges til at bygge fremtidige stationer og til bemandede deep-space missioner.

  • 5
  • 0

Niels Hansen:

Der har bare ikke været nogle gennembrud på ISS, som var tiltænkt.

På hvilket forskningsfelt forventede du dette enkeltstående, altafgørende "gennembrud"?

Du kan ikke forestille dig, at man i stedet for dit "gennembrud" fik betydningsfulde landvindinger på mange forskellige områder?

Håbet var at forskning i rummet med lav tyngdepåvirkning ville give nye gennembrud indenfor medicin og forskning. Dette har det langt fra gjort.

Jeg er imponeret over, at du har overblik over og indsigt i de ca. 1000 eksperimenter, der hidtil er udført (udover konstruktionen og driften af ISS selv) og resultaternes betydning på de enkelte felter. Lige fra biomedicin over materiale-, væske-, og forbrændingsfysik til teknologi, astrofysik og Earth observation.

Præmissen med ISS i dag er at bruge stationen til at se hvordan mennesket påvirkes af manglende tyngdepåvirkning og hvordan man kan gro planter.

Hvor har du den præmis fra?

Humane forsøg udgør kun knapt 20%. Det er selvfølgelig også en sjat, hvis man synes medicinsk forskning er ligegyldig.

Formålet med ISS har været og er at udvikle teknologien til at bygge og drive en international rumstation med alt, hvad det indebærer, og samtidigt skabe en platform til udførelse af eksperimenter indenfor alle de områder, hvor rumforsøg er relevante.

ISS har ikke været andet en enormt dyr metalkonstruktion i rummet.

Bavl.

Det jeg vil frem til er at præmissen med ISS er aldrig lykkedes.

Så er det mærkeligt, at de involverede lande ønsker at forlænge dens virke.

  • 6
  • 1

Det giver ikke nogen mening at gøre det. ISS er en skrøbelig konstruktion, nærmest som at lime en række øldåser sammen. ISS fungerer kun i mikrotyngdekraft, som f.eks. i kredsløb om Jorden.

I så fald skal man bygge modulerne om, men vi skal huske, at ISS består af snart 20 år gamle komponenter, og er en ekstremt kompleks maskine der er afhængig af reservedele fra Jorden for at fungere.

Hvis du ville booste en konstruktion af den størrelse ud af Jordens kredsløb og op til Månen, så skal du bruge flere store raketter. Pga. førnævnte tyngdekraft, vil det være et problem, bare at gøre det med én raket. Du skal bruge meget "thrust", og der er for stor risiko, at stationen bare falder fra hinanden.

Det kan heller ikke betale sig, fordi der kommer snart meget bedre og billigere måder at bygge rumstationer og månestationer på.

  • 0
  • 0

Henrik Mikael Kristensen:

Det kan heller ikke betale sig, fordi der kommer snart meget bedre og billigere måder at bygge rumstationer og månestationer på.

Det eksperimenterer man jo netop med -- på rumstationen.
(Jvf. BEAM-projektet.)

  • 3
  • 1

Enig - absolut værd at gense:

Her er landingen i høj opløsning:

https://www.youtube.com/watch?v=sYmQQn_ZSys

I betragtning af at det skulle være en relativ let ocean-landing, så ser man at det var tæt på at gå galt.

Bortset fra at eet af benene folder sig ud med en forsinkelse, så skrider/hopper raketten henover dækket, og ender faktisk ret tæt på kanten.

Så Space X er nok rigtig glade for at de fik den ekstra erfaring, inden de prøver på ocean-landinger med højere energier.

Jeg tænkte på om de kunne mindske risikoen for at miste raketten ved landingen, ved at tilføje noget magnetisk materiale i fødderne, og så tænde nogle kraftige elektromagneter i dækket, i samme øjeblik det berøres af raketten. Måske kunne de også justere på skibets ballast, så dækket kommer til at hælde lidt op i vinden.

  • 2
  • 2

Det ser for mig ud som om thrust ikke er væk, når benene rører overfladen, men holder ved i måske et halvt sekund for længe.

Den måde raketten også "hopper" lidt på, ligner også at den faktisk næsten er på vej til at lette igen, mere end at det er benene der fjedrer.

Der er lige noget, der skal finjusteres.

  • 0
  • 0

Jeg var på Cape Canaveral og så denne opsendelse ude fra Apollo udstillingen. Vild oplevelse. Og sjovt at høre at der var et dansk eksperiment med, desværre nævnte kommentatoren ikke dette.

  • 0
  • 0

Her er video fra et kamera på rakettrinnet:

https://www.youtube.com/watch?v=08pbfFjzkJ8

Selve landingen ser ud til at omtrent ramme midt på dækket.
Fra det øjeblik hvor benene rører dækket og indtil de står stille ser det ud til at hele rakettrinnet foretager en rimeligt jævn sidelæns bevægelse, givetvis fordi vinden trykker på hele profilen.
Så hvis denne sidelæns bevægelse blev afbrudt ved at fødderne i læsiden støder mod en stopklods på dækket, så kunne det få hele trinnet til at vælte.

Det bliver spændende at se hvordan de næste opsendelser kommer til at gå.

  • 3
  • 0

Fra det øjeblik hvor benene rører dækket og indtil de står stille ser det ud til at hele rakettrinnet foretager en rimeligt jævn sidelæns bevægelse, givetvis fordi vinden trykker på hele profilen


Når man ser optagelsen fra følgefly er det tydeligt at der er en meget skrå anflyvningsvinkel. Det der ser ud som en udskridning er nok snarere effekten af at raketten retter sig op.
Overraskende at det i det hele taget går godt med den ret høje bølgegang - og at platformen ikke er større!
...imponerende!

  • 2
  • 0

Når man ser optagelsen fra følgefly er det tydeligt at der er en meget skrå anflyvningsvinkel. Det der ser ud som en udskridning er nok snarere effekten af at raketten retter sig op.

Overraskende at det i det hele taget går godt med den ret høje bølgegang - og at platformen ikke er større!
...imponerende!

Har du et godt link med optagelsen fra følgefly? De to links jeg angiver ovenfor synes jeg viser at trinnet laver et omtrent lodret "touch down", og at det herefter netop skrider/hopper sidelæns.

I betragtning af at rakettrinnet koster ca. 60M$ og at de forventer mange oceanlandinger, så tænker jeg på om de ikke kunne konstruere et bredere dæk, måske en karamaran ?

Næste opsendelse er ud til GTO, hvilket i sig selv giver en sværere landing. Men bølgegang og især vind virker som en betydelig usikkerhedsfaktor oven i.

Opsendelsen er pt. planlagt til 28/4, der er ikke længe til. :-)

  • 0
  • 0