Missionen er blevet udsat grundet en teknisk fejl på raketten, fundet en time før launch. Vi opdaterer med ny dato, når ISRO har en.
I aften – to dage før 50 årsdagen for affyringen af Apollo-11 – sender Indiens rumfartsorganisation ISRO sin Chandrayaan 2-mission til Månen. (Se launchen live fra kl. 23 på ISRO’s hjemmeside - vi prøver også at få den her på siden.)
I modsætningen til 1’eren, som gik i kredsløb om Månen helt tilbage i 2008 og crashede en såkaldt impactor ned på Månens sydpol, er der denne gang planlagt en landing med en rover i samme område.
Sammen med instrumenter på landingsfartøjet skal den sende analyseresultater op til den nye orbiter.
Roveren er udstyret med seks hjul og skal med 1 cm/s trille rundt tæt på Månens sydpol og undersøge den kemiske sammensætning i jorden. Imens suser orbiteren rundt 100 km over Månen og tager billeder til et kommende 3D-kort.
Chandrayaan 2 har – som mange rummissioner – lidt af en historie bag sig. Faktisk skulle den have været afsted for seks år siden med en indisk rover og orbiter samt et russisk landingsfartøj. D. 20. juli er det 50 år siden, Neil Armstrong satte rumstøvlen på Månen. Vi hylder begivenheden hen over ugen med nye og gamle månelækkerier fra redaktionen. Se artiklerne nedenfor efterhånden som de bliver publiceret. Artikler i serien: Læs også: Månens dannelse er stadig et mysterium Læs også: 1969: Apollo 11 er klar til afgang Læs også: I aften drager Indien til Månen igen – nu med laserbevæbnet rover Læs også: 15 sjove anekdoter fra Apollo 11-missionen Læs også: Spørg Fagfolket: Hvordan lander man på Månen? Læs også: Spørg Fagfolket: Hvad skygger for Månen? Læs også: Spørg Fagfolket: Hvordan ser det ud, når man hopper på Månen? Læs også: Fra arkivet: Kommer vi tilbage til Månen igen? Læs også: Podcast fra arkivet: Månen trækker igen i verdens rumfartsnationer Læs også: Fra arkivet: »At sende den første europæer mod Månen bliver et historisk øjeblik« Læs også: Fra arkivet: Christian Rovsing fortæller om sin tid som Apollo-kommentatorSerie: Månelandingen – 50 år
Læs også: Indien kæmper for at komme til Mars før Kina
Opdagede vandmolekyler
Inderne var klar med rover og orbiter, mens russerne tilsyneladende hang lidt i bremsen med landingsfartøjet, og efter at have udskudt missionen til 2016 trak de sig til sidst helt ud.
Men inderne opgav ikke og begyndte selv at udvikle landingsfartøjet, som altså nu står klar med planlagt landing på Månen den 6. september.
Her skal den bl.a. undersøge de forekomster af vand, som den første Chandrayaan-mission så tegn på, da dens ’Moon Impact Probe’ tog et kontrolleret styrt ned på overfladen med 6100 km/t.
Inden den hårde landing nåede probens massespektrometer at opfange tegn på vand, og allerede efter offentliggørelsen tilbage i 2009 sagde ISRO’s præsident G. Madhavan Nair, at vand derfor også ville komme med på listen over opgaver til Chandrayaan-2.
Siden har fire nye præsidenter for organisationen været igennem møllen, indtil det nu bliver Kailasavadivoo Sivan, der kan sende den indiske rover afsted.
Læs også: Indiske Chandrayaan-1 er gået i kredsløb om Månen
Rover med laser
Orbiteren får bl.a. et IR-spektrometer med for at kunne suse rundt og undersøge vandforekomsterne nærmere, men den medbringer også et XRF-instrument, der måler på røngtenfluorescens for at se efter magnesium, aluminium, silicium og andre grundstoffer.
Og så har den et hi-res-kamera med, som kan hjælpe med at finde det helt rigtige sted at lande for roveren.
Landingsfartøjet, som har fået navnet Vikram (tapperhed, red.), er bl.a. udstyret med sensorer, som skal hjælpe med at analysere på temperaturer og termiske egenskaber ved Månens overflade. Desuden et seismometer, som bl.a. skal måle på måneskælv.
Og så er der roveren, Pragyaan (klogskab, red.). Den er udstyret med et instrument, der udsender røntgenstråler og radioaktive højenergi-alfapartikler (Curium-244) for at se nærmere på månestenenes indhold af f.eks. aluminium, calcium og jern.
Desuden er roveren udstyret med en laser, den kan fyre af mod punkter i omgivelserne for at måle på strålingen fra henfaldet.
Læs også: Ny teori: Vand siver ud fra Månens indre
Kina tog bagsiden
Månens sydpol er stadig et forholdsvist uudforsket område, som inderne ser ud til at satse benhårdt på.
En anden del af Månen, som vi ikke ved så meget om, er bagsiden – og den har Kina foreløbig sat sig på med Chang’e-missionerne.
I januar 2019 landede de et fartøj på bagsiden af Månen efter at have skudt en kommunikations-satellit i kredsløb, så billeder og andre data havde mulighed for at nå Jorden.
Den mission regner Kina allerede med at følge op på i december i år med Chang’e 5, som skal samle prøver op og sende tilbage til Jorden – dog fra forsiden af Månen denne gang.
Læs også: Indien: Om syv år sender vi selv mennesker i rummet
Israels bud crashede
Amerikanske Moon Express har også meldt ud, at de har et landingsfartøj på bedding, der måske bliver sendt afsted i år.
Fartøjet var en del af Googles Lunar XPrize-konkurrence, der udlovede 20 mio. dollar til det første private fartøj, der landede og bevægede sig på Månen.
Ingen nåede deadline, men flere var så langt, at de har fundet mulighed for at komme afsted alligevel – herunder altså Moon Express, som dog ikke har offentliggjort en konkret launch-dato endnu.
En anden X Prize-deltager, SpaceIL, fik allerede sit fartøj Beresheet til Månen i april i år, men desværre crashede det under landingen. Så Israel er godt nok nået Månen, men det var så også foreløbig det.
Dog gav Google alligevel 1 mio. dollar til SpaceIL som trøstepræmie.
