Om cirka 30 år vil der leve over ni milliarder mennesker på Jorden. De skal alle have mad, og én ting er sikkert – selv om kød er menneskets foretrukne proteinkilde, er det en af de mest ineffektive måder, vi kan ernære os på.
Derfor er forskere gået i gang med at undersøge, om vi kan skaffe kød på en mere effektiv måde: ved at dyrke det i laboratorier i en såkaldt stamcellesuppe.
»Kunstigt kød er en nødvendighed, fordi vi bare må sande, at vi ikke holder op med at spise kød. Den voksende middelklasse i Indien og Kina har fået råd til kød, men landbrugsjorden er knap, så vi kan ikke leve op til den stigende efterspørgsel,« forklarer professor ved Maastricht Universitet Mark J. Post, der af mange betegnes som verdens førende forsker inden for kunstigt kød, og som for nylig deltog i en konference om emnet i København.
Muligt – men kiloprisen skal ned
Det var således ham, der 5. august 2013 præsenterede verdens første kunstige bøf lavet af stamceller: en hamburgerbøf til den nette sum af 1,9 millioner danske kroner.
Med det prisskilt får fremtidens slagter ikke langet mange bøffer over disken, så Mark J. Post og hans forskerhold arbejder intensivt på at få prisen ned i et realistisk leje.
Artiklen fortsætter under grafikken
»Sammen med verdens største producent af stamceller til medicinsk brug har vi regnet ud, at hvis vi opskalerer til tanke med 25.000 liter stamcellesuppe, så kan vi få presset prisen ned på 443 kr./kg, hvilket svarer til 68 kr. for en bøf til en hamburger,« siger Mark J. Post og tilføjer, at denne pris er udregnet uden at tage højde for, at teknologien har udviklet sig.
Hvornår vi ser kunstigt dyrket kød i køledisken, tør Mark J. Post ikke svare på, men han er overbevist om, at produktet vil være klar til markedet i løbet af de næste tre til fire år.
»Men du kommer ikke til at kunne købe bøffen nede hos den lokale købmand. Dertil vil prisen formentlig stadig være for høj. I stedet vil det være hos specielle grossister og restauranter,« fortæller han og tilføjer, at det i Vesten ikke er unormalt at betale over 100 kr. for en burger, hvorfor det kunstige kød på sin vis vil være konkurrencedygtigt her.
Fra stamcelle til bøf
Når der skal udvikles stamceller til produktion af kunstigt kød, tager forskerne i en såkaldt biopsi muskelvæv fra for eksempel en ko. Herefter isoleres myosatellitcellerne fra muskelvævet – de celler, der har evnen til at dele sig og udvikle sig til nye muskelceller.
Når cellerne er blevet isoleret i en petriskål, kommer de i en bioreaktor, hvor der bliver tilføjet en nærende væske med vitaminer, hormoner, sukker og aminosyrer. Bioreaktoren er indrettet med bittesmå ‘stilladser’, hvor cellerne finder fodfæste og begynder at fusionere og vokse, indtil de til sidst har udviklet sig til muskelceller, også kaldet myofibre. Hvis ikke stilladserne var i tanken, ville cellerne ‘drukne’ i cellesuppen.
»Det smarte ved de her celler er, at de er træningsnarkomaner. Og de kæmper om at være den stærkeste i klassen. Derfor går det relativt hurtigt med at dyrke cellerne i bioreaktoren,« siger Mark J. Post og tilføjer, at en biopsi er nok til at producere 10.000 kg kød.
For at øge proteinindholdet i de kunstige muskler tilføres elektricitet, og når musklerne har fået en tilpas størrelse, kan man putte dem i en kødhakker sammen med forskellige smagsstoffer, jern og vitaminer, og så har man hakket oksekød, næsten som man kender det fra køledisken i supermarkedet.
Godt for klimaet
Hvor klimabelastende traditionel oksekødsproduktion egentlig er, har Ingeniørens såkaldte Scientarium tidligere givet et bud på. Udregningen lyder, at den samlede drivhusgasudledning fra produktionen af et kg kød udtrykt i CO2-ækvivalenter er i omegnen af 15-20 kg.
Udledningen stammer fra hele produktionskæden: For at producere foder til køerne skal markerne have kunstgødning, som er meget energikrævende at producere, hvorfor CO2-udledningen allerede starter her.
Så bruges der energi til forarbejdning af jord og transport af foder, der ligeledes bidrager til det negative regnskab. Dertil kommer, at der dannes lattergas i forbindelse med gødskning af markerne og håndtering af dyrenes gødning, og ikke mindste dannes der betydelige mængder methan i forbindelse med de drøvtyggende køers fordøjelsesproces.
»En traditionel hamburgerbøf er utrolig dyr, omend den ifølge prisskiltet er billig. En bøf på 100-125 gram koster ca. 3 kg foder, 2.000 liter vand og 10 kvadratmeter land. Med vores teknologi vil vi bruge omkring 90 procent mindre landbrugsjord til kødproduktion, vi kan spare 90 procent af vandforbruget og 60 procent af den energi, der bliver brugt til fremstillingen,« fortæller Mark J. Post, som ser en verden for sig uden husdyrhold i stor skala:
»Med omkring 30.000 eksemplarer af hver art ville vi have dyr nok til at kunne dyrke kød til verdens befolkning ved hjælp af stamceller. Så kan vi slagte resten og spare Jorden for en kæmpe klimabelastning,« slutter Mark J. Post.
