»I 2013 er computerne klogere end mennesket«

En skelsættende oplevelse i Kevin Warwicks barndom blev årsagen til, at han i dag kalder sig verdens første ægte cyborg - en blanding mellem menneske og computer.

»Min far led af en svær grad af agorafobi, altså angst for åbne pladser, da jeg var barn. Han turde aldrig gå ud af huset, og han kunne ikke arbejde. Da jeg var ni år, blev han opereret i hjernen for det. Da han kom hjem fra hospitalet, var han fuldstændig forvandlet,« fortæller Kevin Warwick.

Faren kunne fra den ene dag til den anden gå ud og fungere normalt.

»Jeg blev dybt fascineret over, at lægerne kunne pille ved hans hjerne, og så blev han rask. At teknologien kunne ændre så meget for og ved os mennesker. Jeg blev overbevist om, at vi kunne nå meget længere end det,« siger Warwick, hvis interesse for teknologi førte til en ingeniøruddannelse og senere et professorat i kybernetik ved Reading University i England.

Professor Kevin Warwick var én af ti "mindblowers" fra hele verden, der i fredags var inviteret til konference i Århus af videncenteret Innovation Lab. Gennem et stort internationalt netværk danner centeret sig et overblik over, hvilke teknologier, der er på vej, og hvem der er længst med hvad. Hvert år udstiller Innovation Lab de nyeste produkter og gadgets på fremtidsudstillingen Next, der afholdes samtidig med konferencen.

Når Kevin Warwick var inviteret som taler ved Next-konferencen, skyldes det, at han mener, at mennesker vil være i stand til at kommunikere med hinanden over internettet om mindre end ti år - alene ved tankens kraft. Han har selv planer om at få opereret en chip ind i hjernen, så han kan være direkte koblet til en computer. Om seks til syv år vil teknologien være moden, spår han.

»Den måde, vi mennesker kommunikerer på i dag, er dybt primitiv. Vi skal først formulere vores tanker i et sprog, før vi kan dele information med hinanden. Hvorfor ikke læse hinandens tanker direkte? Hvorfor ikke surfe på internettet direkte med hjernen? Jeg er sikker på, det bliver muligt,« siger professoren, der udfører opsigtsvækkende forsøg på sig selv for at se, hvor nært mennesket og computeren kan forenes.

Warwick blev allerede kendt i marts 2002 i forbindelse med "projekt Cyborg 2.0". Dengang fik han i sin venstre underarm indopereret en chip med 100 elektroder, der forbandt hans nervesystem direkte til en computer. Chippen fangede elektriske impulser, der blev sendt fra hjernen og ud i armen. De impulser blev knyttet til computeren, så Warwick foran en computer på Reading University gennem internettet kunne styre en robotarm, der var placeret på Columbia University i New York, USA. I et andet forsøg fik hans kone indopereret en lidt mere simpel chip. De blev koblet sammen via internettet og kunne dermed føle hinandens sanser. Hvis konen knyttede hånden, følte Warwick det i sin egen hånd.

»I 2013 er computere klogere end mennesket. Hvis vi ikke optimerer os selv med teknologi, så bliver vi en underrace,« forklarer Warwick.

Hvorfor skulle de lytte?

»Min pointe er, at der bliver afsat milliarder i disse år til at udvikle intelligente robotter til at vaske vores gulve og give vores ældre mad. Men der er no way de vil forblive vores slaver. De vil på et tidspunkt blive klogere end os, og hvorfor skulle de så lytte til os,« siger han.

»Der er ingen, der siger, det bliver en menneskelig form for intelligens eller bevidsthed, men det gør den ikke nødvendigvis ringere. Robotterne vil gøre oprør, når de opnår en form for erkendelse. Og så er vi altså nødt til at svare igen og forbedre os selv teknologisk,« siger han.

Warwicks kritikere mener, at han er for useriøs og populistisk i sine udtalelser, og at han dermed giver forskere i kybernetik et uvederhæftigt science fiction-ry. Og professoren forstod da også at provokere de flere hundrede virksomhedsledere, forskere og produktudviklere, der deltog i konferencen i Århus:

»Der er ingen grund til at se den menneskelige intelligens som den ultimative kunstige intelligens. De menneskelige sanser alene er ynke­lige. Er I ikke jaloux på jeres tv-apparat, fordi det kan modtage infrarøde signaler fra fjernbetjeningen?« spurgte professoren oppe fra scenen.

I november offentliggjorde Det Etiske Råd debatsitet HomoArtefakt.dk. Det Etiske Råd mener, vi bør diskutere, om en underklasse og en overklasse af mennesker vokser frem, hvis cyborgteknologien bliver anvendt til at forbedre mennesket frem for blot at hjælpe for eksempel hørehæmmede og blinde. Navnlig fordi det ikke er alle, der har råd til at blive cyborgs.

Kybernetik

  • Kybernetik - på engelsk cybernetics - er en teori om kontrolmekanismer i dyr, mennesker og maskiner og har rødder i ingeniørvidenskab. Kybernetik berører kontrolteori, maskinkonstruktion og automatisering, men også teorier om biologiske systemer f.eks. regulering af hormonproduktion og opretholdelse af et konstant indre miljø i kroppen.

  • Ordet cybernetics er oprindelsen til den udbredte brug af cyber - i moderne sprog, f.eks. cyberspace, cybersex, cyberpunk.

  • Den klassiske kybernetik studerer fremkomsten af komplekse adfærdsmønstre i selvorganiserende systemer på basis af enkle komponenter, som følger simple regelsæt. Ofte bliver teorier inden for kybernetik anvendt inden for forskning i kunstig intelligens og informationsteori.

Dokumentation

Det Etiske Råds debatoplæg