Hysteri om eksplosionsfare sætter Fredericia på den anden ende
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hysteri om eksplosionsfare sætter Fredericia på den anden ende

  1. juni lød der en mindre eksplosion i Fredericia. Den dag dumpede Miljøcenter Odenses oplæg til et nyt lokalplantillæg for Shells havneterminal i byen ind i Fredericia Kommunes mailboks.

I oplægget stod der, at der ikke måtte bygges boliger, institutioner og butikker inden for en zone på 525 meter fra havneterminalens jettier, fordi en eksplosiv brand i terminalens varmevekslerblokke eller som følge af et udslip fra et rørbrud ved olietankene kan give alvorlige skader på mennesker, der opholder sig inden for denne zone.

Forbuddet kunne ramme kommunens og Realdanias store planer om at omdanne den såkaldte Kemiragrund og grunden, der indtil for nylig tilhørte Fredericia Skibsværft til et nyt bolig- og butiksområde.

Kommunen har allerede investeret over 100 millioner kroner i projektet, så nu sprang byens tekniske forvaltning og ikke mindst borgmester Thomas Banke (V) i luften.

»Miljøcenterets folk må simpelthen have misforstået noget, for undersøgelser viser, at området hele tiden har været et sikkert område, og at det vil blive ved med at være sikkert, selv om Shell udskiber mere gas,« skrev borgmesteren i en pressemeddelelse og fortsatte:

»Denne helt uventede udmelding fra Miljøcenteret betyder ikke alene, at vi ikke kan bygge nye boliger, institutioner og butikker, men også at 250 fredericianere nu bor i et farligt område, som hidtil har været karakteriseret som et sikkert område.«

Den eksplosive udmelding har siden givet ekko i lokale medier, hvor tilhængere og modstandere af byudviklingsprojektet og den deraf følgende afvikling af Fredericia Værft skiftevis har græmmet og godtet sig.

Misforståelse

Men tilsyneladende bygger både glæden og gråden på en misforståelse. For der kan formentlig sagtens bygges både boliger, erhverv og institutioner siger kontorchef i Miljøcenter Odense, Yvonne Korup.

»Vi regner ikke med, at det vil blive problem, at bygge boliger inden for zonen på 525 meter. Fredericia Kommune har opfattet det som en sikkerhedszone, men vi mener det som en vurderingszone. Det vil sige, at man inden for den zone skal vurdere, hvor stor risikoen i et konkret projekt vil være, og hvad man kan gøre for at minimere risikoen ved at bygge jordvolde, barrierer eller andre ting,« siger hun.

Miljøcenter: »Der mangler nok et tilføjelse«

Hun kan dog godt forstå, at Miljøcentrets oplæg kan misforstås.

»Da vi skrev, at der ikke kan etableres boliger institutioner, hoteller, butikscentre, så skulle vi nok have fortsat med at skrive: Medmindre en konkret vurdering viser, at det kan lade sig gøre.«

Den udmelding glæder borgmester Thomas Banke (V).

»Vi har synes, at der mangler præciserende afsnit, der præcist forklarer, at der i princippet godt kan bygges boliger inden for 500-meters-zonen. Det er ikke det billede, man får, når man læser det nuværende oplæg. Det sender det billede, at Shell og Fredericia er enormt farligt sted at bo. Og det er det, som der står i VVM-redegørelsen, overhovedet ikke,« siger borgmesteren.

Han er stærkt utilfreds med Miljøcentrets brug af ordet konsekvenszone.

»Når man bruger ordet konsekvenszone, så signalerer man, at det, der er centrum for den zone, er farligt. Det ripper op i en debat, som vi ikke synes er nødvendig. Almindelige borgere kan blive bange for at bo i nærheden af havneterminalen, selv om det ikke er farligt. Jeg ville ønske, at Miljøcentret havde arrangeret nogle møder med os, Shell og Dong, før man sendte noget ud,« siger borgmesteren.

Ifølge Yvonne Korup er problemet, at ordene konsekvenszone og konsekvensafstand betyder noget forskelligt i forskellige sammenhænge.

»Når vi skriver konsekvenszone, så mener vi den zone, hvor man kan forvente skader ved det værst tænkelige uheld,« siger Yvonne Korup.

»Men vi har ikke set på den acceptable frekvens af det værst tænkelige uheld. Så vi kan ikke sige noget om risikoen for, at det vil ske. Det skal vi først til at se på nu sammen med brandvæsen, politi og Fredericia Kommune. Men kommunerne bruger ordet konsekvenszone i deres egne kommuneplaner som betegnelse for de 500 meter omkring risikovirksomheder, hvor man skal vurdere konsekvenserne af at ændre brugen til mere følsomme anvendelser som boliger. Det er to forskellige ting,« siger hun.

Hun understreger, at Miljøcentrets oplæg er et udkast, som der da også er stemplet på hver eneste side.

»Det, vi sendte, var et oplæg til en diskussion mellem risikomyndighederne som brandvæsnet, politiet, Arbejdstilsynet, Fredericia Kommune og os selv. I den gældende kommuneplan er Kemiragrunden stadig udlagt til erhvervsområde, men vi ved jo godt, at kommunen går og sysler med planer om at udvikle boliger på grunden, så den diskussion ville vi gerne have taget hul på,« siger Yvonne Korup.

Faren kun marginalt større

Og faren for de 250 borgere, der bor inden for vurderingszonen, bliver ifølge hende kun marginalt større af, at Shell vil udskibe fire gange så meget gas som i dag.

»Det er ikke blevet mere farligt end det var før, at bo tæt på havneterminalen. Der er en risiko for brand, når der ligger skibe til kaj. Men den øgede mængde gas vil blive lastet hurtigere end i dag. Så der kommer ikke nødvendigvis flere skibe, men man vil kunne laste større skibe hurtigere end i dag.«

Dong/Shell har ansøgt om, at LPG-eksporten over Shells Havneterminal øges fra den nuværende årlige mængde på maksimalt 36.000 ton gas til maksimalt 150.000 ton gas. Samtidig øges lastehastigheden fra 150 m3/time til 220 m3/time, og skibsstørrelsen øges fra 1.000 ton pr. udskibning til op til 3.000 tons.

Realdania og Fredericias kommunes fælles selskab, der har købt Kemiragrunden og værftgrunden planlægger ikke boliger inden for 300 meter fra Shells havneterminal, men det er af æstetiske hensyn.

  1. august slutter den interne høringsperiode mellem myndighederne, og derefter skal Miljøcenter Odense udarbejde en VVM-redegørelse og et kommuneplantillæg som lægges ud til offentlig høring.

Dokumentation

Se alle oplæg om lokalplanen og svar her
Læs rapport om risikovurdering her

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Problemet løser sig selv inden for få år,så kommer Fredericia kommune med en udmelding "Der kan virkelig ikke være en udskibnings terminal midt i et beboelses område,de er for farligt",det var sådan de jagede værftet på porten,for meget støj,men det er jo tendensen i de fleste små og mellemstore havne idag,Middelfart havn måtte flyttes pga.der skulle bygges kulturø,lystbådehavn og legoklodser (som kan ses her http://kortlink.dk/google/823u)

  • 0
  • 0

[quote]Problemet løser sig selv inden for få år,så kommer Fredericia kommune med en udmelding "Der kan virkelig ikke være en udskibnings terminal midt i et beboelses område,de er for farligt",quote]
Eller de når det ikke, ligesom i Seest!

  • 0
  • 0

Peter Andersen, som en generel rød tråd i hele denne debat så mangler den fakta, og en smule forståelse for hvilken verden vi lever i.

Det er jo nemt at spå fremtiden, pokkers svært at spå rigtigt.

Påvis at FSV er blevet jaget ud af byen, hvordan?

FSV kunne jo være smuttet alligevel, de tanker har været på spil før fra Thomas Andersens side og vi kan da så klappe i vores hænder over han ikke er smuttet til Estland, Polen eller andet sted hvor han kan få lov til at drive sit værft. så tak til ham for det at blive i DK, indtil videre.

Problemet er at der går udvikling og profit i skidtet, det er nok ikke en trend vi kan stoppe

Nej, lad os pakke følelserne sammen og fejre udviklingen er kommet til Fredericia.

  • 0
  • 0

Jeg er glad for jeg ikke bor i Fredericia. Det lyder ret problematisk at en borgmester går ind og blander sig og lægger pres på en sikkerheds evaluering. En LPG terminal vil i et hvilket som helst land blive klassificeret som et "Major Hazard facility" or vi har vel ikke så mange af den slags i DK. Specielt et havneanlæg, hvor hvor LPG fordampnings hastigheden potentielt er enorm, vil vel være underkastet strenge sikkerheds krav. Jeg får gåsehud ved tanken om en armsvingende borgmester der blander sig i den slags. 500m er vel iøvrigt ikke så meget i den sammenhæng, svarer det ikke til "mindre eksplosions" scenaiet, det værst tænkelige uheld ( et par 100 m3 i havnebassinet ) må da kræve kræve over 1km sikkerhedszone. Var der ikke en italiensk landsby der blev udraderet fpr 1-2år siden ved et toguheld involverende LPG ?

  • 0
  • 0

Jeg bor ikke i Fredericia, så jeg har ikke haft begivenhederne tæt inde på livet, men jeg mener da ikke, der kan være tvivl om, at værftet blev sparket ud med fuld musik, omend Jørgen Munk Hansen, muligvis korrekt, påstår i det nederste af disse to links, at beslutningen blev truffet på bedste demokratiske vis. Facebookgruppen vil sikkert hævde, at den blev truffet på værste demokratiske vis.
Der kunne sikkert findes meget mere om disse begivenheder, men det må være nok.

http://www.facebook.com/group.php?gid=2829...
http://venstrefredericia.dk/2009/08/beslut...

  • 0
  • 0

Frits... hele bevar FSV sagen synes jeg såmen er meget nobel og dejligt at se den kampgejst der blev lagt for dagen.. om FSV kunne beholde sin placering, ville det naturligvis ikke have meget med ovenstående sag at gøre, da FSV kun fylder en lille del af den zone og kemiragrunden jo om alle omstændigheder ville stå tom som den gør idag.

Kimen er at det piveri og spinkle argumenter som er kommet frem under sagen, bygger på at skulle Thomas Andersen finde det bedre for forretningen at ligge i Odense eller andet sted.. Alligevel ville have flyttet værftet, som sagt det er Fakta at hvis Fredericia Kommune ikke rettede ind efter ham, så ville han stikke af. ja det var jo så det han gjorde til Odense.

Jeg bor ikke i Fredericia, så jeg har ikke haft begivenhederne tæt inde på livet, men jeg mener da ikke, der kan være tvivl om, at værftet blev sparket ud med fuld musik, omend Jørgen Munk Hansen, muligvis korrekt, påstår i det nederste af disse to links, at beslutningen blev truffet på bedste demokratiske vis. Facebookgruppen vil sikkert hævde, at den blev truffet på værste demokratiske vis.

Der kunne sikkert findes meget mere om disse begivenheder, men det må være nok.

http://www.facebook.com/group.php?gid=2829...

http://venstrefredericia.dk/2009/08/beslut...

  • 0
  • 0

A very interesting example of the basic problem between controlling risk intelligently, and the total risk aversion of the Western world's ordinary folk.

Clearly a careful risk assessment must be made to decide just what the combined probability of accidents at various levels of severity, balanced against the severity of the consequences with each level will be needed, to assess where the risk to the various levels of public exposure is too great and where it isn't. Then a rational decision can be made.

I live just outside the "Building Exclusion Zone" of a major chemical industry complex here in the NE of England. When we bought the house, I checked with the equivalent of Arbejdstilsynet and Miljoeministriet, on what the risk levels are. I'd have been less keen to live a few 10s of meters down the road, because they are inside the building exclusion zone, and the value of these houses continues to drop as people panic about it (the actual risk increase is minimal as you can imagine). We did have a severe accident in one of the big industrial complexes locally fairly recently. No-one was hurt, no-one was evacuated from their homes and I didn't even hear the bang that night (I'm hearing impaired, and sleep without my hearing aids). Apocalyptic accidents take BP to arrange :-(

I had to write these sort of "risk disclosure" documents many times in my many years working in Health and Safety. We always tried to keep them "under wraps" simply because they frighten people unnecessarily, they significantly (and unnecessarily) distort house prices to the detriment of innocent people and they don't help most people make rational decisions (sorry but this is true) because they take quite a bit of understanding. Freedom of information has costs as well as benefits, when even very low potential risk levels have this effect.

I remember a friend of mine throwing out a home smoke detector (bought by her husband) because it contained radioactive material and "Womens' Hour" (an important BBC radio program) had been sounding off about the dangers of radioactivity and nuclear power. If that smoke detector had been fitted in the house, the probabilities are that the whole family would have been nearly an order of magnitude safer! The radioactive risk to the household would be too small to measure (literally).

Risk Aversion is serious, stupid and damaging!

I don't know enough details of this actual issue in Fredericia to be able to make any sort of assessment of the risk levels. As a life-long left-wing socialist, I am naturally very cautious about ranging myself even potentially on the same side as Venstre and Big Industry, but they could actually be right this time...

  • 0
  • 0

konsekvenszone?

Den øgede lastehastighed fra 150 m3/time til 220 m3/time giver kun marginalt større risiko udtaler kontorchef i Miljøcenter Odense, Yvonne Korup.??
Hvis uheldet er ude vil en 33% større mængde give en VÆSENTLIG større eksplosion da LPG expanderer med ca 10.000 gange når det overgår til dampform.Er uheldet ude kan skaderne typisk være enorme.
Heldigvis bor jeg ikke i Fredericia.

PEMEX LPG Terminal, Mexico City, Mexico. 19th November 1984
500 døde
http://www.hse.gov.uk/comah/sr....htm

Buncefield brand england
http://en.wikipedia.org/wiki/B...fire
ingen døde

http://news.bbc.co.uk/2/hi/uk_....stm
ICL Stockline Plastics factory in Maryhill, Glasgow, on 11 May 2004
9 døde

Taegu Gas Sydkorea 28 APR 1995
http://www.dailymotion.com/vid...news
http://www.metacafe.com/watch/...ion/
110 døde

Hyderabad Tankbil/flasketransportbil Pakistan
http://www.dawn.com/wps/wcm/co...s-02
14 døde

LPG fyldestation Asahikawa, Hokkaido, Japan
http://shippai.jst.go.jp/en/De...amp;
3 døde

Alcanar tankvogn Spanien 1978
http://en.wikipedia.org/wiki/L...ster
216 døde

  • 0
  • 0

Når en politiker som denne her borgmester farer ud og med store armbevægelser blander sig i faglige undersøgelser, er der kun eet resultat: Mindre faglighed.

Selvfølgelig er det en farlig installation.

  • 0
  • 0