Hypersoniske missiler kan kun bygges med 3D-print

Raytheon er nu er i stand til at 3D-printe op til 80 procent af komponenterne til et konventionelt missil. Selskabet satser på også at 3D-printe krævende former til hypersoniske missiler. Illustration: Raytheon

Nøglen til at udvikle hypersoniske missiler, der flyver fem gange hurtigere end lydens hastighed eller cirka 6.000 km/t, ligger i 3D-print. Det vurderer verdens største missilproducent, den amerikanske forsvarsvirksomhed Raytheon.

»Inden for højhastighedsvåben bliver 3D-print en fundamental katalysator, fordi det er den eneste mulige måde at producere store konstruktioner ud af eksotiske materialer på,« udtalte Raytheons chef for avancerede missiler, Tom Bussing, for nylig til forsvarsmediet Breaking Defense.

Derfor har Raytheon nu investeret i en 3D-printer, der ifølge Tom Bussing er i stand til at skabe 'meget, meget store konstruktioner'.

Raytheons satsning følger en hastigt voksende tendens inden for luft- og rumfartsindustrien. Nasa har udstyret ISS med en 3D-printer, mens rumfartsselskaber, så som SpaceX, 3D-printer komponenter til raketmotorer.

Raytheon afprøver raket-boostere med 3D-printede komponenter. Illustration: Raytheon

80 procent 3D-printet

Raytheon benytter da også i forvejen 3D-print til dele af selskabets konventionelle missiler. Raytehon skriver på sin hjemmeside, at selskabet nu er i stand til at 3D-printe op til 80 procent af komponenterne til et missil.

»Forløbet er en del af hele virksomhedens satsning på additiv fremstilling og 3D-print, herunder projekter, der skal supplere de traditionelle fremstillingsprocesser. Ingeniører udforsker brugen af 3D-print til at producere ledende materialer til elektriske kredsløb, kabinetter til vores revolutionære galliumnitrid-sendere og finner til guidede artillerigranater,« skriver Raytheon på sin hjemmeside.

Selskabets Excalibur-artillerigranater med 3D-printede komponenter bliver allerede nu brugt af de amerikanske styrker i Afghanistan.

Læs også: Med lydens hastighed x syv: Fremtidens passagerflyvning

Hvad angår hypersoniske missiler, er særligt ventilation i dag en udfordring. Varmeudviklingen ved at få et missil op på mach 5 genererer langt højere temperaturer end smeltepunktet for de fleste materialer i moderne missiler, hvilket selvsagt stiller store krav til nedkøling.

To udviklingsprogrammer

Men med en 3D-printer bliver det muligt at printe komplekst udformede ventilationsystemer, eksempelvis med helix-formede ventilationshuller, som ikke er mulige at skabe ved at bore i konventionelt producerede komponenter, skriver Breaking Defense.

Læs også: Nasa vil 3D-printe i rummet

Raytheon deltager i øjeblikket i to udviklingsprogrammer for hypersoniske missiler under det amerikanske forsvars forskningsenhed Darpa (Defense Advanced Research Projects Agency) i konkurrence med forsvarsgiganten Lockheed Martin.

Det ene program er Tactical Boost-Glide, der, som navnet antyder, handler om at forøge et missils hastighed ved hjælp af en ekstra raketmotor, hvorefter missilet svæver frem til målet, hvilket giver missilet øget rækkevidde. Det andet er Hypersonic Air-Breathing Weapon Concept (HAWC), hvori missilet i stedet benytter en jetmotor under hele flyvningen. Det betyder mindre rækkevidde, men til gengæld større manøvredygtighed.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Gad vide om der virkelig en dag kommer fred i hele verden?

Religioner og dem som i øvrigt tjener penge på krig vil nok være lidt i vejen...!

  • 7
  • 1

Er der ingen der spekulerer på hvad det måske er for nogle eksotiske materialer, der kun kan produceres (i store strukturer) ved 3D print? Jeg har hørt om/set mange faconer der kun kan 3D printes, men at der er materialer der kun kan?

SpaceX har fået noget presseomtale ved at producere raketmotordele (injectors?) i Inconel. Men selvom Inconel er besværligt at bearbejde, så er det da ikke umuligt. Men der er måske grænser for hvor store emner man kan lave uden sintring?

En anden ting der altid undrer mig, er hvor meget styrke man mon ender med, ifht. traditionelle metoder. 3D printede metalemner ender jo med at være enten sintrede, eller én stor svejsezone... Og f.eks. inconel, som jeg antager sintres - er man ikke nød til at sintre det i vacuum for at bevare egenskaberne? Eller måske blot en beskyttende gas? Men selv da ændrer det jo ikke på at alle dele af slutemnet er blevet kraftigt varmebehandlet undervejs i processen (omend måske kortvarigt).

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten