War does not make one great
Nøglen til at udvikle hypersoniske missiler, der flyver fem gange hurtigere end lydens hastighed eller cirka 6.000 km/t, ligger i 3D-print. Det vurderer verdens største missilproducent, den amerikanske forsvarsvirksomhed Raytheon.
»Inden for højhastighedsvåben bliver 3D-print en fundamental katalysator, fordi det er den eneste mulige måde at producere store konstruktioner ud af eksotiske materialer på,« udtalte Raytheons chef for avancerede missiler, Tom Bussing, for nylig til forsvarsmediet Breaking Defense.
Derfor har Raytheon nu investeret i en 3D-printer, der ifølge Tom Bussing er i stand til at skabe 'meget, meget store konstruktioner'.
Raytheons satsning følger en hastigt voksende tendens inden for luft- og rumfartsindustrien. Nasa har udstyret ISS med en 3D-printer, mens rumfartsselskaber, så som SpaceX, 3D-printer komponenter til raketmotorer.
Raytheon benytter da også i forvejen 3D-print til dele af selskabets konventionelle missiler. Raytehon skriver på sin hjemmeside, at selskabet nu er i stand til at 3D-printe op til 80 procent af komponenterne til et missil.
»Forløbet er en del af hele virksomhedens satsning på additiv fremstilling og 3D-print, herunder projekter, der skal supplere de traditionelle fremstillingsprocesser. Ingeniører udforsker brugen af 3D-print til at producere ledende materialer til elektriske kredsløb, kabinetter til vores revolutionære galliumnitrid-sendere og finner til guidede artillerigranater,« skriver Raytheon på sin hjemmeside.
Selskabets Excalibur-artillerigranater med 3D-printede komponenter bliver allerede nu brugt af de amerikanske styrker i Afghanistan.
Hvad angår hypersoniske missiler, er særligt ventilation i dag en udfordring. Varmeudviklingen ved at få et missil op på mach 5 genererer langt højere temperaturer end smeltepunktet for de fleste materialer i moderne missiler, hvilket selvsagt stiller store krav til nedkøling.
Men med en 3D-printer bliver det muligt at printe komplekst udformede ventilationsystemer, eksempelvis med helix-formede ventilationshuller, som ikke er mulige at skabe ved at bore i konventionelt producerede komponenter, skriver Breaking Defense.
Læs også: Nasa vil 3D-printe i rummet
Raytheon deltager i øjeblikket i to udviklingsprogrammer for hypersoniske missiler under det amerikanske forsvars forskningsenhed Darpa (Defense Advanced Research Projects Agency) i konkurrence med forsvarsgiganten Lockheed Martin.
Det ene program er Tactical Boost-Glide, der, som navnet antyder, handler om at forøge et missils hastighed ved hjælp af en ekstra raketmotor, hvorefter missilet svæver frem til målet, hvilket giver missilet øget rækkevidde. Det andet er Hypersonic Air-Breathing Weapon Concept (HAWC), hvori missilet i stedet benytter en jetmotor under hele flyvningen. Det betyder mindre rækkevidde, men til gengæld større manøvredygtighed.
War does not make one great
Og så er det ekstremt primitivt, enormt uintelligent og et forbandet spild af vores ressourcer.
Spild måske, men det flytter en hulens masse skattepenge over i nogle bestemte lommer...
Og det bliver godt nok ensomt når man endeligt er færdig.
Gad vide om der virkelig en dag kommer fred i hele verden?
Religioner og dem som i øvrigt tjener penge på krig vil nok være lidt i vejen...!
hvis man har en 3D-printer og en internetforbindelse
Er der ingen der spekulerer på hvad det måske er for nogle eksotiske materialer, der kun kan produceres (i store strukturer) ved 3D print? Jeg har hørt om/set mange faconer der kun kan 3D printes, men at der er materialer der kun kan?
SpaceX har fået noget presseomtale ved at producere raketmotordele (injectors?) i Inconel. Men selvom Inconel er besværligt at bearbejde, så er det da ikke umuligt. Men der er måske grænser for hvor store emner man kan lave uden sintring?
En anden ting der altid undrer mig, er hvor meget styrke man mon ender med, ifht. traditionelle metoder. 3D printede metalemner ender jo med at være enten sintrede, eller én stor svejsezone... Og f.eks. inconel, som jeg antager sintres - er man ikke nød til at sintre det i vacuum for at bevare egenskaberne? Eller måske blot en beskyttende gas? Men selv da ændrer det jo ikke på at alle dele af slutemnet er blevet kraftigt varmebehandlet undervejs i processen (omend måske kortvarigt).
Hvad med keramiske materialer, egner de sig til at 3D printe?
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard