Hyperloop sætter ny fartrekord, men når stadig ikke magnettog til sokkeholderne
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hyperloop sætter ny fartrekord, men når stadig ikke magnettog til sokkeholderne

Illustration: Elon Musk / Twitter

En konkurrence søndag endte med en ny rekord for Elon Musks Hyperloop-projekt. Tre hold af studerende var inviteret til at prøvekøre deres 'transportkapsler' på den 1,2 km lange Hyperloop-testbane i Californien.

Den hurtigste af de tre kapsler, bygget af det tyske hold WARR, nåede en topfart på 324 km/t. Med den topfart bevæger hastighederne på Hyperloop-banen sig langsomt opad, og Musk har som altid sørget for spektakulære billeder af fremskridtet:

De kapsler, der bliver skudt gennem Musks testbane, er imidlertid stadig et stykke vej fra at kunne transportere passagerer og biler, hvilket ellers er ambitionen. Der er tale om lange, flade kapsler, der svæver over gulvet inde i testbanen.

Vinder-kapslen er bygget i kulfiber og vejer kun 80 kg. Den er drevet af en elmotor på 50 kW og har fire trykluftdrevne bremser, der kan standse kapslen på fem sekunder, skriver The Verge.

Også selve banen vil være anderledes, når den skal tages i brug, beroliger Musk på Twitter. De forstyrrende blink fra lamper, som man passerer forbi, vil ikke være der, og accelerationen vil være mindre, så man »ikke spilder sin drink«, som han skriver.

Musk: Supersonisk tog er muligt

Trods den høje fart er der dog stadig et stykke vej til de fartrekorder, som mere klassiske leviterende tog har præsteret. I 2015 nåede et tog på en japansk testbane en hastighed på 603 kilometer i timen.

Og et kinesisk maglev-tog, der kører ved Shanghais Pudong-lufthavn, når rutinemæssigt op på 429 km/t, ligesom flere magnettog i blandt andet Japan, Kina, Spanien og Tyskland kører hurtigere end Hyperloops 324 km/t.

Musk har imidlertid planer om at slå samtlige rekorder. Han vurderer efter søndagens test, at det er muligt at bryde lydmuren i testtunnelen - og det til trods for, at den kun er 1,2 km lang.

For at køre med supersonisk hastighed skal et tog, der befinder sig i højde med havet og ved en temperatur på 20 grader celsius, køre 1.235 km/t.

Emner : Tog
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er der flere højhastighedsmagnettog i regelmæssig drift end det i Shanghai lufthavn, og det japanerne satte rekord med på deres testbane?? Det har jeg ikke hørt.

Kan det tænkes at der menes almindelige højhastighedstog på skinner? Der er ganske rigtigt flere der kan komme op over de her demonstrerede 324 km/t i de nævnte lande.

  • 1
  • 0

Trods den høje fart er der dog stadig et stykke vej til de fartrekorder, som mere klassiske leviterende tog har præsteret. I 2015 nåede et tog på en japansk testbane en hastighed på 603 kilometer i timen.

Jeg har aldrig hørt om et maglevtog der har accelereret til 603 km/t, og decelereret til 0 igen, på en 1,2 km testbane... Måske fordi det ikke ville være særligt behageligt? måske fordi det ville kræve et middelstort kraftværk at skaffe energien :-)

  • 5
  • 0

Er det egentligt ikke meningen at man skal nærme sig et vakuum i hyperloop? Og hvad gør det så ved lydens hastighed?
Håber en lige kan stille min nysgerrighed.

  • 1
  • 0

Er det egentligt ikke meningen at man skal nærme sig et vakuum i hyperloop?

Et designkrav til Hyperloop er en lav pris per banelængde.

Løsningen er på sigt et lavt lufttryk, som både sænker luftmodstanden, og som også skal muliggøre at kapslen simpelthen svæver over det gulvet, omtrent som i air hockey - så der ikke skal bruges penge til dyre (maglev) skinner.

Selvom Musk taler om at bryde lydmuren (hvilket lyder godt), og at den afhænger af trykket i røret, så er det mindre vigtigt, det er den absolutte hastighed der tæller - og den kan netop blive ganske høj i et rør med et meget lavt lufttryk.

  • 1
  • 0

Jeg har aldrig hørt om et maglevtog der har accelereret til 603 km/t, og decelereret til 0 igen, på en 1,2 km testbane... Måske fordi det ikke ville være særligt behageligt? måske fordi det ville kræve et middelstort kraftværk at skaffe energien :-)


Netop derfor var det jo ikke et tog, men en meget lille kapsel der blev testet med.

Løsningen er på sigt et lavt lufttryk, som både sænker luftmodstanden, og som også skal muliggøre at kapslen simpelthen svæver over det gulvet, omtrent som i air hockey - så der ikke skal bruges penge til dyre (maglev) skinner.


Jeg tror lidt du misforstår, hvordan Hyperloop skal virke. Man slipper ikke for de dyre "skinner", og at sænke lufttrykket får ikke kapslen til at svæve.

Forskellen på magnettog og maglev er, så vidt jeg ved, fartøjets størrelse, og at banen er under nær-vakuum. Ret mig endelig hvis jeg tager fejl.

  • 1
  • 0

Så en gruppe amatørstuderende uden kapital af betydning har lavet en 30 kg boks, der kan køre halvt så hurtigt som et hundredevis af ton tungt tog, med en anden teknologi, der er blevet brugt milliarder på at udvikle? Er det overhovedet relevant at sammenligne på nuværende tidspunkt?

Jeg vil vædde to luftfrikadeller på at GE i morgen kunne bygge en 100 kg hyperloop enhed, der var hurtigere, men det er ikke relevant lige nu.

  • 6
  • 1

Er det egentligt ikke meningen at man skal nærme sig et vakuum i hyperloop? Og hvad gør det så ved lydens hastighed?

Ingenting. Trykket indgår ikke i lydens hastighed.

Dog sker der det, hvis trykket bliver meget lavt og/eller dimensionerne meget små, så kommer man under den såkaldte "Knudsen limit" (Kn>10). Når man er under den, er gassen (luften) ikke længere at betragte som et kontinuum, idet middelafstanden mellem molekylerne i gassen er større end 10% af dimensionen på dit "hardware". Hvorvidt det er tilfældet i Hyperloop er jeg ikke klar over.

  • 0
  • 0

Helt så slemt er det vist ikke...

Hvis man antager at acceleration og nedbremsning kan foregå lige hurtigt, og afsætter halvdelen af banen til hver disciplin, får man at med 2,35 g kan kapslen accelereres til 600 km/t på 7,2 sekunder.
Det giver et effektforbrug på 58kW, som måske delvist kan regenereres ved nedbremsningen
Friktion indgår ikke i beregningen.

Respekt for de studerende resultat og med tanker på DTUs ECOracer projekt tænker jeg at de studerende der får mulighed for at lave test på hyperloop banen får lært rigtig meget og helt sikkert har et spændende kursus.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten