Hyperloop præsenterer 11 amerikanske ruter
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hyperloop præsenterer 11 amerikanske ruter

Siden hyperloop-teknologien første gang blev præsenteret tilbage i 2012, har det været diskuteret, hvor den første kommercielle rute skulle ligge. Oprindelig blev ideen undfanget af SpaceX- og Tesla-stifteren Elon Musk, og han tænkte umiddelbart på ruten mellem Los Angeles og San Francisco.

Den rute er dog flere gange blevet afvist, blandt andet fordi der er store niveauforskelle på vejen, hvilket hyperloop-teknologien ikke er glad for. Desuden er området relativt tætbebygget.

Længste rute i blandt det 11 foreslag går mellem Cheyenne i staten Wyoming og Houston i Texas. Ruten er 1.845 kilometer og kan med hyperloop tilbagelægges på 1:45 Illustration: Hyperloop One
Korteste strækning er 102 kilometer mellem Boston og Providence over Somerset Illustration: Hyperloop One

Siden er der sat undersøgelser i gang både i mellemøsten (Dubai-Abu Dhabi) og Europa (Wien-Bratislava-Budapest).

Læs også: Indien satser på Hyperloop

Nu er der så udpeget 11 mulige ruter i USA. De er resultatet af en konkurrence som det ene af de to hyperloop-konsortier, Hyperloop One, satte i gang i maj 2016.

Myndigheder er med på ideen

Målet var at finde de bedste steder at afprøve konceptet i den virkelige verden, det vil sige steder, hvor passagerantallet og mængden af gods retfærdiggør de enorme investeringer, som en hyperloop-bane kræver.

Hele 2.600 virksomheder, enkeltpersoner og universiteter deltog i konkurrencen. I første omgang blev de mange forslag indsnævret til 35 styk, og nu altså 11 gået videre til semifinalen. Foruden private virksomheder har fem af dem deltagelse af de lokale transportmyndigheder i de involverede stater.

Læs også: Universiteter konkurrerer om bedste Hyperloop-teknologi

Ruterne, der er udvalgt af et internationalt panel, er:
* Boston-Somerset-Providence
* Cheyenne-Houston
* Chicago-Columbus-Pittsburgh
* Denver-Colorado Springs
* Denver-Vail
* Kansas City-St. Louis
* Los Angeles-San Diego
* Miami-Orlando
* Reno-Las Vegas
* Seattle-Portland
* Dallas/Fort Worth-Austin-San Antonio-Houston

Den længste (Cheyenne-Houston) er på 1.845 km og vil med Hyperloop tage bare en time og 45 minutter. I dag tager turen i bil cirka 17 timer.

De korteste går mellem Boston-Somerset-Providence på 102 km vil kunne klares på 10 minutter og 20 sekunder.

Læs også: BIG: Hyperloop skal stå klar i 2020

Ved præsentationen sagde Tyler Duvall, der er tidligere amerikansk viceminister for transport og i dag partner i konsulentfirmaet McKinsey:

»Den amerikanske udfordring er at håndtere den stigende belastning på vores transportinfrastruktur. Kø koster hvert år økonomien 160 mia. dollar på grund af tabt tid og brændstof,«

Test-bane færdig

Samtidig med præsentationen af de 11 mulige ruter står den 500 meter lange testbane i ørkenen lidt uden for Las Vegas i Nevada nu klar.

Læs også: Nu vil Australien også med på Hyperloop-bølgen

Testbanen skal fungere som et udendørslaboratorium for fremdrift, vacuum-teknologi, styringsteknologi og den specielle opdriftsteknologi, der skal holde vognene svævende inde i røret.

Hyperloop One forventer at komme i gang med de første test på banen senere i år. Planen er, at der skal være tre kommercielle ruter i drift omkring 2021.

Emner : Tog
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad gør man så? Der er jo en begrænset mængde ilt, og det ser ikke ud til at man lige kan komme ud af den tunnel, det minder lidt om en dødsfælde!

  • 7
  • 1

Samme kan siges om et skinnebrud.

Gas og olieledninger er (mig bekendt) tætte nok til at kunne transportere både væske og gas under højt tryk. Mon man ikke har styr på konceptet med tryksatte rør efterhånden?

  • 6
  • 1

Thunderf00t er ret negativ angående hyperloop:

Nu er han jo så også een der primært kan finde ud af at kritisere andre.

Elon Musk, der faktisk er en pioner indenfor for ingeniørkunsten, er dermed hans modsætning.

Video-titlens 'busted' antyder at hyperloop er fup, altså promoveret mod bedre vidende.

Det mener jeg ikke der er belæg for.

Det er derimod sandt når mere konstruktive kritikere fremfører den grundlæggende udfordring med meget høje G-kræfter når kurver passeres med meget høj hastighed - som faktisk kun kan løses med omtrent helt lige strækninger mellem hvert stoppested.

  • 1
  • 0

Nu er han jo så også een der primært kan finde ud af at kritisere andre.

Det bruger han en del tid på, når han ikke lige får omskrevet grundbogen i kemi (Han er forsker), eller viser noget kemi/fysik/osv.

Problemet er at meget af hans kritik er fuldt berettiget, alle de idefolk han går efter forklarer ikke hvor han tager fejl, men deres ideer bliver ikke til virklighed.
Jeg er spændt på hvordan det kommer til at gå med Hyperloop, nogle af Thunderf00t's punkter skulle nok kunne løses, andre lyder ret svære at komme uden om.

  • 2
  • 1

Problemet er at meget af hans kritik er fuldt berettiget

Det er jo ikke berettiget eller undersøgt når han nævner ting som metals udvidelse uden at komme ind på hvordan jernbaner eller lange olie og gasledninger kan lade sig gøre. Han sammenligner med verdens største vakuumkammer som er en enorm bygning, hvor det faktisk kun er tværsnittet af røret der er relevant (længden er ligemeget for styrkeberegningen). Etc.

  • 4
  • 1

Jeg nåede kun 6 minutter ind i Thunderf00t's ene video før jeg var ved at brække mig over hvor useriøst han er.
Sammenligningen mellem et rør og en enorm bygning er latterlig. Det er som at sige at fly ikke kan flyve fordi det er tog for tunge til. Han sammenkobler to helt forskellige problemstillinger.

Han fabler løst om den termiske udvidelse som om det alene vil dødsdømme ideen. Det er nok noget af det letteste at løse.
For at tage idiotens egne tal: 50 mm per 100m. 10m rørsektioner.
Så man tager en, dertil designet, gummi pakning der kan absorbere sikkerhedsfaktor gange 5 mm ekspansion. Og den installere man een af i hver samling.
Eller man laver et meget mere avanceret led hvor to rør-sektioner med slots kan glide indeni hinanden, og omslutter dette med et bælg design der kan holde til 1 bars trykforskel. Hvis den kan klarer 1 meter ekspansion skal man så bruge een for hver 2 Km.
Eller man udformer simpelthen dele af rørsektionerne som bælg, eventuelt med en fleksibel indre beklædning der holder diameter og profil indenfor acceptabel tolerance.
Der er et væld af andre mugligheder.
Ekspansion er et låsbart ingeniør problem, og ikke en katastrofal "show stopper" som denne kvaksalver prøver at gøre det til.

Problemet med at der kan gå hul på røret kan begrænses med overvågning og sluser der kan lukkes hurtigt.
Hvis en kapsel ikke kan stoppe indenfor den isolerede sektion, så vil passagererne muligvis omkomme. Men det er vel ikke meget anderledes end tog, fly, færger og biler.

Jeg siger ikke at Hyperloop er en god ide. Det ved jeg ikke om det er.
Men disse amatøraktie sortseere har endnu ikke kommet med noget overbevisende argumentation.

  • 7
  • 0

Korrekt John

Men hvis du læser Lodbergs indlæg får du et svar der kan bruges.....ekspansionsstykker....en metode der anvendes hvor man ikke kan anvende "dine " løsninger :)
Da trykket er negativt for røret , skal det kunne klare et udvendigt tryk på max 1bar, hvilket også er en pæn belastning da rørsiderne,. skal klare et tryk frem for et træk som i gasrør.

Jeg har set en stor øllagertank der kunne holde til CO2 trykket i øllen blive suget aldeles flad ved at blivetømt uden CO2 modtryks tilførsel

  • 1
  • 1

Den mulighed har Hyperloop nok ikke. ;-)

Ok og hvad med fuldsvejsede jernbanespor?

Man behøver ikke ekspansionsstykker. Svaret for jernbanen er at man lader metallet optage kræfterne, så der er ingen ekspansion. Det har den kære kemiker åbenbart ikke hørt om.

Billedet viser i øvrigt ikke en ekspansionssektion, men en port så man kan passere rørledningen i bil.

  • 0
  • 2

Det er interessant at se argumenterne mod Tunderf00t, jeg er ikke ekspert i rørledninger eller andre konstruktioner, men jeg syntes ikke just at argumenterne er seriøse.
Jeg tvivler på at vakuum er det samme som overtryk at håndtere, materialer har noget lettere ved at fordampe under vakuum end ved overtryk og jeg vil egentlig også forventet at der er nogle flere problemer ved at holde nogle 1000 km af rør lufttom end ved overtryk.
Hans argumenter ved sammenbrude lyder også ret alvorlige og uden nogen aktuel vide om fysikken lyder lufttryk ved supersonisk hastighed ikke særlig let at håndtere, men det lyder til at Thomas mener at det ikke er noget problem.

  • 1
  • 2

Jeg tvivler på at vakuum er det samme som overtryk at håndtere, materialer har noget lettere ved at fordampe under vakuum end ved overtryk og jeg vil egentlig også forventet at der er nogle flere problemer ved at holde nogle 1000 km af rør lufttom end ved overtryk.

Der er kun 1 bar trykforskel. Du har næsten det samme i din støvsugerslange. Samme støvsugerslanges riplede form kan også være en inspiration for dem der mener der er et problem med ekspansion ved temperaturændringer.

  • 0
  • 0

men det lyder til at Thomas mener at det ikke er noget problem.


Selvfølgeligt er det et problem hvis der sker en alvorlig lækage.
Men nogle, heriblandt Tunderf00t, fremstiller det som en helt fantastisk stor utroligt unik risiko ved Hyperloop.
Det virker som en bevidst fokusering på usaglig fremstilling af problemerne.
Jeg har i hvert fald svært ved at se dette som en unikt og katastrofal fejl i Hyperloop ideen.
Det er vil ikke ret meget mere alvorlig end hvis der sker en alvorlig "lækage" i et fly.
Eller et skib.
Eller hvis et tog køre af sporet.

Det er allesammen katastrofer der er sket mange gange. Og som har slået titusinder af mennesker ihjel. Vi er ikke stoppet med at bruge de transportmidler af den grund.
Og når nogle dygtige ingeniører og videnskabsfolk har udviklet nogle sikkerhedssystemer, så kan det sagtens vise sig ikke at værre et synderligt stort problem.
Udviklingen af hele hyperloop teknologien er på et meget tidligt stadie.
Så lad nu de rigtige ingeniører have en chance for at gøre deres arbejde.
Og lad værre med at lytte for meget til Youtube's tossehoveder.

  • 3
  • 0

Ville det ikke være mere rimeligt at bede folkene bag Hyperloop om at bygge et rør, der kan tømmes (nær) fuldstændigt for luft og holde til det? Hvis det rør viser sig at være robust med hensyn til svingende temperaturer, samt mindre dynamiske forstyrrelser, kan vi diskutere hvorvidt Hyperloop har en chance.

Det overraskende er at man afviser thunderf00t med følelser og ikke argumenter. Jeg er overrasket over at debatører villigt vedstår manglende viden om området, men rask væk fortsætter med at fremsætte påstande....

Thunderf00t fremsætter i det mindste argumenter. Så burde det jo være let for alle andre at vise at han tager fejl. (hvis han gør).

Personligt køber jeg ikke aktier i Hyperloop (et hypotetisk scenario), og hvis jeg havde nogle ville jeg "shorte" dem på den lange bane. Videoer med trykbeholdere der bliver tømt uden åbnet mandehul, findes i rigt mål på nettet. Der kan man se hvordan tankbiler, olietønder, mm. bliver optimeret til mindre volumen hurtigt. Selv uden ekspertviden giver det en fornemmelse for de kræfter man står over for.

  • 0
  • 1

Men her er det omvendt......her bliver røret hurtigt tryksat. og som jeg skrev tidligere er det lettere for et rør eller beholder at være tryksat indefra med 2 bar end det er er at skulle holde 1 bar ude når det er tryktomt. Så selvfølgeligt skal det være dimensioneret til det forhold.

Det virkelige problem med denne transportform er, hvis der går hul på transportkabinen og trykket falder til noget nær vacuum. Det vil være at sammenligne med at glemme at tage rumdragt på, når man vil gå på rumvandring ...sudden death:)

  • 0
  • 1

@ Bjarke Mønnike
Lad mig præcisere: Den første udfordring for selskabet bag Hyperloop består i at bygge et rør, der kan holde til at bevare et indre vacuum, dvs. modstå 1 atm.

Den næste udfordring bliver at få eventuelle rejsende levende ud af et sådant rør i tilfælde af uforudsete hændelser.
Et eksempel på sådan en uforudset hændelse er naturligvis hvis det indre transportsystem (1 atm.) ikke er tilstrækkeligt tæt og det ydre miljø (ca 0 atm.) skal tages i betragtning før man når frem til det yderste miljø (1 atm.)

Tredje udfordring kunne så være en hurtig tryksætning af vacuumrøret. Det skal nok skabe dynamik omkring transportkabinerne.

Jeg fornemmer at vi er helt på samme side i denne sag.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten