Hyperloop-firma bejler til Sverige og Finland

Hyperloop-ideen, der blev præsenteret af Elon Musk i 2013, går grundlæggende ud på at sende transportkapsler gennem et rør med undertryk.

En vision om en fremtidig højhastighedsforbindelse mellem Stockholm og Turku er pludselig kommet i Elon Musks søgelys. Hyperloop Technologies har tilbudt at bidrage til de indledende undersøgelser af forslaget.

Tesla-bagmanden Elon Musk, der også er idémanden bag højhastighedskonceptet Hyperloop, har Sverige og Finland i kikkerten til et af de pilotprojekter, der skal vise, hvad teknologien formår, når den er færdigudviklet.

Visionen er at opføre en Hyperloop-bane fra Norrtälje tværs over den stockholmske skærgård, Ålandsøerne og videre til Turku i Finland. Det oplyser Sveriges Radio.

Det efterhånden meget omtalte Hyperloop-koncept er et højhastighedstog, der bevæger sig i et lukket rør under heftigt lavtryk på 100 pascal. Det tillader, i teorien, hastigheder på op til 1.200 kilometer i timen for omkring 27 passagerer og vil dermed kunne udgøre et jordnært alternativ til flytrafikken.

Læs også: Californien får verdens første hyperloop-testbane

For tiden er Hyperloop-holdet på udkig efter egnede steder til at opføre tre fuldt funktionsdygtige linjer. En eftersøgning, der åbenbart nu er landet midt i Østersøen.

»Vi leder efter de mest spændende steder i verden, hvor der både findes historie for innovation, muligheder for finansiering og samarbejde med private investorer,« siger Rob Lloyd fra Hyperloop Technologies til Sveriges Radio.

Årsagen til den pludselige interesse skyldes et igangværende studie af en svensk-finsk forbindelse fra Stockholm til Turku via utrolig mange småøer og lige så mange tunnel- og broforbindelser.

Først skal der testes

Endnu er intet i ideen fastlagt, ikke engang det realistiske aspekt i projektet. Om ikke andet har Hyperloop i den forbindelse tilbudt at bidrage med penge til forstudiet, formentlig med håb om, at myndighederne vil bruge anledningen til at overveje lavtryksrøret, der i foreløbige prototyper er søjlebåren og selvforsynende via solceller.

Læs også: Virksomheder arbejder for ny togforbindelse mellem Norge og Sverige

En planlagt testbane i Californien er endnu Hyperloop'ets tætteste møde med virkeligheden. Testbanen vil være nødvendig at opføre, inden et fuldskalaprojekt kan sættes i gang. Det er tre af sådanne pilotprojekter, som Hyperloop Technologies nu leder efter oplagte forbindelser til, og her spås Sverige og Finland altså gode chancer af virksomheden selv.

»Vi håber at have tre pladser i verden, hvor kontrakten er klar, og vi kan starte op engang mellem 2017 og 2020 og ser gerne, at Sverige er et af dem,« siger Rob Lloyd.

Hyperloop Technologies har oplyst, at de første testkørsler af røret i neddroslet version snart bliver gennemført i Nevada. Mod slutningen af 2016 vil systemet blive testet i et til lejligheden opført tre kilometers testbane. Herefter kan arbejdet med at virkeliggøre fly-alternativet for alvor komme i gang.

Om det en dag bliver muligt at suse fra Sverige til Finland med 1.200 kilometer i timen, må tiden vise.

Kommentarer (30)

Lad os håbe der findes politikere modige nok i Sverige og Finland til at træffe sådan en beslutning.

Dog har Elon Musk intet med firmaet Hyperloop Technologies at gøre. Selve konceptet Hyperloop blev lagt ud som et såkaldt "white paper" som opensource projekt. Dermed er der ingen patent fra Elon Musk's side - han fremlagde idéen til andre, da han ikke selv havde tid til det (SpaceX, Tesla, SolarCity).

Hyperloop Tech. er et selvstændigt firma der tog idéen op og udtænker deres vision af hvordan dette kunne se ud. Der findes også andre firmaer derude der kæmper for at komme deres vision.

Hvis bare der var et par firmaer i EU der ville være friske nok til at tage udfordringen op.

  • 5
  • 0

Det er meget forkert at sige at han intet har at gøre med det pt...

"In June 2015, SpaceX announced that it would build a 1-mile-long (1.6 km) test track to be located next to SpaceX's Hawthorne facility. The track would be used to test pod designs supplied by third parties that are entered into a design competition"

https://en.wikipedia.org/wiki/Hyperloop#Sp...

Virksomhedsstrukturen omkring Hyperloop Transportation Technologies er iøvrigt meget spændende, der kommer nok en del case studies i fremtiden omkring det, hvis det lykkedes.
https://en.wikipedia.org/wiki/Hyperloop_Tr...

  • 0
  • 2

Det er meget forkert at sige at han intet har at gøre med det pt...


Ja, men overskriften er misvisende.

En vision om en fremtidig højhastighedsforbindelse mellem Stockholm og Turku er pludselig kommet i Elon Musks søgelys. Hyperloop Technologies har tilbudt at bidrage til de indledende undersøgelser af forslaget.


Elon Musk er ikke en del af Hyperloop Technologies og har derfor intet med et evt. projekt i Sverige at gøre.. Elon Musk er idémanden bag Hyberloop og vil også opfører en nedskaleret testbane, som andre kan bruge til at teste deres designs. Hyperloop Technologies er så ved at tage skridt til bane i fuld størrelse.

  • 4
  • 0

Det er et spændende projekt men også lidt stort.
Kunne man tænke sig en bane fra Århus til lidt uden for København (f.eks. Høje Tåstrup)?
Ca. 150 km over vand og land er så næsten den halve længde.
Den tur ville så kunne klares på ca. 15 minutter.
Det ville være godt for begge byer. Og for midt-nord-Jylland og Sjælland for den sags skyld.

  • 1
  • 1

Lad os håbe der findes politikere modige nok i Sverige og Finland til at træffe sådan en beslutning.

Hvis bare der var et par firmaer i EU der ville være friske nok til at tage udfordringen op.

Det er suveræn transport. Bare ikke det nu er smarte folk der vil have os nordboer til at smide penge i deres udvikling. Har ikke glemt better place og hvad har vi.

Mon ikke der sidder nogle tidligere transrapid folk der også har en ide om hvordan sådan et rør kan skrues sammen.

Og underligt nok havde jeg troet at en strækning som Paris - Brussel eller Berlin - Frankfurt eller andre mega trafikerede strækninger ville blive de første som blev linieført.

  • 1
  • 0

Nye ideer virker altid som et forfriskende brud med gammel vanetænkning.
MEN et teknisk kompliceret anlæg kræver 100 godkendte checkmærker.
Mangler blot et enkelt vil det spænde ben for hele projektet.
Wankelmotoren var fantastisk, men faldt på en for lav termisk effektivitet.
RUF-bilen havde mange fejl, bl.a. et karosseri som var skåret over på langs.
Better Place var en teknisk interessant løsning, men brugerne ville bare ikke have det.
Bølgekraft har en lang liste af ulemper, men der er stadig enkelte som tror på det.
Hvor er det ømme punkt mht. Hyper Loop ? Nogen bud.
For det er naivt at tro at Hyper Loop ikke har nogle indbyggede problemer som kan kuldkaste hele projektet.

  • 3
  • 3

Måske er hyperloop over Storebælt mindre realistisk pga. skibstrafik, men så under Storebælt da !?

Uanset hvad, så vil det styrke DK og binde landet tættere sammen med en lynhurtig forbindelse ml. de to største byer og da også gerne ml en af de to byer og øvrige større byer undervejs og i andre dele af landet som Esbjerg, Kalundborg, osv.

  • 1
  • 0

Rørene skal graves ned.
Finner har omtrent så mange private skydevåben som amerikanere.
Rørene skal være tættere end fjernvarme rør og temperaturudvidelserne er større.

  • 3
  • 4

Problemet er hvornår de tekniske anlæg på jorden bliver dyrere end to lufthavne?!

Det må være oplagt at begynde i Kina eller et andet tæt befolket sted.

  • 2
  • 0

Kommentar til Henrik - som henviser til IC4.

Naturlovene er den højeste domstol når et nyt koncepts bæredygtighed skal dømmes til overlevelse eller glemsel.
Wankelmotoren - og Bølgekraft overlevede ikke fordi naturlovene spændte ben for deres succes.

IC4 døde pga. dårligt håndværk og deraf følgende ringe kvalitet som gjorde driftsikkerheden uacceptabel ringe. Det er en helt anden historie.

Wankelmotoren blev udviklet til det ypperste og produceret i den højest mulige kvalitet, men naturlovene spændte altså ben for motoren som et konkurrencedygtigt alternativ til Ottomotoren.

Hvor ligger udfordringerne med Hyper Loop?

Kom med nogle kvalificerede bud - i stedet for det indholdsløse snik-snak som har præget debatten indtil nu.

  • 3
  • 0

Hvis der kan være 27 mennesker i en pod så kan man vel også sætte en bil eller to derind? Det passer vel egentlig ret godt med en stor Tesla og passagerer.

  • 1
  • 0

Lige mine tanker. Så er last mile problemet også løst og der vil ikke være p problemer ved stationerne men først ved destinationen ;-)

Som alternativ til fly er det det samlede tidsforbrug (og pris) der skal konkureres på. Idag bruges der uforholdsvis meget tid på komme igennem lufthavnen til gaten men ikke mindst tiden til at få mange mennesker ind i store fly af en (eller få) smalle adgangsveje.

  • 0
  • 0

Kommentar til Morten Lund.
(Tak for det første begavede indlæg i debatten.)
En større utæthed i en passagerkabine og dit blod koger, på grund af undertrykket.
Den samme problemstilling forekommer også i fly som befinder sig i 10 km højde.
Her er trykfaldet dog så begrænset at de allerfleste vil overleve dekompressionen, såfremt de anvender en maske som kan forsyne dem med ilt indtil flyet er dykket ned i lavere højde.

Hvor mange gange skal sådan et uheld indtræffe for at brugerne bliver bange for at anvende Hyperloop. Jeg tror at 1 gang er nok.
Dette er måske det manglende flueben som kan forhindre at Hyperloop nogensinde vil blive overvejet seriøst af nogen.
Selv om der kan sættes 99 andre flueben, mangler der altså 1 !

  • 1
  • 1

Ahh.. blodet koger vel kun hvis det er uden for kroppen. Huden fungerer trods alt som en ganske stærk barriere. Det er trods alt muligt at overleve op til et minut i totalt vakuum, så mon ikke også det er muligt at overleve et (kort) trykfald i disse kabiner, med lignende foranstaltninger som findes i fly.

  • 2
  • 2

Kommentar til Rune Poulsens tekniske analyse
Rune Poulsen ser ingen problemer i at befinde sig i totalt vakuum i en Hyperloop kabine og i at holde holde vejret imellem 2 stationer. Det er rigtig sejt.
Gid der var flere af din slags Rune, for mange som jeg kender er langt mere pivet.
(Du må være en af de seje typer fra Vestjylland - vil jeg tro).

  • 3
  • 2

Du er sandelig hurtig til at drage mange konklusioner, ud fra noget som jeg slet ikke har skrevet :)

Dit oprindelige indlæg antydede at en større utæthed ikke er muligt at overleve pga blodet vil koge - heri inddrager jeg blot at tiden i denne sammenhæng er vigtig, i det blodet ikke vil koge øjeblikkeligt (som det ellers kunne forståes ud fra dit indlæg).

I tilfælde af der skulle opstå en større utæthed, (f. eks. en eksplosion), kunne kapslen foretage en katastrofe opbremsning (så længe driv-mekanismerne stadig fungerer) og ved stilstand kan ventiler i det udvendige rør sørge for at der oprettes et normalt lufttryk. Det vil selvfølgelig så kræve at alle kapsler på den pågældende strækning også bremser pga det øgede lufttryk.

Hvis kapslerne bevæger sig med 1000 km/t og skal bremses til 0 km/t vil det kunne lade sig gøre på ca. 30 sek med 1g påvirkning. Så er spørgsmålet om man vil kunne overleve de 30 sekunder i undertryk. Det tænker jeg ikke noget større problem, selv uden iltmasker (man er jo (øst)jyde :). Og deaccelationen kunne endda sagtens være langt kraftigere og stadig være muligt at overleve.

Det største problem ved et øjeblikkeligt trykfald er nok ekspansionen af luften i lungerne, hvis man holder vejret. Men et trykfald vil trods alt højst sandsynligt ske gradvist (med mindre hele lortet ryger i luften, og så er der nok andre ting der vil slå dig ihjel). Luftsystemet inde i kapslen kunne desuden være designet til at midlertidigt at kunne modvirke et pludseligt trykfald.

  • 3
  • 3

For god ordens skyld vil jeg lige citere Musk's eget design:

In the case of a more significant depressurization, oxygen masks would be deployed as in airplanes. Once the capsule reached the destination safely it would be removed from service. Safety of the onboard air supply in Hyperloop would be very similar to aircraft, and can take advantage of decades of development in similar systems.

In the unlikely event of a large scale capsule depressurization, other capsules in the tube would automatically begin emergency braking whilst the Hyperloop tube would undergo rapid re-pressurization along its entire length.

Once all capsules behind the stranded capsule had been safely brought to rest, capsules would drive themselves to safety using small onboard electric motors to power deployed wheels. All capsules would be equipped with a reserve air supply great enough to ensure the safety of all passengers for a worst case scenario event.

http://www.businessinsider.com/heres-what-...

  • 1
  • 0

Hvis indluftning skal ske gennem ventiler skal de sidde med korte mellemrum,være af passende hulstørrelse,vacumtætte og 99% pålidelige.Det er mere driftsikkert at sprænge røret på langs med en anordning som det der sidder på jagerflys kabinekapsler.

  • 0
  • 0

De fleste gennemsigtige materialer har en længde udvidelse på omkring en halv til en hel meter per kilometer ved at gå fra -30 grader vinter til 40 grader sommer.
Hvad har man tænkt sig at gøre ved det?

  • 1
  • 1

Rune - vil der være noget til hindring for at udligne undertrykket i røret til atmosfære tryk i løbet af ingen tid ved fejl?

Ja - alle tog på strækningen skal kæmpe mod en atmosfærisk vindmodstand - men ellers?

Tænker at en alt for hurtigt udligning vil skabe problemer når kapslerne "rammer luftmuren" med 1000+ km/t. En kontrolleret udligning hvor man gradvist øger trykket i takt med at kapslernes hastighed sænkes vil nok være at foretrække. Specielt ved endnu højere hastigheder. Men det er da korrekt, at man kan benytte den øgede luftmodstand som en slags passiv opbremsning af kapslerne. Sprængladninger kan da sikkert også bruges, men en kontrolleret udligning vil nok være langt sværere og om de er mere pålidelige har jeg ingen anelse om.

  • 0
  • 0