Hydrogenmolekylets dissociationsenergi stemmer ikke
Det kræver energi at spalte et hydrogenmolekyle. Beregningen heraf kan udføres efter kvantemekanikkens forskrifter, men er ganske kompliceret.
Den eksperimentelle bestemmelse af den såkaldte dissociationsenergi er også vanskelig, hvis den skal udføres meget præcist.
Sidste år kom en polsk forskergruppe med den hidtil mest nøjagtige beregning, og for nylig har en international forskergruppe ledet af forskere fra Vrije Universiteit i Amsterdam lavet den hidtil bedste eksperimentelle bestemmelse.
Og så har vi balladen. For i takt med, at både beregninger og eksperimenter er blevet bedre, er der opstået en signifikant forskel.
Wim Ubachs og de øvrige forskere spekulerer i den nye artikel i, at forskellen mellem eksperimenter og teori kan skyldes en forkert bestemmelse af såkaldte ikke-adiabastiske effekter, der har betydning for bl.a. de relativistiske korrektioner til dissociationsenergien eller et mere fundamentalt problem inden for molekylær kvanteteori.
Flere trin
Bestemmelsen af dissociationsenergi er vanskelig, hvis den skal udføres meget nøjagtigt.
Derfor ser man på spaltningen af molekylet i trin. Først fjernes en elektron for at danne H2+, som dernæst adskilles i H+ og H, og endelig tilføres elektronen til H+.
Det er især første trin i denne proces, som er dårligt bestemt, og det er det, den hollandske forskergruppe har koncentreret sig om.
De har nu opnået en relativ usikkerhed i bestemmelse af dissociationsenergien på 10^-9, og det er denne høje nøjagtighed, der givet en signifikant forskel mellem eksperimenter og beregninger. Nu venter vi så kun på forklaringen.
Iværksættere med vild påstand: Vi kan lade en elbil på 5 minutter
Østersø-vindpark vælger MHI Vestas vindmølle med ekstra lange vinger
Ugens job: Denne uges Ingeniør-liste indeholder 39 nye jobmuligheder
Ny forskning: Glyphosat øger risikoen for kræfttype markant
Smarte kontakter skulle spare strøm, men sluger selv energien
Ny forskning: Glyphosat øger risikoen for kræfttype markant
Eksperter efter demobyggeri: Stil skrappere energikrav til byggeri
LED-lys på vejene kan spare 2.000 ton CO2 om året
Skulle lokke bilister over i toget: Droppet infotavle kunne »skabe farlige situationer«
Finansminister: Kunstige øer kommer næppe til at skabe større BNP

- DANSK IT
- DANSK IT
Menes der dihydrogen-molekyle eller hydrogen atom. Der findes ikke et hydrogenmolekyle.
Hvis der er tale om et dihydrogen-molekyle så er det vel netop også et flerelektron system og Shrödingers ligning kan således ikke løses matematisk - kun approximeres. Så at der forskel på virkeligheden og en approximation er vel bare et udslag af dette faktum og derfor vel ikke rigtigt en nyhed
Walter Russell, nævner 'a brave young dane', i en måneder lang disputs i New York Times, 1930, og fortæller at hvis N.Bohr, havde set bedre efter, ville han havde set at der er mere, at sige om forståelsen af Brint.
Måske er det værd at se hvad det er W.R. henviser til.
Virkeligheden er ikke et tyngdekraft- univers, men et elektrisk. De såkaldte 'partikler', er tilstands-grader.
W.R. er den første videnskabsmand der er bevidst om Livet, i et Evigheds-perspektiv, og kan se 'tingene' som de virkelig er. Det kunne Einstein og Bohr slet ikke.
Don't feed the troll !
Space and the hydrogen age,
the university of science and philosophy.
Det er 79 år siden, han gav denne forelæsning, (1939) Walter Russell.
"Bestemmelsen af dissociationsenergi er vanskelig, hvis den skal udføres meget nøjagtigt."
Hvordan pokker måler man det i et eksperiment?
Det kræver energi at spalte et hydrogenmolekyle.
Man kan angiveligt måle energiforbrug. Brunata har gjort det i mange, mange år :-)