Hydrogenmolekylets dissociationsenergi stemmer ikke
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hydrogenmolekylets dissociationsenergi stemmer ikke

Det kræver energi at spalte et hydrogenmolekyle, men de bedste beregninger og eksperimenter er uenige om, hvor megen energi der skal til. Illustration: Meggichka / Bigstock

Det kræver energi at spalte et hydrogenmolekyle. Beregningen heraf kan udføres efter kvantemekanikkens forskrifter, men er ganske kompliceret.

Den eksperimentelle bestemmelse af den såkaldte dissociationsenergi er også vanskelig, hvis den skal udføres meget præcist.

Sidste år kom en polsk forskergruppe med den hidtil mest nøjagtige beregning, og for nylig har en international forskergruppe ledet af forskere fra Vrije Universiteit i Amsterdam lavet den hidtil bedste eksperimentelle bestemmelse.

Og så har vi balladen. For i takt med, at både beregninger og eksperimenter er blevet bedre, er der opstået en signifikant forskel.

Wim Ubachs og de øvrige forskere spekulerer i den nye artikel i, at forskellen mellem eksperimenter og teori kan skyldes en forkert bestemmelse af såkaldte ikke-adiabastiske effekter, der har betydning for bl.a. de relativistiske korrektioner til dissociationsenergien eller et mere fundamentalt problem inden for molekylær kvanteteori.

Flere trin

Bestemmelsen af dissociationsenergi er vanskelig, hvis den skal udføres meget nøjagtigt.

Derfor ser man på spaltningen af molekylet i trin. Først fjernes en elektron for at danne H2+, som dernæst adskilles i H+ og H, og endelig tilføres elektronen til H+.

Det er især første trin i denne proces, som er dårligt bestemt, og det er det, den hollandske forskergruppe har koncentreret sig om.

De har nu opnået en relativ usikkerhed i bestemmelse af dissociationsenergien på 10^-9, og det er denne høje nøjagtighed, der givet en signifikant forskel mellem eksperimenter og beregninger. Nu venter vi så kun på forklaringen.

Menes der dihydrogen-molekyle eller hydrogen atom. Der findes ikke et hydrogenmolekyle.

Hvis der er tale om et dihydrogen-molekyle så er det vel netop også et flerelektron system og Shrödingers ligning kan således ikke løses matematisk - kun approximeres. Så at der forskel på virkeligheden og en approximation er vel bare et udslag af dette faktum og derfor vel ikke rigtigt en nyhed

  • 3
  • 1

Walter Russell, nævner 'a brave young dane', i en måneder lang disputs i New York Times, 1930, og fortæller at hvis N.Bohr, havde set bedre efter, ville han havde set at der er mere, at sige om forståelsen af Brint.
Måske er det værd at se hvad det er W.R. henviser til.
Virkeligheden er ikke et tyngdekraft- univers, men et elektrisk. De såkaldte 'partikler', er tilstands-grader.
W.R. er den første videnskabsmand der er bevidst om Livet, i et Evigheds-perspektiv, og kan se 'tingene' som de virkelig er. Det kunne Einstein og Bohr slet ikke.

  • 0
  • 15