Hydrema skal bygge kanontårne
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hydrema skal bygge kanontårne

Prøveskydning og afprøvning af en ny og mere våbenstærk pansret mandskabsvogn til det danske forsvar er en del af en helt ny opgave for Hydrema i Støvring, der producerer entreprenør- og landbrugsmaskiner.

Den nye ordre er kommet på plads, efter at det danske forsvar har lagt billet ind på 45 CV9035 MkIII-infanteri-kampkøretøjer fra den svenske våbenproducent Hägg-lunds til en samlet værdi af 1,4 mia. kr. Af dem ender de 375 mio. kr. hos Hydrema - bl.a. takket være de såkaldte modkøbsaftaler.

»Vi får undervognen fra Sverige. Derefter skal vi bygge tårnet på, montere det, afprøve og prøveskyde det. Men det er en bunden opgave forstået på den måde, at vi får tegninger og det hele udefra, selv om vi dog skal stå for en vis produktion af metaldele,« fortæller salgschef Gert Daugaard, Hydrema.

Milliard-indkøb. CV9035 MkIII bliver krumtappen, når danske soldater skal indsættes i internationale operationer. Som led i de såkaldte modkøbsaftaler, er leverandøren forpligtet til at købe danske produkter for en del af ordresummen. Det kommer nordjyske Hydrema til gode. [foto: BAE Systems Illustration: BAE Systems

]

Ifølge Hägglunds er CV9035 det mest højteknologiske køretøj i klassen for pansrede mandskabsvogne med stærkere slagkraft, de såkaldte infanterikampkøretøjer.

»CV9035 er det mest digitaliserede køretøj i denne størrelse. Det er ligesom et F-16-fly. Mandskabet har skærme, så de kan kigge udenfor, mens køretøjet selv overvåger sine systemer,« siger informationschef Peter Larsson fra den svenske våbenproducent.

»Hydrema har selvfølgelig digitalisering i deres køretøjer, men det er langt fra det niveau, vi har. At få mere erfaring på dette område, var en af hovedårsagerne til, at de var interesserede. For os bliver de derfor mere interessante som samarbejdspartnere fremover. Det bliver ikke et one-night stand,« forklarer Peter Larsson

Også Gert Daugaard forventer sig flere ordrer i fremtiden. Hägglunds er en del af det britiske BAE Systems, og det åbner interessante perspektiver for Hydrema. Samarbejdet skal gerne løfte Hydremas omsætning på forsvarsområdet, hvor virksomheden i forvejen producerer minerydningsmaskiner.

»Vi regner med, at der kommer til at ligge noget mere samarbejde fremover. BAE Systems ejer jo stort set hele den svenske våbenindustri Bofors, Hägglunds og dele af Saab.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først