Så behøver Kaj og Boye da heller ikke længere at hoste sig i hjel på overfarterne? ;-)
I bestræbelserne på at overholde de kommende internationale krav om lavere SOx-udledning i 2015 har rederiet Scandlines søsat et nyt hybridsystem på bilfærgen Prinsesse Benedikte, som sejler mellem Rødby og Puttgarden.
Det dieselelektriske system er udviklet af rederiet selv i samarbejde med Siemens. Når skibet ligger i havn, lagrer en batteripark den overskydende energi fra de dieseldrevne generatorer. Og når færgen er i fart ude på havet, trækker de eldrevne propeller strøm fra batterierne. På den måde arbejder dieselmotoren altid ved optimal belastning.
»Vores dieselmaskiner er fra før 1997 og kan ikke konfigureres til effektivt at udnytte den overskydende strøm fra dieselgeneratorerne, når færgen ligger i havn. Det har vi løst ved at installere 399 batterier med en samlet kapacitet på 2,7 MWh om bord,« fortæller Scandlines’ driftschef, Claus Nicolaisen.
Når skibet så efter 12 minutters sejlads accelererer på hav, trækkes strømmen fra batterierne til de eldrevne propeller, og skibet kan dermed sejle på overskudsstrøm i 30 minutter. Det letter presset på motoren, som dermed altid arbejder ved optimal belastning, og i sidste ende reduceres brændstofforbruget.
»Man kan sige, at vi sætter strøm i ‘banken’, når vi ligger i havn, og hæver den, når vi accelererer til havs,« siger Claus Nicolaisen.
Samtidig med det nye hybrid-system installeres en såkaldt scrubber, der ved hjælp af vand renser udstødningsrøgen for farlige partikler. En ulempe ved tidligere scrubbere har dog været, at spildevandet fra rensningen af røgen skulle bortskaffes på havet.
»Røgrensning med scrubbere er allerede taget i brug af andre rederier, men vores system udmærker sig ved at være lukket, så der ikke udledes noget spildevand under den korte sejlads. Efter ca. 10 dages rensning kører vi det giftige spildprodukt til deponering, og med den nye scrubber kommer vi ned på en SOx-udledning på 0,1 pct., som er kravet i 2015 fastsat af den internationale søfartsorganisation, IMO. På den måde er vi på forkant med skærpede regler, som snart træder i kraft,« siger Claus Nicolaisen.
Det dieselelektriske hybridsystem hedder Energy Storage System, mens batterierne er leveret af canadiske Corvus Energy. Systemet er i drift på Prinsesse Benedikte, og det skal senere installeres på de tre øvrige færger på Rødby-Puttgarden.
Så behøver Kaj og Boye da heller ikke længere at hoste sig i hjel på overfarterne? ;-)
Hej - det er altså ikke den første hybridfærge i verden. Skotterne sejler allerede med én mellem Skye og Raasay, og har den næste på vej til en af de andre overfarter.
Mon ikke det er for HOST det lavere brændstofforbrug, og ikke mindst for at gøre færgerne klar til salg.
Som jeg læser det her, flytter det bare endnu mere af færgerøgen ind i havnene ?
Enig.En 2. generation bør indeholde opladning via EL-kabler når færgen er i havn. Hvis færgeselskaber så køber et par vindmøller - så får vi en rigtig grøn løsning, og ikke bare "en anden diesel motor" der larmer i en havn. (NB: sådanne 2. og 3. generation´s helhed er iøvrigt beskrevet)
Enig.En 2. generation bør indeholde opladning via EL-kabler når færgen er i havn.
Ideen er at undgå den lave virkningsgrad som motoren har ved lav belastning, el-kabler og endnu lavere belastning vil presse virkningsgraden endnu længere ned.
Men hvis motoren kan ombygges til stop and go så den kan slukkes i 10-15 minutter mens færgen er i havn, og trække sit service forbrug fra land, så er det en anden sag.
Mener tidligere at have læst på ing.dk noget om små vertikal møller på fragtskibe kunne nedbringe co2 udledningen.
Det ville vel også være muligt på færger ?
Tak Ole.
Det var noget i den stil jeg mente.
God weekend til alle.
/Michael
Genopliver lige tråden med en erfaring.
En ting er luftforurening - en anden er støjen.
Sejlede med dem i går og må indrømme at det var en meget rolig og stille overfart. Har sejlet meget med færge, både som arbejde og som kunde - og det her var nok en af de mest rolige og stille af dem. Man oplevede slet ikke kraftige vibrationer og støjen på samme måde, som andre færger. Det var faktisk på soldækket hvor det larmede mest, fra en det store ventilationssystem. Men jeg kunne stadig snildt høre én pakke sin madpakke ud på soldækket ca 15m væk. Der var også lidt røg fra udstødningen på et tidspunkt, men godt nok ikke noget jeg lagde mærke til, hvis ikke jeg tænkte over det. At det så rent teknisk måske kunne være smartere og bedre, er så en anden sag - men yderst behagelig overfart. Har også lige været i Amsterdam - og her er det også tydeligt at støjen i gaderne er meget reduceret, med el-scootere, biler, færger og både - ja og så det faktum at folk tilsyneladende har lovlige udstødninger på deres 4-takts scootere i langt størstedelen af tilfældende.
Mener tidligere at have læst på ing.dk noget om små vertikal møller på fragtskibe kunne nedbringe co2 udledningen.
Du tror ikke at det er en Flettner rotor du mener? Det er faktisk ikke en vindmølle men en slags sejl.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard