Hvornår skrev vi første gang om elbiler?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hvornår skrev vi første gang om elbiler?

Illustration: Ingeniøren

'Akkumolatorvogne blive altid tunge,' konstaterede vi for en hel del år siden i en større artikel, der for første gang omtalte elbilen. Det gælder stadig, og det samme gør sådan set de følgende betragtninger:

'Ved disse Vogne, der altsaa ikke løbe på Skinner og ikke modtage Elektriciteten fra en Jord- eller Luftledning, men medføre et Akkumolatorbatteri, er der især tre Ting at lægge Mærke til, nemlig Antallet af Motorer og Maaden, hvorpaa de ere ophængte, Bevægelsens Overførelse til Hjulene og Kørehastighedens Regulering.'

Det fremgik af en reportage fra stor biludstilling i Berlin, som havde tiltrukket mange tilskuere og 'overraskede ved flere virkeligt gode og smagfulde Vogne', men hvor 'Væddekørsel af kun ringe Interesse var uundgåelig', konstaterer bladets teknisk kyndige referent, der ikke var til tant og fjas, (og hvis navn i øvrigt ikke fremgår).

Den viste elbil er af mærket 'Victoria' fra firmaet Külenstein Wagenbau i Berlin.

'For at fordele Vægten, er Halvdelen de 84 Akkumolatorceller anbragt under Kuskesædet og den anden halvdel under Bagsædet. Hvert af Baghjulene drives af en motor, der er ophængt i Vognstellet foran deres Aksler,' fremgår det bl.a.

Hvornår skrev vi historien?

Se svaret i julekalenderen i morgen, 10. december

Svar på spørgsmålet fra 8. december

Vi skrev dobbeltbroen nord om Fyn i 1970

Læs også: Hvornår skrev vi om to i en-broen nord om Fyn?

Emner : Elbiler
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Bilen blev udstillet på Internationalen Automobil-Ausstellung i 1897, så mon ikke det årstal også er svaret på dagens spørgsmål.

  • 0
  • 0

For mig at se, bør en del debattører her på Ingeniøren være glade for, at Ingeniøren drives af entusiastiske mennesker, som holder energien oppe, stort set uanset hvilke former for fladpandede kommentarer, som de udsættes for.
Kommenter på indholdet, fakta og ånd og hensigt i artiklerne og overvej så, om du har noget positivt at sige. Hvis ikke, så overvej om ingeniørens hjemmeside, som du ikke betaler noget for at blive oplyst fra, er noget for dig eller ej. Bliver du hængende, bør du overveje hvorvidt de holdninger du giver udtryk for, har nogen reel værdi for andre end dig selv.

Med undrende hilsen over indlæg, som f.eks. Palles herover.

  • 5
  • 0

Desuden, var grammatikken anderledes dengang eller var der virkeligt så mange grammatiske fejl i artiklen?

Man bøjede verber i ental og flertal:

jeg, du, han er/kommer
vi, I, de ere/komme

Bemærk modalverberne:
jeg, du, han vil, skal, kan, må
vi, I, de ville, skulle, kunne

Men i talesproget var man mindst 100 år tidligere holdt op med at bruge flertalsformerne. Så når man læser op af en gammel tekst, skal man læse op ligesom i 1800-tallet – man ignorerer de skrevne flertalsformer og udtaler det hele som entalsformer. Ligesom man i øvrigt udtaler kj og gj som k og g (j'et var stumt allerede dengang). Det er der mange oplæsere af digte eller skuespillere der ikke ved i dag, og de læser derfor formerne som de står skrevet. Det forekommer også at modernisrede udgaver af f.eks. H.C. Andersen oversætter flertalsformerne forkert: nutid flertal "de ville" bliver til den moderne datidsform "de ville", men betydningen er "de vil".

Flertalsbøjningen blev frivillig ved en bekendtgørelse i 1900 og gik hurtigt ud af brug. Muligvis er det stadig "lovligt" at bruge den i dag, da retskrivningsreglerne jo kun gælder retskrivning og ikke grammatik.

Her er også forklaringen på at man skelnede mellem ville/vilde, kunne/kunde og skulle/skulde frem til 1948. Men forskellen blev overflødig efter at flertalsformerne var væk.

Man bør da være stødt på de gamle former i sin danskundervisning på diverse ungdomsuddannelser, men jeg ved ikke hvor grundig den er i dag.

  • 4
  • 0

Da der ikke er et rat men et styr tror jeg at vi er tilbage til den første udstilling i berlin i 1899

  • 0
  • 0