Hvorfor spørger mænd altid kvinder om, hvor deres ting er?

Susanne K. A. Nielsen undrer sig over følgende:

Hvorfor spørger mænd og børn altid deres kvinder/mødre om, hvor de ting, de selv har forlagt, er henne?

Er kvinder i virkeligheden indrettet med en database over den slags svar, eller er det blot en overlevelsesmekanisme? Er det noget mænd kan lære?

Hjerneforsker, Ann E. Knudsen svarer:

Det første jeg har lyst til at præcisere er, at der hverken er en gen- eller kromosomsammensætning for oprydning og rengøring, og derfor er der heller ikke et specielt sted i hjernen, som gemmer på særlige nerveceller for "tingfindere".

Når så tilsyneladende flere har oplevelsen af, at mænd bliver forvandlet til børn, når de forlægger deres nøgler, pung, indkøbsseddel, mobiltelefon og andet, så kan det kun handle om det omgivende miljøs påvirkning på mænds og kvinders hjerner.

Vi ved, at hjerner udvikler sig, som de bliver påvirket til. Det neurale er et udgangspunkt, som formes og finjusteres efter de krav og forventninger, opvækstmiljøet har.

Så det tætteste på et relevant svar, man kan komme er, at vi altså på mange måder stadig lever i et samfund, hvor kvinder, mødre og koner får pålagt eller påtager sig opgaver, der indbefatter at rydde op og holde styr på bopladsen eller husstanden.

Mænd har været drenge engang, der måske har haft en mor, som fandt deres forsvundne fodboldstrømper, og ryddede op i de arkæologiske lag i skoletasken, og siden er mor blevet skiftet ud med en kone, og hvis hverken han eller hun gør oprør i forhold til rollefordelingen, så fortsætter konen med at finde de sorte sokker, som matcher slipset til svigerfars 70 års fødselsdag.

Men der skal selvfølgelig to til at holde showet kørende. Kvinder har ikke fra naturens hånd en medfødt hjerne-database for forsvundne løsdele tilhørende resten af familiens medlemmer. Hvis hun er blevet familiens tingfinder, så handler det sandsynligvis om, at hun har trænet det benhårdt, fra hun var så lille, at hun kunne fatte det første gang.

Kvinder har været piger engang, som har leget far-mor-børn lege og oplevet ros for evnen til at tilsidesætte egne behov, regne ud hvad der lige om lidt bliver nødvendigt, forudse truende katastrofer og være gode til at vente til det blev deres tur. Det vil mange kvinder formentlig have svært ved helt at lægge fra sig, fordi det har været nært knyttet til selvværdsfølelsen.

Så man kan kun afslutningsvis konstatere, at alle kan lære at rydde op, holde orden og finde ting, så hvis vi alligevel somme tider oplever, at kompetencerne er lidt ulige fordelt mellem kønnene, så handler det om opvækst og kønsforventninger.

Dokumentation

Læs og stil spørgsmål til Scientariet

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg tror mange kvinder har for vane at flytte rundt paa mandens ting. Min har i hvert fald.

  • 2
  • 0

De flytter konstant rundt på tingene så vi skal føle os hjælpeløse og afhængige :-)

Alene i denne uge er det sket 2 gange at ting jeg troede havde en fast plads pludselig havde fået en anden plads som ikke lige var til at regne ud.

  • 2
  • 0

Så man kan kun afslutningsvis konstatere, at alle kan lære at rydde op, holde orden og finde ting, så hvis vi alligevel somme tider oplever, at kompetencerne er lidt ulige fordelt mellem kønnene, så handler det om opvækst og kønsforventninger.

Selvfølgeligt kan drenge og mænd lære at rydde op efter sig, og det gør de også; men deres grænser for, hvornår det er nødvendigt at rydde op og gøre rent, er noget anderledes end for de fleste kvinder. Så nej, jeg tror ikke, at det handler om opvækst og kønsforventninger.

  • 0
  • 0

Jeg er mand, og jeg kan slet ikke genkende det billede som denne artikel tegner. Men vi går nu heller ikke og flytter rundt på hinandens ting derhjemme, måske derfor :-)

  • 0
  • 0

Vores generelle viden om hjernen er trods alt stadig ganske begrænset. Så at skrive så bastant at der ingen forskel er mellem mænd og kvinders hjerner synes jeg er farligt. Man kan jo argumentere ud fra at mænd i et oltidsperspektiv har været ansvarlige for at skaffe føde til familien gennem jagt pga. mænds større fysiske formåen. En evne som i mine øjne kræver en stor fokus på en enkelt opgave, nemlig dyret man jagter. Kvinder derimod har dengang passet på børn, hule, ildsted etc. Evner som man kan sige kræver en stor del overblik og hukommelse. I den optik er det ikke overraskende for mig at mænd henvender sig til kvinder når de har forlagt et eller andet.

  • 0
  • 0

Ja jeg her helt enig med Sebastian. Det er helt klart en kromosomfejl at jeg aldrig kan finde mine ting. Den er faktisk kendt, noget med xy tror jeg -

Jeg er også mere agressiv osv. end de fleste kvinder. Der er forskel på mænd og kvinders biologi og dermed også deres hjernefunktion.

Mænd er bare gode til at slås! Og kvinderne er gode til alt det andet som man nu engang har brug for i det moderne samfund.

En måde at få mere overskud og bedre humør og fokusere mindre på kamp og forplantning er Fontex.

Det virker for mig - synes jeg er blevet bedre til at finde mine ting -

  • 0
  • 0

Sig mig er det en hjerneforsker eller en rødstrømpe der skriver? Man behøver ikke at kalde sig hjerneforsker for at konstatere nogle generelle forskelle mellem mænd og kvinders opførsel, og enhver som har haft blot en lille interesse for emnet ved et der er forskel på mænd og kvinders hormonsammensætning, samt at mange af disse hormoner har helt klare effekter på adfærden.

Jeg ved også at der ikke nogen der aner hvordan vores hukommelse virker, det tætteste vi kommer er at nogle forskere kan fortælle at der bliver frigivet de og de stoffer, og der er aktivitet i bestemte områder.

Ann E. Knudsen, du fremlægger ikke engang indicier for at mænd og kvinder husker de samme ting lige godt. Der er masser af forskning at tage fat i, forsøg med huskeopgaver kombineret med hjernescanninger og målinger af signalstoffer. Og du finder sikkert også mange andre sjove forsøg som viser noget om mænds og kvinders hjerner.

Du er hverken videnskabsmand eller -kvinde, du er blot en forvirret rødstrømpe som gemmer dig bag videnskaben, men som har alt for travlt med at postulere et mantra til at forsøge at gøre dine udtalelser plausible.

  • 0
  • 0

Jeg tror mange kvinder har for vane at flytte rundt paa mandens ting. Min har i hvert fald.

Lige præcis. Avisen liger på sofabordet, så den er lige klar til efter middagen, - men nej, så har konen flyttet den. Og det samme med arbejdssko der pludselig ikke længer står på bryggersgulvet, os. osv.

  • 2
  • 0

Jeg er helt enig med ovenstående kommentarer.

Bare fordi en kvinde har en kandidatgrad i psykologi, så tror hun straks at hun ved noget om psykologi. Tåbeligt!

Som ovennævnte anekdoter tydeligt viser, så er der en simpel forklaring på spørgsmålet: Det er simpelthen i kvinders natur at gemme mænds ting væk hele tiden, lidt ligesom fx egern eller skader.

Kan vi venligst få en rigtig (læs: mandlig) hjerneforsker på banen? Måske Helmuth Nyborg?

  • 1
  • 0

[qoute]Kan vi venligst få en rigtig (læs: mandlig) hjerneforsker på banen? Måske Helmuth Nyborg?[/quote]Er du mandschauvinist? Eller forsøger du blot at være ironisk?

Uanset, så tager jeg afstand fra ethvert ad hominem argument, og samtidig må jeg undskylde hvis min kategorisering som rødstrømpe blev opfattet således, jeg burde ikke have anvendt det begreb.

  • 0
  • 0

...som miljø altid får så stor vægt når man hører forskere fra Danmark der skal forklarer forskellen på kønnene, specielt når det er en kvindelig forsker som skal beskrive hvorfor mænd er som de er,

Jeg har ellers læst en bog af den britiske genetiker Anne Moir, som beskriver at det afhænger mest af hormonerne vi bliver udsat for i fosterstadiet(men også resten af livet) da det er her vores hjerne og dens sanser grunlæggende bliver opbygget og udformet.

Feks. er forskellen i dette tilfælde at vores hjerner bliver nødt til at filtrerer i de informationer vi får fra vores øjne, fordi den ikke har ressourcer nok til at bearbejde dem alle på en gang, og hvordan disse filtrer virker afhænger i høj grad imellem forholdet af kønshormoner under fosterstadiet.

Dette betyder at kvinders hjerner bearbejder informationer fra et bredere synsfelt, men tilgengæld mindre detaljeret end mænds som bearbejder fra et mindre synsfelt, men tilgengæld mere detaljeret. Dette betyder at mænds perifererer syn generelt er dårligere end kvinders, hvilket gør det sværere for mænd at genkende objektet som manden leder efter i rodet medmindre han kigger på det. Da kvinder derimod har et generelt mindre detajleret syn betyder det at de har sværere med at skælne forskellige små detaljer på afstand og endnu dårligere i mørke, hvilket faktisk betyder at kvinder generelt er dårligere trafikanter end mænd om natten.

Vores kønshormorner har meget at sige for hvordan vi opfatter verden, så lad venligst være med at komme med alle mulige mere eller mindre udokumenterede søforsklaringer om at miljøet former os, fordi det gør det også men det er mere vores personlighed og hvordan vi reagerer på de informationer vores hjerne får og mindre på hvilke informationer vi opfatter. Hvis man kunne bruge miljøet til at forklarer hvordan det kunne have indvirkning lige i dette tilfælde, skulle vi pege på hormonforstyrende stoffer. Men dette ville faktisk hjælpe på det da de fleste hormonforstyrende stoffer påvirker mænd i en mere feminin retning.

  • 0
  • 0

Kan vi venligst få en rigtig (læs: mandlig) hjerneforsker på banen? Måske Helmuth Nyborg?

Er du mandschauvinist? Eller forsøger du blot at være ironisk?

Uanset, så tager jeg afstand fra ethvert ad hominem argument, og samtidig må jeg undskylde hvis min kategorisering som rødstrømpe blev opfattet således, jeg burde ikke have anvendt det begreb.

  • 0
  • 0

Trist at måtte læse et svar der blot er fabuleringer over temaet "køn", der oven i købet er fuldstændigt ryddet for fakta. Øv at psykologien igen og igen, fremstiller sig selv som en bedrevidende faggruppe der ikke behøver at argumentere med fakta, men kun serverer sine egne tolkninger og meninger overfor pøblen. Der er udemærket forskning på kønnenes forskelle, lad dog en ordentlig videnskabsmand-kvinde komme til...

  • 0
  • 0

Jeg synes ikke mine kærester/koner gennem tiden har været specielt gode til at finde tingene - i hvert fald ikke deres egne. Slet ikke småtingene nede i dametasken - neglelak, læbestift, etc. Jeg tror faktisk at forskellen, er at de ikke spørger (men hvor hulen skulle jeg også lige vide, hvad der var af rod i tasken...så det ville ikke give mening at spørge). Derimod - jeg har også haft bekendtskaber der havde ret godt styr på hvad jeg havde i tasken. Der er noget med et kvindeligt "nysgerrigheds-gen".....

  • 0
  • 0

Hvem skal man ellers spørge?

Ja - jeg spørger bare......

De er jo som regel lige i nærheden, og i virkeligheden tænker man jo bare højt....

  • 0
  • 0

Enig med ovenstående skribenter i, at konen flytter tingene. Har nu fået tilkæmpet mig en oprydningsfri plads, uegnet og forbudt for kvindfolk (samme slags sted som herretøjsafdelingen i stormagasiner - langt væk, lille og ved siden af det gamle toilet). Der er aldrig noget væk. Alt ligger, hvor det burde være - logisk.

Derimod er næsten alt væk i resten af huset. Nøglerne skal ligge i en lille kurv, i en skuffe, så det ser pænt ud (?). Penne og blyanter stablet fint væk, i en krukke, i en reol. Således at man skal have en taburet til at komme derhen. Pænt, men ikke praktisk.

Der er dog en afvejning af, om det er en kamp man skal tage, eller 'go with the flow.

De fleste mænd tabte kampen da kvinden flyttede ind, og højttalerne dermed krøb i vask, og cyklen ikke mere hørte til i stuen, hvor den jo var nemt at oliere.

Hmmm - kærlighed gør blind, men man får synet tilbage når man bliver gift.

  • 1
  • 0

I mit ægteskab er det snarere omvendt. I hvert fald skal jeg jævnligt fortælle min kone om hvor en ting er (typisk hendes egne ting) og det kan jeg praktisk taget altid klare ud fra en analyse af, hvor hun har opholdt sig (og altså ikke ud fra hvor tingens plads er). Og hendes manglende evne til at finde tingen skyldes typisk, at hun har forsøgt at overdrive sine ellers ubetvivlelige store evner til at multitaske. Men med hensyn til hjerneforskningen læste jeg for nogle år siden om en teori, ifølge hvilken ægtepar reelt deler hukommelse (teorien forklarer bl.a. hvorfor det er så hårdt at blive skilt eller miste en ægtefælle - man mister samtidig halvdelen af sin hukommelse). Teorien vil jo så forudsige, at der sker en arbejdsdeling i hvem der husker hvad - hvilket i hvert fald passer godt på mit eget tilfælde. Og arbejdsdelingen udbygges over tid, fordi man specialiserer sig i at huske det ægtefællen forventer, at man husker. I vores tilfælde kan det give sig pudsige udslag, hvis den kun kun delvist bevidste arbejdsdeling fører til, at vi begge forventer, at en opgave skal udføres af den anden. Eksempelvis er det som regel undertegnede, der skal huske hvilken vej vi skal køre, men når vi i min kones fødeegn gik jeg de første år automatisk ud fra, at hun overtog den opgave. Men det havde hun ingen forventning om, at hun skulle, hvilket jo så medførte, at vi netop der kørte i gale retninger, hvilket praktisk taget ellers aldrig sker og fx aldrig er sket på min hjemegn. Om hvem der tager hvilke huskeopgaver på sig i denne arbejdsdeling også har en genetisk baggrund skal jeg ikke kunne sige, men sandsynligheden taler vel for, at den i hvert fald hovedsagelig er kulturelt betinget.

  • 1
  • 0

I mit forhold (vi bor hver for sig; kan ikke bo sammen, men kan heller ikke undvære hinanden) er det sådan, at jeg i mit eget hjem stort set altid kan finde mine ting, da jeg har for vane at lægge mine ting på et bestemt sted. F.eks. nøgler, tegnebog, briller, cigaretter, lighter og alt muligt andet. Hos min kæreste har mine nøgler, tegnebog, briller og så videre også sin bestemte plads, når jeg i weekenderne sover der, og jeg kan altid finde mine ting, når jeg vågner om morgenen. MEN... Når det så kommer til kærestens ting... Så er det helt anderledes. Hun lægger ALTID sin pung, hvor hun nu lige kommer forbi og kan finde en plads til den. Næste gang hun så skal bruge den, spørger hun om, hvor den er. Det samme gælder i næsten alle tilfælde alle andre ting: Nøgler, cigaretter, lighter og så videre. Mit standardsvar til hendes spørgsmål om, hvor én eller anden given ting er? "Der hvor du har lagt den"... (Og så kan hun bruge det næste kvarter på at fare rundt i huset og lede efter, hvad hun nu lige har forlagt.) Og det slår IKKE fejl!!!

  • 0
  • 0

Handler det ikke om, at kvinder fra menneskets oprindelse er udstyret med et talent for at finde bær og nødder og den slags, og dermed en evne til at afbilde omgivelserne, så de kan huske, hvor de er til næste gang de bliver sultne/næste år, når der atter kommer frugt/bær/nødder det pågældende sted.

Selv er jeg i hvert fald udstyret med en slags fotografisk hukommelse, der afbilder ethvert rodet kaos og en database over, hvor ting "plejer" at være - og når så min søn mangler sin røde bil med de blå streger på siden, eller min mand har brug for mobilopladeren - ja så kan jeg sådan set bare lukke øjnene og se i databasen/hukommelsens aftryk af hjemmest rod, og så ret præcist dirigere søn og mand til højre og venstre og op og ned til de finder deres savnede genstande.

  • 0
  • 0

Jeg tror mange kvinder har for vane at flytte rundt paa mandens ting. Min har i hvert fald.

Ja. Og derfor fristes jeg til - apropos - at spørge hvorfor kvinder altid glemmer hvor de flytter mandens ting hen?

  • 0
  • 0

Derimod er næsten alt væk i resten af huset. Nøglerne skal ligge i en lille kurv, i en skuffe, så det ser pænt ud (?). Penne og blyanter stablet fint væk, i en krukke, i en reol. Således at man skal have en taburet til at komme derhen. Pænt, men ikke praktisk.

Kender det godt. Her i huset kan jeg godt få lov at bestemme hvor enkelte ting skal ligge, det er dog begrænset til sådan noget som om svensknøglerne skal være i den ene eller den anden plastkasse i garagen.

Nøglerne derimod, det er helt rigtigt, dem kan jeg aldrig finde når de er blevet "lagt på plads" i den lille kurv, på trods af at de er blevet flyttet derhen i årevis.

Og jeg erkender blankt, at jeg aldrig har kunnet finde på fornuftige svar når jeg er blevet spurgt om hvorfor skruemaskinen absolut skal stå i vindueskarmen og limpistolen skal ligge i skabet ved siden af backgammonspillet. Ikke andet end at de ting så er lige ved hånden, men den slags svar medfører som regel kun en hovedrysten og et overbærende smil.

Måske skal jeg bare lære selv at lægge nøglerne i kurven og så videre...

I øvrigt er det da tankevækkende at kun en enkelt kvinde har kommenteret denne artikel.

  • 0
  • 0

Jeg har også instinktivt en ide om at min kæreste har flyttet mine ting. Desværre finder jeg dem som regel der hvor jeg selv havde forlagt dem ;-).

  • 0
  • 0

I er nogle mandschauvinister (eller hvordan det staves). Det er ikke en enste kvinde der har kommenteret her. Nå, jeg også spörger min kone om hun ved hvor noget er eller rettere: HVIS hun har set det. Sommetider har hun men oftest ikke. Det er da min sag at hvide hvor mine ting er henne! Om avisen: sig til din kone at du skal bruge den så lader hun den ligge. Hvis den da ikke er nogle dage gammel.

  • 0
  • 0

Ja, hun har flyttet det!

Hvor mange af jer kender standardsvarene:

"Det må du da bedst selv vide, hvor du har gjort af!"

  • og når det som regel viser sig, at man IKKE selv havde "gjort af det":

"Så kan du bare rydde op efter dig selv!"

  • 0
  • 0

Vild med jer alle ingeniører og især jeres kommentarer - hvor ville livet være kedeligt, hvis ikke vi havde den lille forskel.

Jeg har så absolut trænet hele mit liv for at kunne opfylde rollen bedst muligt for min mand - jeg elsker skuffer, små krukker, finurlige skåle til hans nøgler, lommemønter og elsker at vaske hans underhylere og er vild med at gemme hans badeshorts.

Måske er jeg så heldig at han så sørger for at tage sig af den beskidte motor som ellers ville ødelægge mine fine lakerede negle, og retter antennen på vores våde tag for at jeg kan se klassikeren lørdag aften kl. 23...

Længe leve den lille forskel!

  • 0
  • 0

...som miljø altid får så stor vægt når man hører forskere fra Danmark (...) Jeg har ellers læst en bog af den britiske genetiker Anne Moir, som beskriver at det afhænger mest af hormonerne ...

Det er måske ikke så mærkeligt at en psykolog mener miljøet har stor betydning og en genetiker peger på hormoner, kromosomer osv?

  • 0
  • 0

Det er måske ikke så mærkeligt at en psykolog mener miljøet har stor betydning og en genetiker peger på hormoner, kromosomer osv?

Ja men genetikeren vil have ret, eftersom dennes undersøgelser negliserer kulturel og miljø påpvirkning ved at foretage undersøgelserne på tværs af kulturer og folkeslag i hele verden, dermed har feks. opdragelse ikke nogen indflydelse på resultatet da undersøgelsen bliver foretaget med personer der har fuldstændig modsat opvækst af hinnanden!

Det ville du også vide hvis du har læst nogle af de bøger og videnskabelige undersøgelser som blandt andet Anne Moir har været med til at skrive og lave.

  • 0
  • 0

haha, den er sjov med "hun har flyttet det" og det passer sikkert også i nogle tilfælde. og der er vel også noget evolutionært i at det er ansvaret for "hulens indregning", etc..

Men der er nu også noget om svaret på spørgsmålet af psykologen. Vaner og opdragelse. Ikek alle mænd spørger om hvor deres ting er, det er netop især mænd med mødre, der opfører sig lige lovligt arketypisk (for primitivt): giver mændene al ansvaret for pengeindtjening (og løber selv fra det) - og finder sig i alt muligt irrationelt pjat fra deres mænd, altså en for voldsom og således ineffektiv opgavefordeling og deraf samlet et mere primitivt system.

Jeg har mindst 2 mandlige venner af den type, jeg har boet lidt sammen med - og jeg er alt andet end oprydderske af DERES ting, som jeg blander mig helt uden om, måske også noget ukvindeligt. Alligevel er jeg løbende blev stillet til regnskab for, hvor deres ting er. Det har ikek kun været "hjælp-mig"forespørgsler - men også inddirekte "ansvarstildeling". Jeg har så udviklet en utroligt vel virkende husketeknik, hvo rjeg bringer dem tilbage til sidst, de stod med tingen i hånden (da jeg selv smider - mine egne - ting væk løbende) - og den har virket gang på gang med held. På den måde har jeg selv taget ansvar for deres problemer og forstærket adfærden - men de har dog også lært, at det ikek er mig, der har smidt deres ting væk, når de er væk, så de er blevet mere nådige i deres forespørgsler :).

Her er noget politisk ukorrekt - noget I mænd, jo gerne typisk kan lide - hvilket igen har en genetisk indikation, da normalfordelingen for mænd, hvad angår sygdom, evner, mv. har en større spredning --> afvigelse fra normen (=politisk ukorrekt), end kvinder:

Mænd tager ansvaret for muligheder og tildeler andre ansvaret for problemer/ting, der er gået galt. Kvinder tager ansvaret efterfølgende for problemer/ting, der er gået galt og giver af og til for meget plads til at andre kan gribe mulighederne.

Generelt Jeg vil lave et kvalificeret gæt, da man heldigvis ikke spilder penge på empirisk bekræftende undersøgelser af hvilke som helst spørgsmål:

  1. Jeg tror på at tendensen er sand (det er jo det første spørgsmål - er det en generel tendens, er den kønsrelateret eller personlighedsrelateret, hvilket dog delvist er to spørgsmål, der overlapper hinanden).

  2. Jeg tror det har noget at gøre med at mænd generelt projicerer mere, ikek kun ved at problemløse i praksis og tildele ansvar socialt (hvorfor fædre er vigtige for drengebørn, så disse lærer at tage ansvar) - muligvis/muligvis ikke - også i deres analyse af årsager: i fysikken har det ført til en utrolig kontrol over materielle ting - da kvinder somme tider er for "holistiske" i deres analyser og bare tager ting "for givet" - det er dog omvendt godt for indgangsobservationer af fænomener.

Projection gælder især der, hvor der er mindre modstand mod handlingen af projection. Der er modstand på at sige til en stor stærk mand (eller en mand med mange soldater), at han skal tage ansvar - for afklaring af, hvor ens egne! ting er. Også af at analysere dette - da det betyder ubehag i form af, at man er under den andens kontrol og det kan ske igen i fremtiden. Der er mindre modstand på at spørge en "svagere" part, og tildele dem ansvar, for ting, der ikke virker (ligesom mænds hjerner har vist sig at reagere "sadistisk" på mennesker, der bliver svækkede - en slags evoultionær "oprydningstrang" med at "rydde ud i de svage tilfælde", der jo evolutionært ER en belastnign for samfundet på kort sigt, men hvor svigtet på længere og dybere sigt, kan være en dårligere løsning).

Objektivitet er altid det styrende princip - uanset kønstendens er kvinde rog mænd, der har ret, projicerende ller ej, altid mere interessante end kvidner og mænd, der opfører sig arketypisk og primitivt - ikke har ret.

Men generelt gælder dog fordelingstendensen: Det er mere ubehageligt med kvinder, der finder sig syndebukke og tildeler ansvar. Og det er mere ubehageligt at de vil have svagere parter slaver for dem og udnytter billig arbejdskraft. Kvinder går typisk også ind for mindsteløn. De skal hellere være beskedne selv. (og det er også klogest -d e er jo selv den pengeindtjeningsmæssigt - "svage part") og har socialt evolutionært bedre "indlevelsesevne" - dvs. bør behandle andre med indlevelse - ellers dårligere mødre (og den korrelation passer nok). Kvinder kræver relativt mere af de stærke end af de svage børn.

Når mænd finder syndebukke, er det mere typisk og kan være lidt morsomt og interessant - en slags "politisk" hanekamp. En mand, der ikke kan kæmpe mod andre mænd og har en vis forhandlingsevne, er omvendt også færdig i kapløbet. Mænd kræver relativt mere af de svage børn (de skal bevise deres værd, nu de har svagheder på nogle punkter) end af de stærke børn (de beviser sig selv).

Begge strategier rummer logik.

Det er for den hårde overlevelse i pressede situationer somme tider nødvendigt at lade de svage tilbage - hvis man vil øge chancen for overlevelse. Omvendt har det i udviklede samfund nok en meget negativ virkning, da tryghed er vigtig for abstrakt tænkning (herunder matematiske evner) - og det ikek er trygt, at der ikke er nogen, der tager sig af en, hvis man er uheldig eller blvier såret.

Men her mere rødstrømpe, understøttet af empiriske korrelationer :)) :

Jeg tror kvinder i praksis tager generelt mere ansvar "for andre" og mindre "overfor sig selv". Mænd tager generelt mindre ansvar for andre og mere "overfor sig selv" efterfølgende.

Det har en logisk årsag: kvinder er objektivt, grundet fysik og hjernens indretning mod mere social end matematisk løsningsevne: relativt mere afhængige af samarbejde for overhovedet at overleve, samt at få sig et afkom, og de ved det, og derfor tager de sig af andre i håbet om at andre tager sig af dem (det er nødvendigt i visse problemløsningssituationer: jagt, hulebygning, røveri fra andre stammer, kamp mod andre stammer og vilde dyr, etc..).

Manden er relativt! (og kun relativt) mindre afhængige af andre for at overleve selv (og kan i praksis voldtage Q´s for at videreføre sig) - og tager sig derfor mere af sig selv - end af andre. AT der så kommer noget interessant og konstruktivt ud af mænds lidt autistiske legesyge (ingeniører og forskere) og pengetjeneri (iværksættere) er en anden ting.

Når MK så sættes sammen er der en asymmetri især set fra den mere... "primitive" del af mandens psyke (og ditto kvindens) - og denne giver sig udslag i at tildele andre ansvaret for hans diverse problemer - men ikke! hans muligheder, dem griber han selv.

Det lyder lidt omvendt, men har følgende logik: Jo mere en mand, kan give andre det formelle ansvar (og energi på problemløsning) for alt muligt af "hans ting", hvis problemløsning han har kontrol over (og her er pengeindtjening og familiebudgetteringen, herunder banklånene og ægtepagten, oftest ikke inkluderet til uddelegering - derimod de simple ting, under kontrol trods uddelegering: opvasken, tøjvasken, etc..) desto mere energi og ressource er der til at han kan beskæftige sig med overlevelsesopgaver: pengeindtjening: mulighederne; uafhængiggørelsen af den anden part: næste familie...

Derfor tildeler mænd kvinderne de simple opgaver - og derfor spørger mænd kvinder om at finde deres ting,

voila - hahaha :)

  • 0
  • 0

haha, den er sjov med "hun har flyttet det" og det passer sikkert også i en del tilfælde, som overfladen. Men hvorfor har hun flyttet det - fordi hun tildeles ansvaret for hulen ved at han er mere passiv og ikke tager sig af pligterne, så hjemmt fungerer mere effektivt - ligesom på arbejdspladsen. Til trods for at hun også skal arbejde ud i dag. Og der er vel også noget evolutionært i at det er ansvaret for "hulens indregning", etc..

Men der er nu også noget om svaret på spørgsmålet af psykologen. Vaner og opdragelse. Ikek alle mænd spørger om hvor deres ting er, det er netop især mænd med mødre, der opfører sig lige lovligt arketypisk (for primitivt) eller bare underkastende med en for voldsom og således ineffektiv opgavefordeling og deraf samlet et mere primitivt system.

Jeg har mindst 2 mandlige venner af den type, jeg har boet sammen med - og jeg er alt andet end oprydderske af DERES ting, som jeg blander mig helt uden om. Alligevel er jeg løbende blev stillet til regnskab for, hvor deres ting er. Det har ikek kun været "hjælp-mig"forespørgsler (kvinder græder) - men også inddirekte "ansvarstildeling" (mænd blvier vrede). Jeg har så udviklet en ret vel virkende husketeknik, hvor jeg bringer dem tilbage til sidst, de stod med tingen i hånden (da jeg selv smider - mine egne - ting væk løbende) - og den har virket gang på gang med held. På den måde har jeg taget ansvar for deres problemer og forstærket adfærden - men de har dog også lært, at det ikek er mig, der har smidt deres ting væk, når de er væk, så de er blevet mere nådige i deres forespørgsler :).

Her er noget politisk ukorrekt - noget I mænd, jo gerne typisk kan lide - hvilket igen har en genetisk indikation, da normalfordelingen for mænd, hvad angår sygdom, evner, mv. har en større spredning --> afvigelse fra normen (=politisk ukorrekt), end kvinder:

Mænd tager ansvaret for muligheder og tildeler andre ansvaret for problemer/ting, der er gået galt (jf. børn skal udfordres og have konkurrence og lære at nogle gange er andre bedre end dem selv). Kvinder tager ansvaret for problemer/ting, der er gået galt og giver af og til for meget plads til at andre kan gribe mulighederne, frem for dem selv (jf. børn skal gives plads til at prøve selv, selvom de er dårligere end mødrene her og nu).

Generelt Jeg vil lave et kvalificeret gæt, da man heldigvis ikke spilder penge på empirisk bekræftende undersøgelser af hvilke som helst spørgsmål:

  1. Jeg tror på at tendensen er sand (det er jo det første spørgsmål - er det en generel tendens, er den kønsrelateret eller personlighedsrelateret, hvilket dog delvist er to spørgsmål, der overlapper hinanden).

  2. Jeg tror det har noget at gøre med at mænd generelt projicerer mere, ikek kun ved at problemløse i praksis og tildele ansvar socialt (hvorfor fædre er vigtige, især for ditto projicerende drengebørn, så disse lærer at tage ansvar og ikke blvier helt bølledrenge eller passive skvat, der skal tørres i h. og r. og have betalt deres regninger af mor) - muligvis/muligvis ikke - også i deres analyse af årsager: i fysikken har det ført til en utrolig kontrol over materielle ting - da kvinder somme tider er for "holistiske" i deres analyser og bare tager ting "for givet" - det er dog omvendt godt for indgangsobservationer af fænomener, hvor fordomme skal holdes fra døren.

Projection gælder især der, hvor der er mindre modstand mod handlingen af projection. Der er modstand på at sige til en stor stærk mand (eller en mand med mange soldater), at han skal tage ansvar - for afklaring af, hvor ens egne! ting er. Også af at analysere dette - da det betyder ubehag i form af, at man er under den andens kontrol og det kan ske igen i fremtiden. Der er mindre modstand på at spørge en "svagere" part, og tildele dem ansvar, for ting, der ikke virker - og mænd er ikke som kvinder tunet ind på at passe på det svagere (barnet) (ligesom mænds hjerner har vist sig at reagere "sadistisk" på mennesker, der bliver svækkede - en slags evoultionær "oprydningstrang" med at "rydde ud i de svage tilfælde", der jo evolutionært ER en belastnign for samfundet på kort sigt, men hvor svigtet på længere og dybere sigt, kan være en dårligere løsning).

Evne til at være mest mulig "sand"/objektiv (f. eks. korrekt forudsigelsesevne) - er altid det foretrækkende og mest tiltrækkende princip - Uanset køns-tendens er kvinder og mænd, der har ret, projicerende eller ej, altid mere interessante end kvinder og mænd, der opfører sig arketypisk og primitivt - og ikke har ret, enten de tilskriver sig selv ansvar eller andre.

Men generelt gælder dog fordelingstendensen: Det er mere ubehageligt med kvinder, der finder sig syndebukke og tildeler ansvar. Og det er mere ubehageligt at de vil have svagere parter slaver for dem og udnytter billig arbejdskraft (rufferkællinger). Kvinder går typisk også ind for mindsteløn. De skal hellere være beskedne selv. (og det er også klogest -d e er jo selv den pengeindtjeningsmæssigt - "svage part") og har socialt evolutionært bedre "indlevelsesevne" - dvs. bør behandle andre med indlevelse - ellers dårligere mødre (og den korrelation passer nok). Kvinder kræver relativt mere af de stærke end af de svage børn.

Når mænd finder syndebukke, er det mere typisk og kan være lidt morsomt og interessant - en slags "politisk" hanekamp. En mand, der ikke kan kæmpe mod andre mænd og har en vis forhandlingsevne, er omvendt også færdig i kapløbet. Mænd kræver relativt mere af de svage børn (de skal bevise deres værd, nu de har svagheder på nogle punkter) end af de stærke børn (de beviser sig selv).

Begge strategier rummer logik.

Det er for den hårde overlevelse i pressede situationer somme tider nødvendigt at lade de svage tilbage - hvis man vil øge chancen for overlevelse. Omvendt har det i udviklede samfund nok en meget negativ virkning, da tryghed er vigtig for abstrakt tænkning (herunder matematiske evner) - og det ikek er trygt, at der ikke er nogen, der tager sig af en, hvis man er uheldig eller blvier såret.

Hovedsagen er objektiviteten. Det skal være ægte svage, der hjælpes og ægte stærke, der presses.

Men her mere rødstrømpe, understøttet af empiriske korrelationer :)

Jeg tror kvinder i praksis tager generelt mere ansvar "for andre" og mindre "overfor sig selv". Mænd tager generelt mindre ansvar for andre og mere "overfor sig selv" efterfølgende.

Det har en logisk årsag: kvinder er objektivt, grundet fysik og hjernens indretning mod mere social end matematisk løsningsevne: relativt mere afhængige af samarbejde for overhovedet at overleve, samt at få sig et afkom, og de ved det, og derfor tager de sig af andre i håbet om at andre tager sig af dem (det er nødvendigt i visse problemløsningssituationer: jagt, hulebygning, røveri fra andre stammer, kamp mod andre stammer og vilde dyr, etc..).

Manden er relativt! (og kun relativt) mindre afhængige af andre for at overleve selv (og kan i praksis voldtage Q´s for at videreføre sig) - og tager sig derfor mere af sig selv - end af andre. AT der så kommer noget interessant og konstruktivt ud af mænds lidt autistiske legesyge (ingeniører og forskere) og pengetjeneri (iværksættere) er en anden ting.

Når MK så sættes sammen er der en asymmetri især set fra den mere... "primitive" del af mandens psyke (og ditto kvindens) - og denne giver sig udslag i at tildele andre ansvaret for hans diverse problemer - men ikke! hans muligheder, dem griber han selv.

Det lyder lidt omvendt, men har følgende logik: Jo mere en mand, kan give andre det formelle ansvar (og energi på problemløsning) for alt muligt af "hans ting", hvis problemløsning han har kontrol over (og her er pengeindtjening og familiebudgetteringen, herunder banklånene og ægtepagten og pensionen oftest ikke inkluderet til uddelegering - derimod de simple ting, under kontrol trods uddelegering: opvasken, tøjvasken, etc..) desto mere energi og ressource er der til at han kan beskæftige sig med overlevelsesopgaver: pengeindtjening: mulighederne; uafhængiggørelsen af den anden part: næste familie...

Derfor tildeler mænd kvinderne de simple opgaver - og derfor spørger mænd kvinder om at finde deres ting.

voila - hahaha :)

(havearbejde og bilmekanikeri opvejer slet ikke husholdningsarbejdsopgavernes tid)

  • 0
  • 0

haha, den er sjov med.............................SNIP, EN HULENS MASSE TEKST

Så utroligt meget om så lidt! Hold da op. Du har du vist virkeligt et personligt issue her.

Men på den anden side. Det er jo også en meget kvindelige reaktion.

  • 0
  • 0

Men generelt gælder dog fordelingstendensen:

Det er mere ubehageligt med kvinder, der finder sig syndebukke og tildeler ansvar. Og det er mere ubehageligt at de vil have svagere parter slaver for dem og udnytter billig arbejdskraft (rufferkællinger). Kvinder går typisk også ind for mindsteløn. De skal hellere være beskedne selv. (og det er også klogest -d e er jo selv den pengeindtjeningsmæssigt - "svage part") og har socialt evolutionært bedre "indlevelsesevne" - dvs. bør behandle andre med indlevelse - ellers dårligere mødre (og den korrelation passer nok).

Kvinder kræver relativt mere af de stærke end af de svage børn.

Interresant når man læser denne undersøgelse:

http://www.videnskab.dk/content/dk/krop_su...

Ifg. den er kvinder generelt mindre generøse og mindre retfærdige når det feks. gælder fordeling af penge, da de naturligt har et lavere testosteron niveau, og der er ikke noget der ligger til grund for at testosteron påvirker mænd og kvinder forskelligt.

  • 0
  • 0

Et geni behersker kaos" er et velkendt bonmot på diverse arbejdspladser- skarp forfulgt af skiltet med "Ryd op efter dig selv. Din MOR arbejder her ikke".

Nu tror jeg ikke der findes et decideret gen for rengøring, eller at kvinders hjerne har store dele afsat til dette (og sko!), men på et tidspunkt (når der kommer børn) er det nu rart nok, at ens omgivelser er ryddelige og ikke ligner en eksplosion i en dimsefabrik.

Jeg gider da heller ikke rydde op før det kan ses, og i mange år var mit problem netop- at ved oprydning blev alle mine ting væk. Men: Man kan stille sig spørgsmålet HVOR vil jeg LEDE efter denne genstand? Og så lægge den der! :-D

Jeg har boet sammen med ordensmanden (han var sømand) og ejer nu en utter nørd, som simpelthen formerer rod i uhyggelige mængder. At der kun er 2 computere i stuen (den ene er min) har krævet strid og energisk afværgen/flytten. (Spørg venligst ikke til den kasse harddiske, der også er her... ;-D ).

Men det er nemmere og sjovere, at kunne gå hen i skuffen og hale en skruetrækker op, fremfor at spæne rundt i 3 timer og lede (OKAY, så bliver der også ryddet op). Men det er nemmere og sjovere at være doven... Det giver ihvertfald mere TID til de sjove ting.

Hvorfor skal enhver stationær computer forresten stå uden skjold? (Og fylde dobbelt så meget...)

Og hvorfor spurte han nu mig om ventilhætten til sækkevognens hjul, når det er HAM der styrer kompressoren? (I øvrigt kommer jeg ventilhætter i lommen, så de ikke bliver væk...).Eller HANS benzinkort (han måtte låne mit). B-)

Iøvrigt giver rodede omgivelser også rod i hovedet, derfor er det en idé at holde en vis orden. Mvh Tine- der ikke behersker kaos

PS: Angående møbelflyttersygen (som jeg også har), så er det sådan, at kan man ikke få nye møbler, så kan man altid flytte rundt på de gamle, og se om de ikke står bedre på andre måder...

  • 0
  • 0

Hehe det kan der være noget om Tine:)

Jeg tror raktisk generelt nørder/genier/kloge mennesker har en større tildens til at rode eller glemme hvor personen har forlagt sine ting, og tror at dette må tilskrive det at være distret fordi man er 99% fokuseret på en ting og ikke lige tænker over hvor man iigger tingen fra sig og jeg tror også at det generelt gælder mere for mænd end for kvinder, da mænd har en større tildens til at fordybe sig i de ting de arbejder med.

Man siger jo at korttidshukommelsen kun kan rumme op til 4 objekter af gangen, og hvis hjernen er optaget på at tænke og regne på alle mulige andre ting, ja så er der ikke meget plads til overs:)

  • 0
  • 0

Rolf, det er jeg ikke helt enig i. Min far (civ.ing) havde altid orden på sit værktøj. (Og vé den, der glemte noget ude i haven så det rustede!). Min søster ingeniøren er ekstremt ordentlig i alle ting.

Jeg har orden i mine bøger og tegnesager/strikkegarn- og værktøj- når det IKKE er i brug. Imens- ja så er der hyggeligt rod og kaos, derfor rydder jeg også op bagefter. Der ikke meget ved pensler, der stive af oliemaling- eller dyre tegneblyanter, der har været faldet på gulvet. (De er lige til at smide ud: Stiften er knækket hele vejen).

Det virker som regel- undtagen den rive, jeg genfandt 5 år efter i et træ (min far lærte mig- at man hænger dem op, så jokker ingen i dem)- og den hammer, jeg lagde fra mig på plænen, som genfandtes 3 år efter. (Der var slået græs der i alle årene...). Så nogengange findes der altså nisser, der driller.

Værktøj kan man jo male skriggult på skaftet, hvis det er.... Meget fås allerede i orange.

Men det forklarer ikke rigtigt, hvorfor det er konen/mors job at passe på tingene. Eller hvorfor den mand, der kørte lige ud foran mig- skældte konen ud for ikke at holde øje, når der var ham selv, der valgte at køre frem lige efter et stort læs halmballer= han har ikke kunnet se en disse th...

Mvh Tine

  • 0
  • 0

Tine du burde vide at man ikke kan tage enkelte eksempler op bruge som bevis på at tingene ikke hænger sådan sammen generelt imellem alle mænd eller personer i samfundet. Den virker jo heller ikke omvendt, at når jeg synes at min kæreste er doven og hun er et værre rodehoved(jeg er selv et ordensmenneske hvis tiden tillader dette) så er alle kvinder rodehoveder:)

Man kan heller ikke foretage sig noget kontruktivt uden at rode med værktøj osv. Men ja man skal rydde op efter sig selv bagefter og det er der mange både mænd og kvinder der burde lærer noget af.

Bare fordi man har tildens til at forlægge tingene når man er koncentreret om noget andet betyder det jo ikke at man er et rodehoved, bare distret. Der kommer videnskaben ind og fortæller at mænd faktisk har et handicap fordi de er mænd, at deres synsfelt er meget smallere end kvinders og derfor har de synsmæssigt ikke de fordele som kvinder har når de skal finde nogle ting.

  • 0
  • 0

Rolf: Jeg skrev bare, jeg ikke var helt enig- og kom med belægseksemplarer.

Jeg ved (om nogen), udmærket godt, at man ikke kan generalisere udfra det specielle- eller omvendt.

Jeg er tit meget distræt (har mange ting i hovedet), og præsterer ofte at hjerne rundt efter den bog, jeg lige lagde fra mig... ;-D

Nørder skulle derimod være bedre til at huske end os andre, min kan huske telefonnumre, han har hørt få gange- jeg kan ikke huske mit eget. (en væsentlig ulempe!)

Det med synsfeltet tror jeg ikke spiller ind, udover mænd har et væsenligt handikap, når de i selskab med konen drejer nakken af led, for at se den kønne pige, som konen spottede på lang afstand.

Men guvve om hominidemændene OGSÅ stod og kiggede surt på hominidedamerne: Hvor er min slagsten?!

Mvh Tine- nørd

  • 0
  • 0

Først lidt om køn... Da min datter begyndte i børnehave kunne hun binde snørebånd (ja, det må jo så være før velcro'en aflivede den slags egenskaber ;-) og 14 dage efter fortalte pædagogerne, at når de skulle ud at gå tur, så satte drengene sig på en lang række og strakte fødderne ud, mens hun bandt snørebånd. Det fandt jeg ret morsomt og spurgte hende, om hun så også bandt pigernes snørebånd. Hun svarede: -Næh, pigerne vil selv. Drenge er mere dovne i det.

Og så videre til en anden egenskab; nemlig den at 'vide hvor alting er'. Vel er det da ej kønsbestemt, men noget, man enten kan have naturligt let ved eller kan optræne... hvis man ikke er doven. Og doven bliver man jo let, hvis andre gider :-)

Jeg er visuelt orienteret, ser og husker rimelig meget i 3D og jeg ved næsten altid, hvor alting er. Faktisk ikke af fri vilje, sådan er det er bare. Jeg scanner automatisk mine omgivelser, nye som gamle, er vel opmærksom på detaljen, uanset om det har relevans lige nu og her. Og hvis en-eller-anden spørger hvor noget er, ja så ryger svaret bare ud af mig. Det sker privat, det sker på rejser i udlandet og det sker på arbejdet. Jeg arbejder med it - og programmer på en pc eller et netværk adskiller sig ikke fra den fysiske verden hvad det angår.

Godt at kunne se det for sig. Irritationen dukker først op, når andre begynder at dovne, fordi det er nemmere at spørge mig. Er netop hjemkommet fra 2 uger i ukendt sommerhus med en veninde og vores 2 halvstore pigebørn, så den der rolle står klart i hukommelsen. Vel er det ej kun mænd, som spørger - og desuden... til enhver Spørge-Jørgen findes en Svare-Sara.

  • 0
  • 0

Mine nøgler levede på et tidspunkt deres eget selvstændige liv, og undertiden fandt jeg dem på steder, hvor jeg syntes, jeg havde ledt. En fysiklærer, jeg arbejdede sammen med forklarede mig, at man altid skal huske, at fiksere ting, man lægger fra sig mentalt (nu ligger du dér), for hvis man bare lægger dem fra sig ubevidst (uden at fiksere dem), kan de for en stund forsvinde over i et parallelt univers. De kommer dog som regel tilbage igen efter et kortere eller længere ophold - i værste fald i en lomme, som man har gennemrodet. Dette forklarer meget, så husk nu at fiksere tingene. P.S. Min kone påstår, at det er mig, der giver tingene nye pladser, men det er det ikke. Vh Steen

  • 0
  • 0

Hej Steen.

Tusind tak for din forklaring. Nu giver alt pludselig mening. F.eks. hvorfor jeg kan kigge ind i køleskabet og kan se at der tydeligvis ikke er mere [Indsæt fødevare her], så lukker jeg køleskabet og 2 sekunder efter kan min kone åbne køleskabet og pludselig står det forrest på hylden i øjenhøjde.

/Claus

  • 0
  • 0

Vaskemaskinens evne til at teleportere sokker over i et parallelt univers, og en forklaring på "sofa-magneten" (hvorfor bestik, sokker, hårelastikker oa småting uværgeligt suges ind under sofaen), derimod havner brødskorper, mønter og kattetørkost under hynderne.

Og på- hvor min hårbørste er- og de biblioteksbøger jeg i årenes løb har forlist er....

Jeg hælder til en teori om ormehuller. ;-D Der er også éet i mit køkken: Det spiser dåseåbnere og proptrækkere- og de kommer først frem, når man har anskaffet en ny. Det munder ud bag komfuret...

Mvh Tine- der i årenes løb har finansieret et mellemstort bibliotek. :-(

  • 0
  • 0

Fedt, at der endelig er nogen, der har forstand på højere kosmisk fysik ! Ja, der er er inden for dette felt virkelig naturlove, der trænger til at blive udforsket. Nu du nævner sokker : Hvorfor er det altid kun den ene af to ens sokker, der bliver tele(trans)porteret - og ikke dem begge to. Jeg har for længst draget konsekvensen af denne naturlov ( loven om de ikkeforbundne sokker ) og køber kun ens koksgrå sokker. Så kan de ikke drille mig - og mister dermed motivationen til at forsvinde over i det andet univers. I øvrigt tror jeg, at parallelle universer kan ligne hinanden til forveksling, og måske er det sådan, at vi selv er ovre i det parallelle univers, når vi finder noget, der var væk. Måske kan man ikke kende forskel, og måske har nogen sværere end andre ved at komme derover og finde deres ting. Det kan man sikkert ikke selv gøre for, Det glæder mig, at vi er flere, der sponsorerer de skrantende biblioteker. Nogen skal jo gøre det. Vh Steen (der mener det her i næsten ramme alvor).

  • 0
  • 0

I øvrigt tror jeg, at parallelle universer kan ligne hinanden til forveksling, og måske er det sådan, at vi selv er ovre i det parallelle univers, når vi finder noget, der var væk.

Så når du har to ens sokker på, er det sandsynligvis fordi du har en fod i hvert univers? :-D

Så er det med at holde tungen lige i munden, for man ved sq aldrig hvilke klædningsdele der pludselig er forsvundet fra ens krop, hvis man tager et uheldigt skrid. ;-)

  • 0
  • 0

Eller også har de det modsatte problem i det parallelle univers. Når de vasker, så kommer der altid en ekstra sok i vaskemaskinen. (Er der i øvrigt nogen der har tænkt over om det også forekommer her? Når vi tror der mangler en sok fordi der kun er én, så kan det nogle gange være fordi der er kommet en ekstra).

  • 0
  • 0

Til Søren og Claus. Jeg tror ikke , man skal være nervøs for, at beklædningsgenstande forsvinder, mens man har dem på, for de er i for høj grad mentalt fikserede (vi ved hvor de er). Teorien om den "extra" sok i vaskemaskinen er meget interessant, og viser behovet for yderligere forskning. Større ting kan ogse teleporteres. For nogen tid siden var det galt med en sko. Heldigvis materealiserede den sig igen under min seng. Min cykel har engang været dematerialiseret for pludselig at vise sig i cykelstativet nede ved Brugsen. MEGET mystisk. Jeg har også tænkt på, om kvinder har en lettere og mere ubesværet adgang til det parallelle univers, for det kunne måske give svaret på trådens grundspørgsmål. Men som sagt mangler der forskning på dette i katastrofal grad forsømte område. Det er også spooky, at der aldrig er nogen, der ser, når en ting forsvinder, eller når den dukker frem af den tomme luft. Lidt uhyggeligt. Steen

  • 0
  • 0

Kom min knægt med her fornylig (i efterårsferien), da manden havde taget et meget rystet billede af knægten, kæreste og katte: Hvis man ikke koncentrerer sig, så vil ens atomer svinge frit, og derfor ikke være i takt, når man fotograferes, så billedet vil se rystet/sløret ud.

Den skulle være god nok, de havde vendt den på uni. ;-D

Mvh Tine

  • 0
  • 0

Jeps,her er vi ved noget centralt. Min hustru har et talent som helt sikkert også har været meget værd i jæger- og samlertiden. Hun er dog særdeles nutidig. Ikke sjældent er det sket, at vi en efterårsdag er kørt igennem et skovstykke, at hun pludselig siger:"Stop og kør lidt tilbage". Langt inde i skovbunden har hun set en svamp, og den skal vi have. Hun har en slags selektionssyn. Jeg skal helt ind i skoven før jeg kan se svampen, og mit syn er ellers ikke svækket noget særligt. Når det kan lade sig gøre, er det jo ikke så mærkeligt at hun også har affotograferet huset, og derfor i detaljer ved hvor hvad er, eller hvor hvad har været.

  • 0
  • 0

..snip.. vi en efterårsdag er kørt igennem et skovstykke, at hun pludselig siger:"Stop og kør lidt tilbage". Langt inde i skovbunden har hun set en svamp, og den skal vi have. Hun har en slags selektionssyn. Jeg skal helt ind i skoven før jeg kan se svampen, og mit syn er ellers ikke svækket noget særligt.

Lige den her er jeg ikke sikker på holder - ift. løsdele i hjemmet - da fruen ved det er efterår + her er skov + holder af svampe = tuner ind (spørg hende :)

Hvis du ikke førte bilen, hvad tænker du på under de her omstændigheder ?

Er selv svampesamler, så jeg tuner ind når omstændighederne ligner mulighed for guf til panden :-P

  • 0
  • 0

Jeg har læst artikler om forskellen på mænd og kvinders evne til at finde vej. I nogle af disse artikler blev der omtalt forsøg der viste at kvinder lægger mærke til de små detaljer og mænd de store. Så vidt jeg kan se, har dette MEGET at gøre med om en bilnøgle eller pung nemmest findes af manden eller kvinden. Og jeg må da også indrømme at når jeg spørger min kæreste om hun har set et "forsvundet" objekt, har hun 8 ud af 10 gange svaret på hånden.

Hun har dog også i en periode været irriteret over disse spørgsmål, men efter vi fandt frem til hun nemmere kan finde tingene end jeg kan, har der ikke været nogle problemer. (Vi lever generelt også efter hvad vi er bedst til og ikke efter "kønnenes kamp -regler")

  • 0
  • 0

Det passer ikke på mit ægteskab. Her er det typisk min kone, der glemmer hvor hun har lagt sine "små ting". Og jeg er til gengæld ekspert i at finde dem. At jeg sjældent forlægger mine "små ting" skyldes, at jeg er ret omhyggelig med at beslutte mig, hvor de skal befinde sig - altså altid bilnøglen i samme faste lomme, do for pungen og mobilen og lommekniven i sommerferien osv. Som følge af ovenstående har jeg stort set kun problemer med at finde små ting, jeg sjældent bruger, fordi jeg her ikke kan skabe den vane, der gør, at jeg ikke forlægger dem. En yderligere årsag til at min kone hyppigere forlægger sine "små ting" er, at hun i højere grad multitasker og selvom langt de flest opgaver lykkes, så medfører multitaskningen, at nogle opgaver udføres, så "små ting" forsvinder undervejs. For god ordens skyld vil jeg bemærke, at den nyeste psykologiske viden ikke understøtter den almindelige antagelse om, at kvinder er bedre til at multitaske. Alle opgaver løses i følge den viden bedst ved at singletaske og hvis der er nogen forskel på kønnene i retning af evne til at multitaske er den i mændenes favør, men formentlig er der slet ingen generel kønsforskel på dette punkt.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten