Hvorfor må vi ikke rense med aktivt kul?

Grundvand er 50 til 70 år om at dannes. Derfor er der behov for at vi udnytter det vi har på bedst mulig måde. I disse år bøder vi for at tidligere generationer har forurenet vandet, og skal fortsat stå ved vores ansvar og forbyde giftstoffer som kan
trænge ned og forurene vores grundvand - men lad ikke det være årsagen til at vi partout skal drikke forurenet vand. Lad os benytte os af de metoder der er til rådighed for at sikre forsyningen af rent vand, herunder vandrensning med aktivt kul.

Vandet skal være rent, når det kommer ud til forbrugerne. I EU kæmper vor miljøminister for at bevare de skrappe krav til drikkevandet. Herhjemme foretages beskyttelsen af drikkevandet ved at Venstre (med andre) sørger for at bl.a. farlige
sprøjtemidler og andet, som på længere sigt vil forurene vort drikkevand bliver forbudt.

Men beklageligvis kører vi her i landet videre med en misforstået holdning fra myndighedsside om at aktivt kul generelt ikke må bruges til rensning af
drikkevandet med den begrundelse at metoden er for god - rensning med kul kunne friste svage sjæle til at slække på de nuværende krav til hvad man må putte på jorden. Et både forfejlet og misforstået argument.

Lad det være sagt straks, at vi fortsat
skal bekæmpe og forbyde udledning af grundvandsskadende stoffer. Men det problem vi møder i dag i drikkevandet er vor adfærd for mere end 50 år siden, hvor Kommunekemi ikke eksisterede og det var god latin at hælde alt affald på jorden. Dette skidt er
nu ved at nå de dybtliggende grundvandsressourcer, som vore vandværker pumper fra, og bevirker, at flere og flere boringer må lukkes i hastigt tempo.

Eksempelvis har Søllerød kommune fået nej fra Naturklagenævnet til generel rensning af deres vand med
kul. Det absurde svar er, at man så må blande vandet med vand fra andre kommuner, for at bringe vandets indhold af giftstoffer under de acceptable grænseværdier - en dyr løsning, som kun giver middelmådig vandkvalitet. Som de nuværende regler ser det,
så hellere halvbeskidt vand, blandet op af rent og beskidt vand end helt rent vand, der kommer fra et aktivt kulfilter.

Denne holdning er det største problem for dansk vandforsyning. For hvis myndighederne både signalerer større grænseværdier og
kulforbud til vandværkerne, så kan det næppe forbavse nogen, hvis de sender os dårligt vand. Hvis derimod vandværkerne til konkurrencedygtige priser fortsat kan levere os rent vand, vil de sætte en ære i at gøre det, og nok direkte skilte med den
kvalitet de kan tilbyde.

Modstanderne af aktive kulfiltre kan være ganske rolige: Tilsvining med forbudte og farlige sprøjtemidler, rensemidler og kulgasværker hører en svunden tid til. De kommer ikke tilbage til Danmark, selv om vi får et bedre
værktøj til at rense vadet med. Og rensning med aktivt kul er jo heller ikke naturfremmet. Så længe der har været skov på jorden, er trækul f.eks. blevet dannet i stor stil ved enhver skovbrand.

Der er heller ikke konstateret nogle væsentlige
ulemper ved brugen af kul - det må siges, at rensning med aktivt kul byder på store fordele. Adsorptionsprocessen har den natur, at kullenes meget store indre overflade tiltrækker store molekyler stort set uafhængig af arten. Det betyder, at hvis man
har erkendt et problem med f.eks. bladan i vandet og fjerner dette med aktivt kul, så får man samtidig fjernet et evt. indhold af de fleste andre kendte sprøjtemidler, selv om man slet ikke vidste, at de var der (fordi man af økonomiske grunde ikke kan
teste alt vand for 500 forskellige stoffer).

DTU mener rent faktisk, at vi på grund af manglende analyser i øjeblikket drikker en masse vi ikke burde - et problem, som samtidig kunne formindskes ved at tillade brugen af aktivt kul til rensning. j