Hvorfor lugter nyt elektronikudstyr så dårligt?

Lars Henriksen har stillet følgende spørgsmål til Scientariet:

"Nyt elektronikudstyr lugter ikke godt. Er det afgasning af giftige stoffer?"

Allan Astrup Jensen, Senior Project Manager, R&D Coordinator
Secretariat for Metrology, Chemical analysis and Management Systems, Force Technology, svarer:

Illustration: wikimedia

Lugten fra nyt elektronisk udstyr kommer naturligvis fra, at produktet afgiver små mængder flygtige kemikalier. Det kan være forureninger, rester af udgangsmaterialer (f.eks. bisphenol A, formaldehyd, phenol, styren), opløsningsmidler (f.eks. toluen, benzen) og tilsætningsstoffer (blødgøringsmidler, stabilisatorer, farvestoffer, flammehæmmere etc.).

Stofferne kan både afdampe fra den ydre "kasse" af plast eller fra printkort, lodninger og ledninger indeni. Afgivelsen øges med temperaturen, og efterhånden som de tilgængelige flygtige stoffer er forsvundet, aftager og forsvinder lugten.

Vi kender det også fra lugten af "ny bil", som ofte tilskrives afgivelse af blødgøringsmidler (phthalater) fra anvendte PVC materialer. Biler er dog mere komplicerede end et stykke forbrugerelektronik. Indtræk og overflader kan f.eks. være behandlet med smuds- og vandafvisende fluorforbindelser og siliconer. - Og så er der alle de olieprodukter, der er en naturlig del af en bil.

Normalt afgives der så lidt fra et enkelt udstyr, at der ikke er nogen fare på færde, men hvis der er meget elektronik og andre kemikalieafgivende produkter, som afgiver lugt og stoffer over længere tid i et lille uventileret børneværelse, så er det en anden sag. Stofferne er ikke ufarlige. Der er mulighed for, at nogle personer vil være særligt følsomme, men der er tilsyneladende også personer, der finder lugten så behagelig at de bliver afhængige.

I Miljøstyrelsens rapport: Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter Nr. 75, 2006, er der flere oplysninger og bl.a. tabeller, som viser forskelle i afgivelse af flygtige stoffer fra nye og gamle elektroniske produkter og andre produkter. Den lidt ældre Kortlægningsrapport nr. 32 fra 2003 om elektronik indeholder også flere oplysninger. Rapporterne findes på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk.

Spørg Scientariet er redigeret af Tine Havkrog, thb@ing.dk

Dokumentation

Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter Nr. 75, 2006
Læs og stil spørgsmål til Scientariet

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

ud over de beskrevne ting i besvarelsen opstår der også med tiden en belægning der indkapsler lugte så tingene kommer til lugte som en selv og man kan ikke lugte det selv.

  • 0
  • 0

Jeg kunne ikke være mere enig! Hver gang jeg får noget nyt udstyr elsker jeg at sidde sammen med det og snuse ind :D

  • 0
  • 0

Ved at skifte pcb ud med keramik, får man ikke bare et produkt der forurenere mindre, man få et produkt der er mere pålideligt!

Og nej prisen er ikke eksotisk, det bliver brugt i alt lige fra øretermometre, glimt tænder til lystofrør, elektronik i biler, mobilnet, en masse industri sensorer osv.

Fordelen er helt klar der er ikke bromerede flammehæmmer i, mange komponenter er ikke kapslet ind i plastik der igen indeholder blødgører flamme hæmmere og rester af opløsningsmidler.

  • 0
  • 0

de siger hunde lugter godt..

men en våd hund lugter rigtigt dårligt, vil jeg lige tilføje

  • 0
  • 0

Joh, hunden lugter lige godt om den er våd eller tør, men den afgivne odour variere helt klart.

Jeg var på et tidspunkt i en mindre afdeling med 4 ansatte, der var en som ikke hørte så godt, en som ikke så så godt, en som ikke lugtede så godt og som den sidst ankommet, var jeg den der ikke smagte så godt.

Ellers er jeg enig med Ole og Dana - lugten af ny elektronik, UHM!

  • 0
  • 0

Jeg mener Printet Circuit Board, som f.eks. FR4 og hvad du ellers finder på markedet. Dette er er lamineret glasfiber måtter der er lamineret med epoxy, og for at skidte ikke skal brænde, så tilsætter man blandt andet bromerede flammehæmmere og sikker en masse andre gode sager.

Termologien er at pcb er print, i almen forstand som f.eks. FR4 og keramikken omtales som substrater på dansk eller substrates på engelsk.

Tykfilm med keramiske substrater, her er basis materialet Alumina (Al2O3) der er sintret ved 1600 grader. Dette kan ikke brænde, fra naturens side og indeholder ingen flammehæmmere, blødgører eller opløsningsmidler!

Når du opbygger kredsløbet, med lederbaner, modstande og isoleringslag brænder du det ved cirka 850 grader, så her er der heller ikke nogle organiske substancer tilbage der kan afgasse ved stue temperatur.

Du kan så sige at hvis man monterer halvledere der er pakket i plastik vil der komme noget, men her er løsningen den naturlige at montere halvledere nøgne direkte på keramikken, enten som flip-chip eller wire-bonde.

Fordelen er også når man skal afskaffe elektronikken, at man kan knuse det strippe alle værdifulde ædelmetaller og resten kan bruges som vejfyld, i beton elller hvad man nu vil da det ikke vil udskille bromerede flammehæmmere, eller udvikle dioxin eller ligende forbindelser ved afbrænding.

  • 0
  • 0

Allan Astrup Jensen svarer ganske præcist på hvilke flygtige kemikalier der frigives fra elektronik.

Tilsvarrende afgasser der flygtige kemikalier fra møbler, nye biler, reservedele til biler, hårde hvidevare, tøj, sko osv.

Fælles for alle kemikalierne Allan nævner i sit svar er at de er miljø og sundhedsskadelige / giftige.

Om det er små mængder kan diskuteres men der er ikke tvivl om de flygtig kemikalier akkumuleres i lukkede rum (lukkede kasser for opbevaring og transport, dårligt ventilerede opbevarings lagre, import containere osv) og der er dokumentation for at arbejds grænseværdier ofte overstiges.

De nævnte kemikalier er for de fleste dokumenteret carcinogene og kan i høje kocentrationer være akut toksisk - for nærværende er jeg ikke bekendt med at AT har involveret sig i problemet med afgasning - restgasser fra elektronik eller nogle af de andre ovennævnte produkter m.m.

Jeg vil mene der er overset arbejdsmiljø problem - og det er umiddlebart svært at relatere en lagerarbejders kræft til tømning af containere med elektronik.

Så svaret til Henrik Jensen er ja - dampende fra elektronik er giftige - som så ofte kan problemet løses ved: "the solution to polution is dilution".

Så lad være med at stikke næsen ned i boxen med elektronik, sørg for god ventilation på lagrene, afgas containere førend de tømmes.

  • 0
  • 0

Så svaret til Henrik Jensen er ja - dampende fra elektronik er giftige - som så ofte kan problemet løses ved: "the solution to polution is dilution".

Så lad være med at stikke næsen ned i boxen med elektronik, sørg for god ventilation på lagrene, afgas containere førend de tømmes.

Enig - afgasning er et meget håndgribeligt og overset problem. Men problemet i dagens Danmark er, at vi ikke regner den luft, vi indånder, for noget. Der er skrappe krav til fødevarer og drikkevand, men ikke til luft. Så hvis man synes, at noget "lugter grimt", så er det bare fordi man er sart. Afgasning fra kulørte tryksager synes jeg også er et problem. Hver gang jeg åbner en spritny bog for første gang, så slår det mig hvorfor de ikke allerede på trykkeriet afgasser de trykte sider ved simpelthen at blæse luft henover dem, når de kommer ud fra trykkemaskinen - og naturligvis sørge for udsugning, hvor der er UV-filter eller lignende. På studiet bruger vi især amerikanske lærebøger, og de er som oftest trykt i Hong Kong, ligesom mange af de store og flotte (og relativt billige) bilbøger og lignende, som ryger over disken hos boghandlerne under julehandlen. Og vi kender jo kun alt for godt til kinesernes holdning til sundhed og arbejdsmiljø og holdning til brug af problematiske kemikalier i produkter, som vi kommer i nærkontakt med. Så bl.a. derfor burde der holdes et vågent øje med også dette område. Er der for eksempel nogensinde nogen, der har undersøgt hvad der kommes i den kulørte tryksværte ?. Og hvad papiret evt. behandles med før og evt. efter trykning ?. Og hvilken indvirkning det har på vores sundhed ?.

  • 0
  • 0

Jeg elsker duften af elektronik - for det betyder som regel at jeg har fået en ny gadget og lege med, og der er ikke noget bedre end nye gadgets! Og hvad så om det er lidt usundt?! :)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten