Hvorfor har man afskaffet mellemrummet mellem togskinnerne?

"Spørgsmålet om de skrå snit – diagonale stød – er lidt mere komplekst end som så. I jernbanens barndom kendte man ikke til langskinnespor, og alle skinner var derfor lasket sammen, hvilket betød, at de kunne udvide sig om sommeren og trække sig sammen om vinteren. Om sommeren var stødspillerummet lukket, og om vinteren var det åbent. Hvis skinneenderne havde haft en snitflade på f.eks. 45º, ville de to skinner om sommeren når de stødte sammen, glide mod hinanden, og der ville opstå en ujævn kørekant – med risiko for skader på hjulene".

Med en meget lang skrå snitflade behøver skinnestykkerne vel ikke at støde sammen - selv i meget varmt vejr?

I øvrigt behøver snitfladen ikke at være skrå. Er der noget til hinder for, at skinneenderne kan være i halv bredde og danne fuld bredde, når de ligger ved siden af hinanden.

Problemet med den ujævne kørekant kunne vel også undgås ved at lade en sådan sammenføjning forløbe over nogle meter og så affase skinneenderne, så en brat kant umuligt kan opstå.

Med den løsning vil selv et stort mellemrum i de kolde perioder i vintertiden næppe kunne mærkes, idet hjulet jo ikke kan falde ned i selv et relativt langt hul.

Jeg forestiller mig, at denne nærliggende løsning må have været diskuteret - og vil derfor gerne vide, hvorfor den ikke dur?

I følge DSB's eget blad så var det nødvendigt at svejse skinnerne sammen for at kunne køre hurtigere på dem, det vil sige hurtigere end de 120 km/t som nævnes i svaret. Men køre togene hurtigere end 120 km/t?

Der var en gang at man kunne komme fra Roskilde til København på 21minutter. Det tager 33minutter i dag, plus måske 6mintters vendtetid inden man køre ind på hovedbanegården .

og det er i dag muligt at fremstille diagonale stød, der kan optage de nødvendige kræfter, der opstår i et langskinnespor. Beklageligvis kan denne type stød kun fremstilles på en fabrik/værksted, hvilket betyder en væsentlig forøgelse af de samlede anlægs- og vedligeholdelsesomkostninger,>>>>>

Bare ring og jeg skal gerne med en vinkelsliber til under tusind kroner lave et skrot snit i de skinner ude på banelegemet.

Mvh. Jørgen

I følge DSB's eget blad så var det nødvendigt at svejse skinnerne sammen for at kunne køre hurtigere på dem, det vil sige hurtigere end de 120 km/t som nævnes i svaret. Men køre togene hurtigere end 120 km/t?

På vej over broen fra Fyn til Sprogø har jeg som passager målt et IC3-tog til lidt under 180km/t med GPS, så de kører da stærkere nogle gange.

Tak for svaret. Som jeg kan forstå, bolter man skinnerne så fast, at de ikke kan udvide sig, men kan man det, med de enorme kræfter, der er i udvidelsen? Jernet i skinnen udvider sig vel i alle retninger, og mest i længden.

Jeg kan godt forstå, at hvis der er kurver eller sving på banelinjen, at skinnerne så kan skubbe svinget lidt ud eller ind og udvide/trække sig sammen ad den vej, men hvis banelinjen er helt lige, hvad så? F.eks. banelinjen over lavbroen på Storebælt, den er helt lige. Og hvor mange meter drejer udvidelsen sig om der, hvor skinnen er måske 10 km lang og temperaturen svinger 40 grader? Et par meter? Hvordan klarer man den?

Med venlig hilsen Niels Møller

Hvorledes håndteres disse problemer ifm. fx. TGV-spor? Jeg mener, at højhastighedstogene kører uden vibrationer og 'gatagung gatagung-lyde' - og jeg har heller ikke hørt, at de må nedsætte farten til 30 - 40 km/t, når det er varmt!? :) (Jeg gætter på, at der over året forekommer tilsvarende temperaturvariatione i Frankrig (Tyskland) som i Danmark.)

...oprettet TO tråde om selvsamme emne? Jf.: http://ing.dk/artikel/85974

Hvorledes håndteres disse problemer ifm. fx. TGV-spor?

• sikke TYST her blev, så'n lige pludselig! :))

TGV-spor? Jeg mener, at højhastighedstogene kører uden vibrationer og 'gatagung gatagung-lyde' - og jeg har heller ikke hørt, at de må nedsætte farten til 30 - 40 km/t, når det er varmt!?

Jeg har kørt med TGV, for mange år siden, fra Paris sydpå til Middelhavet. Toget er fuldstændig stille, ingen lyde, ingen bevægelser, ingen vibrationer, og interiøret er vidunderligt. Og imens er landskabet typisk vidt og bredt i form af gigantiske marker, som betyder, at man behøver at tænke sig om, for at indse at man kører temmelig stærkt. TGV opfører sig som en tyst og blid flyvemaskine, oplevet indefra.

Et sådant landskab findes ikke i Danmark. Vi har heller ikke fransk kompetence, vi er bonderøve til sammenligning. Vi har tog der let kan køre 180 km i timen, men sjældent evner vi at opnå mere end højst det halve i gennemsnit.

Faktisk, så er det min mening, at vore gode og lydløse tog i Danmark, udløser angst i passagerer. Vi ved at vi meget snart skal stå af toget, og samtidig er vore tog indkøbt som om at de skal køre helt til Amerika. Falder vi mon i søvn, før vi når til Roskilde, og risikerer at havne i Århus før vi vågner?

Hunde er langt mere intelligente. De ved, at når man skal køre, da må det meget gerne larme, fordi det beviser at man kører, og de elsker at have hovedet ude i vinden, for så kan de mærke at man kører, og se. Det er også min mening, om hvordan toge bør være, at de bør køre præcis så langsomt, at man kan have sit hoved ude i viden, og afstanden til alt andet skal være så stor at man ikke vil blive hamret ihjel af et pludseligt signaltårn.

Realiteten er, i Danmark, at farten nu og da i tog er så langsom at man kan cykle med samme fart, endda gå. Alligevel er passagerer spærret inde i tyste rør, som om at togene er interstellare raketter.

Det er i dette billede, at enhver diskussion om højhastighedstog i Danmark, er ønsketænkning, en drøm om at eje dejlig højteknologi, helt uden at vi har evner til at udnytte det. Det er helt sikkert at vi har råd, men, jeg ønsker mig hellere tog i Danmark der er designet til optimalt at udnytte at de i praksis kun vil køre langsomt.

Desværre, og det ved jeg godt, er embedsmænd bange for at de ikke evner at sortere på tog, så et tog med en øvre udendørs terrasse lige pludselig bliver sendt igennem under Storebælt. Netop en sådan bekymring bør være en advarsel, at vi næppe kan styre nogen sikkerhed, hvis nogle af vore tog i fremtiden skal køre med TGV-hastighed.