Arne Andersen spørger:
Det er god latin ikke at bruge varmt vand til madlavning. Men hvad er egentlig problemet?
Der er flere grunde til, at det er en dårlig ide at bruge vand fra den varme hane til at drikke eller til madlavning. Det skyldes først og fremmest, at varmt vand ofte opbevares relativt længe ved høje temperaturer, og da mange kemiske og biologiske processer løber stærkere med stigende temperatur kan de give problemer i varmt vand, selv om de samme processer også forekommer i koldt vand. Det er først og fremmest korrosion og bakterievækst, der giver problemer.
Det varme vand er under opvarmning og opbevaring i kontakt med mange materialer fx galvaniserede stålrør, kobberrør, messingfittings og forkromede eller forniklede vandhaner, der alle kan afgive forskellige metaller. Det gælder fx kobber, nikkel, krom, og bly, som ikke skal indtages i for store mængder.
Store bygninger som etageejendomme, hoteller og hospitaler har ofte store sammnehængende varmtvandssystemer med galvaniserede stålrør. De beskyttes mod korrosion ved hjælp af et elektrolyseanlæg, der doserer opløst aluminium til vandet og rørene beskyttes af den dannede belægning på rørene. Noget af dette aluminium kan komme ud af vandhanen med det varme vand.
Installationerne kan også indeholde plastrør, der kan afgive en række organiske stoffer til vandet - og på grund af de højere temperaturer kan koncentrationerne kan blive væsentligt højere end i koldt vand.
Bakterier kan vokse hurtigt ved højere temperaturer, så der er ofte flere bakterier i varmt vand end i koldt vand. Dette behøver dog ikke i sig selv at være et problem, da disse bakterier næsten altid er harmløse. Nogle sygdomsfremkaldende bakterier som fx Legionella kræver høje temperaturer og kan forekomme i det varme vand. Legionella kan give anledning til mild influenzalignende sygdom og en lungebetændelseslignende infektion, der i alvorlige tilfælde kan være dødelig hos svækkede patienter. Infektion med Legionella sker først og fremmest i form af små vanddråber - aerosoler - der skal indåndes og ned i lungerne, hvilket især sker ved brusebadning, men der er eksempler på at sengeliggende patienter fejlsynker vand og får lidt vand i luftvejene og dermed smittes. For at hindre Legionella anbefales det, at temperaturen i hele varmtvandsinstallationen altid er mindst 50C ved normal brug.
Bruges det varme vand til madlavning eller koges det før anvendelse bliver bakterierne naturligvis slået ihjel og udgør ikke nogen risiko.
Afslutningsvis skal nævnes, at der for nyligt er introduceret køkkeninstallationer, der giver mulighed for direkte at tappe (næsten) kogende vand til fx madlavning og brygning af te og kaffe. I modsætning til varmtvandsinstallationer er disse installationer små og forsynes direkte fra koldtvandsinstallationen, og har dermed næppe samme ulemper som varmtvandssystemet.
Arne Andersen vinder bogen, Primtal - Matematikkens gådefulde tal - fra A-Ø" af David Wells fra Nyt Teknisk Forlag for sit spørgsmål.
Er du rigtig klog? Nu kan du udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens Facebook-quiz "Så ka' du lære det!". Klik her for at deltage i quizzen og teste dine venner.
Spørg Scientariet er i dag redigeret af Julian Henlov, juh@ing.dk.
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.
Hvorfor har vi egentlig varmtvandsbeholdere? Ville det ikke være langt bedre med gennemstrømningsvarmere? En varmtvandsbeholder er ikke optimal til at holde vandet varmt, og skal derfor have energi tilført ofte, og bakterierne trives i den lunkne del af beholderen. Kan da se det fornuftige i det, hvis det er overskudsvarme, der varmer beholderen, eller solvarme, men ellers????
Men jag kan spontant se en lösning där något fast ämne eller kanske hellre en saltlösning fås att smälta, så överförs energi till det strömmande vattnet.
Men det blir dyrt och skrymmande om det ska motsvara vattens termiska energilagring.
Kanske bättre med något "superfilter" just före kranen, alla bakterier kan ju strålas ihjäl, närsalter och andra ämnen vet jag ej...
En uppgift för de mycket duktiga danska ingenjörer, som är världsledande på vattenbehandling?
En af årsagerne er vel at det ikke er så almindeligt med elektrisk opvarmning af brugsvand i DK. Dem som boet i lejligheder i Kbh med gas kender nok til gennemløbsvandvarmeren - og den fungere jo OK. Så vidt jeg ved er der typisk ikke nok A i en dansk el-installation til at dække det ret store max forbrug som en elektrisk gennemløbsvarmer skal kunne trække.
Hvorfor det så ikke er så almindeligt i forbindelse med naturgas installationer ved jeg ikke. Men det er vel næppe vandet fra tanken der trækkes direkte fra? Jeg vil tro at der normal sidder en veksler/en spiral så det er vandet i tanker der opvarmer brugsvandet. Så spare man en brænder.
Mvh Morten
Hvis et enfamiliehus skal have en gennemstrømningsvandvarmer vil den typisk skulle kunne levere vand til et badekar 0,3 l/s og et par håndvaske á 0,1 l/s.
Den nødvendige effekt til vandvarmeren vil så være:
P = 0,5 kg/s * 4,186 kJ/KgK * (55-8K) = 98,4 kW
Et typisk oliefyr leverer 20 kW, så derfor er det en god idé at have en buffer i form af en varmtvandsbeholder. Det er samme problemstilling ved fjernvarmeforsyning og øvrige varmeforsyninger.
Hvis vi i stedet opstiller en 160 l varmtvandsbeholder kan den opvarme vandet på 3 timer med en effekt på 3 kW.
Hvis man kan nøjes med et karbad hver 3. time vil den være stor nok til huset...
Prisen for beholderen er 4000 kr, så det er væsentligt billigere end hvis oliefyr eller elektriske installationer skal gøres væsentlig større/kraftigere.
Derudover kan tabet på en stor veksler let være større end på en moderne velisoleret varmtvandsbeholder.
Fra min tid i spanien husker jeg at jeg brugte 11 kg gas på 3-4 uger - til en pris a 42 kr - ganske billigt for varmt vand til alt.
Min gennemstrømningsvandvarmer fungerer udemærket og jeg har fjernvarme. Den er på størrelse med en bred cigarkasse og når jeg aflæser min eletroniske varmemåler før og efter et bad, så er det absolut i småtingsafdelingen jeg bruger på et sådant.
Det er en hån mod vores helbred at "kobber, nikkel, krom, og bly" afgives til det varme vand samt, endnu værre til drikkevandet! I flere lande er blyholdig messing forbudt til vandhaner ligesom forchromning med Chrom +6 ikke er tilladt til f.eks. pyntelister på bilen her i EU. Den proaktive projekterende/forbruger køber blyfri vandhaner, evt. forchromet med Chrom+3.
http://www.bolius.dk/alt-om/vand/artikel/m...
Under mit ophold i Brasilien, så jeg, at de brugte gennemstrømningsvarmere monteret direkte på bruseren, og det lignede ikke unormalt store kabler, der var tilsluttet. Og de kunne varme vandet så meget op, at det var alt for varmt at stå under. Den sikkerhedsmæssige side af installationen skal jeg nok ikke tænke for meget over :)
Nu bruger man jo i høj grad gennemstrømningsvandvarmere i mange installationer. Moderne fjernvarmeanlæg er jo af gennemstrømningstypen.
Mht. elektriske gennemstrømningsvarmere, så benyttes de i høj grad offshore hvor de har erstattet therminol-anlæg. Men dette er meget store forbrugere der leverer mange kW effekt til anlæg med meget stor gennemstrømning. De er for uøkonomiske til brug i hjemmet. Det er mere effektivt at opvarme en stor mængde vand langsomt end det er at opvarme en lille mængde vand "on the fly". Man skal have en relativt stor varmer der skal varme en forholdsvist lille mængde vand.
Med fjernvarme er problemet jo ikke nær så stort da restvarmen bare benyttes et andet sted i systemet eller returnerer til fjernvarmeværket.
Vil man have varmt vand til madlavningen må man ud og investere i sådan en her:
http://www.quooker.com/07_dk/
Jeg er i gang med et projekt med energirenovering af et eksisterende rækkehus fra 1980. Det er et større projekt med mange detaljer som alt i alt vil nedsætte energiforbruget drastisk.
En af de vigtige dele i systemet er en 1000 liters buffertank. Det er IKKE en varmtvandsbeholder, men nærmere som en radiator. Inden i er der ca 20 meter rustfrit rør, som anvendes til varmt vand. Det varme vand - gennemstrømningsvarme - er altid "friskt", da der ikke er nogen beholder med varmt brugsvand. Det er FIFO princippet, derfor undgår man en suppe af varmt plumrevand, som de fleste af os har. Når det varme vand har løbet et par minutter så er vandet absolut friskt, da det kun er få minutter siden vand var helt koldt.
I dette her system reguleres vandet til 50 grader, men der oprettes en separat hane direkte på det varme vand (uden iblanding af koldt). Denne hane kan anvendes til madlavning, kaffe mm. Om sommeren vil temperaturen her være 80-90 grader meget af tiden, så der skal næsten ingen ekstra energi til for at få det til at koge. Skal man lave pasta eller kartofler, skal man ikke vente så lang tid før det koger, ej heller bruge el eller gas til at varme det op fra 5 til 100, men kun fra omkring 80 til 100.
Selvom man koger/opvarmer vandet forsvinder de evt. metaller vel ikke?
Mvh.
Men det har vel ikke noget med varmt/koldt vand at gøre, men selve rørene?
Der er meget teknik i emnet og mange forskellige løsninger med fordele og ulemper, som gør en løsning optimal et sted og en anden løsning optimal et andet sted.
Selvom vi går mere over til gennemstrømningsvandvarmere, vil der i mange år være beholdere med slam.
Noget, der slår mig, er at de unge mødre ikke ved, at de ikke må bruge vand fra varmtvandsbeholderen i føden til deres småbørn.
Jeg har haft mange (til tider heftige) diskussioner med mødre, der tapper varmt vand fra varmtvandshanen til babymad og modermælkserstatning m.v. Det har jo den rigtige temperatur!
De har desværre ikke set slammet i bunden af en beholder eller hørt det fra andre, så det må være mig, der er noget galt med, så de fortsætter.
Dertil skal det også siges, at problemet ikke kun gælder varmtvandsbeholdere. Det gælder alle beholdere, man langtidsopbevarer vand i, og løbende spæder til. Derfor er vand fra hanerne i tog, på færger og lignende steder heller ikke drikkevand.
Hvad er skade virkningen af at drikke vand fra varmtvandshanen i gennem mange år?
Jeg kender ikke langtidsvirkningerne, men jeg har tømt både varmtvandsbeholdere og drikkevandssække i lystbåde.
Jeg skal ikke nyde noget. Mit drikkevand kommer fra hanen - og kun når jeg er på rejse kommer det fra små beholdere, som flaskevand eller vand hældt på eddikedunke ell. lign. Jeg drikker aldrig vand fra tanke, jeg ikke kan vurdere indholdet af.