Hvorfor er vand fra den varme hane skidt til madlavning?
Arne Andersen spørger:
Det er god latin ikke at bruge varmt vand til madlavning. Men hvad er egentlig problemet?
Hans-Jørgen Albrechtsen, professor i Public Health Engineering ved DTU Miljø, Institut for Vand og Miljøteknologi, svarer:
Der er flere grunde til, at det er en dårlig ide at bruge vand fra den varme hane til at drikke eller til madlavning. Det skyldes først og fremmest, at varmt vand ofte opbevares relativt længe ved høje temperaturer, og da mange kemiske og biologiske processer løber stærkere med stigende temperatur kan de give problemer i varmt vand, selv om de samme processer også forekommer i koldt vand. Det er først og fremmest korrosion og bakterievækst, der giver problemer.
Det varme vand er under opvarmning og opbevaring i kontakt med mange materialer fx galvaniserede stålrør, kobberrør, messingfittings og forkromede eller forniklede vandhaner, der alle kan afgive forskellige metaller. Det gælder fx kobber, nikkel, krom, og bly, som ikke skal indtages i for store mængder.
Store bygninger som etageejendomme, hoteller og hospitaler har ofte store sammnehængende varmtvandssystemer med galvaniserede stålrør. De beskyttes mod korrosion ved hjælp af et elektrolyseanlæg, der doserer opløst aluminium til vandet og rørene beskyttes af den dannede belægning på rørene. Noget af dette aluminium kan komme ud af vandhanen med det varme vand.
Installationerne kan også indeholde plastrør, der kan afgive en række organiske stoffer til vandet - og på grund af de højere temperaturer kan koncentrationerne kan blive væsentligt højere end i koldt vand.
Bakterier kan vokse hurtigt ved højere temperaturer, så der er ofte flere bakterier i varmt vand end i koldt vand. Dette behøver dog ikke i sig selv at være et problem, da disse bakterier næsten altid er harmløse. Nogle sygdomsfremkaldende bakterier som fx Legionella kræver høje temperaturer og kan forekomme i det varme vand. Legionella kan give anledning til mild influenzalignende sygdom og en lungebetændelseslignende infektion, der i alvorlige tilfælde kan være dødelig hos svækkede patienter. Infektion med Legionella sker først og fremmest i form af små vanddråber - aerosoler - der skal indåndes og ned i lungerne, hvilket især sker ved brusebadning, men der er eksempler på at sengeliggende patienter fejlsynker vand og får lidt vand i luftvejene og dermed smittes. For at hindre Legionella anbefales det, at temperaturen i hele varmtvandsinstallationen altid er mindst 50C ved normal brug.
Bruges det varme vand til madlavning eller koges det før anvendelse bliver bakterierne naturligvis slået ihjel og udgør ikke nogen risiko.
Afslutningsvis skal nævnes, at der for nyligt er introduceret køkkeninstallationer, der giver mulighed for direkte at tappe (næsten) kogende vand til fx madlavning og brygning af te og kaffe. I modsætning til varmtvandsinstallationer er disse installationer små og forsynes direkte fra koldtvandsinstallationen, og har dermed næppe samme ulemper som varmtvandssystemet.
Arne Andersen vinder bogen, Primtal - Matematikkens gådefulde tal - fra A-Ø" af David Wells fra Nyt Teknisk Forlag for sit spørgsmål.
Er du rigtig klog? Nu kan du udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens Facebook-quiz "Så ka' du lære det!". Klik her for at deltage i quizzen og teste dine venner.
Spørg Scientariet er i dag redigeret af Julian Henlov, juh@ing.dk.
