Hvorfor er der ikke jordstik i el-apparater til køkken og bad?
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hvorfor er der ikke jordstik i el-apparater til køkken og bad?

Bjarne Aakesen undrer sig over, at der ikke er jordstik i køkkenapparater, som det kræves i stærkstrømsreglementet:

"Ifølge stærkstrømsreglementet skal der i rum, hvor der er adgang til vand, altså køkken og bad, være stikkontakter med 'jord' - men i apparater, man køber, er der ingen jordstik? Hvorfor?"

Erik Herse, senioringeniør ved Center for Elteknologi på DTU og blogger på ing.dk, svarer:

"Det er rigtigt, at der i boliger og lignende tidligere var krav om ekstrabeskyttelse i form af beskyttelsesledere (gul/grøn jordleder) i køkken og bad. I boliger opført efter omkring 1990 er der i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen krav om beskyttelsesledere i alle rum.

Fra 1. juli i år er kravene til ekstrabeskyttelse yderligere skærpet, idet samtlige boliger - uanset opførelsestidspunktet - kræves ekstrabeskyttet med såkaldte fejlstrømsafbrydere (HFI- eller HPFI-afbrydere). I praksis vil det sige, at der i dag er krav om såkaldte HPFI-afbrydere i samtlige boliginstallationer. Dog kræves funktionsdygtige HFI-afbrydere i ældre installationer ikke udskiftet.

For at være beskyttet mod elektrisk chok som følge af indirekte berøring - som det så smukt er udtrykt i bekendtgørelsen - bør de elektriske apparaters ydre steldele være forbundet til beskyttelseslederne gennem stikpropper med 'jordstik'. Når jeg skriver 'bør', er det fordi den krævede HPFI-afbryder formentlig vil redde menneskeliv, men et elektrisk stød kan ikke undgås uden 'jordforbindelsen', og for de fleste vil det føles ubehageligt.

Problemet er så, at de el-apparater, som vi køber, tilsyneladende ikke har 'jordstik'. Men det har de ofte alligevel! I begyndelsen af 1970'erne blev Danmark medlem af EU og begrebet 'tekniske handelshindringer' opstod. Da Danmark havde sit eget unikke stikkontaktsystem, var medlemmer af det daværende Elektricitetsråd nervøse for en retssag om disse tekniske handelshindringer pga. el-apparaters stikpropper. Derfor tillod man de meget udbredte tyske stikpropper - såkaldte Schuko-stikpropper - på el-apparater til salg i Danmark.

De tyske stikpropper passer også i svenske, norske og østrigske stikkontakter ligesom dele af Polen og Italien m.fl. benytter dette system. En særlig udførelse af Schuko-stikproppen - og vel den mest udbredte i Danmark i dag - passer også i stikkontakter hørende til det fransk/belgiske system. Populært kaldes den for 'Europa-stikproppen'.

En del el-apparater er mærket med teksten, 'Skal beskyttes i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen'. I praksis betyder det, at den påmonterede tyske stikprop må udskiftes med en dansk ditto for at skabe den nødvendige jordforbindelse.

Samtidig med kravet om opsætning af fejlstrømsafbrydere i alle boliginstallationer er det også blevet tilladt at anvende det fransk/belgiske stikkontaktsystem i elektriske installationer herhjemme. I fremtiden er der således to muligheder for at skabe jordforbindelse mellem el-apparat og installation; 1) udskifte 'Europa- stikprop' til dansk trebenet stikprop, 2) udskifte dansk stikkontakt med jord til fransk/belgisk stikkontakt.

Se også min blog PowerPluggen, hvor jeg tidligere har diskuteret emnet."

Du kan klikke på linket nedenunder artiklen for at gå til PowerPluggen.

Spørg Scientariet er i dag redigeret af Julie M. Callesen, jmc@ing.dk.

Dokumentation

PowerPluggen

Spørg Scientariet

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.

En forhandler som sælger et elektrisk apparat til en forbruger kan ikke vide om forbrugeren vil tilslutte apparatet til en installation som er udført efter danske, tyske, svenske eller andre regler endsige vide om forbrugeren vil skifte mellem installationer udført efter forskellige regler.

Han kan selvfølgelig spørge, men kan forbrugeren spå så meget om fremtiden at svaret vil være gældende i hele tilslutningsledningens levetid?

Derfor kan det kun være forbrugerens ansvar og interesse af læse brugsanvisningen og tilslutte sit apparat efter gældende regler: "Har du noget imod at få et dræbende stød, så gør som skrevet står."

  • 0
  • 1

Jeg har oplevet at en forhandler ikke ville lade mig skifte stikproppen på et el apparat, idet han så sagde at garantien ikke længere gjaldt. Så her er der lige et problem. Jeg forespurgte så på om han ville sælge mig et omformer stik. Jeg ved at de findes!!. Men nej. Jeg måtte bare bruge udstyret som det var eller miste garantien. Jeg vil ikke nævne firmanavn her men det var en af de helt store i hvidevare branchen.

  • 1
  • 0

I boliger opført efter omkring 1990 er der i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen krav om beskyttelsesledere i alle rum.

Er der nogen der ved hvor meget efter 1990?

Vores hus er fra 1992 og der er kun beskyttelsesleder i køkken og badeværelse, hviket egentligt har undret mig.

Eftersom dette ikke står nævnt som en mangel eller defekt i tilstandsrapporten, burde vores udvidede ejerskifteforsikring vel dække eftermontage af beskyttelsesleder, hvis manglen er i strid med lovgivningen?

  • 1
  • 0