Hvorfor bliver dufte mere intense i fugtigt vejr?

**Astrid spørger: **Hvorfor kan jeg pludselig lugte min parfume, når jeg går i bad? Hvorfor dufter jasminbusken kraftigere i tusmørket, når der er lidt fugtigt? Hvorfor virker det generelt, som om dufte bliver mere intense, når de er våde?

Carsten Christophersen, Professor Emeritus, Kemisk Institut, KU, svarer:

Mange organiske forbindelser kan vanddampdestilleres - dvs. de er flygtige med vanddamp. Jeg vil tro, det er grunden til, at duftene bliver mere intense, når der er vand til stede.

De forskellige duftstoffer har høje kogepunkter, og derfor er damptrykket lavt, og der er altså ikke så meget stof i en kubikcentimeter luft, men med dampen vil koncentrationen være meget højere og derfor duften meget stærkere.

Dokumentation

Læs mere og stil dine egne spørgsmål

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg tænker umiddelbart på kaprifolie, der fra naturens side spreder mest duft om natten.

Bortset fra det - kan jeg osse forestille mig, at små vanddråber bedre overfører duftmolekylerne til lugtekolberne?

  • 0
  • 0

At, det forholder sig sådan. En del blomstrende planter med stærk duft er bestøvet af natinsekter og pattedyr.

Planter som t. ex roser og timian dufter derimod stærkest i solskin og tørt/stille vejr, de dufter nok mere af æteriske olier, roser gør i hvertfald. Man udvinder nemmest rosenvand, ved at lade rosenblade stå i højt solskin- i vand.

Men generelt dufter nyslåede plæner, jord og asfalt mest efter regn. Det betyder bare ikke at ALT gør det. Blomstrende planter med duft er tilpasset bestøverne, og fx sommerfuglebusk (Buddeleia) dufter jo ikke af noget særligt for os mennesker, men den udsender åbenbart et synligt signal for dagsommerfugle: KOM og SMAG!

Der er særdeles meget forskel på planter, fx har jeg reseda, hvor blomsten er ubetydelig, men de dufter meget sødt. Lidt ala hindbærbolsjer.

Snebolle (viburnum) og jasmin har den der tunge duft, der tiltrækker natsommerfugle. ( Og i troperne fx flyvende hunde/ræve)

Mange blomster har tegninger i ultraviolet, som vi heller ikke kan se. Det er tit en "landingsbane". Planter som gul åkande er billebestøvede, så de dufter slet ikke, men er signalfarvede (for biller).

Man kan muligvis sige at billebestøvede er mere primitive end, de andre med farver og duft.

Jeg kan kun sige, at en sommerbøgeskov dufter helt bedøvende af ilt og muldjord, og at en fyrreskov dufter vidunderligt af harpiks og fyr.

Duft er også noget, man hver især har præferencer for. Det er altså også tillært. Jeg synes, dyrepels lugter godt på et sundt dyr.

Mvh Tine

  • 0
  • 0

binder også støv mv. til jorden, så det ikke kommer mellem os og duftene. Det må også have en vis indflydelse.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten