Hvorfor blinker baglygter på nye biler?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hvorfor blinker baglygter på nye biler?

Claus Schnor Hermann har stillet følgende spørgsmål til Scientariet:

"Jeg har i lang tid undret mig over, hvorfor baglygter på nye biler blinker?

VW Passat, Toyota Avensis, Audi og BMW er især slemme.

Problemet er, at når jeg ligger bag ved en af de biler om aftenen, kan jeg se deres baglygter blinker. Når jeg kigger direkte på lygterne, ser det ikke ud som om de blinker, men flytter jeg blikket hurtigt hen over dem, kan jeg se at de blinker - meget hurtigt.

Jeg er godt klar over at det er LED-lygter, men hvorfor skal de blinke?

Er det for ikke at belaste for meget? Multiplexer de?

Det er ikke kun baglygter på biler, der skaber denne effekt, men også instrumentbelysningen. Jeg har endda oplevet en projektor i et briefingrum gøre dette. Når jeg ser på det billede den projekterer, kan jeg, igen ved at flytte blikket, se de forskellige farver billedet består af. LED-fjernsyn gør det samme.

Håber der er nogen der kan hjælpe mig lidt i min søgen på ny viden.

Anders Elkjær Tønnesen, M.Sc., Seniorkonsulent, Teknologisk Institut, svarer:

Interessant observation på bilerne - fænomenet kendes fra DLP baserede projektorer, hvor et lille farvehjul roterer hurtigt og via en række små spejle dannes rød, grøn og blå på lærredet. Hvis man bevæger øjnene fra side til side kan man tydeligt se overgangen imellem farverne. Hvis man kigger stabilt uden af bevæge øjnene, forsvinder fænomenet. Det er i mørke at øjet kan opfange pulserne, fordi dynamikken imellem mørkt og lyst er større.

Nye LED-baglygter er baseret på en diode - LED = Light Emitting Diode - denne udsender lys når dioden er forspændt i lederetningen. Imidlertid er arbejdsspændingen for LED's afhængig af, hvilken farve der skal genereres - arbejdsspændingen dikteres af hvilken bølgelængde som skal genereres.

I praksis har røde lysdioder en arbejdsspænding, der er noget lavere end bilens 12V-system, derfor er en billig og nem løsning at klippe batterispændingen i stykker (via en lille elektronisk switch), så dioden i gennemsnit ser en spænding, som passer til diodens arbejdsspænding.

Det giver også den anden mulighed nemlig, at man kan skrue yderligere ned for diodens arbejdsspænding og integrere positions- og bremselyset i samme LED ved at variere for tiden dioden er tændt (dutycyclen). I den proces vælger man så også, hvor ofte man skal tænde for dioden - switchfrekvensen, og her tyder det jo på, at nogle bilmærker har valgt en lavere frekvens end andre mærker.

Hvis frekvensen bliver for lav, kan man opleve at øjet i mørke omgivelser kan se at dioden blinker.

Dokumentation

Læs og stil spørgsmål til Scientariet

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Grunden til at det kun bemærkes når man ikke ser direkte på lyskilden er, formoder jeg, at randen af synet er mere følsomt for hurtige bevægelser, inklusive blinkende lys.

Hvis man stadigvæk har en god gammeldags computer skærm kan man se det hvis skærmen køre ved 60 Hz. Hvis man ser direkte på den kan man ikke se at den blinker, men hvis man ser til side og har skærmen i periferien af synet kan man se blinkeriet. 60 hz er omkring grænsen af hvad vi kan opfatte, 70 Hz er for højt.

  • 0
  • 0

Jeg har oplevet at når man ser computerskærme i fjernsynet, altså hvis man obserbserverer en computerskærm gennem et kamera, så opleves samme fenomen.
Nemlig at i fjernsynet så ser det ud som computerskærmen blinker, eller nærmere at lyset kommer i bølger oppefra og ned ad skærmen.

Og dette er på nye computere. Er der andre der har observeret det?

  • 0
  • 0

Hvis blinkeriet (og det er ret irriterende) virkelig skyldes en switch mode strømforsyning, er det så ikke "bare" et sætte en lille kondensator henover sikringen (til stel)?

Så risikerer du bare at kondensatoren oplades til spidsværdien af spændingen, og dioderne brænder af.

  • 0
  • 0

Hvis blinkeriet (og det er ret irriterende) virkelig skyldes en switch mode strømforsyning, er det så ikke "bare" et sætte en lille kondensator henover sikringen (til stel)?

Det har intet med det at gøre. RTFA :)

Bilfabrikanterne bruger typisk de samme LEDs som baglys og bremselys. Hvor duty cycle på bremselyset er 1, er baglysets duty cycle nok 0,05.

Meget ofte har de dog valgt en al for lav frekvens - jeg foretrækker 200Hz og derover i mine displays.

  • 0
  • 0

60 hz er omkring grænsen af hvad vi kan opfatte.

60hz er utåleligt, jeg kører 75hz på min 19" medion og der fornemmer man stadig blinkeriet, prøvede lige at sætte den op til 85hz hvor blinkeriet er væk, men så bliver den til gængæld for uskarp, hvad jeg jo allerede godt viste, 72hz og 75hz fungerer med den størrelse skærm bedst for mig, det er så kun så længe vi snakker flasker, fladskærme er en anden teknologi og der skal den normalt stå til den laveste som både skærm og grafikkort understøtter, typisk 60hz.

Diodelys er en helt tredje teknologi, bedste udnyttelse er korte kraftige blink, hvis dioden kun lyser 10-15% af tiden kan man skrue tilsvarende op for strømstyrken, og lyset opleves meget kraftigere, det er den gennemsnitlige strømstyrke og deraf afledte varme der koster levetid, så ved at blinke kan man skrue op for den oplevede lysstyrke uden at øge det samlede strømforbrug.

Artiklens påstande om arbejdsspænding og farver kan jeg ikke gennemskue, farverne svarer til bølgelængder og dannes ved at forurene med forskellige krystaller, når samme diode kan lyse med mange farver er det sammenbyggede dioder hvor øjet nogenlunde ser gennemsnittet af bølgelængderne.

Lige for en ordens skyld, de blink jeg taler om er hurtige, de blink der laves når en bil skal dreje af opstår ved at slukke helt i op til et halvt sekund af gangen.

  • 0
  • 0

Artiklens påstande om arbejdsspænding og farver kan jeg ikke gennemskue, farverne svarer til bølgelængder og dannes ved at forurene med forskellige krystaller, når samme diode kan lyse med mange farver er det sammenbyggede dioder hvor øjet nogenlunde ser gennemsnittet af bølgelængderne.

En LEDs dominerende bølgelængde varierer med strømmen - derfor justerer man normalt lysstyrken med PWM.

Men svaret er lidt fjollet, fordi man normalt forsøger at holde strømmen gennem og ikke spændingen over LEDen konstant. Hvis man bare anvender en formodstand, så vil strømmen variere en del pga. at LEDs har stor varians i Vf (forward voltage). Når man så oven i købet forsyner fra en akkumulator, så varierer forsyningsspændingen også!

  • 0
  • 0

Hvis man antager en forsyningsspænding på 12V-14V og 1.7V over en rød LED, så sætter man f.eks. 6 LEDs i serie med en constant current LED driver - en modstand duer ikke da spændingen varierer for meget.

Så har du ca. 10,2V over din serie af 6 LEDs og de resterende 1.8V til 3.8V over en LED driver (strømregulator). Man bruger så PWM på LED driverens enable ben for at justere lysstyrken.

Det er med garanti denne metode eller en variant med en SMPS der bliver brugt. Som du selv siger, så er det kun førstedags elektroingeniører der sætter 12V på en LED uden at forvente røg.

  • 0
  • 0

Man påtrykker ikke en lysdiode en spænding, men sender strøm igennem den. Denne strøm kan være pulset, da effektforbruget på den måde kan nedsættes uden at øjet 'opdager' det.
I modsætning til en glødepære, der bruger tid på at 'varme op', lyser dioden straks, der sendes strøm igennem den og farven er korrekt fra starten.

Farven på lyset afhænger nemlig alene af, hvilken type diode, man har valgt.

Lysstyrken varieres bedst ved at variere strømstyrken -- hvad enten den er pulset eller ej. Dioden kan med fordel drives med den halve strømstyrke af den maximale. Det anfægter ikke lysudbyttet, men giver mulighed for at øge lysstyrken ved at øge strømstyrken, som det for eksempel kan være praktisk med bremselys.

Allerede blandt de første lysdiode-cykellygter til batteridrift fandtes modeller med pulset lys. Samme elektronik blev hurtigt også anvendt til de lidt misvisende langsomtblinkende lygter (mange tolker af gammel vane blinkende lys som advarsel ved stillestående forhindringer).

Se iøvrigt:
http://rattrack.4t.com/ELECTR.HTM

  • 0
  • 0

Grunden til at det kun bemærkes når man ikke ser direkte på lyskilden er, formoder jeg, at randen af synet er mere følsomt for hurtige bevægelser, inklusive blinkende lys.

Nej, årsagen er ganske enkelt, at øjet ser billedet i striber. Forestil dig, at du bevæger hovedet omkring en blinkende lampe - du vil se lys i nogle vinkler, og ikke i andre. Og derfor, ser øjet at det blinker. Øjet, i sig selv, kan ikke opfatte blinkeriet.

Diodelys er en helt tredje teknologi, bedste udnyttelse er korte kraftige blink, hvis dioden kun lyser 10-15% af tiden kan man skrue tilsvarende op for strømstyrken, og lyset opleves meget kraftigere, det er den gennemsnitlige strømstyrke og deraf afledte varme der koster levetid, så ved at blinke kan man skrue op for den oplevede lysstyrke uden at øge det samlede strømforbrug.

Det er korrekt - hvis du ser på, hvor du får mest lys for tilført energi, for en lysdiode, så vil det være ved en forholdsvis stor strøm. Du vil derfor opnå bedste effektivitet, hvis du kører lysdioden ved denne strøm, og lader den blinke, for at opnå lavere lys.

Artiklens påstande om arbejdsspænding og farver kan jeg ikke gennemskue, farverne svarer til bølgelængder og dannes ved at forurene med forskellige krystaller, når samme diode kan lyse med mange farver er det sammenbyggede dioder hvor øjet nogenlunde ser gennemsnittet af bølgelængderne.

Tjah, jeg kan hellerikke. Det er ikke en effekt, som påvirker farven, i en sådan grad, at det betyder noget i forbindelse med lovgivningen. Lovgivningen foreskriver ikke, at det røde lys, skal være med en ganske bestemt bølgelængde.

Allerede blandt de første lysdiode-cykellygter til batteridrift fandtes modeller med pulset lys. Samme elektronik blev hurtigt også anvendt til de lidt misvisende langsomtblinkende lygter (mange tolker af gammel vane blinkende lys som advarsel ved stillestående forhindringer).

Det er korrekt. Nogle mener, at øjet er mere følsom overfor pulserende lys. Det pulserende lys, er når det lyser, væsentligt kraftigere end omgivelserne, meddens middellysintensiteten, måske ikke er større end omgivelserne. Nogle mener, at det gør at øjet bedre opfatter pulserende lys.

Ved lav frekvens er det uden tvivl korrekt - her kan øjet følge med. Og, som du korrekt nævner, fungerer mange moderne cykellygter med pulserende lys. Øjet, har meget nemt ved at opfatte et blink - selvom den er meget kort - og lysintensiteten kan være ganske kraftig. Hvis lyset kun er tændt i 1/20 del af tiden, så bruges kun 1/20 i strøm - men øjet ser den blinkende lygte, ligeså godt som den ser en der lyser konstant. Og endog bedre.

Ved høj frekvens, kan det diskuteres, om der er en så stor effekt. Men ihvertfald, er der en effekt, hvis hovedet bevæges, som omtalt ovenfor - så ses tydeligt, de kraftige blink. Men det vil så også se lidt ud som om, at lygterne blinker.

Som andre er inde på, er det også nemmere at lave elektronikken til at kunne regulere lysstyrken, ved at blinke med lyset. Det er ikke en god idé, at sætte en kondensator på - tværtimod. I nogle tilfælde, vil den holde spændingen højt, så det påvirker lysintensiteten, og der bruges højere strøm. Genneralt, vil det ikke være en god idé. Lysdioder er strømstyrede, og bedst er derfor en stor spole med høj induktion i serie med lysdioderne. Den skal have luftgab, så den kan opmargasinere energien. Eventuelt, efterfulgt af en kondensator eller elektrolyt til jord (vendt rigtig). En rigtig switch-mode strømforsyning, anvender også en spole, og kondensator på udgangen, for at fjerne "blinkeriet".

  • 0
  • 0

[quote]Diodelys er en helt tredje teknologi, bedste udnyttelse er korte kraftige blink, hvis dioden kun lyser 10-15% af tiden kan man skrue tilsvarende op for strømstyrken, og lyset opleves meget kraftigere, det er den gennemsnitlige strømstyrke og deraf afledte varme der koster levetid, så ved at blinke kan man skrue op for den oplevede lysstyrke uden at øge det samlede strømforbrug.

Det er korrekt - hvis du ser på, hvor du får mest lys for tilført energi, for en lysdiode, så vil det være ved en forholdsvis stor strøm. Du vil derfor opnå bedste effektivitet, hvis du kører lysdioden ved denne strøm, og lader den blinke, for at opnå lavere lys.[/quote]
Nej, du lader den ikke blinke for at få lavere lys, du har netop øget strømstyrken gevaldigt for at få mere lys, ved den strømstyrke må du lade den blinke, ellers brænder den af, den gode nyhed er at øjet stort set ikke opdager at der er slukket i 85% af tiden, vi oplever kun at der er masser af lys.

Multiplexing har været nævnt, for helt fra LED´s barndom har den været anvendt til kontrollamper og display, hvis du har en række tal hver bestående af 7 streger, så kan du rimelig nemt lave en bus og på skift tænde de nødvendige dioder til at vise tallet, du kan på den måde med få ledere, styre mange dioder, som du betjener på skift, øjnene opdager ikke at det hele er snyd, det er så først de seneste år at LED-dioderne er blevet så kraftige at de kan bruges i lygter, lysregulering og den slags, blinkeriet er en egenskab der følger med vores udnyttelse af egenskaberne.

I lyskryds med LED-lamper, kommer der et stærkt irriterende blink når de skifter, man må derfor koncentrere sig om ikke at se direkte mod dem, det burde være nemt at undgå, men der må være en eller anden der synes det er sjovt, der hvor den slags bliver godkendt, jeg har heldigvis tonet overgang a la solfilm indbygget i forruden, det gør det lidt nemmere, men det er der jo mange der ikke har.

  • 0
  • 0

Mange bud for at undgå det, men hvorfor skal det undgås, når det er bevidst?

Der er ikke nogen, som har nævnt sikkerhed endnu? Mange nævner irritationen ved at se direkte - eller på anden vis lade øjet vandre forbi lysdioderne. Det er ikke et problem, at få lysdioder til at lyse stabilt. I baglygter på biler stiger sikkerheden markant fra de bagved kommende bilister. Bremses der hårdt op vil en ”blinkende” baglygte være meget mere bemærkelsesværdi kontra en baglygte der har glødepærer installeret. Samme teknik ses i lyssignaler, elektroniske hastighedsskilte mm.

Mvh. Peter Hansen
www.ledsection.com

  • 0
  • 0

"Jeg har oplevet at når man ser computerskærme i fjernsynet, altså hvis man obserbserverer en computerskærm gennem et kamera, så opleves samme fenomen".
Jeg fik engang en forklaring på at den blinkende bjælke på komruterskærmen,der vises på et TV, skyldes at man ser komputerskærmen (60Hz) på et TV der forsynes med 50/100Hz. og derfor vil billederne ikke synkronisere.

  • 0
  • 0

Godt nok er moderne biler efterhånden omkringkørende datacentre, men jeg tvivler godt nok meget på at der er alt for meget switchmode strøm mm. i sådan en baglygte.
Jeg skal være helt ærlig og tilstå at jeg ikke har haft fingre i en så ny bil endnu så den er fabriksfremstillet med LED lygter, men man kan jo også købe LED pærer der passer i gamle biler både 6, 12 og 24 V.
Jeg har dog også et sæt LED baklygter, som skulle kunne benyttes fra 9 - 30V. Jeg har godt nok undret mig lidt over hvordan de kan virke over så stort et spændingsområde uden noget inbygget regulering. Jeg må skille dem ad og se hvad der gemmer sig inde i huset.

  • 0
  • 0

Nej, du lader den ikke blinke for at få lavere lys, du har netop øget strømstyrken gevaldigt for at få mere lys, ved den strømstyrke må du lade den blinke, ellers brænder den af, den gode nyhed er at øjet stort set ikke opdager at der er slukket i 85% af tiden, vi oplever kun at der er masser af lys.

Det er korrekt. Jeg fik formuleret mig lidt uheldigt. Ønsker vi en given lysintensitet, vil vi kunne øge strømmen, og intensiteten, og lade lyset blinke med en passende duty cycle, således vi får den egentligt ønskede lysintensitet. Det er korrekt, at vi ikke kan køre lysdioderne på deres optimale strøm uafbrudt, da de så brænder af. Der hvor lysdioderne yder optimalt, er de oftest lavet til at blinke. Skal vi opnå optimal energiudnyttelse, skal vi naturligvis tage hensyn til såvel strøm og spænding, og vælge den strøm, hvor vi ikke får optimal lysudbytte, men optimal lysudbytte i forhold til tilført effekt (der både afhænger af strøm og spænding). Hvis vi ønsker en høj lysintensitet, fordi at lysdioderne derved bliver mere synlige, vil vi måske vælge at drive dem, ved den strøm, hvor de afgiver størst lys, uanset energieffektivet.

blinkeriet er en egenskab der følger med vores udnyttelse af egenskaberne.

I lyskryds med LED-lamper, kommer der et stærkt irriterende blink når de skifter, man må derfor koncentrere sig om ikke at se direkte mod dem, det burde være nemt at undgå, men der må være en eller anden der synes det er sjovt, der hvor den slags bliver godkendt, jeg har heldigvis tonet overgang a la solfilm indbygget i forruden, det gør det lidt nemmere, men det er der jo mange der ikke har.

Som nævnt, så er blinkeriet også med til at øge synligheden. Selv en lysdiode, der i sig selv er usynlig, vil du kunne se hvis den blinker. Du kan måske ikke, hvis du kigger direkte mod lysdioden, men flytter du hovedet, så vil du se lys i nogle retninger, og ikke i andre. Og i de retninger, som du ser lys, er lyset kraftigere end omgivelserne. Netop på grund af blinkeriet, og fordi du ikke holder hovedet stille i trafikken, så bliver blinkende lysdioder mere synlige. Men også generende.

Ved lyskurver, synes jeg at det måske er en uønsket effekt. Men, i sollys, er det måske nødvendigt. Man kunne snildt undlade blinkeriet i mørke, og både skrue ned for lys, og blinkeri.

Til motorcykler, kan du købe specielt forlys, der "blinker" eller viberere. Effekten gør motorcyklerne mere synlige i trafikken. Dog, er den også så "generende", at det frarådes andre køretøjer må køre med et sådant lys. Men, for motorcykler, er det meget vigtigt, at de bliver set.

  • 0
  • 0

Mange bud for at undgå det, men hvorfor skal det undgås, når det er bevidst?

Jeg gætter på det laves på den måde fordi det i forvejen er en del af teknikken, og så er der nogen der synes det er smart at fremhæve blinkeriet, det er helt sikkert med til at komplicere trafikbilledet, og fjerne fokus fra kørslen.

Ingen regler uden undtagelser, ideen med hurtigt blinkende bremselygter ved meget kraftige opbremsninger er udemærket, det gælder også at katastrofelyset slår til, men det er ikke et gør det selv projekt, (det vil ikke virke hvis vejnettet blot omdannes til en stor diskofest), det hurtigtblinkende lys på udrykningskøretøjer og på arbejdskøretøjer der holder til gene for trafikken er også en klar forbedring, også her gælder det, at hvis for mange får det og kun bruger det til f.eks at holde ulovligt, så mistes det hele, ulven kommer refleksen skal bruges med måde.

Vi skal bruge de positive ting ved LED-dioder uden at falde i, og bremselampen kan komme til fuldt blus hurtigere en man kan varme glødetråden i en almindelig pære så meget op at den begynder at lyse.

  • 0
  • 0

Jeg gætter på det laves på den måde fordi det i forvejen er en del af teknikken, og så er der nogen der synes det er smart at fremhæve blinkeriet, det er helt sikkert med til at komplicere trafikbilledet, og fjerne fokus fra kørslen.

Så vidt jeg ved, er det nemmere at se lyset i dagslys. Det har betydning for såvel instrumentpanelet, som alle vigtige lamper i dagslys. Men om aftenen, burde man roligt kunne skåne øjnene for blinkeriet, og samtidigt justere lysniveauet efter de lavere lysomgivelser.

  • 0
  • 0

Det har betydning for såvel instrumentpanelet, som alle vigtige lamper i dagslys.

Mon ikke det bare er dårligt design med en for lav switch-frekvens som har skylden, i hvert fald kan jeg ikke se nogen som helst grund til at hele mit instrumentpanel skal blinke med ulideligt langsomt, hvis ikke det var fordi der ligger et skod-design bag.

Præcist som jeg ikke fatter at folk kan acceptere at leve med fluorescerende belysning som blinker så langsomt at man er ved at blive idiot af det. Når man nu idag burde kunne gøre det bedre, hvis man ellers gad.

  • 0
  • 0

Mon ikke det bare er dårligt design

Nej, det tror jeg ikke.
For noget tid siden, var en ingeniør her på debatten, der havde designet instrumentpaneler til fly, og han skrev at han her havde gjort det helt bevidst. De små blink, gør displayet mere tydeligt, og lettere at se i sollys.

  • 0
  • 0

...og bilfabrikkerne er blevet opmærksomme på det.
1. generations LED-baglygter er PWM-styrede ved 80...100 Hz og tanken var nok at når det er OK på en fladskærm eller TV eller et lysstofrør, så er det ikke et problem med LED lamper.
Men man glemte én ting: fladskærm, billedrør og lysstofrør integrerer til en stor del lyset først.
Det gør LEDs ikke, de er superhurtige i forhold.

Forskning i temaet viser at man skal op omkring 300...400 Hz før problemet er løst for alle mennesker, problemet er bare at så risikerer man at komme i karambolage med andre elektroniske systemer.

I øvrigt: det er kun kombinerede bag/bremselygter der har problemet, her er baglyset moduleret med omkring 20%, når man bremser bliver det 100% (dvs. ingen flimmer).

For dem der kan læse tysk er der en god artikel her:
http://www.stern.de/auto/service/led-leuch...

Derudover et ekstremt eksempel på hvordan det ser ud når PWM frekvens og et kameras billedfrekvens ligger tæt på hinanden:
http://www.youtube.com/watch?v=LdRRweOtaa8

MvH,

Bent.

  • 0
  • 0

Forskning i temaet viser at man skal op omkring 300...400 Hz før problemet er løst for alle mennesker, problemet er bare at så risikerer man at komme i karambolage med andre elektroniske systemer.

Det er intet problem, at blinke ved langt højere hastighed. Og endog, bliver komponenterne oftest mindre og billigere, når hastigheden vokser. Det koster ikke større anstrengelser for en ingeniør - så det er næppe dovenskab. Typisk, vil en mindre og billigere kondensator øge svingningsfrekvensen. Hvis det styres af en microprocessor, er det bare en konstant som skal ændres i softwaren.

Derfor, er ingen tvivl om, at det ikke er dovenskab. Det er et valg - men hvorfor har de gjort dette valg? Er det fordi de ønsker at genere vores øjn? Er det fordi, at de har i tankerne, at kunne sælge "ikke blinkende baglygter" senere, til højere pris, og derved få optimeret indtægten? Eller, er der årsager, som minimum energiforbrug, eller at lygterne er synlige i sollys, ved mindre effekt?

I nogle tilfælde, kan man også anvende blinkende lamper, for at kunne måle den omkringliggende belysning, uden at påvirkes af lyskilden selv. Det er en fordel, hvis kraftigheden indstilles automatisk, på baggrund af omgivelsernes lys.

  • 0
  • 0

Med stigende undren har jeg ventet på, at en af de kloge kommentatorer skulle komme i tanke om biografteatrene, hvor generationer har siddet og stirret ud i mørket det meste af tiden!

Det er gammel lærdom, at den lysstyrke, beskueren oplever i scenen på lærredet, svarer til lysstyrken i det enkelte billede og ikke en middelstyrke mellem billedet og mørket. Øjet (d.v.s. hjernen) spiller os et puds.

Der er ingen grund til at tro, at det skulle fungere anderledes for en blinkende lysdiode.

  • 0
  • 0

Det er med garanti denne metode eller en variant med en SMPS der bliver brugt. Som du selv siger, så er det kun førstedags elektroingeniører der sætter 12V på en LED uden at forvente røg.

Nu gør du mig lidt usikkert, jeg har planer om at skifte mine halogen GU10 pære, som sider direkte forbundet med lysnettet, med 230 V LED med GU10. Jeg havde forventet at det bare er at skifte pærene, er det så simpelt, eller vil jeg brænde dem af?

Jeg har også nogle 12 volt halogen, med en trafo, sådan en gammel 90'er tingest, der vejer et kilo, eller mer. Jeg ved godt at man ikke kan bruge en nymodens 230 -> 12 V strømkilde (har nu bare hørt en anden forklaring, med at der er et for lille forbrug) men sådan en transformer med en kerne, og nogle viklinger, men UDEN ENSRETTER, den levere altså AC og ikke DC. Kan den bruges? det kan den jo sikkert ikke, uden en ensretter, hvad kan der anbefales?

Jeg ved godt at mine spm. falder noget udenfor artiklens emne, men mine spm. er afledt af tråden her, og så ved jeg ikke hvor jeg skal stille mine spm.,,,

  • 0
  • 0

I lyskryds med LED-lamper, kommer der et stærkt irriterende blink når de skifter, man må derfor koncentrere sig om ikke at se direkte mod dem, det burde være nemt at undgå, men der må være en eller anden der synes det er sjovt, der hvor den slags bliver godkendt, jeg har heldigvis tonet overgang a la solfilm indbygget i forruden, det gør det lidt nemmere, men det er der jo mange der ikke har.

Du må få justeret dine øjne, eller din irritationstærskel. :-)

Der er ikke noget blink, du observere bare at lyset tænder "øjeblikkeligt" i stedet for at tænde langsomt, fordi glødelampen tager et stykke tid for at varme op.

Glødelamper i lyskryds starter endda langsommere end glødelampen hjemme i standerlampen, fordi lampen i lyskrydset faktisk er tændt hele tiden, bare med en lav spænding.

På den måde undgås "koldstarter", hvor lampen får et strømstød ved tændingen, fordi modstanden i glødetråden er mindre, når lampen er kold.
Dette strømstød gør at lampens levetid forkortes.

Så forvarmningen koster energi, men sparer lampeudskiftninger.

Derfor kan der spares meget energi i lyssignaler ved at bruge LED i stedet for glødelamper.

  • 0
  • 0

Nu gør du mig lidt usikkert, jeg har planer om at skifte mine halogen GU10 pære, som sider direkte forbundet med lysnettet, med 230 V LED med GU10. Jeg havde forventet at det bare er at skifte pærene, er det så simpelt, eller vil jeg brænde dem af?

Det er et spørgsmål udenfor selve artiklen, men nu får du svaret. Dine eksisterende halogenpærer type GU10 forspændt med netspænding 230Vac kan erstattes 1:1 med de fleste GU10 LED-pærer, idet sådanne også bliver forspændt med 230Vac. Du kan finde et eksempel på udseendet på følgende link: http://www.ledsection.dk/index.php?page=pr...

Jeg har også nogle 12 volt halogen, med en trafo, sådan en gammel 90'er tingest, der vejer et kilo, eller mer. Jeg ved godt at man ikke kan bruge en nymodens 230 -> 12 V strømkilde (har nu bare hørt en anden forklaring, med at der er et for lille forbrug) men sådan en transformer med en kerne, og nogle viklinger, men UDEN ENSRETTER, den levere altså AC og ikke DC. Kan den bruges? det kan den jo sikkert ikke, uden en ensretter, hvad kan der anbefales?

Lavvolt installationer kræver straks lidt andre forholdsregler. Såfremt du i forvejen har siddende lavvolt halogenpærer med fatningstype GU5.3 (MR16) sidder der, som du selv er inde på en- eller flere transformere foran. Det lader til, at du har siddende en ældre jernkerne transformer. Minimumsforbruget bør du undersøge først. Det fremgår ikke af dit spørgsmål, hvor mange pærer du har siddende? Vedrørende din beskrivelse af nymoderne transformere; mener du elektroniske transformere, går jeg ud fra. Disse kan anvendes foran nogle MR16 LED-pærer. Den type vi sælger kan f.eks. både anvendes sammen med elektronisk- og jernkerne transformer. Bestræber du at opnå stabilitet og en længere levetid – samt den kraftigste lysudsendelse fra LED-pæren, vil du med godt resultat kunne forsyne dine lavvolt LED-pærer med 12Vdc. Du kan finde et eksempel på udseendet på følgende link: http://www.ledsection.dk/index.php?page=pr...

Jeg håber, at det var svar på dit spørgsmål.

Mvh. Peter Hansen
www.ledsection.dk

  • 0
  • 0

Cykellygter blinker også, når de lyser konstant. Grunden til at man gør det, er, at man køre store strømme i kort tid gennem lysdioderne. Det får den virkning at de kan "overbelastes" uden at tage skade, hvilket igen betyder at man kan få større lytsstyrke fra dem, og et mindre strømforbrug. DOg er jeg usikker på, hvor meget dutucycklen har indflydelse på lysstyrken.

  • 0
  • 0

Nu har selv skærme ved 60 Hz aldrig generet mig, men hvordan kan det være at nogle mennesker kan se ændringer som sker ved 60 Hz når standard for video/tv så vidt jeg husker er omkring 32 FPS? Vi opfatter jo ikke at Harry Potter flyver i hakende bevægelser?

  • 0
  • 0

Nu har selv skærme ved 60 Hz aldrig generet mig, men hvordan kan det være at nogle mennesker kan se ændringer som sker ved 60 Hz når standard for video/tv så vidt jeg husker er omkring 32 FPS? Vi opfatter jo ikke at Harry Potter flyver i hakende bevægelser?

Faktisk kun 25 FPS, men bygget op så TV-billedet tegnes op med 50 delbilleder per sekund, fysisk kunne TV standarden kun overføre 25 billeder per sekund, først vises de ulige linienumre, derefter de lige linienumre, men lysstoffet i billedrøret har efterglød, og øjet er så sløvt at vi ser billedet og ikke elektronstrålens vej hen over skærmen.

Så kom der for år tilbage teknikker så man kunne gemme sidste delbillede, kombinere med det nye og på den måde vise flere billeder end der var optaget i studiet, det var meget mere afslappende for øjnene at se på.

Til det med om Harry Potter flyver i små ryk eller jævnt, må det være hjernen der der fylder hullerne ud, vi ser hvad vi tror vi ser, det må hjernens efterredigeringsfunktion tage sig af.

  • 0
  • 0

Med stigende undren har jeg ventet på, at en af de kloge kommentatorer skulle komme i tanke om biografteatrene, hvor generationer har siddet og stirret ud i mørket det meste af tiden!

Det er gammel lærdom, at den lysstyrke, beskueren oplever i scenen på lærredet, svarer til lysstyrken i det enkelte billede og ikke en middelstyrke mellem billedet og mørket. Øjet (d.v.s. hjernen) spiller os et puds.

Der er ingen grund til at tro, at det skulle fungere anderledes for en blinkende lysdiode.

Enig, netop det med at vi ikke opdager pausen når bare der kommer et kraftigt blink med passende opdateringshastighed synes jeg netop har været det gennemgående tema i hele tråden, du kan fint betragte et enkelt billede i biografen som et blink med lysdioden.

  • 0
  • 0

[quote]
I lyskryds med LED-lamper, kommer der et stærkt irriterende blink når de skifter, man må derfor koncentrere sig om ikke at se direkte mod dem, det burde være nemt at undgå, men der må være en eller anden der synes det er sjovt, der hvor den slags bliver godkendt, jeg har heldigvis tonet overgang a la solfilm indbygget i forruden, det gør det lidt nemmere, men det er der jo mange der ikke har.

Du må få justeret dine øjne, eller din irritationstærskel. :-)

Der er ikke noget blink, du observere bare at lyset tænder "øjeblikkeligt" i stedet for at tænde langsomt, fordi glødelampen tager et stykke tid for at varme op.

Glødelamper i lyskryds starter endda langsommere end glødelampen hjemme i standerlampen, fordi lampen i lyskrydset faktisk er tændt hele tiden, bare med en lav spænding.

På den måde undgås "koldstarter", hvor lampen får et strømstød ved tændingen, fordi modstanden i glødetråden er mindre, når lampen er kold.
Dette strømstød gør at lampens levetid forkortes.

Så forvarmningen koster energi, men sparer lampeudskiftninger.

Derfor kan der spares meget energi i lyssignaler ved at bruge LED i stedet for glødelamper.

[/quote]
Nej, det er faktisk ikke derfor.

En LED udsender lys i et snævert spektrum. Så hvis man tager en rød LED skal man ikke filtrere noget af lyset væk.

En glødepære udsender lys i hele spektret fra ultraviolet til infrarød, med den dominerende bølgelængde i det infrarøde. Skal man kun bruge det røde, skal man filtrere langt størstedelen af lyset væk.

Og da LEDs i forvejen har en bedre effektivitet gør dette at du kan udskifte en 100W glødepære med en 10W LED lampe.

  • 0
  • 0

Og da LEDs i forvejen har en bedre effektivitet gør dette at du kan udskifte en 100W glødepære med en 10W LED lampe.

Lige præcis til et lyskryds er der mange gode grunde til at LED kan spare meget energi og service, jeg kan lige komme på:

Ingen forvarmning af glødepære.

ingen stor produktion af lys for så at filtrere alt andet end den farve der skal bruges væk.

Langt bedre optik så lyset kun sendes i den retning og styrke som man beslutter når man laver lyskurven,

Ingen blændskjold som vist nok er en af de største årsager til fejl.

Ingen service med forebyggende pæreskift, hvis LED er aktiv max halvdelen af tiden, og måske med passende svagere intensitet om natten, så kan man i stedet skifte hele lysanlæget hver 100.000timer.

Ulæmper:
Som jeg nævnte fejlmonteret med startblink.

Der er ikke spildvarme til afisning, til gengæld kan den laves færdigstøbt glat og uden fremspring, og så bør den kunne holdes is og snefri alligevel.

  • 0
  • 0

Nu har selv skærme ved 60 Hz aldrig generet mig, men hvordan kan det være at nogle mennesker kan se ændringer som sker ved 60 Hz når standard for video/tv så vidt jeg husker er omkring 32 FPS?

Som Benny Olsen er inde på, bliver TV sendt interlaced med 50 halvbilleder i sekundet (i standardopløsning; nogle HD-formater er anderledes). Interlacing kombineret med en fosfor med forholdsvis lang efterglød gør, at TV-billedet ikke blinker voldsomt.

Interlacing får dog billedet til at se mere uldent ud, og det er nok en af grundene til, at det ikke brugs på computerskærme. De bygges også med kortere efterglød, og blinker derfor mere end en tv-skærm vil gøre ved samme frekvens. Til gengæld undgår man, at ens mus trækker en lang, sløret hale af efterglød efter sig på skærmen :-)

Vi opfatter jo ikke at Harry Potter flyver i hakende bevægelser?

Det skyldes til dels, at filmkameraet bruger så lang en lukkertid, at bevægelsesuskarpheden "maskerer", at der ikke er så mange billeder.
Desuden bliver film i biografen heller ikke "bare" vist med 24 billeder i sekundet. Der sidder nemlig propel med to eller tre blade et sted i lysgangen og lukker for lyset, så der ikke er kun er sort det lille øjeblik filmen bliver trukket frem til næste billede men også en eller to gange mens det billede bliver vist. Blev filmen vist med blot ét billede og én sort pause på til sammen 1/24 sekund ville du tydeligt kunne se billedet flimre.

Hvis jeg husker rigtigt, er der også en sammenhæng mellem lysstyrke eller kontrast og vores opfattelse af, hvor meget noget blinker.
Derfor kan man slippe afsted med en noget lavere billedfrekvens i en mørk biografsal end i en kraftig bilbaglygte.

  • 0
  • 0

Bare det, at nogle af debatørerne synes at mene, at det er duty-cyclen, der anvendes til at variere lysstyrken.

Det kan den jo også, mindre duty cycle tillader større strøm, og det giver kraftigere lys, gad vide om nogen kan finde datablade.

  • 0
  • 0

Ulæmper:
Som jeg nævnte fejlmonteret med startblink.

Jeg ser ikke noget startblink.
Dit øje må overkompensere for den lodrette flanke på lysstyrken.

  • 0
  • 0

Nu har selv skærme ved 60 Hz aldrig generet mig, men hvordan kan det være at nogle mennesker kan se ændringer som sker ved 60 Hz når standard for video/tv så vidt jeg husker er omkring 32 FPS?

Du kan se lyset, ved nærmest en vilkårlig høj frekvens, hvis du bevæger hovedet, eller hvis kilden bevæger sig. Det er det samme. Du kan også bevæge en hånd foran lyskilden - og skyggen vil så bevæge sig, på samme måde, som hvis lyskilden bevægede sig. Du vil se hånden, eller fingeren flere gange, afhængigt af blinkfrekvens, og hastigheden du bevæger hånden/fingeren med.

Dem der lader sig genere, kan sandsynligvis ikke holde hovedet i ro.

  • 0
  • 0

Troede egentlig at blinkeriet stammede fra CAN-bus systemet, så man via et par ledninger og multiplexing kan fordele lys ud til forskellige lygter bagpå bilen.

  • 0
  • 0