Hvordan virker fedtmålingsvægte?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hvordan virker fedtmålingsvægte?

Jim Bebe vil gerne vide, hvordan vægte kan måle ens fedtprocent:

"Til en eksamen i sommers fik jeg et lidt overraskende spørgsmål, jeg har spekuleret over lige siden: Hvordan fungerer de vægte, der kan måle din fedtprocent?

Det havde jeg ikke noget svar på, men vi fik sammen, min lærer og jeg, ræsonneret os frem til, at det sikkert var noget med elektriske impulser. Men hvad er det præcise svar?"

Martin Kreutzer, ernæringskonsulent og specialist i måling af kropssammensætning i fedmegruppen ved Institut for Human Ernæring, KU, svarer:

"Først og fremmest, så giver det i høj grad mening at måle fedtindholdet i kroppen, da hverken vægten eller Body Mass Index (BMI), der relaterer højden til vægten, afdækker, om overvægten skyldes fedt, muskler, vand eller noget helt fjerde.

En meget muskuløs person kan i den forstand have et BMI på 31 og dermed fejlagtigt blive klassificeret som fed. Eftersom det ikke er musklerne, men for store mængder fedt i kroppen, som er farligt, er det ønskeligt at måle fedtmassen.

I dag gør man det hurtigt og effektivt med en DEXA helkropsscanning. Sådan en røntgenscanner koster dog på den kedelige side af 1 million kroner, og det har åbnet markedet for de langt billigere impedansmålere.

Princippet bag bioelektrisk impedans er, at man udnytter kroppens ledningsevne. Det har været kendt i over hundrede år, at kroppen på grund af sit høje vandindhold er i stand til at lede strøm. Når der sendes en spænding gennem kroppen, flyder strømmen gennem vævet med den højeste ledningsevne.

Dette forhold benytter man sig af, når fedtprocenten skal estimeres via bioelektrisk impedans. Herved sender man via elektroder, der enten påføres huden eller er placeret i apparaturet, hvor de bringes i kontakt med den nøgne hud, en svag spænding gennem kroppen.

Ved hjælp af formelsæt, der inddrager ledningsevnen og modstanden, bestemmes kroppens vandindhold, og i forlængelse heraf fedtmassen og fedtprocenten.

Selve ideen bag bioelektrisk impedans er fin. Der er dog masser af problemer involveret i proceduren. Først og fremmest er målingen ekstremt følsom overfor variation i kroppens hydreringsgrad.

Dernæst er der stor forskel på markedets forskellige apparater. Visse modeller måler fx kun underkroppen eller overkroppen. Et tredje problem er, at de fleste apparaters software og indlagte formler er baseret på udenlandske befolkningsgrupper, hvilket igen påvirker de algoritmer, der anvendes til estimering af fedtprocenten.

Der er fx eksempler på, at et af de populære apparaters formler er baseret på en japansk befolkning, og det giver til tider højst besynderlige resultater, når man måler på danske personer. De mange potentielle fejlkilder gør bioimpedans til et ganske upræcist redskab til bestemmelse af kroppens fedtmasse."

Jim Bebe vinder to billetter til Experimentarium for sit spørgsmål.

Er du rigtig klog? Nu kan du udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens nye Facebook-quiz "Så ka' du lære det!". Klik her for at deltage i quizzen og teste dine venner.

Spørg Scientariet er i dag redigeret af Julie M. Callesen, jmc@ing.dk.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Når der sendes en spænding gennem kroppen," - kommer spændingen så ud på den anden side?
Ak ja, mange ting har ændret sig siden jeg gik i skole. F.eks er den nominelle rente ikke længere lig den pålydende rente, men derimod lig den effektive rente, som til gengæld er lig den pålydende rente, og en bjørnetjeneste er ikke længere en handling, som udføres for at hjælpe, men som skader mere end den gavner.
Jeg mener, at jeg i tidernes morgen lærte, at man ikke sender en spænding gennem noget, men påtrykker denne på et materiale. Hvis materiale er ledende, vil en strøm løbe gennem materialet, og der opstår et spændingsfald over materialet, der er omvendt proportionalt med materialets ledningsevne - eller hva'?

  • 0
  • 0

Jeg er enig i Jens' frustration over spænding der strømmer!

Jeg har selv undret mig over disse fedtmålevægte. Den lange utydelige forklaring fra Martin kan vel koges ned til, at apparatet måler modstanden fra den ene fod til den anden. Det er nemt - men man skulle tro at hudens fugtighed var mere bestemmende for resultatet end fedtprocenten?

  • 0
  • 0

Det er nemt - men man skulle tro at hudens fugtighed var mere bestemmende for resultatet end fedtprocenten?

Vi har en badevægt, der kan måle fedt- og vandprocent. Den blev ikke indkøbt grundet denne feature, og det er nok meget godt, for manualen siger indirekte, at det er svært at stole på resultatet, da det blandt andet afhænger af hudens fugtighed.

Min nysgerrige natur har selvfølgelig budt mig en halvvidenskabelig test af dette, så jeg har et par gange prøvet at lave en række målinger lige før og efter et bad, og der var en klar tendens til ret store forskelle i resultatet.

  • 0
  • 0

Jens Bølling:

en bjørnetjeneste er ikke længere en handling, som udføres for at hjælpe, men som skader mere end den gavner.

Jo, Jens!
En "bjørnetjeneste" [i]er[/i] en handling som udføres for at hjælpe, [i]men[/i] skader mere end den gavner.
- Dét har det været siden det 17. århundrede.

Først for nylig har det fået betydningen "En meget stor hjælp"!

  • 0
  • 0

Den lange utydelige forklaring fra Martin kan vel koges ned til, at apparatet måler modstanden fra den ene fod til den anden.

Nej, den måler impedans, dvs. modstand, kapacitans og induktans. Alle disse parametre kan bruges til at udlede noget om mængden af hhv. vand, knogler, muskler og fedt.

Min egen badevægt bruger derudover det princip at kende den person, som skal måles. Om det er for at snyde sig til et mere præcists udseende resultat skal jeg ikke kunne sige, men det kan give en ekstra ligning til lidt for mange variable... Tror jeg...

Men jeg ser også besynderlige resultater. Som f.eks. ikke at have brugt vægten i flere, hvorefter fedtprocenten er faldet, selvom jeg VED det ikke er tilfældet. Det kan nemlig afsløres med et spejl eller et målebånd ;-)

Under alle omstændigheder skal man passe på ikke at overlade ansvaret for ens sundhed til denne slags apparater. For inderst inde ved man godt, om man har løbet en tur i går, eller spist en pose flødekarameller...

  • 0
  • 0

Som John Johansen skrev:
"En "bjørnetjeneste" er en handling som udføres for at hjælpe, men skader mere end den gavner.
- Dét har det været siden det 17. århundrede."

Det kan ikke være rigtigt, som Andreas Lauritsen skriver, at "Jf. nyeste retskrivning har "en bjørnetjeneste" i dag to betydninger", bare fordi nogen har misforstået det:
Så må man da rette vedkommende, istedet for at sige: "Nå, pyt så giver vi det to meninger"!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten