Nicky Torstensson skriver: Hvordan ved planter, hvilken vej der er op?
Finn Borchsenius, faglig leder for Herbariet og Botanisk Have under Aarhus Universitet, svarer:
Det skyldes sandsynligvis nogle specielle permanente stivelseskorn, som findes i rodens og skudspidsens celler. De synker ned ved hjælp af tyngdekraften, og derved ved planten, hvad der er op og ned. Et klassisk eksperiment er at vende planten, og så vokser den modsat.
Hvordan kemien helt præcist foregår, er man ikke 100 procent klar over, men formodningen hælder mod, at de synkende stivelseskorn beskadiger et netværk af aktintråde i cellen. Dette medfører en kortvarig forøgelse af calcium-ion-niveauet, der igen påvirker fordelingen af plantehormonet auxin, som styrer cellernes strækningsvækst.
Der er også lyset, som planterne vil vokse mod, når de er kommet op. Den respons styres ligeledes af hormonet auxin, som akkumuleres i skuddets skyggeside, så planten vokser mest der, og spidsen bevæger sig mod lyset.
Derudover har Carsten Svendsen stillet følgende relaterede spørgsmål: Hvilken mekanisme er det, der gør, at planter finder ud af, at det er på tide at springe ud om foråret og ’gå i hi’ for vinteren?
For at bryde planternes vinterdvale kræves først en kuldeperiode af en vis længde og derefter en vis mængde varme. Hvor meget afhænger af arten, men du vil lægge mærke til, at mange buske springer tidligere ud i år, fordi vejret har været mildt. Endelig kan dagslængden have betydning, f.eks. for træer med sent løvspring som bøg, eg og ask.
Om efteråret er det især dagslængden, der styrer, hvornår planter går i dvale – men temperatur og tørke kan også spille ind.
