Hvordan skriver kineserne på tastaturet?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hvordan skriver kineserne på tastaturet?

Hans Jørgen Jørgensen spørger:

Hvorledes udfører man tekstbehandling på kinesisk? Tastaturet må være meget uhåndterligt, hvis det skal rumme alle de kinesiske skrifttegn.

Thomas Bolander, lektor i Matematisk Modellering på DTU og Fuyuan Zhang, phd-studerende på DTU Informatik, svarer:

De fleste kinesere benytter et internationalt standard-tastatur (såkaldt qwerty-tastatur) til at indtaste kinesisk tekst på en computer.

Der findes også andre metoder, fx håndskriftgenkendelse via en touch-skærm og stemmegenkendelse via mikrofon. Men disse metoder kræver at computeren først trænes til brugerens håndskrift/stemme, og selv efter træning er fejlraten på den slags systemer relativt stor.

Med hensyn til input via tastatur findes der et væld af forskellige metoder, som opdeler sig naturligt i to forskellige typer. Den ene er baseret på udtale (lyde), den anden på den geometriske struktur af de kinesiske symboler.

Den mest udbredte metode er den, der er baseret på udtale. Ideen bag metoden er ganske simpel. Hvert kinesisk symbol har sin egen udtale, som kan udtrykkes gennem en sekvens af latinske bogstaver.

Når man skal skrive et kinesisk symbol, skriver man da i stedet blot den sekvens af latinske bogstaver, som svarer til udtalen af symbolet. Det bliver desværre lidt besværliggjort af, at der findes flere kinesiske symboler, som har samme udtale. Men når man indtaster en sekvens af latinske bogstaver, som svarer til flere forskellige kinesiske symboler, vil computeren give et valg mellem de forskellige muligheder.

Denne input-metode er ganske let at lære, men kan være lidt langsommelig, især når der er mange flertydige bogstavsekvenser.

Den anden tastatur-baserede input-metode er baseret på de geometriske strukturer af de kinesiske symboler. Her bruges tasterne til at repræsentere forskellige mønstre, som kan optræde i kinesiske symboler. Når man så skal indtaste et kinesisk symbol, trykker man den sekvens af taster, som svarer til de mønstre, der optræder i symbolet.

Dette er en ret kompleks metode, da der er en lang række regler for, hvordan de enkelte mønstres positioner i det kinesiske symbol bliver repræsenteret i den latinske bogstavsekvens. Metoden tager en del tid at lære, men man undgår problemer med flertydige bogstavsekvenser som i den første metode.

Idet man undgår flertydige bogstavsekvenser muliggør denne metode væsentligt hurtigere indtastning, når den først er lært, og benyttes derfor ofte af professionelle maskinskrivere.

Spørg Scientariet er i dag redigeret af Julian Henlov juh@ing.dk

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det ville da være langt lettere om de så sammen med japanere og koreanere gik over til det latinske alfabet.

Ægypterne skriver jo heller ikke længere med hieroglyffer ...

  • 0
  • 0

Til gengæld kan en tekst skrevet på kinesisk forstås af alle kinesere uanset hvilket af de flere hundrede sprog der findes i "riget i midten".
Eks. partiorganet Pravda i "gode gamle" Sovjetunionen måtte hver dag oversættes til et to-cifret antal sprog, Folkets Dagblad behøver kun at komme i en udgave. Det har helt sikkert været en af de vigtigste grunde til at Kina har kunnet holdes sammen at man har kunnet kommunikere på tværs af sprog.
Desuden kender man ikke rigtigt begrebet ordblindhed i disse kulturer fordi det skrevne sprog forstås på en anden måde.

  • 0
  • 0

Joeh, men når betydningen af kinesiske lyde sommetider afhænger af tonaliteten eller stemmeføringen, hvordan omsættes det så til et øreløst tastatur?

Er der nogen vej uden om voice-controlled computers for kinesere, der ikke benytter vores univers?

  • 0
  • 0

Ja, det er hele forklaringen og svaret står i nyheden.

Det bliver desværre lidt besværliggjort af, at der findes flere kinesiske symboler, som har samme udtale. Men når man indtaster en sekvens af latinske bogstaver, som svarer til flere forskellige kinesiske symboler, vil computeren give et valg mellem de forskellige muligheder.

Lidt uddybende: Når man lærer kinesisk så lærer man først at læse det fra latinske bogstaver (kaldet pinyin).
Kineserne har så på deres computer installeret et pinyin program, som gør at når de skriver pinyin, så foreslår den selv en række kinesiske tegn med den betydning.
Jeg har stykket et lille screenshot sammen der viser cirka hvordan det fungerer vha. Google pinyin:
http://peecee.dk/uploads/062010/pinyin-kin...

Håber det hjalp lidt på forståelsen.

  • 0
  • 0

jeg læser selv japansk så jeg har praktisk erfaring på dette område.. Japansk er ikke et tonal sprog som kinesisk og thai fx, men der findes adskillige kanji (med forskellige mening) der udtales ens. FX. Lyden "KA" kan betyde adskillige ting og antallet af kanji (tegn) gør det faktisk nemmere at forstå skreven japansk! Når en japansk læser ser et kanji ser hun ikke lyden "KA" men betydningen af kanjiet!
Samme analogi kan bruges på kinesisk. "MA" betyder mange forskellige ting afhængig af tonaliteten (stigende/fladende etc) men når en kineser ser det aktuelle tegn ser hun betydningen af tegnet og ikke lyden.

  • 0
  • 0

Lidt i samme dur:
Koreanerne foretog for nogle år siden en omfattende reform af deres tegnsæt, og nåede derved ned på noget mere håndterligt end kinesisk.
I forbindelsen med OL i Seoul havde jeg lejlighed til at trykke lidt på et koreansk tastatur, og bemærkede da, at tegnene i et vist omfang er modulopbygget, så man først bygger et tegn op i højden, før man går videre til næste tegn. På denne måde skal antallet af taster ikke svare til antallet af tegn, men til antallet af moduler.
Ganske fikst..
Nå, det er der nok nogen der ved meget mere om...

  • 0
  • 0

Til:
Ole Kjeldgaard, 08.06.2010 kl 22:11 sm skriver:

Til gengæld kan en tekst skrevet på kinesisk forstås af alle kinesere uanset hvilket af de flere hundrede sprog der findes i "riget i midten".

Det har helt sikkert været en af de vigtigste grunde til at Kina har kunnet holdes sammen at man har kunnet kommunikere på tværs af sprog.

Desuden kender man ikke rigtigt begrebet ordblindhed i disse kulturer fordi det skrevne sprog forstås på en anden måde.

Tak for det Ole!

Min erfaring viser, at vi med vores skriftsprog "taber" op imod 20% af den mest kreative del af vesterlandets befolkning.

Hvis noget andet skriftsprog har de egenskaber Ole beskriver, ser jeg det som en bydende nødvendighed for os at ændre til dette.

Om ikke andet så for at blive af med en helt kriminel diskriminering af op imod 20% af befolkningen.

Skrevet før:

Det er ikke mig og andre der skal "kureres", det er sproget der skal ændres.

Man har i vores lande indset det med hensyn til kejthåndethet; hvonår skal "de skriftkloge" indse det med hensyn til sproget, spørger Tyge?

  • 0
  • 0

Har du brug for at sende en mail på kinesiske eller andre skriftsprog (alle de svære) så er der 13 skrifter at vælge imellem:
Arabisk - Japansk. - Græsk. - Georgisk - Armensk - Hebraisk - Koreansk - Indisk - Kinesisk - Russisk - Central Europæisk - Tamil og Thai.
Meget brugervenlig og bliver flittig brugt især i Japan og USA
Aressen er: www.wandel.person.dk/rosetta.html
er især nyttig for en af ovennævnte sprogbruger der vil maile hjem fra et vestligt land.

  • 0
  • 0

Til kommentaren:
Erling Klingberg Jensen, 11.06.2010 kl 12:08
med tak for en facinerende henvisning:
http://www.wandel.person.dk/rosetta.html

Det vesterlandet har brug for er et skriftsprog, som så mange som muligt både kan skrive og læse; ikke kun dagens skriftkloge.

Erlings eksempel tyder på, at en omstilling kan ske smidigt med IT hjælp. To skriftsprog kan måske behøves i den generation (30 år) omstillingen kræver.

Med alle de vanskeligheder Folkeskolen i Danmark har, ser jeg det som en nødvendighed for de op imod 20% ordblinde og ofte besværlige elever at komme i gang så hurtigt som muligt.

Men jeg er bange for, at alt for mange forstokkede skriftkloge ikke kan eller gider tænke kreativt for vores vesterlandske efterkommere, hilser Tyge

  • 0
  • 0

De fleste Kinesere som taler Mandarin-Kinesisk, bruger pinyin på computere, mens specielt den ældre generation i nogen grad ikke kan pinyin, men kun skrifttegn.

At der er tegn som har samme lyd, endda med samme tonation, er ikke kun forbeholdt kinesisk. Ud af den sammenhæng det bruges i, ved man hvilket ord det er.

På Dansk kan man f.eks. tage ordet "bord". Hvis man hører dette ord, kan det også have været "bor", og dermed have en del betydninger: Bord som det man sidder ved, bor som et materiale, bor som til at lave huller med, bor som hvor man opholder sig, efternavnet Bohr ... osv.

Jeg vil tro de fleste sprog har dette problem. Se bare i Engelsktalende lande, hvor selv de indfødte ofte ikke kan hitte rundt i "there" or "their", "he's" og "his" ...

  • 0
  • 0

I min tid på universitetet, som godt nok er 10 år tilbage, delte jeg kontor med en kineser. Han havde et program installeret på sin computer, det gjorde at emails og andre ting, der blev sendt, blev vist som kinesiske skrifttegn. Havde han glemt at starte programmet, så viste det blot nogle 5 eller 6-cifrede talkoder.

  • 0
  • 0

Ideen bag metoden er ganske simpel. Hvert kinesisk symbol har sin egen udtale, som kan udtrykkes gennem en sekvens af latinske bogstaver...

  • da jeg gik i skole (for vældigt mange år siden!), lærte vi, at kinesisk rummer et ganske stort antal (mundtlige) dialekter, hvoraf mange er indbyrdes uforståelige; hvis det er korrekt(?), er ovenstående beskrivelse lidt svær at forstå!
  • 0
  • 0

[quote]Ideen bag metoden er ganske simpel. Hvert kinesisk symbol har sin egen udtale, som kan udtrykkes gennem en sekvens af latinske bogstaver...

  • da jeg gik i skole (for vældigt mange år siden!), lærte vi, at kinesisk rummer et ganske stort antal (mundtlige) dialekter, hvoraf mange er indbyrdes uforståelige; hvis det er korrekt(?), er ovenstående beskrivelse lidt svær at forstå![/quote]

Mon ikke Rasmus taler om mandarin? Svjv skal forskellen mellem mandarin og cantonesisk være lige så stor som forskellen mellem dansk og italiensk, så at tale om dialekter er lidt langt ude ...

  • 0
  • 0

Svjv skal forskellen mellem mandarin og cantonesisk være lige så stor som forskellen mellem dansk og italiensk, så at tale om dialekter er lidt langt ude ...

  • måske, men hvis jeg ikke tager megen fejl, var det ordet, der blev benyttet i geografibogen (var det vist?); og den var skrevet af lektor Sophie Petersen, som 'gik til de evige pinyin-marker' i 1965, jf.:

http://da.wikipedia.org/wiki/Sophie_Peters...

, så [b]hende[/b] kan jeg ikke gå i rette med - ikke lige med det samme, 'tihvertifald'! :)

(Iøvrigt halter dansk-italiensk sammenligningen vel 'lidt' - idet de tilhørende skriftsprog jo langt fra er 'indbyrdes forståelige'(?)).

  • 0
  • 0

(Iøvrigt halter dansk-italiensk sammenligningen vel 'lidt' - idet de tilhørende skriftsprog jo langt fra er 'indbyrdes forståelige'(?)).

Det er jo fordi vi har fonetiske sprog, mens kinesere, koreanere og japanere lige som de gamle ægyptere havde billedsprog.

Ægypterne opfandt så et demotisk skriftsprog, som er stamfader til vores alfabet.

  • 0
  • 0

At sige at man "taler kinesisk i Kina" er som at sige at man "taler europæisk i Europa". Mandarin Kinesisk er for Kina (plus et par lande til) ca hvad Engelsk er for Europa. Langt fra alle forstår det, men det er temmeligt udbredt alligevel.

Altså ikke totalt dominerende, men det mest brugte i regionen. Mandarin kinesisk er faktisk det mest forståede sprog i verden, mere end Engelsk, Spansk etc - hvis man tæller hvor mange personer i verden der forstår de forskellige sprog der findes.

Mandarin stammer vist fra at det var nogle embedsmænd der hedder mandariner fra Beijing området, der talte det (nej, ikke citrusfrugter, men embedsmænd). Det blev så med tiden standard i Kina, vist i forbindelse med nogen af de mange krige de har været igennem.

Pinyin måden at stave på, som er under 100 år gammel, er kun en af flere metoder at skrive kinesisk på som værktøj. Som ovenfor nævnt findes der også andre metoder, inkl antal og slags af "strokes", samt decideret tegning af tegn som så gættes af et computerprogram - eller skrevet på den gammeldags metode! Uanset tegnene virker komplicerede, så kan kineserne formulere sig lige så hurtigt på skrift som vi kan, hvis ikke hurtigere.

På mandarin er der 4 toneringer (plus en neutral), mens der på cantonesisk (det man taler i Canton / Guangdong regionen) er 9 toneringer. Hvad tonering gør for kineserne er at de f.eks. kan høre forskel på tallet ti 十, og at være 是, som begge ellers er stavelsen "shi" (og der er mange andre ord der hedder "shi").

Lidt på samme måde som man på dansk f.eks. kan høre forskel på "skule" og "skulle", "hvile" og "ville". Men vi har også "gør", som staves på samme måde men kan udtales forskelligt, alt efter om vi taler om en hund der gør (en lyd) ... en hund der gør (en normalt stort set lydløs handling :) ).

På skrevet kinesisk er der dog mange flere skrifttegn, end der er pinyin stavemåder - så det er nemmere at formulere sig præcist ved at skrive end at udtale det.

Nok er der nogen ting der er svært på Kinesisk, til gengæld er der hverken grammatik, bøjninger eller køn. En person hedder ren. Er der flere personer hedder det ren men, fordi man bare tilføjer "men" til et ord, så er det flertal. Hvis det var igår, nu, eller senere, så tilføjer man bare ord der styret tiden - uden at det oprindelige ord ændrer sig. Det samme med ejeforhold, hvor man bare tilføjde "de" bagved, f.eks. bliver ni (dig eller du, brugt f.eks. i nihao som de fleste kender), til din, hvis man tilføjer "de", altså ni er "du/dig", mens "nide" er "din". Sammensætter man det med flertal, altså men, kan du/dig + flertal + ejeforjhold blive til "nimende" 你们的, altså "jeres"

Ord er ofte sammensatte på en nogenlunde logisk måde - f.eks. hedder telefon dian hua 电话 - sammensat af ordet "elektrisk" og "tale". Bil hedder qiche, "energi" og "køretøj", mens tog hedder huache, "ild" og "køretøj", fordi tog oprindeligt var kulfyrede.

Nogle tegn ligner det de skal forestille, f.eks. er "ren" - person eller menneske - to buede streger 人 som meget simpelt er en krop med to ben. Men andre gange er det ikke så logisk, f.eks. er ordet "rund" et firkantet tegn 圆, og et "kvadrat" ikke er et kantet tegn, men ser sådan her ud 方 (for dem der kan se kinesiske tegn)

Pinyin er kommer til meget senere, og er ikke en del af det oprindelige sprog, men idag bruges det bl.a. fordi man ikke kan ha et tastatur med 50000 taster.

Det kræver at man lærer ca 3000 tegn for at kunne forstå det meste der står i en avis, mens der findes mere end 10 gange så mange kendte tegn. For der er også mange tegn som ingen længere kender den rigtige betydning af, nogen siger der er op imod 60000 kinesiske tegn, inkl dem man ikke længere ved hvad betyder. På samme måde som vi har gamle ord som de lærde slås om at gætte på hvad har betydet en gang.

Selv om "pu tong hua" er en slags officiel standard (som er en af måderne af sige mandaring-kinesisk på), så er der flere dialekter af ... putonghua. På samme måde som Engelsk tales forskelligt i forkskellige lande - ikke bare Storbritannien, USA, Sydafrika og Australien, men der er jo også mange flere "måder" at tale engelsk på.

Som i dele af Asien hvor man taler Engelsk, og et ord som f.eks. "off" kan bruges som udsagnsord. "Please off the light" kan man jo ellers ikke sige på rigtig Engelsk, men sådan kan man godt sige "sluk lyset" i f.eks. Malaysia.

Mht at der er flere ord der udtales på samme måde på Kinesisk, så har vi det samme på Europæiske sprog også - se nogle eksempler i en af mine tidligere indlæg ovenfor.

Det er den sammenhæng et ord bruges, i det talte sprog, som gør man ved om man man mor, hest eller siger et bandeord f.eks. Derudover er de fleste ord sammensat at to eller tre tegn - i nogle tilfælde er der bare et fyldord på, eller man siger ordet to gange. De fleste familiære betegnelser som lillebror, storebror, far, mor etc, er ordet sagt dobbelt - far er baba, mor er mama etc.

F.eks. hedder spisepinde "kuàizi" på pinyin, eller 筷子 med skrifttegn, hvor zi 子 bare er en slags fyldord.

Det var vist japanerne der opfandt telefaxen, fordi de ikke rigtig kunne bruge telex til så meget. Skal man skrive på Kinesisk, bruger de fleste idag pinyin, og det er efterhånden indbygget i diverse computere og telefoner - f.eks. hele Apples produktserie. Prøv at slå "pinyin mandarin kinesisk" til, så kan du få nihao til at se ud som 你好 - "du OK?"

  • 0
  • 0

Man kan ikke her lige umiddelbart se de hanzi skriftegn jeg har skrevet ovenfor, men der står i stedet nogle extended ascii koder eller hvad de nu hedder ...

  • 0
  • 0