Hvordan ser mennesket ud om 500 år?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hvordan ser mennesket ud om 500 år?

Yasemin er interesseret i evolution og spekulerer på, hvordan mennesket kommer til at udvikle sig i fremtiden:

"Hvordan kommer mennesket til at se ud, hvis vi fortsætter denne livsstil? (Nogle siger vi vil få længere fingre og menneskerne generelt bliver højere.) Hvordan vil global opvarmning påvirke os? Hvilke ting/grunde er der til at vi har udviklet os sådan her? Har klimaet en betydning her? Hvordan kan det være at vi har udviklet følelser som medlidenhed, mens dyr ikke har?"

Merete Fredholm, professor i Husdyrgenetik ved det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, svarer:

"Grundlaget for evolution er, at der kontinuerligt sker mutationer (ændringer) i genomerne hos de forskellige organismer. Langt de fleste af disse mutationer fører til såkaldt 'dårligere fitness' - dvs. mutationer bevirker, at de organismer (eller individer), hvor mutationerne er opstået, har en dårligere overlevelses- og reproduktionsevne. Dette medfører således også, at de uhensigtsmæssige mutationer bliver fjernet fra populationen.

Imidlertid sker der også sommetider mutationer, der giver en bedre fitness. Man kan således forestille sig, at der under nye miljøforhold, kan være mutationer, der medfører bedre fitness, og man vil så over tid, få ændret den population, som lever under de nye betingelser, således at en stor del har de hensigtsmæssige mutationer. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at evolution er noget der skal ses i et perspektiv på millioner af år.

Der kan ikke gives nogen simpel forklaring på hvad der gør os til mennesker. Medlidenhed og indlevelse er noget, der kendetegner mennesker i forhold til dyr. Hvis man ser på forskellene mellem mennesker og dyr ud fra et rent genetisk perspektiv, så kan man selvfølgelig sammenligne genomerne i det endimensionelle perspektiv (der er ikke de store forskelle). Men der skal nogle mere gennemgribende funktionelle analyser til før man kan udtale sig om sagen."

Pia Bennike, lektor, mag. scient. & lic.med. på Antropologisk Laboratorium, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet, uddyber:

"Der er studier som viser at moderne mennesker gradvist får et smallere og højere ansigt. Det skyldes primært at vi ikke bruger vores tyggeapparat, som vore forfædre gjorde. Moderne mad er i høj grad findelt og blødgjort. Problemer med plads til tænderne, især visdomstænderne kender mange. Samtidig kommer tænderne let til at sidde "skævt" i kæberne. I stenalderen sad alle tænder i de større kæber som på en perlerække og der var fin plads til visdomstænderne. Populært kan man sige at tænderne blev tygget på plads. Den kraftige tygning med god spytproduktion og de få kulhydrater betød, at der ikke var karies dvs. "huller i tænderne" i jægerstenalderen.

Legemshøjden formodes at have nået et maksimum visse steder. Det gælder i Danmark, Sverige og Holland, som har befolkninger med den højeste gennemsnitshøjde. Legemshøjden synes imidlertid at være stagneret, så den øgning, der er sket gennem de sidste 150 år i Danmark ikke er så markant og næppe vil fortsætte. Ser vi tilbage i tid har legemshøjden hele tiden ændret sig, idet den er steget og faldet, afhængig af mange forskellige faktorer, hvor levevilkår og arvelighed er blandt de vigtigste.

For eksempel var befolkningen i den sidste del af bondestenalderen (for ca 4.000 år siden) og den sidste del af jernalderen (for ca 2.000 år siden) temmelig høje og ikke meget lavere end i dag. Det er modsat vikingetiden (for ca 1.000 år siden), måske på grund af overbefolkning, samt ved industrialiseringens begyndelse (2-300 år siden). I begge perioder var man mindre.

For mennesker, der levede i naturen var det hensigtsmæssigt at være høj med stor hudoverflade til fordampning af sved i varme egne og modsat være lille og tæt i kolde egne, så kroppen kunne holde på varmen. Hvis de, der havde en statur, der passede til det klima, de levede i, fik flere børn, kan der efterhånden være sket en naturlig selektion til deres fordel. I vores moderne samfund vil det stort set ingen betydning have.

En klimaændring kan imidlertid få betydning, hvis lyse mennesker kommer til at leve under stærk sol. Det kan medføre en øget risiko for hudkræft. Hvis mørke mennesker kommer til at leve i områder uden så meget sol, som i Danmark, kan det være et problem for dem at producere tilstrækkeligt D-vitamin. D-vitamin producerer vi blandt andet, når vores hud udsættes for ultraviolet lys fra solen. I moderne samfund er det imidlertid muligt at foretage en række kulturrelaterede forholdsregler (beskytte sig mod solens stråler eller indtage D-vitamin), så den genetiske sammensætning ikke ændres.

Sygdomsmæssigt kan der forudses en række problemer. For at opbygge et kraftigt skelet kræves fysisk aktivitet lige fra den tidligste barnealder. Stenalderens mennesker havde tykkere knogler end vi har i dag, for de bevægede sig meget mere. Forsømmes motionen, kan resultatet blive krumme rygge og mange benbrud hos ældre. Samtidig vil overvægtige hyppigere få slidgigt i de vægtbærende led.

Hvis vi levede ude i naturen, ligesom vilde dyr, ville det i høj grad være vores gener, der i samspil med forskellige fysiske faktorer såsom klimaforhold, satte dagsorden for, hvad der ville ske, og hvordan vi måske ville komme til at ændre os fysisk. Mennesket har imidlertid en kulturel overbygning, som til en vis grad kan sætter den genetiske selektion ud af spil."

Spørg Scientariet er i dag redigeret af Julie M. Callesen, jmc@ing.dk.

Emner : Evolution
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg troede kvinder ku' li' høje mænd ret så meget mere end lave. Har det ingen effekt?

  • 0
  • 0

Ikke (på kort sigt) hvis en øget højde er forbundet med genetiske defekter (fx. tidlig dødelighed) eller en negativ selektion af epigenetiske årsager.

  • 0
  • 0

Mennesket har imidlertid en kulturel overbygning, som til en vis grad kan sætter den genetiske selektion ud af spil

På et tidspunkt når vi er blevet klogere og finder ud af at det måske ikke alligevele er forurening osv som skader vores reproduktion, men at vi undertrykker de basale genetisk betingede instinkter.

  • 0
  • 0

Den første fejl i spørgsmålet er at spøgeren ikke kan fatte hvor lang tid evolutionen arbejder over. Men lad os tænke os at der er en ny gavnlig mutation i spøgeren. Hvor lang tid vil der så gå inden at alle mennesker på jorden har denne mutation? I første genration er det kun ca. halvdelen af spørgenes børn som har mutationen. Og disse udgør kun en lille del af Jordens befolkning. Selvom mutationen bliver udbred til 100; 1000 eller 10.000 mennesker så er mutationen stadig ikke almindelig. Kun hvis en naturkatastrofe dræber alle menesker på nær de af spøgerens efterkommer, som bære mutationen, så vil hele menneske arten ikke kunne forandre sig væsentligt på kun 500år.

Den global opvarmning er måske slut nu, og/eller hvis den forsætter så kan vi flytte til de svenske skove. Arten påvirkes ikke.

Når vi har udviklet medlidenhed overfor dyr, så er det en del af vores yngelpleje. Vi syntes at det er så synd for de små hjælpeløse babysæler med de store runde øjne. Hvorimod vi ikke føler noget overfor muslinger som bliver kogt levende.

  • 0
  • 0

Den første fejl i spørgsmålet er at spøgeren ikke kan fatte hvor lang tid evolutionen arbejder over. Men lad os tænke os at der er en ny gavnlig mutation i spøgeren. Hvor lang tid vil der så gå inden at alle mennesker på jorden har denne mutation? I første genration er det kun ca. halvdelen af spørgenes børn som har mutationen. Og disse udgør kun en lille del af Jordens befolkning. Selvom mutationen bliver udbred til 100; 1000 eller 10.000 mennesker så er mutationen stadig ikke almindelig. Kun hvis en naturkatastrofe dræber alle menesker på nær de af spøgerens efterkommer, som bære mutationen, så vil hele menneske arten ikke kunne forandre sig væsentligt på kun 500år.

Den global opvarmning er måske slut nu, og/eller hvis den forsætter så kan vi flytte til de svenske skove. Arten påvirkes ikke.

Når vi har udviklet medlidenhed overfor dyr, så er det en del af vores yngelpleje. Vi syntes at det er så synd for de små hjælpeløse babysæler med de store runde øjne. Hvorimod vi ikke føler noget overfor muslinger som bliver kogt levende.

  • 0
  • 0

Nej, evolution i menneskeracen foregår for fuld tryk, endda mere end nogensinde før, fordi alle rejser omkring i verden og derfor har mange valgmuligheder når de finder en partner at få børn med. Det er i særdeleshed også synligt rent fysisk.

Til gengæld er evolutionen for tiden vanskelig at få øje på, i kaosset af millarder af individer, fordi ressourcer er rigelige for tiden, for de fleste, som betyder at også de dårligst tilpassede og endda dårligst egnede for tiden også overlever og får børn.

Når mennesket næste gang møder meget store vanskeligheder, vil de bedst tilpassede (til hvad der viser sig at komme) overleve, og da vil det være synligt at disse overleveres børn er anderledes end menneskeracens hidtidige gennemsnit.

Forskere har i øvrigt erklæret (jeg husker ikke navnene), at hvis der ikke kommer nogen nedgangstider i de næste par århundreder, da vil menneskeracen dele sig i to, fordi de dårligst tilpassede efterhånden vil fuldkommen tabe evne til at opretholde sig selv inden for civilisationens rammer.

Evolution er ikke kun fysiske synligheder, men også fysiske evner, fx til at modstå visse sygdomme, og intelligens, fx evne til at kommunikere. Den allervigtigste evne, evne til at overleve sult, bliver oftest slet ikke testet for tiden. For cirka 60 år siden, under Anden Verdenskrig, imod øst, overlevede mange kun katastroferne hvis de var små og dertil mere fleksible end gennemsnittet; de store og »stivnakkede« uddøde, fordi de ganske enkelt behøvede for megen mad i forhold til hvad de evnede at skaffe sig. Det skal man huske at tænke på, hvis man som en høj og fed dansker ser ned på folkeslag der umiddelbart virker mindre end gennemsnittet.

En detalje: Vistnok i »Times« var der en liste over de ét hundrede bedste opfindere i det tyvende århundrede. Den var interessant, for medmindre at der var fusk med listen, beviste den at klogskab for tiden ikke tilhører nogen bestemt race på Jorden.

  • 0
  • 0

Da antallet af mennesker er så stort så er ikke muligt at ændre arten på nogen få hundret år, selv om nogen egenskaber bliver mere almindelige, og andre bliver sjældnere. Så kan man ikke sige at arten har ændret sig.

Derimod vil det være muligt med gensplejsning at ændre arten. Da der kan gå mode i gensplejsning.

Spørgsmålet er hvilken slags børn ønsker forældre om flere hundrede år?! Svaret er at de ønsker nogen små søde børn hjælpeløse børn med store hoveder og store runde øjne som kan vække forældrens yngelpleje instinkter.

Når forældrene så dør så består menneskeheden af levende bamser med blød pels (a la jungledyret Hugo) og små levende dukker med langt kraftigt hår. Dette må være det mest logiske gæt på hvordan fremtidens menneskehed bliver.

  • 0
  • 0

Peter har ret i at den genetiske udvikling har nået punkt hvor den vil blive genstand for bevidst manipulation og vi kan sikkert forvente mange mærkværdigheder. Spørgsmålet er om det vil forbedre overlevelsen eller omvendt. I den sammenhæng vil det være centralt om vi vælger/udvikler et samfundssystem baseret på bæredygtige principper og ikke som nu, overforbrug i forhold til Jordens resourcer, som - hvis ikke det bliver stoppet - kan føre til civilisationens sammenbrud og eventuelle forsvinden.

Et andet punkt er muligheden for at kombinere/integrere kunstig og biologisk intelligens og endelig er der da muligheden for at kunstig intelligens overtager styringen helt.

Darwins udviklingslære vil naturligvis gælde uændret.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Hele det grundlæggende i evolutionen med at de bedste og stærkeste overlever længere og reprodusere sig mere, er vi generalt godt og grundigt ved at smadre ! og det bliver være !

vores lægevidenskab holder liv i syge og facelitets klinikker hjælper folk med at få børn selv om det er med "ringe" gener til efter generationerne.

er vi egoister der på langt sigt ender med kun at kunne få børn hos lægen ?
er vi ligeglade om vi efterlader svage gener til fremtiden ?

  • 0
  • 0

Kig på amerikanerne,de er ca 20år forud for os,for 20år siden begyndte fedme at blive et problem i amerika,det samme er begyndt at vise sig her nu

  • 0
  • 0

Hele det grundlæggende i evolutionen med at de bedste og stærkeste overlever længere og reprodusere sig mere, er vi generalt godt og grundigt ved at smadre ! og det bliver være !

vores lægevidenskab holder liv i syge og facelitets klinikker hjælper folk med at få børn selv om det er med "ringe" gener til efter generationerne.

er vi egoister der på langt sigt ender med kun at kunne få børn hos lægen ?
er vi ligeglade om vi efterlader svage gener til fremtiden ?

Det som folk misforstår er at Darwins Udviklings Lære er ikke den moderne Evolutions Teori. Darwin kendte således ikke generne. Der findes ikke svage og stærke gener. Når det er den tyr med de største horn eller påfugl med længste hale, som vinder kampen om hunnerne så er det fordi det er et handip som kun de ældste og sundeste hanner kan bære. Det vil sige hunnerne får lidt sundere unger ved at pare sig med ældste hanner med de store synlige handikap, da disse hanner må være lidt mere modstandsdygtige imod sygdomme, end alle dem som er døde unge. Hvis halerne/hornene bliver for store for hurtigt, så kan der blive alt for få hanner i forhold til hunner. Da hannernes levetid kan blive forkort, og så uddør en bestand, hvis der ikke sker en indvandring.

Evolutionen er at nogen gener bliver mere almindelige og det sker ganske langsom fra generation til generation, fortænger nogen gode gener, andre næsten ligeså gode gener.

Det som man kalder sygdoms gener, er de gener som er under ombygning og som måske en dag bliver til en ny gavnlig mutation. Det er uheldigt hvis man arver et par gener imens de er under ombygning, det kan ikke helt undgås, selvom 9 ud ag 10 graviditetter ender med abort på et tidligt stadium.

Hvis man reder en masse dyr/mennesker med forskellige genetiske sygdomme, så vil du kunne udvælge nogen avldyr og femavle en bestand hvor alle har sygdommen(e). Men hos vilde arter med et stort individtal såsom mennesker, så skal der være en stor fordel ved sygdommen for at sygdommen kan blive almindelig udbredt, og fordelen skal være den samme i mange tusinde år, og ikke kun i en kort periode på nogen få genrationer.

  • 0
  • 0

Det er ikke lang tid siden , at vi hørte om den genmutation der har givet en stor del af menneskeheden blå øjne, skete for blot 10.000 år siden.
Jeg kan derfor ikke enig med dig i, at genmutationer er meget lang tid om at "slå" igennem.

Et andet eksempel er, at eskimoerne i Thule før år 1900, ikke kunne befrugtes i den mørke tid. (kilde Jean Malerie, "De sidste konger i Thule")

Uden at jeg kan huske det helt præcist, så er forskellen i den udvandringstid der er mellem europæere og eskimoer ikke meget mere end 30.000 år. Den manglende befrugtning, må dog være en mutation der er slået igennem på bare de år.

Jeg er ret sikker på, at det er eftervist i den nyere forskning, at mutationers effekt viser sig væsentligt hurtigere end hidtil antaget.

Jeg er dog enig med dig i, at på 500 år kræver det sikkert radikale ændringer i vores miljø.

Tilbage er der blot at overveje, hvorvidt der kommer store forandringer i vores omgivelser ifb.m klimaforandringer. Der er mange ydre faktorer der forandrer sig selv ved mindre temperaturstigninger.

  • 0
  • 0

Det er ikke lang tid siden , at vi hørte om den genmutation der har givet en stor del af menneskeheden blå øjne, skete for blot 10.000 år siden.

Under den forudsætning at dette er rigtigt, så er det længer tid end 500år, og det er i en bestand som har forandret sig meget i de år. Dels er de blå øjede stadigt kun få procent af arten. Foruden at bestanden er blåøjede i aftagen, selvom arten vokser. Der er kun flertal af blå øjede i 4 af verdens 150 lande, og selv der er andelen aftaget i de sidste 40år.

Jeg kan derfor ikke enig med dig i, at genmutationer er meget lang tid om at "slå" igennem.

Et andet eksempel er, at eskimoerne i Thule før år 1900, ikke kunne befrugtes i den mørke tid. (kilde Jean Malerie, "De sidste konger i Thule")

Uden at jeg kan huske det helt præcist, så er forskellen i den udvandringstid der er mellem europæere og eskimoer ikke meget mere end 30.000 år. Den manglende befrugtning, må dog være en mutation der er slået igennem på bare de år.

I Nordnorge har kvinderne meget ringe frugtbarhed om vinteren. Der er i mennesket skruet ned for de gener som påvirkes af lyset, men de kan stadigt påvirkes af en lang sort polarnat.

Jeg er ret sikker på, at det er eftervist i den nyere forskning, at mutationers effekt viser sig væsentligt hurtigere end hidtil antaget.

Hvis du har en mutation som du giver til to børn. Så må du kunne regne ud hvor mange genrationer der skal til for at de når op på halvdelen af bestanden på måske 10.000.000.000.

  • 0
  • 0

Så vidt jeg ved, har hver fjerde mand idag så ringe sædkvalitet, at vedkommende ikke kan få afkom - hovedsagelig p. g. a. kemiske påvirkninger. Det er da selektion, der vil noget. Mennesker med gener, som er særligt modtagelige overfor kemiske påvirkninger bliver "luget ud" med hård hånd i disse år. Så at tro, at genetisk selektion skulle være sat ud af spillet er helt forkert.

  • 0
  • 0

Citat:
"Under den forudsætning at dette er rigtigt, så er det længer tid end 500år, og det er i en bestand som har forandret sig meget i de år. Dels er de blå øjede stadigt kun få procent af arten. Foruden at bestanden er blåøjede i aftagen, selvom arten vokser. Der er kun flertal af blå øjede i 4 af verdens 150 lande, og selv der er andelen aftaget i de sidste 40år."

  1. Vist er det længere end 500 år, men det betyder stadig at mutationen er "slået" igennem på 500 år ellers ville vi ikke kunne se resultatet idag!

  2. At de blåøjede i forhold til jordens befolkning relativt set er aftagende, er der vel ikke noget særligt underligt i. De dele af verden hvor der "ikke" er blåøjede mennesker, er den del hvor antal børn født per kvinde er de største.

Citat:
"Hvis du har en mutation som du giver til to børn. Så må du kunne regne ud hvor mange genrationer der skal til for at de når op på halvdelen af bestanden på måske 10.000.000.000."

  1. Jeg forstår ikke din pointe med mutationen i sammehæng med mit indlæg.

Sjovt nok kalder du dig "omnilog." Jeg er tænker holistisk. Erd er forskel?

  • 0
  • 0

Jeg har igennem flere historiebøger tilfældigt opsnappet en Aha oplevelse. Klassisk undervisning og næsten "alm. sandhed" er at i gamle dage var "vi" ikke så høje. Det er også helt åbenlyst når man ser på de sidste 150 år f.eks. Men jeg har fået en udfordring. Når jeg vil fortælle om fænomenet, at fra eks. vis 1700 tallet der falder gennemsnitshøjden for først omkring årtusindeskiftet igen at være tilbage deromkring.
(Fantastisk hvis man også indregner moderne medicin).

Vi kender alle besøget på Frilandsmuseet i Lyngby eller i Århus. Sengene er korte. Dørene er lave. Men de fleste af disse bygninger er jo også netop fra den periode(lav højde). Men egentlig er det måske ikke årsagen til disse underdimensionerede boligforhold. (Folk sov mere siddende og varme eller materialeforhold havde vel også noget at sige).

Hvem ved noget konkret om befolkningens højdeudvikling på 1000 års baggrund? Min morfar var vel ca. 160 cm. det var mange i den generation. Havde han en ringere opvækst(fødesammensætning f.eks) end folk i 1700 tallet?

Mvh
FBJ

  • 0
  • 0

sker typisk i mindre reproduktivt isolerede grupper - og hurtigere, hvis der er kraftigt selektionspres (Det ekstreme tilfælde er f.eks. bomuldsborebillen, som blev pesticid-resistent på meget kort tid).

På Galapgos øerne har man i mange år fulgt finke-bestandenes udvikling (Ja, dem som Darwin også kiggede på) og set hvordan arterne udvikler sig, beskrevet i "The Beak of the Finch", Jonathan Weiner, Vintage, 1995, ISBN 0 09 946871 9. Bogen vandt en Pulitzer pris.

Mht. højde: Jeg har arbejdet i et firma, hvor vi hver fredag havde en stående gang morgenbrød, mens chefen fortalte løst og fast om verdens gang. Det var markant, som de yngre generationer var et hoved højere end os ældre årgange (vi var måske 100 personer i lokalet). Jeg kan huske da appelsiner og bananer var en sæsonvare, frugtjuice ukendt (Irma startede det) osv. Vitamin indholdet i moderne kost er langt større end for bare 50 år siden, det kan ses!

Venlig hilsen

Claus

  • 0
  • 0

ja ,helt tydeligt bliver folk i Danmark højere,men hvad med resten af verden?
Hvad der osse tydligt ses er de unge pigers bryster,de ......eehhhhhhhhhh....... ser da osse størrer ud end da jeg gik i skole for 30 år siden.
Men jeg kigger måske FOR godt efter

  • 0
  • 0

Mennesket, er i høj grad, påvirket af vores teknologiske kunnen. Da vi fik tøj på, tabte vi pelsen. Da vi fik lommeregnere, glemte vi tabellerne. Og uanset, hvad vi skaber teknologisk, så kan det påvirke mennesket. Huse, varme, tøj, er tydelige eksempler. "Kunstigt renset mad", der ikke indeholder skidt, har måske gjort vore maver ringere, så de ikke tåler skidt. Og måske i fremtiden kunstigt fremstillet mad, måske med genteknologi, vil måske også påvirke os. Eller, vi bliver mere residente overfor sprøjtemidler? Hvis ikke dyrene overhaler os, så sprøjtemidlerne skal skiftes ud?

Dertil kommer muligheden for, at mennesker vil anvende teknologien til at forbedre sig selv. Det kan ske på baggrund af at dyrke afkom med specielle egenskaber, at modificere DNA eller bruge sæd fra sædbanker, med specielle egenskaber eller fra personer med specielle evner.

Vi bliver også dygtigere, til at bekæmpe sygdomme. Måske vil vores immunforsvar, reelt svækkes, så vi bliver afhængige af pencilin, i stedet for at bruge vor egen immunforsvar? Hvis vi anvender kunstige midler - ligesom tøj - så er måske sandsynligt, at vi ændrer os, således at vores immunforsvarssystem forgår. Dette vil dog næppe blive et problem, da vi jo bare har teknologiske løsninger, og ellers vil vi måske vedblive at have et immunforsvar, der kan løse de sygdomme, som lægerne ikke håndterer. Måske endog, kan det gøres os mere raske, at immunforsvaret koncentrerer sig om visse sygdomme, og lægerne samt teknologien om andre?

Jeg tror også, at vi vil undersøge hjernen i fremtiden, med henblik på, at få styr på de elektriske signaler i hjerne, lillehjerne, og nerver. Dette kan medføre, at vi bliver i stand til, at koble teknologi til vor hjerne, f.eks. hukommelse, regnekapacitet og simmulatorer, kunstige virkeligheder, og måske styring af robotter, biler, og rumraketter, via "hjerne" kontrol.

Dette kan medføre, at vores hjerne igen ændrer sig, så den er optimal for kommunikation med menneskeskabte komponenter. Gennerationerne, vil måske blive dygtigere og dygtigere, til at styre biler, fly, og måske endog "rumfartøjer" med tankens hjælp, og vores hjerne udbygger sig, så den effektivt kommunikerer med computere og moderne teknologi.

Jeg tror ikke, at mennesket vil ændrer sig meget, hvis vi ikke gør noget for det. Men hvorfor skulle vi ikke? Hvorfor ikke tilbyde sædbanker, hvor vi kan få genetiske egenskaber som tilbydes? Måske kunstigt DNA, med specielle egenskaber? Eller, vælge at få indbygget en elektronisk chip i hjernen, så vi bliver hurtigere til at lære noget, at kunne undervise andre, at kunne deles om information, osv. Og, måske chips, der kan tilbyde os at leve i kunstige simulerede virkeligheder, så vi kan "rejse" ind i en kunstig simuleret verden på atomniveau, og studere den der?

Måske får vi også spil, hvor vi kan se, hvordan verden vil se ud, hvis nogle af de sædvanlige fysiske regler brydes. Hvor vi kan trodse tyngdekraften, undersøge materialer med antigravitionelle egenskaber, eller andet fysisk umuligt.

Jeg tror, at mennesket vil ændre sig, hvis vores verden omkring os laves om. Vi vil forbedre os, til at bedre kunne tilkoble til elektroniske ting, uanset om det er direkte fysisk tilkobling, eller om det er at anvende computere. Direkte fysisk tilkobling, vil have store fordele, som computere ikke kan tilbyde. Og, før eller siden, er det en mulighed, som vil kunne øge vores viden, kunnen, undervisning, og evner, til et nyt niveau. Måske, skal vi ikke mere have mange års uddannelse, får at blive læge, eller ingeniør - men kan "låne" den, på prøve. Eller, hvis vi kommer ud i problemer, kan vi "låne" at en ekspert styrer os, til at gøre det rette i det pågældende tilfælde - måske en læge, så vi kan yde lægehjælp på andre, eller en dygtig kørelærer, hvis vi kommer ud i en situation, hvor vi ikke selv kan styre bilen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten