Hvordan ser insekter verden?

3. marts 2011 kl. 14:265
Artiklen er ældre end 30 dage

Jens Peter Koch spekulerer over, hvordan verden ser ud set gennem insekters mange øjne:

"Insekter har øjne bestående af mange enkelte øjne koblet sammen i et array. Mit spørgsmål går på, om de enkelte små øjne sanser som vores, eller om de er "bitorienteret", således at hvert øje sender et lavt antal bit ind til insektets hjerne, som så kobler dem sammen til et "helhedsbillede".

Altså: udgør hver øjes opfattelse et delelement af virkeligheden på nogle få bits, eller udgør de en større del af det betragtede? Og er der en fordel for insektet ved denne måde at se på?"

Insektøjne Illustration: Martin Kirchgässner.

Lars Vilhelmsen, Lektor på Statens Naturhistoriske Museum, svarer:

"Der findes flere forskellige typer af kompleksøjne hos insekter, der fungerer på forskellige måder. Alle har et varierende antal enkelte enheder (op til flere tusinde pr. øje, f.eks. hos guldsmede, der jager ved synets hjælp), der hver består af en ydre kutikulær linse, en krystalkegle og et rhabdom (se figur), hvor de opfangede fotoner bliver omdannet til nerveimpulser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Illustration: Martin Kirchgässner.

Hvert rhabdom er individuelt forbundet med et ganglion, der fører til hjernen, hvor billedet dannes. I den mest almindelige øjetype, appositionsøjet (se figur foroven), er enkeltøjnene helt adskilt af pigmentceller, der absorberer lys, som ikke kommer snævert fra den retning, enkeltøjet er rettet imod.

Hvert enkeltøje opfanger således kun information fra en snæver del af synsfeltet, som tilsammen dækkes af hele kompleksøjet. Et sådant øje er især egnet til at opfatte bevægelser på tværs af synsfeltet, hvilket er nyttigt til jagt eller til at opdage en potentiel fjende/rovdyr. Skarphed i billedet er sværere at opnå, eftersom kompleksøjet ikke kan fokusere.

I den anden hovedtype af øjne, superpositionsøjet (se figur for neden), tillader manglende afskærmning mellem enkeltenhederne, at lys der afbøjes i krystalkeglen for et enkeltøje godt kan registreres i rhabdomet for et andet, det vil sige, at fotoner fra flere forskellige retninger kan opfanges i den samme synsenhed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Denne øjetype kendes især fra nataktive insekter, idet det mere effektivt udnytter det lys, der er til rådighed. Dette sker imidlertid på yderligere bekostning af skarpheden i billedet."

Dokumentation

Læs og stil spørgsmål til Scientariet

5 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
5. marts 2011 kl. 16:29

Peter, du giver sgu altid stof til mere end en enkelt eftertanke - Brombassen kan ifgl. lidt forældet videnskab ikke flyve, men det gør den det bare. Mennesket kan ikke af egen drift bevæge sig ud i rummet, men........... ?!?

God tur Peter Brumbasse ;-)

5
5. marts 2011 kl. 16:15
  • og det kan selv en en-øjet se Peter ;-))
3
5. marts 2011 kl. 11:53

Enig i, at det var en fin forklaring på øjets opbygning hos insekter, men spørgsmålet blev ikke tilnærmelsesvis besvaret. Det er jo også et såkaldt "godt spørgsmål", hvis man kun har en enkelt reference, nemlig den måde man selv ser verden på.

Da jeg selv har prøvet flere forskellige konstellationer af "øjenopbygning" vil jeg her give mit gæt på hvordan insekter ser verden:

Mit gæt er, at verden ser nogenlunde ligedan ud for et insekt, som for os andre. Nogle dyr har mere brug for at kunne se ved nattelys og andre har brug for at kunne se ned i det infrarøde spektrum, men hvordan hjernen opfatter virkeligheden hos h.h.v. mennesker og insekter tror jeg ikke der er den helt store forskel på.

Jeg har selv fået "ommøbleret" mine øjne nogle gange de sidste 2 år og hver gang har verden set meget anderledes ud et stykke tid, men kun indtil min hjerne havde fundet nye veje til at stykke stumperne af indtryk sammen til det mest brugbare igen. Undervejs har både Dali og Picasso været de rene naturalister, men vores hjerne er fantastisk til at afkode den slags "bitfejl" og rette dem til så der falder ro over billedet. Tænk på, at vi er født til at se verden på hovedet, så selv helt uden forudgående erfaring med hvordan verden ser ud, bliver selv en så alvorlig "bitfejl" korrigeret via de erfaringer vi gør os. Jeg forstår i dag endnu bedre hvorfor børn sover så meget. Det er utroligt trættende at have uoverensstemmelse imellem det man ser og det man oplever. Det ved enhver der lider af søsyge.

Sagt på en anden måde, så tror jeg, at uanset om man har 1, 2, eller tusinde øjne, så "ser man" (opfatter hjernen) kun et sammenhængende billede. Har man 2 eller flere øjne kan det opfattes tredimentionalt umiddelbart. Har man kun 1, så skal der arbejdes lidt mere for at se tredimentionalt, men det kan stadig lade sig gøre, jfr. besvarelsen her i scientariet om hvorfor hønen kan pikke et korn op fra en betonflise uden at smadre næppet. (Den gør det ved at flytte hovedet og se kornet fra flere vinkler og huske hvad den så for lidt siden og derved danne et tredimentionalt billede).

Når jeg skal bedømme fart og afstand på en genstand med kun 1 øje (f.eks. en bagfra kommende bil), så sker det ved dels at kunne se genstanden (bilen), dels have en formodning/erfaring om størrelsen og endelig hvor hurtigt den bliver større eller mindre. Dette benytter 2-øjede sig også af, men med kun et øje bliver det tydeligere, at det er det der sker, og man bliver mere afhængig af dette. At lægge min båd til kaj er derfor vanskeligt, da det foregår for langsomt til at denne teknik er rigtig effektiv.

Men summa sumarum - det vi ser er sandsynligvis nogenlunde det samme, men øjnenes forskellige opbygning giver forskellige fortrin/egenskaber, som selvfølgelig er udviklet i.f.t. nytteværdien for overlevelse.

Hmm ja eller oplevelse ! Kommer lige til at tænke på en reel historie om en seende som ihærdigt prøvede at forklare en solnedgang ved stranden for en flok blinde, indtil de bad ham holde kæft og høre efter hvordan fuglene og vinden ændrede sig, og temperaturen ! Nyd alle de sanser du har, og pas på dem !

2
4. marts 2011 kl. 16:18

Det ved vi ikke, men fin fremstilling af hvordan insektøjet virker.

I håndbog for biavl er der en fremstilling hvordan bierne bruger øjnene, især at der er forskelle.

1
4. marts 2011 kl. 15:43

Det ved vi ikke, men fin fremstilling af hvordan insektøjet virker.