Hvordan måles sne i forhold til regn?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hvordan måles sne i forhold til regn?

**Kristian Kruse spørger: **Hvordan kan man afgøre, hvor mange cm sne der vil komme sammenlignet med den reelle nedbør i vand?

John Cappelen, seniorklimatolog på DMI, svarer:

Sneen, der rammer overfladen, kan have meget forskelligt vandindhold afhængigt af forholdene i luften på rejsen dertil. Det giver store forskelle i snedybder og snetætheden. Ny tør sne giver en stor snehøjde og en lille tæthed. Snekrystallernes fine forgreninger har overlevet den lange rejse til overfladen, og fnuggenes lethed bevirker, at de ikke maser hinanden i stykker, når de lander på hinanden. Denne 'puddersne' er skiløberne særligt glade for.

En tung våd tøsne er stærkt påvirket af de høje temperaturer. Fine forgreninger i fnuggene smelter og fryser til igen i en mere samlet struktur. Sammenstød med andre våde fnug får fnuggene til at klistre sammen, og fnuggene bliver både mere kompakte og større. Det betyder, at når de rammer overfladen, og den sne, der allerede er landet, tynger fnuggenes vægt på de underliggende fnug, og snelaget sammentrykkes måske yderligere.

Snedybden efter et snevejr afhænger af både sneens og jordoverfladens egenskaber. Derfor bruges sneens vandækvivalent ofte i stedet for snedybden. Det giver et mere præcist mål for, hvor meget nedbør der er faldet. Vandækvivalentet er den mængde vand, sneen kan smeltes til.

I dagligdagen benyttes som tommelfingerregel, at en millimeter nedbør som vand svarer til cirka en centimeter sne. Denne regel benyttes også, når DMI udtaler sig om, hvor meget sne vi forventer, der kommer. Reglen dækker over et stort spænd. Nysne, som falder ved temperaturer under minus 6° C, kan i enkelte tilfælde have en tyngde på ned mod 20 gram pr. liter, mens en våd sne, der falder i temperaturer over 0° C, hurtigt kan komme op på 150 g eller mere pr. liter.

På DMI måles nedbør i millimeter vand. Det gælder også sne, der smeltes i måleren, før målingen foretages. Ud over disse målinger foretages der manuelle målinger af snedybde og -udbredelse ca. 80 steder i hele landet.

Sne bliver på jorden, indtil den smelter eller fordamper. Mens den ligger på jorden, sætter den sig, mens dens videre skæbne afhænger af temperatur, solstråling og vind. Vægten af komprimeret sne i driver kan blive høj - til tider helt op mod 400 g pr. liter sne. Hvis sneen ikke når at smelte helt væk i løbet af sommeren, bliver den efterhånden til is.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vægten af komprimeret sne i driver kan blive høj – til tider helt op mod 400 g pr. liter sne.

Det ville være klædeligt, hvis en så stor ekspert ville tale om vægt- eller massefylde i stedet for vægt.

  • 0
  • 0

fordi der ofte kondenseres fugt i sneen, hvorved der dannes is af kondensatet idet temperaturen i sneen er lavere end 0 ⁰C.

Det er denne 'upåagtede' kendsgerning, der pludseligt får tagene til at brase sammen, fordi vægten bliver for høj pr. m².

  • 0
  • 0

fordi der ofte kondenseres fugt i sneen, hvorved der dannes is af kondensatet idet temperaturen i sneen er lavere end 0 ⁰C.

Det er denne 'upåagtede' kendsgerning, der pludseligt får tagene til at brase sammen, fordi vægten bliver for høj pr. m².

Mon dog det giver så mange kg/m2, at det er et problem - dokumentation for påstanden, tak!

  • 0
  • 0

fordi der ofte kondenseres fugt i sneen, hvorved der dannes is af kondensatet idet temperaturen i sneen er lavere end 0 ⁰C.

Det er denne 'upåagtede' kendsgerning, der pludseligt får tagene til at brase sammen, fordi vægten bliver for høj pr. m².

Den hypotese er overhovedet ikke nævnt her - derimod kan man læse, hvor tagene ikke kunne holde...

http://www.sbi.dk/byggeteknik/konstruktion...

  • 0
  • 0