Transportpolitiske ændringer må ikke koste noget. Det er endt med at være mantraet for SR-regeringen, som ellers havde store transportpolitiske ambitioner, da den tiltrådte i 2011:
- Hovedstadsområdet skulle have en betalingsring, som skulle mindske trængslen i byen. Indtægterne skulle bruges til bedre offentlig transport.
- De største byer skulle have lov til at etablere ren-luft-zoner.
- Lastbiler skulle betale en kilometerafgift, og indtægterne bruges til bedre offentlig transport.
- Fremlægge en strategi for fremme af energieffektive køretøjer som hybrid plugin, elbiler, som også omfatter infrastruktur, m.m.
Alle ideerne er dog blevet skudt ned, strandet eller udvandet. Det første knæk kom, da regeringen allerede i februar 2012 lagde betalingsringen i graven efter omfattende protester. Det var der, hvor statsminister Helle Thorning-Schmidt ytrede den senere så berømte sætning: Der kommer en god løsning i morgen.
Læs også: Helle om betalingsring: »Rigtig god løsning kommer i morgen«
Årsagen til, at betalingsringen blev droppet var ifølge statsministeren, at betalingsringen ville blive ‘for besværlig og for dyr i deres (borgernes, red.) dagligdag. Og jeg har det rigtig godt med, at vi er en regering, der tager borgerne alvorligt,’ som hun forklarede til Politiken.
Ingeniøren har med hjælp fra chefen for FDM's økonomiske og politiske afdeling, Torben Lund Kudsk, og analysechef i den grønne tænketank Concito Susanne Krawack gennemgået regeringsprogrammets initiativer på transportområdet. I Susanne Krawacks øjne har forløbet med betalingsringen præget regeringens transportpolitik lige siden.
»Der blev regeringen bange for alle tiltag, der kunne koste nogen noget,« mener hun.
I stedet for at lave en betalingsring, afsatte regeringen 1 mia. kr. ekstra årligt til investeringer kollektive trafik hvert år. Desuden nedsatte regeringen en trængselskommission.
Læs også: Længe ventet rapport: Kun roadpricing kan forhindre større kaos på indfaldsvejene
Et år senere kom Trængselskommissionen med en række anbefalinger - herunder at lave storskalaforsøg med roadpricing. Men igen valgte regeringen at vende det døve øre til, fortæller Susanne Krawack, som var medlem af Trængselskommissionen.
»Betalingsringen blev til en trængselskommission, og vi kom med nogle anbefalinger, men så blev det ikke til så meget mere,« siger hun.
En del af kommissionens anbefalinger er dog blevet fulgt - blandt andet en ny metro til Ny Ellebjerg og udbygning af motorvejsnettet i hovedstadsregionen. På det seneste har regeringen desuden signaleret, at den vil forsøge at gennemtvinge en forenkling af takststrukturen i den kollektive trafik.
I februar 2013 droppede regeringen så også ideen om at indføre en kilometerafgift for lastbiler, som man allerede har indført i Tyskland. Ifølge regeringen ville det med den daværende teknologi blive for dyrt at opkræve afgifterne, og desuden havde erhvervslivet brug for bedre rammevilkår.
Læs også: Regeringen skrotter kørselsafgifter for lastbiler
Strategien for energieffektive køretøjer blev derimod klar, og regeringen fik sammen med partierne bag energiforliget lanceret en støttepulje på 70 mio. kr. til etablering af tankstationer for gas og brint og ladestandere til elbiler.
Desuden arbejdede regeringen på et roadmap for en fossilfri transportsektor, men roadmappet kom aldrig ud af embedsværkets skuffer. Det eneste tiltag i den retning, som faktisk ser ud til at blive til noget, er forlængelsen af afgiftsfritagelsen for elbiler frem til udgangen af 2016. Det har regeringen lovet, at den vil gennemføre, hvis den stadig har magten den 19. juni.
I juni 2014 fik så ren-luft-zonerne, der ville have tilladt de største byer at sætte skrappere krav til køretøjer inden for bygrænsen, dødsstødet. Ligesom med betalingsringen ville ren-luft-zoner medfører ekstra udgifter for både vognmænd og privatpersoner med ældre biler, og regeringen ville ikke risikere en gentagelse af forløbet omkring betalingsringen, hvor regeringen til sidst stod stort set venneløse tilbage. I stedet fik regeringen lavet en bred aftale om at bekæmpe luftforureningen fra busser, skibe og brændeovne med en pulje på 149 mio. kr.
Læs også: Ren by-luft bliver ny møgsag for regeringen
Hos FDM var man ikke imod forslaget, men mente omvendt heller ikke, at det ville have den helt store effekt.
»Som tiden går, kommer der flere nye biler, mens de ældre forsvinder. Derfor bliver der mindre og mindre brug for ren-luft-zoner. Desuden ville der ikke være sindssyg god samfundsøkonomi i det.«
Læs også: Stor uenighed på Christiansborg om nye bilafgifter
På samme tid begyndte flere partier at varme op til den reform af bilafgifterne, som regeringen også havde lovet at gennemføre. Forslag fløj frem og tilbage fra partier og organisationer, og Skatteministeriet regnede på flere forskellige modeller, men i april 2015 meldte skatteminister Benny Engelbrecht ud, at der ikke kunne skabes bred opbakning til en reform af bilafgifterne.
Hos FDM er man splittet i synet på regeringens fiasko.
»På den ene side er vi skuffede over at heller ikke denne regering har formået at reformere bilafgiftssystemet. På den anden side, er vi ikke utilfredse med, at de måtte opgive reformerne, for det, vi hørte, at de var på vej med, ville vi ikke have været begejstrede for,« siger han med henvisning til blandt andet Enhedslistens forslag om at øge den samlede bilbeskatning med 5-6 mia. kr.
Læs også: Bilkøberne fik 8 milliarder kr. i fradrag for almindeligt udstyr
Han sammenligner en reform af bilafgifterne med Pandoras æske.
»De fleste vælgere har en bil, og alle politikere frygter reaktionen fra carportene, hvis ny lovgivning påvirker videresalgsværdien af bilerne.«
Den frygt er dog overdrevet, mener han.
»På et tidspunkt blev det vurderet, at danskernes biler var 250 mia. kr. værd. Det tal har politikerne taget udgangspunkt i. Men det undrede os. Så vi snakkede med Danmarks Statistik, som erkendte, at den afskrivningsmodel, de brugte, ikke svarede til den afskrivning man oplever på brugtmarkedet, hvor værditabet er størst de første år. Når man beregner det i dag, er værdien omkring 100 mia. kr lavere, end politikerne regner med.«
Læs også: Nu er aftalen om 28,5 milliarder til den danske jernbane på plads
Trods listen over aflyste tiltag, er Susanne Krawack dog ikke ubetinget kritisk.
»Regeringen fik skabt en togfond og en aftale om, at der kommer de lovede penge til den, selvom der ikke kommer så mange oliepenge ind i kassen, som man havde regnet med. Desuden har man fået vedtaget letbaneprojekter i København, Aarhus, Odense og Aalborg og sikret penge til cykelprojekter.«
Hun mener, at regeringen derfor fortjener en mellemfornøjet smiley:
»De har fået rykket på nogle store ting med Togfonden og aftalen om elektrificering af jernbanenettet, og de har ikke lavet decideret negative ting - der er mest tale om undladelsessynder. Og det er måske ikke det værste.«
Læs også: Derfor er flere biler på vejene næsten en naturlov
Hos FDM er Torben Lund Kudsk ikke imponeret over Togfonden, men giver alligevel en mellemfornøjet smiley.
»Togfonden og timeplanen vil kun flytte 5.500 daglige bilture på trods af de milliardstore investeringer. Det er en dråbe i havet, når der hver dag kører over 100.000 biler på Køge Bugt-motorvejen. Derfor mener vi, at Togfonden var en underlig prioritering. Men overordnet har vi både været glade for noget af det, regeringen nåede, og glade for, at der var en del ting, de ikke nåede. Det må give en mellemfornøjet smiley,« siger han.
KORRIGERET: I den først udgave af denne artikel stod der, at regeringen ikke havde lavet en strategi for energieffektive køretøjer, som den havde lovet i regeringsgrundlaget. Det er ikke korrekt. Strategien blev offentliggjort i 2013. Det arbejde, der ikke blev gjort færdigt, var et roadmap for en fossilfri transportsektor.
