Hvordan klarede regeringen så transportpolitikken? Banen kører - men vejtrafikken blev afsporet

3. juni 2015 kl. 05:0017
Hvordan klarede regeringen så transportpolitikken? Banen kører - men vejtrafikken blev afsporet
Illustration: Wikimedia Commons/Heb.
KORRIGERET: INGENIØRENS POLITISKE SMILEYORDNING: Regeringen har droppet betalingsring, kilometerafgift for lastbiler, ren-luft-zoner i storbyerne og en reform af bilafgiftssystemet. Til gengæld har den fået afsat mange penge til elektrificering af jernbanen og cykelstier. Det bliver en mellemsmiley til transportpolitikken.
Artiklen er ældre end 30 dage

Transportpolitiske ændringer må ikke koste noget. Det er endt med at være mantraet for SR-regeringen, som ellers havde store transportpolitiske ambitioner, da den tiltrådte i 2011:

  • Hovedstadsområdet skulle have en betalingsring, som skulle mindske trængslen i byen. Indtægterne skulle bruges til bedre offentlig transport.
  • De største byer skulle have lov til at etablere ren-luft-zoner.
  • Lastbiler skulle betale en kilometerafgift, og indtægterne bruges til bedre offentlig transport.
  • Fremlægge en strategi for fremme af energieffektive køretøjer som hybrid plugin, elbiler, som også omfatter infrastruktur, m.m.

Alle ideerne er dog blevet skudt ned, strandet eller udvandet. Det første knæk kom, da regeringen allerede i februar 2012 lagde betalingsringen i graven efter omfattende protester. Det var der, hvor statsminister Helle Thorning-Schmidt ytrede den senere så berømte sætning: Der kommer en god løsning i morgen.

Læs også: Helle om betalingsring: »Rigtig god løsning kommer i morgen«

Årsagen til, at betalingsringen blev droppet var ifølge statsministeren, at betalingsringen ville blive ‘for besværlig og for dyr i deres (borgernes, red.) dagligdag. Og jeg har det rigtig godt med, at vi er en regering, der tager borgerne alvorligt,’ som hun forklarede til Politiken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ingeniøren har med hjælp fra chefen for FDM's økonomiske og politiske afdeling, Torben Lund Kudsk, og analysechef i den grønne tænketank Concito Susanne Krawack gennemgået regeringsprogrammets initiativer på transportområdet. I Susanne Krawacks øjne har forløbet med betalingsringen præget regeringens transportpolitik lige siden.

»Der blev regeringen bange for alle tiltag, der kunne koste nogen noget,« mener hun.

I stedet for at lave en betalingsring, afsatte regeringen 1 mia. kr. ekstra årligt til investeringer kollektive trafik hvert år. Desuden nedsatte regeringen en trængselskommission.

Læs også: Længe ventet rapport: Kun roadpricing kan forhindre større kaos på indfaldsvejene

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et år senere kom Trængselskommissionen med en række anbefalinger - herunder at lave storskalaforsøg med roadpricing. Men igen valgte regeringen at vende det døve øre til, fortæller Susanne Krawack, som var medlem af Trængselskommissionen.

»Betalingsringen blev til en trængselskommission, og vi kom med nogle anbefalinger, men så blev det ikke til så meget mere,« siger hun.

En del af kommissionens anbefalinger er dog blevet fulgt - blandt andet en ny metro til Ny Ellebjerg og udbygning af motorvejsnettet i hovedstadsregionen. På det seneste har regeringen desuden signaleret, at den vil forsøge at gennemtvinge en forenkling af takststrukturen i den kollektive trafik.

I februar 2013 droppede regeringen så også ideen om at indføre en kilometerafgift for lastbiler, som man allerede har indført i Tyskland. Ifølge regeringen ville det med den daværende teknologi blive for dyrt at opkræve afgifterne, og desuden havde erhvervslivet brug for bedre rammevilkår.

Læs også: Regeringen skrotter kørselsafgifter for lastbiler

Strategien for energieffektive køretøjer blev derimod klar, og regeringen fik sammen med partierne bag energiforliget lanceret en støttepulje på 70 mio. kr. til etablering af tankstationer for gas og brint og ladestandere til elbiler.

Desuden arbejdede regeringen på et roadmap for en fossilfri transportsektor, men roadmappet kom aldrig ud af embedsværkets skuffer. Det eneste tiltag i den retning, som faktisk ser ud til at blive til noget, er forlængelsen af afgiftsfritagelsen for elbiler frem til udgangen af 2016. Det har regeringen lovet, at den vil gennemføre, hvis den stadig har magten den 19. juni.

I juni 2014 fik så ren-luft-zonerne, der ville have tilladt de største byer at sætte skrappere krav til køretøjer inden for bygrænsen, dødsstødet. Ligesom med betalingsringen ville ren-luft-zoner medfører ekstra udgifter for både vognmænd og privatpersoner med ældre biler, og regeringen ville ikke risikere en gentagelse af forløbet omkring betalingsringen, hvor regeringen til sidst stod stort set venneløse tilbage. I stedet fik regeringen lavet en bred aftale om at bekæmpe luftforureningen fra busser, skibe og brændeovne med en pulje på 149 mio. kr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Ren by-luft bliver ny møgsag for regeringen

Hos FDM var man ikke imod forslaget, men mente omvendt heller ikke, at det ville have den helt store effekt.

»Som tiden går, kommer der flere nye biler, mens de ældre forsvinder. Derfor bliver der mindre og mindre brug for ren-luft-zoner. Desuden ville der ikke være sindssyg god samfundsøkonomi i det.«

Læs også: Stor uenighed på Christiansborg om nye bilafgifter

På samme tid begyndte flere partier at varme op til den reform af bilafgifterne, som regeringen også havde lovet at gennemføre. Forslag fløj frem og tilbage fra partier og organisationer, og Skatteministeriet regnede på flere forskellige modeller, men i april 2015 meldte skatteminister Benny Engelbrecht ud, at der ikke kunne skabes bred opbakning til en reform af bilafgifterne.

Hos FDM er man splittet i synet på regeringens fiasko.

»På den ene side er vi skuffede over at heller ikke denne regering har formået at reformere bilafgiftssystemet. På den anden side, er vi ikke utilfredse med, at de måtte opgive reformerne, for det, vi hørte, at de var på vej med, ville vi ikke have været begejstrede for,« siger han med henvisning til blandt andet Enhedslistens forslag om at øge den samlede bilbeskatning med 5-6 mia. kr.

Læs også: Bilkøberne fik 8 milliarder kr. i fradrag for almindeligt udstyr

Han sammenligner en reform af bilafgifterne med Pandoras æske.

»De fleste vælgere har en bil, og alle politikere frygter reaktionen fra carportene, hvis ny lovgivning påvirker videresalgsværdien af bilerne.«

Den frygt er dog overdrevet, mener han.

»På et tidspunkt blev det vurderet, at danskernes biler var 250 mia. kr. værd. Det tal har politikerne taget udgangspunkt i. Men det undrede os. Så vi snakkede med Danmarks Statistik, som erkendte, at den afskrivningsmodel, de brugte, ikke svarede til den afskrivning man oplever på brugtmarkedet, hvor værditabet er størst de første år. Når man beregner det i dag, er værdien omkring 100 mia. kr lavere, end politikerne regner med.«

Læs også: Nu er aftalen om 28,5 milliarder til den danske jernbane på plads

Trods listen over aflyste tiltag, er Susanne Krawack dog ikke ubetinget kritisk.

»Regeringen fik skabt en togfond og en aftale om, at der kommer de lovede penge til den, selvom der ikke kommer så mange oliepenge ind i kassen, som man havde regnet med. Desuden har man fået vedtaget letbaneprojekter i København, Aarhus, Odense og Aalborg og sikret penge til cykelprojekter.«

Hun mener, at regeringen derfor fortjener en mellemfornøjet smiley:

»De har fået rykket på nogle store ting med Togfonden og aftalen om elektrificering af jernbanenettet, og de har ikke lavet decideret negative ting - der er mest tale om undladelsessynder. Og det er måske ikke det værste.«

Læs også: Derfor er flere biler på vejene næsten en naturlov

Hos FDM er Torben Lund Kudsk ikke imponeret over Togfonden, men giver alligevel en mellemfornøjet smiley.

»Togfonden og timeplanen vil kun flytte 5.500 daglige bilture på trods af de milliardstore investeringer. Det er en dråbe i havet, når der hver dag kører over 100.000 biler på Køge Bugt-motorvejen. Derfor mener vi, at Togfonden var en underlig prioritering. Men overordnet har vi både været glade for noget af det, regeringen nåede, og glade for, at der var en del ting, de ikke nåede. Det må give en mellemfornøjet smiley,« siger han.

KORRIGERET: I den først udgave af denne artikel stod der, at regeringen ikke havde lavet en strategi for energieffektive køretøjer, som den havde lovet i regeringsgrundlaget. Det er ikke korrekt. Strategien blev offentliggjort i 2013. Det arbejde, der ikke blev gjort færdigt, var et roadmap for en fossilfri transportsektor.

17 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
18
9. juni 2015 kl. 11:42

Foretag et samtidigt indgreb som følger.

Fjern:

Registreringsafgift

Vægtafgift

Storebæltsbroens broafgift

Indfør samtidig:

Brændstofafgift forhøjes radikalt så hul fra ovenstående lukkes

Kørselsfradrag først efter 75 km/dag også for at lukke hul

Ny motorvejslicens indføres ( aner ikke hvor stor, måske 2000 kr pr 1/2 år uanset bilstørrelse eller motorcykel og udlændinge skal betale det dobbelte, men skal kunne købe licens helt ned til gyldighedsperiode på 1uge ), måske skal lastbiler som slider meget på vejene også betale det dobbelte.

Effekter:

Større mobilitet +

Sikrere biler på vejene +

Billigere brugte biler til de der ikke køre meget og ikke har råd +

Billigere forsikringer +

De der skal på videreuddannelse kan blive boende hjemme og spare på huslejen mm.

De gamle får råd til automatgear og hjælpesensorer og anden moderne elektronisk kørehjælp og derved kan de måske holde sig kørende 5 år ekstra, kan selv køre i Brugsen og til læge og meget andet i lokalområdet. De bruger ofte slet ikke motorvejene.

Alle tanker uden for Danmark når det er muligt. - det er selvfølgelig skidt for grænsehandelen, men det betyder meget for Danmarks CO2 forbrug, som vil blive registreret i nabolandene +

Det betyder at flere vil købe elbiler og meget brændstoføkonomiske biler +

Det betyder at offentlig transport med et slag bliver konkurrencedygtig på prisen+

Det betyder at trængslen på motorvejene, som kun benyttes af de der virkelig skal frem arbejdsmæssigt og feriemæssigt formindskes. +

Det betyder at børnefamilier får råd til bil nr. 2 i de områder hvor hente og bringe opgaven er logistisk vanskelig at klare på cykel eller med bus. +

Trængslen i byerne bliver større grundet større lokalkørsel -

Oliefyrsudfasning går meget stærkt og varmepumper vinder frem + måske skal nogle fattige have brændselshjælp/omstillingshjælp.

Der falder mange administrative byrder væk +

Vores land bliver mere smart og ikke så gumpetungt på transportområdet.

17
4. juni 2015 kl. 12:52

Det var da skægt, jeg turde sværge på at jeg pendler med et IC4-tog hver morgen mellem Roskilde og Nørreport. Der kan man bare se!

16
4. juni 2015 kl. 12:06

Citat: "Hvordan klarede regeringen så transportpolitikken? Banen kører - men vejtrafikken blev afsporet"

IC4 kører ikke!

15
3. juni 2015 kl. 22:13

Når olieprisen er lav, forsvinder størstedelen af Togfondens finansiering.

Du mangler altså virkeligt meget et kursus i økonomi i almindelighed og nationaløkonomi i særdeleshed.

Togfonden er helt basalt ikke andet end et regnestykke, der anviste en ekstra overførsel af private til statslige midler uden de prognoseforhold der var gældende da aftalen blev indgået.
Staten får nu skat af hele olieproduktionen, hvor den før ikke fik skat af den fulde produktion.
Det gælder også nu, hvor skatten fortsat er højere end den ville have været uden lovændringen.

Nogle parametre ændre sig samme vej, medens andre udvikler sig omvendt - når den ene stiger falder den anden. Oliepris og den direkte olieskat er af første type, medens den samlede aktivitet i samfundet vokser med faldende oliepris (energipris). Men det er naturligvis let at finde aktiviteter, der er afhængig af høje energipriser.
Vestas og Esbjerg havn er fx nok presset af nedsat aktivitet på Nordsøen og mindre rentabilitet i vindparker, men over alle 5,5 mio danskere er det samlet set godt for økonomien med lave energipriser.

Lars :)

14
3. juni 2015 kl. 21:17

Når olieprisen er høj, så kommer der store indtægter direkte fra Nordøen til statskassen.

@ Lars F. Jensen

Når man kigger bagud/historisk, ja. Men vi taler jo om en fremtidig investering, og fremtidige skatteindtægter.

Danmarks produktion af olie falder kraftigt, prisen er markant lavere end forudset af regeringen og vi har ingen stor olieeksport.

Vi er selvforsynende med olie, men så heller ikke ret meget mere. I meget nær fremtid, bliver vi igen nødt til at importere mere olie end vi eksporterer, og så bliver regnestykket negativt.

Når olieprisen er lav, forsvinder størstedelen af Togfondens finansiering. Så skal pengene findes andre stedet på statsbudgettet, men det bliver så ramt af faldende olieeksport, og så er finansieringen væk.

13
3. juni 2015 kl. 21:08

Problemet er at De Radikale er med i en regering, og det tvinger regeringen til at arbejde hen over midten, også bliver politikken automatisk blå

@ Dennis Deleuran

Så må venstrefløjen jo droppe samarbejdet med de radikale, så de kan komme til at føre venstreorienteret politik. Men så har de jo ikke flertal, og så er det de personlige ambitioner, magtliderligheden, egoismen og arrogancen tager over på venstrefløjen.

Hvis de radikale er borgerlige som du skriver, så har der de sidste fire år jo været et borgerligt flertal. I et demokrati er det så logisk og rimeligt der også føres borgerlig politik.

12
3. juni 2015 kl. 15:19

arne lund, har du linkt til rapport eller lignende der skriver at 25.000 personer vil skifte fra bil til tog ved timemodellen?

11
3. juni 2015 kl. 15:15

Hej Morten - kunne du ikke lige redegøre for dit regnestykke? Jeg satte mig hen og gravede nogle tal frem og regnede lidt på sagen og nåede frem til nedenstående.

Der er helt sikkert noget i at hvis du regner afskrivningen ind i regnestykket, og det var da også for at provokerer lidt, men afskrivning og faste udgifter er en sunk cost som folk ikke ser. Den ligger ikke lige til højrebenet at lade bilen stå og springe på toget.

Afskrivningen bliver højere af en tur til København, ingen tvivl om det, men det er ikke en omkostning der realiseres indenfor måneden (her og nu - først når værditabet realiseres). Og ret beset, så budgetterer man vel ikke måned for måned med afskrivning på ens bil - så en stor del af omkostningen for bilen er indregnet i budgettet, det er turen i toget ikke - det er altså en yderligere omkostning i forhold til ens normale budget - ekstra penge man skal have op af lommen. Står man uden bil og overvejer om man skal vælge tog eller bil, så er snakken selvfølgelig en helt anden. Så for mig (selvom det er et kortsigtet regnestykke) og for mange andre bilejere, så giver det ikke mening at køre i tog fordi det umiddelbart er billigere at tage bilen. Om man så gør sig skyld i base rate fallacy fordi man ser bort fra bedrevidende er en anden snak. Men når det umiddelbart er så dyrt at rejse til København, så fravælger billister det.

Mit regnestykke for turen hedder ca. 750 kr i direkte omkostninger i bilen (med afskrivning omkring 15-1600 kr, så der skal lillemor med for at gøre det økonomisk). De 750 kr er det jeg skal trække ud af min konto - og derfor det som de fleste vil bruge som sammenligningsgrundlag. Skal jeg arbejde sker det på 1. klasse, og så er omkostningen også en anden. Men rejser jeg til København i forretningsøjemed (hvilket udgør hovedparten af mine rejser til hovedstaden) så sker det ALTID i bil - for når man taler forretningsrejser, så kan det aldrig betale sig at rejse med offentlig transport. Jeg får 2270 kr skattefrit for at køre min bil til København og tilbage igen. Omkostningen som tilfalder mig øjeblikkeligt er de samme som før, 750 kr - rejser jeg med tog er det 0, men jeg får heller ingen indtægt for det. Så at køre i egen bil giver mig en her-og-nu gevinst på 1500 kr - skattefrit. Selv med afskrivningen giver det god økonomisk mening. Så skal det her kunne betale sig at køre med tog skal kørselsgodtgørelsesordningen laves helt om (en idé var måske at man kunne få godtgørelse svarende til billigste togbillet, uanset transportmidlet.

For at der er incitament til at gøre brug af tog, skal de være tydeligt billigere, selv for dem med bil og en kortsigtet økonomisk horisont. Og turen til København er jo nok den der giver det dårligste regnestykke for bilen. Vi kører ofte Esbjerg Randers for at besøge familie, 396 km (t/r), 210 kr i brændstof + afskrivning og løbende omkostninger, 1,70 kr/km - totalt 880 kr. Skal vi med tog er det to voksen og et barn (for en hund!) - til 772 kr - hver vej - så over 1500 kr for en returbillet for os.

Jeg har faktisk netop købt en bil der ikke er synderligt økonomisk (8 km/l blandet - 10 km/l på motorvej), så nu burde det give ræsson at tage toget, men stadig nej. Selvom afskrivning og løbende udgifter er betydeligt højere da det er en "specialbil" 2,25 kr/km så er det stadig en dårlig forretning for os at tage toget. Turen koster nu 1380 kr i bil - en bil med 325 hk vel at mærke - og velsagtens den slags biler som vores skiftende regeringer ønsker at få væk fra vejene. Ja og i det regnestykke har vi så ikke regnet at turen tager over en time længere hver vej og at jeg skal finde en måde at komme de sidste 8-10 km på.

Hvem der skal betale? Billister og vognmænd selvfølgelig. Selv som indædt billist og liberalist, så må vi accepterer at der er visse goder som bør koste. Bilen er et gode, så hvis vi kan få bedre veje med færre biler på, så skæpper jeg gerne lidt i fælleskassen så dem der gerne vil (jeg vil ikke), kan komme med tog frem for at fylde vejene med Sparebøsser.

10
3. juni 2015 kl. 13:59

Effektiv kollektiv transport er vigtigt for os alle.

  • Hvis det virker effektivt vil omkostningen (både investeringen og billetprisen) være acceptabel og ofte direkte gavnlig for boligområder og erhvervslivet, der hvor den kommer frem.

Vi vælger kollektiv transport når de væsentlige parametre passer:

  • Hurtigt og enkelt fra A - B (her menes samlet transport ikke fra station til station)
  • Hyppige afgange når jeg skal bruge det
  • Viden om at det findes.

Det sidste argument er med, fordi jeg selv af og til må konstatere at der faktisk var en god kollektiv mulighed, som jeg bare ikke kendte til, måske pga. dovenskab, og måske fordi muligheden er ny/midlertidig/kompliceret. En del af et godt kollektivt system er jo betalingen. Her oplever man ikke at det er blevet nemmere eller billetpriserne er blevet lavere gennem de seneste 5 - 10 år.

9
3. juni 2015 kl. 12:59

Det gælder også på transportområdet; kul-brinte beskatningen er blot en indtægt ned i den store gryde.

Når olieprisen er høj, så kommer der store indtægter direkte fra Nordøen til statskassen. Togfonden er jo kun et navn for et bevillingsbeløb afsat på kommende budgetplaner.

Når olieprisen bliver lavere gavner det det øvrig samfund ret direkte og statskassen i form af flere skatter mv. og færre udgifter.

På kort sigt går det måske ikke lige O P måned for måned. Men samlet set er det nok økonomisk godt for Danmark med lavere energipriser, selv når hensyn til vore vindmølle firmaer tages med.

Lars :)

8
3. juni 2015 kl. 11:31

FDM er sur fordi de ikke har fået hvad de er vandt til at få. Sure fordi togtrafikken - efter mange års udsultning - nu får mere, end bilerne plejer at få. Jeg ved ikke hvor Kudsk har det fra, at Timemodellen kun skulle flytte 5.500 bilister pr. dag. Har Kudsk glemt et 2-tal, for ifgl. Trafikstyrelsen vil 20-25.000 dgl. bilister stige om, og det tal er nok mere validt end lobbyistens?

7
3. juni 2015 kl. 10:24

Morten Dalgaard: ".....selv alene i bilen kan jeg gøre det billigere end i toget) og det går alligevel hurtigere i bil".

Hej Morten - kunne du ikke lige redegøre for dit regnestykke? Jeg satte mig hen og gravede nogle tal frem og regnede lidt på sagen og nåede frem til nedenstående.

TOG Standard returbillet Esbjerg - Kbh H inkl. pladsbillet: 824 kr. (https://www.dsb.dk/salg/netbutikken/resultat?3).

BIL Broafgift: 2 * 223,25 (med brobizz): 446,50 kr.

Kilometeromkostningerne er det straks noget sværere at beregne - lille bil/stor bil, benzin/diesel, køres der i forvejen mange/få kilometre,... Nu ved jeg ikke, hvor i Esbjerg du bor - ligeledes ved jeg ikke hvor du skal hen i Kbh området så jeg nøjes med at iflg. https://dk.afstand.org/københavn/Esbjerg er afstanden i bil 298 km. Dvs. at du kører ca. 596 km. Selv ved en (muligvis urealistisk) lav marginal kilomerpris på 1 kr. andrager kørselsudgiften altså 596 kr.

Samlet pris ved kørel i egen bil er nu 446,50 kr. + 596 kr = 1042,50 kr, hvorved merprisen ved at køre i egen bil udgør 1042,50 - 824 kr = 218,50 kr. Så det er altså billigere at tage toget, hvortil kommer, at toget i mine øjne er ulige mere behageligt over så lang en strækning - bl.a. er der jo i toget mulighed for at arbejde undervejs - det gør du forhåbentlig ikke i bilen :-) Og forresten - hvis togbilletten skal være billigere, hvem skal så betale? Din nabo måske?

PS: Jeg kører selv i en Mazda 6 st.c. benziner og triller ca. 20.000 km/år og anslår mine marginalomkostninger pr. km. til - i hele træskolængder - at ligge i intervallet 1,80 - 2,00 kr. Indregnet i marginalomkostningerne er bl.a.: brændstof, hovedpart af service (ved færre km. kunne jeg nøjes med et helt minimalt årligt eftersyn), dæk, bremser, kilometerafhængig afskrivning, kilometerafhængig forsikring - og der er sikkert flere poster endnu.

6
3. juni 2015 kl. 09:35

Nej, det har den ikke. Den har anvist en fremtidig finansieringsmulighed, som for længst er skredet fra hinanden. Det er ikke at "afsætte pengene".

Hvilket blot viser at du intet har fattet af hvordan den statslige finanslov og bevillingsprincip ser ud. De er finansieret præs på samme måde, som når det aftales at der i 2018 skal være motorvej til Samsø etc. Der er i forvejen stort set ingen øremærkning af statens indtægter. Det gælder også på transportområdet; kul-brinte beskatningen er blot en indtægt ned i den store gryde.

Du er ikke forpligtet ud over dine egne evner, men lad nu være med at gøre det pinligt.

5
3. juni 2015 kl. 08:47

Det er en nødvendighed med systemer der moderere mængden af biltrafik således at dem der er afhængig af biler i de tæt trafikerede områder kan komme til og resten af pøblen skubes over på kollektiv transport.

ZIL-lanes som i Moskva: https://en.wikipedia.org/wiki/ZiL_lane

Roadpricing-tilhængere håber på at det bliver så dyrt for de andre, at de kan få vejen for sig selv.

I bilen er der ingen "utilpassede unge", og i det hele taget vil synligt personale øge trygheden i de offentlige transportmidler.

4
3. juni 2015 kl. 08:32

Citat: "Til gengæld har den fået afsat mange penge til elektrificering af jernbanen"

Nej, det har den ikke. Den har anvist en fremtidig finansieringsmulighed, som for længst er skredet fra hinanden. Det er ikke at "afsætte pengene".

Det er fantasiliarder.

3
3. juni 2015 kl. 08:29

Ja selvfølgelig er der forskel på Rød og Blå blok.

Problemet er at De Radikale er med i en regering, og det tvinger regeringen til at arbejde hen over midten, også bliver politikken automatisk blå.

Mvh Dennis

1
3. juni 2015 kl. 07:46

Nu skriver i at banen kører... Men er det ikke for imaginære penge, som reelt kommer til at udgøre et underskud på de offentlige finanser? Forstå mig ikke forkert, jeg jubler over timeplanen - jeg bor i Esbjerg og rejser jævnligt til Kbh - nu foregår det med bil fordi DSB er ustabile, ALT for dyre (det ændrer sig nok ikke lige i nærmeste fremtid - selv alene i bilen kan jeg gøre det billigere end i toget) og det går alligevel hurtigere i bil.

Alt hvad der hedder vejtrafik er blevet negligeret. Der er intet gjort for at reducerer belastningen af tung trafik på vejnettet. En simpel ting som kunne have skabt langt større kapacitet på motorvejene, havde været at forbyde lastbiloverhalinger. Det er et simpelt indgreb uden nogen negativ impact - andet end på lastbilchaufførernes temperament - men selv på en tur fra Padborg til Frederikshavn er det max.6 minutter en chauffør kan spare ved at være tilladt overhaling af ligesindede. Den positive side ville til gengæld være at man ikke så de mange opbremsninger der forplanter sig bagud på motorvejen og skaber store trafikale problemer i spidsbelastningsperioderne.

Omlægningen af bilafgifter der kunne sikre en nyere, sikrere og grønnere vognpark i Danmark er blevet mothballed fordi det ikke er populært at gøre folks brugte biler mindre værd. Men hvis vi ikke skal fortsætte med at have en pinligt gammel vognpark er det en nødvendighed at få gjort noget ved.

Betalingsringe og miljøzoner kan man lide eller ej, men ser man på byer som Berlin og London der har forskellige systemer til regulering af trafikken, så fungerer det. København er fuldstændig lukket ned om morgenen og om aftenen fordi der er ureguleret trafik ind og ud af byen. Det er en nødvendighed med systemer der moderere mængden af biltrafik således at dem der er afhængig af biler i de tæt trafikerede områder kan komme til og resten af pøblen skubes over på kollektiv transport. For det er nødvendigt med betydelig nudging at få folk over i den kollektive transport ud over at gøre nettet større.

Så det er vidst en dumpekarakter på transportområdet.