Hvordan gik det så? Regeringens vindmølle-mål kommer i hus til overflod

Der er gang i rotorbladende på de danske vindmøller, som i 2020 skal levere halvdelen af det danske elforbrug. Sådan lyder løftet i regeringsgrundlaget fra 2011. En valgperiode senere lader vind-ambitionerne til at komme sikkert i mål – og det med en godt overskud på energi-kontoen.

Det viser en analyse foretaget af Energinet.dk, fortæller pressechef Jesper Nørskov Rasmussen.

»Vi forventer, at andelen af energi produceret af vindmøller vil nå op til 55 procent i 2020,« siger han.

Analysen er foretaget på baggrund af forudsætninger, der er blevet opdateret her i maj. Men allerede i 2014 kunne vindmøllerne levere en rekordhøj strømmængde – svarende til 39,1 procent af danskernes elforbrug.

»Vi når det helt sikkert«

Vindrekorden fik tidligere på året klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen til at erklære målet for så godt som nået.

»Vi når helt sikkert 2020-målene. Vi sætter en enestående verdensrekord. Og det viser, at vi kan nå det, som er vores egentlige mål, nemlig at stoppe den globale opvarmning,« sagde ministeren til DR.

Læs også: »Tordnende succes«: 39 procent af strømmen kom fra vindmøller i 2014

Præcist hvor mange procents vindstrøm, der løber igennem danske stikkontakter er uvist, fordi al strøm forhandles på den nordiske el-børs. Det betyder, at danske vindmøller på en blæsende nat kan sende grøn energi til nabolande – og omvendt.

Vind kan redde andet klima-mål

Når vindkraften yder over forventning, kan det samtidig trække et andet regeringsmål med sig over målstregen, mener Christian Ege fra Det Økologiske Råd.

Regeringen har nemlig opsat som mål, at udledningen af drivhusgasser i 2020 skal være falde med 40 procent i forhold til 1990. Og her hjælper den ekstra vindkraft.

»Hvis man når 2020-målene i forhold til drivhusgasser, så vil det sandsynligvis være i kølvandet på, at man overopfylder målet på vindkraftsområdet,« siger Christian Ege, der dog fremhæver at transportsektoren har brug for en overhaling, hvis emissionerne for alvor skal bringes ned.

Fremad i spring

Sidste års rekordproduktion - på næsten 40 procent af danskernes elforbrug – er et væsentlig stykke mere end de ca. 33 procent, vindmøllerne leverede i 2013.

Det store spring skyldes ifølge Energinet.dk indvielsen af havvindmølleparken ved Anholt på 400 MW. Og ifølge Jesper Nørskov Rasmussen skal de sidste 15 procentpoint, der skal hentes inden 2020, også komme i store hop.

»Vindfremgangen kommer ofte i ryk. Der kommer til at ske en jævnstigning – blandt andet fra de kystnære parker – men når Horns Rev 3 bliver indviet, vil vi se et stort løft i andelen af vindenergi,« forklarer Jesper Nørskov Rasmussen, der understreger, at Energinet.dk's prognose kommer med en usikkerhedsmargin.

Blandt andet vil den endelige procentsats blive afgjort af, hvor mange af de landvindmøller, som står til at blive forældede i de kommende år, der får lov til at køre videre lidt endnu, siger Jesper Nørskov Rasmussen.

Læs også: Vindmøller øger behovet for havplanlægning

Ingeniøren vil op til folketingsvalget den 18. juni tage temperaturen på en række af de målsætninger, som regeringen satte, da den kom til magten i 2011. Følg med og se, hvordan det går med de politisk ambitioner, når de møder virkeligheden.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er fint at vi har nået et "ambitiøst mål" - men for hvilken omkostning? Hvor mange penge har vi som samfund måtte putte i vindmøller for at nå målet? Og hvor mange penge har vi sendt ud af landet som PSO støtte for vindmøllestrøm produceret på tidspunkter hvor forbruget er lavt?

Målet er ikke ambitiøst når pengekassen er bundløs - målet er ambitiøst hvis rationalet havde været 50% vindmøllestrøm, UDEN at det påvirkede elregningen. Vores slutbrugerpris på el er blandt de højeste i verden, så kan det godt være at markedsprisen er lav, men det kommer ikke slutbrugeren til gavn grundet afgifter. Til gengæld kan vindmølleproducenter skadesløst dumpe vindmøllestrøm ind på nettet upåagtet af markedsforholdene - for de er sikret deres kWh pris igennem det bundløse hul kendt som PSO og "offentlige forpligtelser". Sælger de strømmen billigere, ja så stiger PSO bidraget blot.

Vindmøller er som udgangspunkt en fin løsning, men spørgsmålet er om vi er gået for langt, at vi har accepteret for store økonomiske tradeoffs, blot for at tildrage os en "grøn profil" ude i verden som klassens evindelige duks.

PS.: Er dette ikke blot lånte fjer man pynter sig med her som regering? Hvor mange af de projekter som har ført til så høj en vinddækning er blevet initieret efter at regeringen tiltrådte i 2011?

  • 13
  • 39

Hvor mange penge har vi som samfund måtte putte i vindmøller for at nå målet?

Ikke mange, iflg. EU's statistik for prisen på el produktion. Dét var heldigvis et nemt spørgsmål.

Vindmøller er som udgangspunkt en fin løsning, men spørgsmålet er om vi er gået for langt, at vi har accepteret for store økonomiske tradeoffs, blot for at tildrage os en "grøn profil" ude i verden som klassens evindelige duks.

Hvis vi kan redde verden OG tjene penge på det ved at sælge vindmøller - så er svaret vel 'nej, vi er slet ikke gået for langt'. Endnu et nemt spørgsmål.

Er dette ikke blot lånte fjer man pynter sig med her som regering?

Mener du om regeringen tager æren for andre arbejde, eller hvad? Jeg er ikke helt klar over dit spørgsmål.

Hvor mange af de projekter som har ført til så høj en vinddækning er blevet initieret efter at regeringen tiltrådte i 2011?

Begge regeringer er glade for billig strøm, men selvfølgelig er visse partier mere glade end andre. Man kan dog ikke umiddelbart klandre den ene eller den anden regering iflg. statistikken ovenfor.

  • 33
  • 4

Klima- og Energiministeren var for nylig i et samråd om prisen på vindmølle-el, og der var mange interessante pointer:

Helt overordnet er der et stort overskud i vores handel med strøm med udlandet, det er kun meget få procent af tiden, at kraftig blæst påvirker balancen negativt. Ikke så strømmen ikke kan sælges, men så strømmen sælges billigere end markedsprisen. Resten af tiden betyder efterspørgslen, at det er en ren overskudsforretning, så perioderne med overskudsvind "drukner" så at sige i det samlede regnskab.

PSO midler til landvindmøllestrøm er skruet sammen, så der gives et maksimalt beløb i forhold til markedsprisen. Det er rigtigt at markedspriserne lige nu er så lave, at det udløser den maksimale støtte på 25 øre, men formålet bag PSO-afgiften er jo og har hele tiden været at skubbe til en omstilling med vedvarende energi med udvikling af de nødvendige teknologier og opstilling af vindmøller, som ikke var sket, hvis man havde overladt udviklingen til markedskræfterne alene. Som Henrik Stiesdal skrev i sit seneste blog-indlæg:

"Vindmølleindustrien i Danmark er et skoleeksempel på, hvordan en succesfuld udviling kommer i stand. Staten har givet nogle gunstige rammebetingelser – og dem har industrien forstået at udnytte, så den i dag udgør et af de væsentligste industriområder i Danmark. Det ville man ikke have kunnet opnå alene ved statsstyrede projekter, men på den anden side heller ikke, hvis ikke industrien havde fået de gode startbetingelser."

Med udvikling af teknologien er virksomhederne for længst blevet globale og klarer sig fint på de globale markedskræfters vilkår, men hvis vi skal sikre omstillingen til vedvarende energikilder med fortsat opstilling af vindmøller (50% er kun et delmål) er det fortsat nødvendigt med statsstøtte i konkurrence med den billige strøm produceret på fossile brændsler. Betragt det som langsigtet planlægning og investering.

At markedsprisen for strøm produceret med fossile brændsler (og atomkraft) er billigere har mange årsager, herunder ikke mindst at denne type produktion også modtager statsstøtte i de respektive lande, men vindmøllestrømmen er faktisk ved at være økonomisk konkurrencedygtig, hvis man tager et langsigtet perspektiv og indregner alle udgifter, inklusive etableringsomkostninger - og det gælder både kulbaseret produktion og atomkraft.

Pengekassen er absolut ikke bundløs, og det er vel den primære årsag til, at der også satses på både landvindmøller og kystnære havvindmøller, selvom de ikke er populære, da produktionsomkostningerne pr. produceret kW er ca. halvt så stor, alt inklusive - også selv om det blæser mere på havet.

I sidste ende er det vel et spørgsmål om, hvorvidt man mener at udfordringerne: Klima, forsyningssikkerhed og uafhængighed, er vigtige nok til at ville satse og betale en pris for den langsigtede omstilling - det har et bredt flertal i folketinget ment hidtil.

  • 29
  • 2

"Vores slutbrugerpris på el er blandt de højeste i verden, så kan det godt være at markedsprisen er lav, men det kommer ikke slutbrugeren til gavn grundet afgifter."

Du siger det selv. Den høje slutbruger pris skyldes afgifter og er altså politisk bestemt. Så hvad har det med vindmøller at gøre? (afgifterne har en dokumenteret forbrugsbegrænsende effekt, er det ikke gavnligt?)

Du siger også at det høje bidrag fra vind er for dyr for danskerne. For det er første er det altså ikke dyrt - som du delv siger - for det andet er afviklingen af fossiler jo netop det overordnede mål og ikke "blot for at tilegne os en grøn profil" som du så nedladende kalder det. Vi gør det fordi vi mener det kan betale sig at stoppe forureningen.

Det er blevet dokumenteret at landvind er den billigste måde man kan producere el på - uanset PSO og uanset at de eksterne omkostninger ved fossiler ikke tages i betragtning. Tages de eksterne omkostninger i betragtning vil vind være den billigste løsning også til havs, derefter akraft og den dyreste er fossiler. Klart den dyreste endda.

Så fossiler er billigst pga af (manglende) afgifter på forurening (Vi ser bort fra Kyoto aftalen som alligevel er uden betydning)

Rationalet i dit sure indlæg er derfor at du ikke tillægger forurening nogen økonomisk betydning eller mao at forurening fra kul er uskadelig. Det har du lov at mene. Ligesom fossilindustrien.

Det er bare ikke den forudsætning der ligger bag vindmølle investeringerne og du kan vel ikke mene at det ikke et positivt at vi skyder over målsætningen - bare fordi du er uenig i forudsætningen. Det et jo ikke dig der er investor og derfor er det ikke dine forudsætninger der skal investeres efter

Hvis det overhovedet skal give nogen mening bliver du nødt at begrunde at forudsætningerne - altså at forureningen fra kul er skadelig og at kul derfor skal erstattes med ikke-forurenende teknologi - er forkerte. Men det gør du ikke engang. Du siger bare, ja det er godt ("fin løsning") at stoppe forureningen - men altså alligevel ikke pengene værd. Dvs bedre at fortsætte med kul. Eller hvad?

  • 32
  • 5

Det er uvist, hvor mange procent vindstrøm, der løber gennem danske stikkontakter, siges det i artiklen. Hvordan kan det så konkluderes, at regeringens målsætning om, at halvdelen af det danske elforbrug skal komme fra vindmøller, er opfyldt?

Bare fordi der produceres en masse vindmøllestrøm er det ikke ensbetydende med, at vi forbruger en masse vindmøllestrøm.

Kigger man på deklarationerne på Energinet, synes det langt fra at være tilfældet. Heraf fremgår det, at det er under halvdelen af den producerede vindmøllestrøm, der kommer ud af danskernes stikkontakt.

  • 2
  • 17

Hehe - og ud af hullerne kravler vindmølle-trolls fra alle afkroge

Ikke mange, iflg. EU's statistik for prisen på el produktion. Dét var heldigvis et nemt spørgsmål.

Det er jo uden betydning hvad produktionsprisen er, det der har betydning er hvad vi som samfund betaler for strømmen. Prisen for en kWh produceret ved Horns Rev 3 er 77 øre/kWh-time og på Anholt Havmøllepark betaler vi gladeligt 105 øre/kWh - så billigt? Bestemt ikke! Efter hvilken skala er det billigt?! Og hvor kommer pengene mon fra? De kan ikke komme fra markedet, for markedsprisen er sjældent over 35 øre/kWh time selv i spidslastsituationer. Så nej, så nemt var det spørgsmål vidst ikke at svare på.

Hvis vi kan redde verden OG tjene penge på det ved at sælge vindmøller

Nu tager du vidst store ord i din mund! Der er vidst ikke noget verdensredende i at Danmark dækker 40% af sit bruttobehov på vindmøller. Hvis du kunne få resten af verden med, så ja - men de har en lidt mere pragmatisk tilgang til det, idet energiplanlægning der ikke er ledet af socialister der leger grønne for andre folks penge.

Mener du om regeringen tager æren for andre arbejde, eller hvad?

Ja, jeg forestiller mig ikke at ret meget af det arbejde der er udført på producerende vindmøller er blevet initieret, godkendt, finansieret, projekteret, installeret og kommisioneret indenfor den korte optrapning der er sket på vindmølleproduktionen fra 2011 til 2014. Men politikerne har jo for vane at tage æren for andre folks arbejde, så det kan vel heller ikke undre her.

Begge regeringer er glade for billig strøm, men selvfølgelig er visse partier mere glade end andre. Man kan dog ikke umiddelbart klandre den ene eller den anden regering iflg. statistikken ovenfor.

Jeg er heller ikke på jagt efter specifikke regeringer (omend en har et (lidt) mere fornuftigt forhold til andre folks penge end den anden) men den generelle ensporede strategi der kun fokuserer på vindmøller, selvom disse langtfra er selvrentable, men kun udgør et investeringspotentiale, fordi de subsidieres hårdt igennem offentlige støttekroner.

  • 7
  • 24

Du siger det selv. Den høje slutbruger pris skyldes afgifter og er altså politisk bestemt. Så hvad har det med vindmøller at gøre? (afgifterne har en dokumenteret forbrugsbegrænsende effekt, er det ikke gavnligt?)

Med afregningspriser der i de værste tilfælde er over en krone pr kWh, som er politisk bestemt, så mener jeg bestemt der må være en eller anden form for sammenhæng. Specielt fordi PSO bliver udregnet specifikt differencen på markedsprisen på el og hvad producenternes gennemsnitlige afregningspris har været. Hvad er den nu? 22 øre pr kWh timer? Gad vide hvor mange af de PSO-kroner der går til vind - i 2012 var det 48%. Og med stigende vindmølledækning er det tal uden tvivl steget siden. Til det skal vi så huske på at hver en kWh time får samme tilskud, upåagtet af hvem der køber den, men kun danskere betaler PSO. Så når en anden skribent kan fortælle at kun 50% af den producerede strøm ender i en dansk stikkontakt, så må det også betyde at mindst 25% af hele PSO-tilskuddet går til finansiering af billig strøm til udlandet. Det vil sige at jeg betaler 5 øre pr kWh til at finansiere udlandets billigere strøm når jeg forbruger på nettet.

Jeg er ikke uenig i at vi skal søge at blive grønnere, jeg mener bare at tilgangen bør være mere pragmatisk end at vi skal betale overpris til nogen for at andre kan nyde godt af det. Men jeg er nok også bare for meget rebelsk liberalist (måske endda kapitalist) til at forstå at jeg skal betale for noget som ikke er en rentabel forretning i sig selv.

  • 6
  • 20

Hvorfor tror Danmark at man kan redde verden ved selv at opfylde egne ambitioner for et lille land? Tja, lad mig se - hvis vi kan vise at det kan lade sig gøre, tør resten af verden også tro på det, er vel det enkle svar.

Hvis du ikke er klar over det, er vi langt fra alene om en kæmpe omstilling, både Tyskland, England og Sverige satser stort på vedvarende energi, især vindmøller, så en stadig større del af den strøm vi modtager retur kommer ligeledes fra vedvarende energikilder.

For få år siden troede man ikke det var muligt at integrere mere end 10% af vindenergien i elsystemet, men det har vist sig sagtens at kunne lade sig gøre ved intelligent opgradering af systemerne. Det er netop ved bl.a. stærke udlandsforbindelser at behovet for backup kapacitet reduceres væsentligt, og det er en myte at det kræver store konventionelle kraftværker på standby - har du hørt om fx varmepumper?

Der er så mange som skælder PSO-systemet ud, og det er selvfølgelig også målet at vindenergien skal blive konkurrencedygtig, men det er nu engang nødvendigt med støtte hvis man skal sikre en hurtigere omstilling og udbygning med vindmøller. Problemet med rebelske liberalister og kapitalister er en urokkelig tro på, at man ikke selv eller som samfund kan være nødt til at bidrage for at skubbe på en udvikling, selv om man selv tror på nødvendigheden heraf. Du kan selvfølgelig påstå at markedet i den sidste ende vil regulere tingene af sig selv, men det vil forsinke omstillingen helt enormt, og det er der altså et flertal som mener at vi ikke kan vente på. Man kan selvfølgelig altid diskutere hvordan støtteordninger er skruet sammen, men i sidste ende handler det om, at acceptere et medansvar for udviklingen, også økonomisk.

  • 22
  • 2

Du ved åbenbart noget vi andre ikke ved, og jeg vil da frygtelig gerne høre hvad du tænker på?

For min skyld må der gerne satses på andre alternative energiformer, hvis de kan bidrage lige så meget eller mere end vindenergi. Alle teknologier skal jo måles på, både hvor meget de kan producere, og omkostningen ved den produktion - og her er vindkraft klart i førertrøjen.

Der er heller aldrig nogen som har påstået at vindenergi skal stå alene, der skal selvfølgelig satses på andre teknologier såsom sol og bio, og energieffektivisering. Energistyrelsen har lavet nogle meget spændende analyser af forskellige udbygningsscenarier med kombination af kendte og forventede teknologier, hvor vindenergi selvfølgelig spiller en hovedrolle, men hvor man afprøver at vægte teknologierne forskelligt for at se hvad der bedst kan betale sig, og hvilke investeringer man bør lave. Vindscenariet er blandt de økonomisk mest fornuftige, og det scenarie som giver den største forsyningssikkerhed med uafhængighed af udlandet.

Skulle man engang opfinde bedre teknologier, så har vindmøllerne som udgangspunkt en levetid på 20 - 30 år, med en endnu kortere tilbagebetalingstid for sin investering, og kan altså indenfor en forholdsvis kort årrække "afmonteres" igen (modsat de fleste konventionelle produktionsformer) - men indtil da må man jo satse på det man har. Hvis du mener vi bør og kan vente, hører jeg da gerne dine argumenter herfor, så kan vi tage den derfra.

  • 21
  • 2

Problemet med rebelske liberalister og kapitalister er en urokkelig tro på, at man ikke selv eller som samfund kan være nødt til at bidrage for at skubbe på en udvikling, selv om man selv tror på nødvendigheden heraf.

Det besynderlige ved rebelske liberalister og kapitalister er at de intet har mod tilskud og offentlig hjælp i alle mulige sammenhænge - undtagen når det drejer sig om teknologier som kan gøre os fri af slavebindingen til resourcerne - altså VE - hvor resourcen ikke kan ejes og ikke forurener. Det gælder at stort set alle de store industrier i verden modtager enorm offentlig hjælp. Bilindustrien, stålindustrien, skibsværfter, landbrug, kemiindustri, transport (jord, luft, vand), turistindustrien, fossilindustrien osv osv. Hvis ikke på anden vis, så fordi de eksterne og afledede omkostninger ikke nævneværdigt kobles til markedsprisen, men bæres af samfundene via naturødelæggelse, sundhedsskader og ødelæggelse af fremtidigt produktionsgrundlag.

Senest eksemplificeret ved at Danmarks Liberale Parti Venstre vil give offentlig støtte til håndværkere (håndværkerfradraget) - oven i køber i en situation hvor håndværkerne har hænderne fulde. Altså ren vennestøtte til husejere. Yderst liberalt når man tænker over det.

Det taler de rebelske liberalister og kapitalister ikke om.

  • 14
  • 4

Der er netop i dag offentliggjort en ny generel deklaration af Energinet hvoraf det fremgår, at der var 12 procent vindstrøm i de danske stikkontakter i 2014 (korrigeret for individuelle deklarationer).

I 2014 producerede vindmøllerne ellers, hvad der svarer til 39,1 procent af det danske strømforbrug.

A-kraftens andel af strømmen i danske stikkontakter var 23 procent i 2014, mod 12 procent i 2013

  • 4
  • 7

Det kan jo være at hele vinderiet viser sig at være lige så værdifuldt som polsk militær 1920 1939; afsindigt dyrt,flotte støvler og heste og inderligt forældet da det galdt.

Du har da lov at drømme Niels. Det kan man ikke tage fra dig. Men dine drømme ændrer ingenting

"In 2014, global investments in renewable energy increased by 17% to $270.2 billion. This was the first increase in investment for three years. And the trend was even more impressive in terms of capacity: last year a record of 95GW of wind and solar photovoltaic power was installed globally. "

http://apps.unep.org/publications/pmtdocum...

For det er nu det gælder

  • 15
  • 4

Denne tekst er klart vildledende - noget som selvfølgelig er helt tilfældigt (host, host):

"allerede i 2014 kunne vindmøllerne levere en rekordhøj strømmængde – svarende til 39,1 procent af danskernes elforbrug."

Man får det indtryk, at 39,1 procent af vort elforbrug sidste år kom fra vindmøller, men der var rent faktisk kun 12 procent vindstrøm i de danske stikkontakter i 2014.

  • 6
  • 11

Ja, vi handler med udlandet, og derfor er strømmen i stikkontakterne et middel af vores produktion og vores naboers. Er dette overraskende?

Ja, det vil være meget overraskende for den lille mand, der bliver plukket i elafgifter og PSO, at han får 70 procent sort-gul strøm for pengene. Han havde vel med en vis ret ventet at få grøn strøm for pengene?

Fra 2011 til 2014 steg kul og A-krafts andel i de danske stikkontakter fra 51 til 70 procent i flg Energinet. Samtidig med at PSO steg til rekordhøjder.

  • 4
  • 13

Hvis du ikke er klar over det, er vi langt fra alene om en kæmpe omstilling, både Tyskland, England og Sverige satser stort på vedvarende energi, især vindmøller, så en stadig større del af den strøm vi modtager retur kommer ligeledes fra vedvarende energikilder

- UKs 'storsatsning' på vejrmöller går nu en tvivlsom fremtid i møde, hvis man henholder sig til Dronning Elisabeths nylige åbningstale i parlamentet:

The UK aims to maximize domestic oil and gas production and curb the spread of onshore wind farms as the government leans toward maintaining energy security over cutting carbon emissions.

The measures form part of an Energy Bill announced by Queen Elizabeth II in a speech to Parliament in London on Wednesday that outlines the first legislative program of Prime Minister David Cameron’s majority Conservative government...

Kilde:

https://www.energyvoice.com/oilandgas/7927...

Og lidt om økonomien/væksten:

...Es klingt wie ein schlechter Witz: Wir wissen, dass der Klimawandel ein Problem darstellt, doch traurigerweise versuchen wir weiterhin, ihn mit einer Lösung zu beheben, die immer wieder gescheitert ist. Getreu dem Sprichwort: „Wahnsinn ist, immer wieder das Gleiche zu tun und andere Ergebnisse zu erwarten.“ Die Kohlendioxidemissionen (CO2) steigen weiter an, denn es besteht eine enge Beziehung zwischen dem Energieverbrauch und dem Wirtschaftswachstum. Wir sollten daran denken, dass wir fossile Energieträger nicht verbrennen, um Umweltschützer zu ärgern, sondern weil sie uns die nötige Energie für all das liefern, was wir an der modernen Zivilisation schätzen – von Licht, Wärme und Kühlung bis zu Transportmitteln, Elektrizität und Nahrung...

Kilde:

http://www.faz.net/aktuell/wirtschaft/ener...

  • 3
  • 8

Og det viser, at vi kan nå det, som er vores egentlige mål, nemlig at stoppe den globale opvarmning,« sagde ministeren til DR.

Det får mig til at tænke på musen og elefanten. Ministeren skulle måske få Kina og Indien med på vognen for at nå målet. Om så det vil gøre megen forskel og om det kan svare sig er noget helt andet.

  • 2
  • 10

"det gør vi vel alle? Det er CAGW, der deler vandene, Sören"

Aha. Nu hedder det CAGW. Vakler du en smule i troen Hans? Er der begyndende revnedannelse i skroget?

Men lover du at selv om vi har AGW er der ingen fare for CAGW? Har Watts bekræftet? Bjarke? Per? Svend?

  • 7
  • 3

Lomborg (på tysk) troede oprindelig ikke på global opvarmning - det rene hokus pokus, men har dog skiftet holdning (modsat Willum Christensen fra LA - hvad sker der for dem) - nu tror Lomborg både på global opvarmning og at det er menneskabt, han mener bare ikke det kan betale sig at gøre noget ved det.

Det interessante er, som Henrik Stiesdal for nylig påpegede, at Lomborg aldrig har indrømmet at han tog fejl. Tænk på hvor langt vi kunne være kommet med en omstilling både herhjemme og globalt, hvis typer som Lomborg ikke hele tiden havde forplumret debatten.

Anbefaling: Læs både Henrik Stiesdals blog om bl.a. Lomborg og andre klimaskeptikere:

http://ing.dk/blog/lukewarmers-og-levels-o...

og artiklen "At tvivle eller ikke at tvivle" om kommunikationskløften mellem forskerverdenen og klimaskeptikerne (m.fl.), i seneste udgave af Weekendavisen, sektion "Viden" (har desværre ikke link)

Stiesdals råd: Vedholdenhed og stort domænekendskab

  • 8
  • 3

Kina er også i gang med en omstilling med vedvarende energi, og har bl.a. for nylig indgået et partnerskab med Danmark om udveksling af erfaringer med offshore vindkraft.

Personligt har jeg holdt foredrag for delegationer fra både Belgien og Japan, som blot er nogle få ud af de mange som tager til Danmark for at blive inspireret af vores løsninger, ligesom Danmark bruges som eksempel overalt.

Man skal derfor ikke undervurdere signalværdien af Danmark som foregangsland, ikke for vores egen skyld, men fordi det netop er med til at styrke troen hos de andre på, at det kan lade sig gøre.

Det undrer mig, at nogle folk kan blive så sure over deres elregning, at de ikke kan lade sig begejstre af den historie, og at den gamle jantelov stadig skal stikke sit sure fjæs frem med "lille Danmark skal endelig ikke tro vi er noget".

Selvfølgelig koster det noget at gå foran, men som sagt i et tidligere svar - betragt det som en langsigtet planlægning og investering.

  • 11
  • 2

Personligt har jeg holdt foredrag for delegationer fra både Belgien og Japan, som blot er nogle få ud af de mange som tager til Danmark for at blive inspireret af vores løsninger, ligesom Danmark bruges som eksempel overalt

- jaså(?):

Jeg klager over den information der blev givet på mødet. Det som jeg beklager, er at vi i hele forløbet, frem til vindmølleplanen blev besluttet, blev fyldt med nøje indstuderede partsindlæg, som ensidigt baserer sig på oplysninger fremlagt og betalt af vindindustrien, Jens Pouplier fra Naturstyrelsen kunne nøjagtig tligeså godt have repræsenteret Vestas og Siemens, det ville ingen forskel have gjort. Dét, som jeg synes, er så bekymrende for vort demokrati er, at politikerne hopper ganske og aldeles kritikløst på vindindustriens vogn og ikke levner andre meninger en chance. Jeg medgiver gerne, at Jens Pouplier ikke på noget tidspunkt forsøgte at skjule sin mission. Han er ansat i det ”rejsehold”, som kommunerne kan rekvirere, når deres projekter skal bankes på plads i lokalsamfundene. Det lagde han ikke skjul på...

Kilde:

http://sønderborgnyt.dk/laeserbrev-byrade...

Så ved vi dét! :)

  • 2
  • 8

Mht. David Camerons udspil - tja, det går jo i bølger. Jeg kan da også frygte en lignende beslutning, hvis blå blok vinder, især hvis LA og DF får stor indflydelse (og det ser det ud at de gør).

Mht. Lomborg på tysk: Vi er faktisk nået dertil, at vedvarende energi udgør et reelt alternativ, også økonomisk. Det er den globale opvarmning som gør at det haster, men selv hvis man ikke tror på den eller på at det er vigtigt (?), så bliver vi tvunget til en omstilling af andre årsager: Begrænsede ressourcer, som bliver stadig sværere og dyrere at udvinde, samt risikoen for at blive afhængig af energi fra ustabile eller politisk tvivlsomme stater.

Omstillingen til et nyt energisystem tager tid og kræver udvikling, så selvfølgelig gælder det om at komme i gang, jo før des bedre. Og tro mig, når den tid kommer, vil ingen fortryde at man turde satse langsigtet.

Og lad os da håbe at konsekvenserne ved global opvarmning ikke bliver så slemme som nogle frygter (det er allerede slemt nok) - men hvad hvis Lomborg og co. tager fejl (igen).

  • 10
  • 2

Så ved vi dét! :)

Hvad er det vi ved? Ingen kan vel bedømme sagen på grundlag af et læserbrev. Hvis du vil formidle viden må du gøre dit hjemmearbejde i stedet for blot - som sædvalig - at bringe et partsindlæg efter din smag og så læne dig tilbage. Men det er du vel for doven til.

  • 11
  • 2

I forlængelse af de mange gode indlæg, som kan kvalificere til at omstille Danmark til fossil-frit samfund, hermed en opfordring til at deltage i gratis debatmøde 15. juni kl. 19 i København.

Kom til spændende debatmøde med Henrik Stiesdal, tidligere teknologichef hos Siemens Wind Power, og en af pioneerne i den danske vindmøllebranche.

Hør også hvordan organisationen Vedvarende Energi mener at Danmark kan omstille det danske samfund til 100% vedvarende energi, og det endda længe før år 2050.

http://www.klimanetvaerk.dk/events/klimade...

  • 8
  • 0

@Hans Henrik Hansen

Jeg lægger ikke skjul på min baggrund, det må folk gerne vide - om end jeg nu har ny ansættelse - jeg skriver altså hermed som privatperson. Jeg håber da, at det kun kan øge min troværdighed, at jeg har beskæftiget mig med vindmøller i snart 10 år, heraf godt seks år i Naturstyrelsens vindmøllerejsehold? Men jeg kan allerede nu høre reaktionen: Nå, han lever af det...?

"Nøje indstuderede partsindlæg, som ensidigt baserer sig på oplysninger fremlagt og betalt af vindindustrien, Jens Pouplier fra Naturstyrelsen kunne nøjagtigt ligeså godt have repræsenteret Vestas og Siemens, det ville ingen forskel have gjort."

For god ordens skyld skal jeg selvfølgelig afvise, at mine indlæg har været baseret på oplysninger, som er betalt af industrien.

Det som kan undre, er hvordan visse (mange?) modstandere konsekvent insisterer på at se en sammensværgelse mellem vindmølleindustrien, de offentlige forvaltninger og myndighederne, men det er selvfølgelig et effektivt middel til at skabe øget mistillid hos folk som i forvejen er skeptiske eller bekymrede - især hvis den viden der bidrages med ikke bekræfter egne holdninger og frygt.

Men det må jo være den eneste forklaring - en global sammensværgelse, både mht. klimaforskningen og vindmølleindustrien, drevet af frygten for at miste deres indtægtsgrundlag, ellers kunne de vel ikke mene det de siger?

Vores mission har aldrig været "at banke nogen på plads", men at levere lødig information i et minefelt af myter og misforståelser, så man kan træffe sine beslutninger på et sagligt grundlag. Det er så let at så tvivl, splid og mistillid, og at piske en stemning op, og det er ikke helt let at levere saglig information i et sådant stormvejr.

  • 11
  • 2

Jeg håber da, at det kun kan øge min troværdighed, at jeg har beskæftiget mig med vindmøller i snart 10 år, heraf godt seks år i Naturstyrelsens vindmøllerejsehold?

- det er i hvert tilfælde nyt for mig, at Naturstyrelsen overhovedet har (haft?) et sådant agitationsorgan! Blandt styrelsens hovedområder nævnes:

"Beskyttelse, pleje og genopretning af natur", samt

"Naturoplevelser og naturformidling for befolkningen".

Kilde: http://naturstyrelsen.dk/om-os/

Om aktiv lobbyisme for overplastring af naturskønne områder med voldsomt iøjnefaldende beton- og stålkonstruktioner er i harmoni med disse hovedopgaver, må læseren jo så selv vurdere.

  • 2
  • 5

Jeg skal ikke gøre mig klog på eldeklarationer for privat strømforbrug, men umiddelbart virker det lidt som æbler og pærer.

Jf. Energistatistikken 2013 (2014 er ikke udkommet endnu), så sammenligner man produktionen af vindkraft med den samlede danske elforsyning (produktion):

"I 2013 svarede produktionen af vindkraft til 32,5% af den indenlandske elforsyning mod 29,8% i 2012 og kun 1,9% i 1990. Vindkraftkapaciteten var i 2013 4810 MW mod 4163 MW året før. Land- og havvindmøllernes kapacitet var i 2013 henholdsvis 3539 MW og 1271 MW. I 1990 var der kun landvindmøller, de udgjorde en vindkraftkapacitet på 326 MW. Udviklingen i vindkraftanlæggenes kapacitet og produktion følges ikke altid ad, idet produktionen af vindkraft i de enkelte år i høj grad afhænger af vindforholdene, som kan være svingende. Når kapaciteten forøges, afspejles det endvidere først fuldt ud i produktion i det følgende år, da produktion fra ny kapacitet naturligvis begrænser sig til den del af året, hvor anlæggene er i drift."

http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/info/...

  • 2
  • 1

@ Hans Henrik Hansen

Det er vel ikke nogen hemmelighed, at det er et statsligt mål, at der opstilles flere vindmøller, både på land og til havs, så som sådan er der ikke noget odiøst i et rejsehold. Det med "agitationsorgan" må dog stå for din egen regning.

Ligesom biogasrejseholdet blev vindmøllerejseholdet oprindeligt etableret som en udmøntning af energiaftalen 2008, under den daværende borgerlige regering. Rejseholdet (som oprindeligt blev kaldt vindmøllesekretariatet) blev senest forlænget i energiaftalen 2012 for en 4-års periode. Det fremgår af energiaftalen at:

"For at sikre fremtidige placeringsmuligheder mv. til vindmøller videreføres det eksisterende Vindmøllesekretariat til denne opgave i Miljøministeriet. Der afsættes en pulje på 13,2 mio. kr. i 2012-2015 til at finansiere sekretariatet."

http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/polit...

Rejseholdet blev fra starten placeret i Naturstyrelsen, fordi man udover de formål du nævner også har ansvaret for planloven, som sætter de lovgivningsmæssige rammer for kommunernes planlægning og prioritering af beskyttelses og benyttelsesinteresserne.

Oprindelig var det primære formål at bistå kommunerne med kortlægningen af potentielle vindmølleområder, samt at tolke de lovgivningsmæssige rammer, ikke kun i planloven, men også diverse øvrige relevante love, cirkulærer og bekendtgørelser, mv.

Efter nogle år opstod et stadig større behov i kommunerne for bistand til at besvare de mange spørgsmål, som forvaltningerne og politikere blev mødt med i vindmøllesager, både i høringssvar / indsigelser og på borgermøder.

Især på borgermøder har vi derfor haft en rolle i mange kommuner de sidste 2-3 år (med personlig deltagelse på ca. 75 stk), som støtte til den kommunale forvaltning, når der skulle besvares vanskelige spørgsmål om bl.a. støjregler, afstandskrav og statens energipolitik. Det er nu engang bedre at høre et svar fra en statslig repræsentant som kan svare på statens vegne, end fra en kommunal medarbejder, uanset om han kan svare lige så korrekt og sikkert. Der er vel også en vis rimelighed i det, da de fleste borgere forventer, at de ansvarlige myndigheder er ordentligt inde i tingene, og at man kan få gode svar, og generelt har jeg da også oplevet at både modstandere og tilhængere er tilfredse med den model, uanset om de ændrer holdning. Det er som regel kun en lille flok, som insisterer på en konspirationsteori om den store sammensværgelse, og som opfatter alle svar som ikke bekræfter deres egen holdning som agitation og manipulation.

Vi har ikke blandet os i den lokale prioritering eller politiske diskussion, men der er da mange lokalpolitikere, der gerne så staten overtage vindmølleplanlægningen.

Rejseholdet eksisterer stadig, og deltager fortsat på borgermøder efter invitation fra diverse kommuner, nu blot uden mig.

  • 8
  • 2

Vi, og det er flere tusinde protestgrupper i hele verden, repræsenteret igennem epaw.org, na-paw.org, friends-aganist-vind.org, er meget opmærksomme på de forskellige Jens Poupliers, som vindindustrien og de forskellige landes regeringer har på deres lønningslister. Det er netop sådan en landskabsarkitekt som Jens Pouplier med de politisk korrekte klimatanker jeg havde tænkt på, da jeg skrev mit indlæg til Jyllands-Posten: "Mølleræven prædiker for gæssene". Nu tager vi borgere i Danmark en dyb indånding og håber på en ny regering, der giver familierne deres rettigheder tilbage. De vil nemlig gerne flytte tilbage til deres huse og de vil så gerne vide, hvad de ærlige og helt uafhængige støjmålinger indenfor deres huse resulterer i. Pilotprojektet i Holbæk Kommune vil vise, om naboerne får en fair behandling. Hvem stoler de mange familier mon på? Aalborg Universitetets støjeksperter eller Jens Pouplier? Eller hans forhenværende arbejdsgiver? Vi havde en diskussion om dette emne, Jens Pouplier og jeg, dengang på Stevns, da vi var på en bustur og skulle lave lytteøvelser ved Kragerup Gods seks kæmpe vindmøller. Han talte om loyalitet overfor sin arbejdsgiver- jeg talte om videnskabelige resultater og uafhængige forskere. Vi fryder os over de få modige journalister, der ikke gider at skrive mere om vindkraftværker som klodens klimareddere. De støjramte familier i vindmølleområder har travlt med at informere sig grundigt over de fremskridt, der sker i støj- og helbredsforskningen bl.a. i Australien.Den danske hjemmeside vind-alarm-danmark.eu er til mennesker, ikke maskiner. Nå ja, held og lykke med det nye arbejde, hr. Pouplier! Er de i vindmøllebranchen?

  • 3
  • 8

Hej Greta og tak for sidst – I må da hjertens gerne være med.

Polemisk betyder jo ”stridslysten, kontroversiel, stridbar, aggressiv, kritisk” – jeg er ikke sikker på om det var det du mente? Men hvis du mener, at jeg gerne tager diskussionen, så er det helt ok.

Jeg skal nok komme til kernen i dit indlæg, men for en god ordens skyld må vi hellere tage den sidste først – ja, jeg arbejder fortsat med vindmøller, så mine betragtninger i denne tråd er i højere grad et partsindlæg, det medgiver jeg gerne. Jeg håber da, at folk på trods af det vil overveje mine argumenter og ikke på forhånd afvise dem, ligesom jeg også overvejer dine / jeres argumenter, selvom de er partsindlæg.

”Vi…er meget opmærksomme på de forskellige Jens Poupliers, som vindindustrien og de forskellige landes regeringer har på deres lønningslister” – jeg er åbenbart på naboforeningens watchlist, og jeg vidste ikke at mit navn ligefrem var blevet et begreb? I den sammenhæng må jeg også skynde mig og rette en misforståelse. Du skriver at jeg ”talte om loyalitet over for sin arbejdsgiver” – altså staten, vel og mærke i et modsætningsforhold til ”videnskabelige resultater og uafhængige forskere”. Pointen er, at jeg jo ikke er hverken støjekspert eller klimaforsker, men at jeg i rejseholdet baserede min viden og mine svar på vurderinger af de forskellige ministeriers egne eksperter, som regeringen bruger for at træffe beslutninger på et tilstrækkeligt højt sagligt grundlag. De kilder har jeg ikke haft grund til at betvivle lødigheden af, så dem benytter jeg mig fortsat altovervejende af.

Diskussionen om nødvendigheden af en omstilling til vedvarende energi, og hvad det skal koste, bruges så vidt jeg kan konstatere også i naboforeningernes modstand, hvor man i stedet for at anerkende denne nødvendighed puster til tvivlen om, hvorvidt det hele nu også er en god idé. Jeg konstaterer desuden, at du i dit indlæg har samme holdning: ”Vi fryder os over de få modige journalister, der ikke gider at skrive mere om vindkraftværker som klodens klimareddere”. Den diskussion kan man jo læse ovenfor, så nok om det i denne omgang. Kernen i diskussionen er dog oftest, om man skal satse på landvindmøller eller havvindmøller.

Hovedargumentet for at satse på landvindmøller er jo det enkle, at strøm fra landvindmøller er klart det billigste at producere, sammenlignet med havvindmøller. Det synspunkt er ofte blevet udfordret, bl.a. med et argument om, at det jo blæser meget mere på havet, men der er faktisk efterhånden rigelig dokumentation for det: • http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/keb/...http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/info/...http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/info/...

Til dette argument vil reaktionen typisk være, at man gerne vil betale mere for at slippe for generne fra vindmøller, samt et spørgsmål om omkostninger ved faldende huspriser og følgeomkostninger ved helbredseffekter er medregnet. Til det første må man blot huske, at det giver et misvisende resultat, hvis man alene opgør prisen pr kWh. Ser man derimod på den samfundsmæssige omkostning, så taler vi pludselig om hundredvis af millioner: • http://www.energinet.dk/SiteCollectionDocu...

Her beregnes den samfundsmæssige besparelse til 3 milliarder ved at lade 12 GW havvindmøller opføre som landvindmøller i stedet, inklusive udgifter til opkøb af ejendomme, som ville være nødvendigt, hvis der skulle skabes plads til så mange vindmøller på land.

Det er sikkert et skrækscenarie for naboforeningerne (og andre), og de aktuelle statslige mål er da også noget mere beskedne, nemlig 1800 MW nye vindmøller i 2020. Omregnet fra 12 GW er besparelsen på at lade 1.800 MW vindmøller opføre som landvindmøller altså 450 millioner.

Det har kommunerne aktuelt faktisk reserveret arealer til, uden at der dog for de fleste placeringers vedkommende endnu er vedtaget en lokalplan med VVM, og hvilket naboforeningerne kæmper indædt imod. De aktuelle statslige mål kan altså pt. endnu ikke siges at være opfyldt, ligesom man nok bør huske, at 2020 kun er et delmål for den samlede omstilling, og der derfor fortsat vil være en diskussion om fordelingen af hav- og landvindmøller (og kystnære havvindmøller) for den videre udbygning.

Lad os i denne omgang springe værditabsdiskussionen over, udover at konstatere at den også både er et af de største diskussionsemner og kilder til utilfredshed og utryghed hos naboerne.

I diskussionen er det dog klart støj- og helbredsdiskussionen, der fylder mest. Diskussionen koncentrerer sig typisk om flg. hovedtemaer: • Har vi de rigtige støjgrænser, eller har industrien fået lempet grænserne • Kan der snydes med støjgrænserne • Kan man blive syg

Udgangspunktet er altså en grundlæggende mistillid til reglerne, herunder de ansvarlige myndigheders uvildighed og industriens indflydelse, samt bekymringen om helbredet.

Støjgrænserne for vindmøller skal, på linje med andre støjgrænser, beskytte borgerne mod helbredseffekter og uacceptable støjgener, og diskussionen går derfor på, om man tror på, at støjgrænserne opfylder dette formål. Her er det jo vigtigt at forstå, at en støjgrænse ikke skal sikre, at man ikke generes, men at denne genevirkning ligger indenfor et acceptabelt niveau, og en vigtig målestok er selvfølgelig de øvrige støjgrænser, for ellers skal disse jo også skærpes?

Det fører for vidt i denne tråd at komme ind på alle spørgsmålene, selvom jeg da godt kunne føle mig fristet til at afmontere en række af de mest gængse indvendinger, men jeg skal blot konstatere, at det har været disse spørgsmål, vi som rejsehold oftest har svaret på, uden at naboforeningen på noget tidspunkt har accepteret disse svar – ikke et eneste? Det kan fx undre, at naboforeningen (og foreningens spydspids på Christiansborg, Hans Christian Schmidt fra Venstre) fortsat stiller spørgsmålstegn ved at støjgrænsen ’kun’ gælder ved en vindhastighed på 6 og 8 m/s, selvom forklaringen er helt logisk, og selvom det er dokumenteret at der ikke ”skrues op” for vindmøllerne ved andre vindhastigheder. For mig at se er den eneste forklaring, at det er taktisk bedre for naboforeningen at fremkomme med så mange indvindinger mod vindmøller og skabe så meget mistillid som muligt, uanset om der findes gode svar eller ej, for at maksimere usikkerheden hos naboer og lokalpolitikere ved nye projekter. Det kan jeg for så vidt godt forstå, da jeg jo godt forstår og kender psykologien i den lokale modstandskamp.

Mht. diskussionen om helbredseffekter, så vurderes støjgenerne ved de gældende støjgrænser at være tilstrækkelige til, at generne ikke medfører en helbredsrisiko, herunder at de studier som viser en helbredsrisiko ved støjgener (for trafikstøj) tager udgangspunkt i støjniveauer, som ligger langt over støjgrænserne for vindmøller og derfor ikke er sammenlignelige. Imidlertid er bekymringen over mulige helbredseffekter efterhånden blevet så udbredt, at man har besluttet sig for at gennemføre en helbredsundersøgelse, så man kan få den fornødne dokumentation for, at der ikke er den frygtede effekt. Det betyder imidlertid ikke, at myndighederne er kommet i tvivl, og derfor opfordrede de ansvarlige ministre også landets borgmestre til at fortsætte vindmølleplanlægningen og opstilling af vindmøller.

Til sidst en lille kommentar til jeres henvisning til videnskabelige resultater og uvildige forskere, som også kan bruges i diskussionen om klimaskeptikere:

Der er jo stor forskel på lødigheden af de videnskabelige kilder, ligesom ’uvildige’ forskere jo ofte betegner forskning, hvis teorier og konklusioner ikke er bevist, eller som der ikke er konsensus om i den videnskabelige verden. Derfor kan ’uvildige’ forskere jo godt være værdifulde, ikke mindst til at udfordre de gældende doktriner, og det skal da indrømmes, at skepsis – også over for egne resultater – er et af videnskabens adelsmærker. Det er også derfor, det oftest er så svært at få klare udmeldinger fra forskningsverdenen, som politikerne kan bruge som pejlemærker, og samtidig er det forklaringen på, at man henholder sig til den viden, som der er konsensus om, fremfor mindre veldokumenterede teorier.

Jeg fandt flg. rangordninger af hhv. ”bad science” og ”scientific evidence” efter troværdighed, som man kan bruge – jeg skal beklage at de er på engelsk. • http://www.compoundchem.com/2015/04/09/sci...http://www.compoundchem.com/2014/04/02/a-r...

Læg især mærke til den mindst troværdige i ’bad science’ kategorien: Sensationelle overskrifter – lyder det bekendt? Lad det til sidst være min kommentar til ”modige journalister”.

  • 9
  • 1

Nu tager vi borgere i Danmark en dyb indånding og håber på en ny regering, der giver familierne deres rettigheder tilbage.

Enig. Jeg føler som borger i danmark at jeg har en ret til vindkraft. Skønt at se, mærke og høre i landskabet hvordan vinden bliver til forureningsfri el. Det må virkelig kunne glæde alle, undtagen de mest konservative brokkehoveder! Ja, og så er der selvfølgelig altid de enkelte "not-in-my-backyard" klidmoster landsbytosser.

  • 6
  • 2

Nu er det altså ikke den artikel som jeg henviste til, han "replicerer" på

- du har ret: 'Din' artikel var en boganmeldelse. I seneste avis anmelder Frede Vestergaard iøvrigt en anden bog om emnet; han er generelt positiv, men slutter dog sålunde:

...Den ignorerer også, at EU-området som helhed selv er kommet billigt til den CO2- reduktion, der er sket siden 1990 på grund af megen lukket industri, der er nedlagt og/ eller udflyttet. Og desuden ved at man, som Danmark, ser bort fra CO2-udledning, der ikke er omfattet af Kyoto-protokollen. Inkluderes skibsfarten, som er en vigtig faktor for netop dansk økonomi og velstand, er Danmarks CO2-udledning faktisk steget gennem de sidste 25 år trods megen snak om det modsatte. Et andet selvfølgeligt udgangspunkt for bogen er, at man kan stoppe de menneskeskabte klimaforandringer. Javist, men klimaforandringer er ikke kun menneskeskabte, så hvor meget kan egentlig forhindres? Og de forandringer, som IPCC (FNs klimapanel) har stillet i udsigt i sine fremskrivninger – et andet ord for prognoser – er i øvrigt ikke sket. Eksempelvis er temperaturen ikke steget som forudsagt, men har ligget på et uændret (højt) niveau gennem de seneste cirka 15 år. Efter længe at have ignoreret dette forhold,
er forklaringen fra IPCC nu, at varmen er forsvundet ned i bunden af oceanerne. Manglerne til trods, er der megen god information i Klimakrisen. Den kan således også anbefales til siddende klimaminister Rasmus Helveg Petersen, der fejlagtigt bliver ved med at udtale, at det er en myte, at CO2 sparet i Danmark ved at bygge vindmøller bliver udledt andet sted i EU som konsekvens af EUs kvotesystem. EUs samlede udledning bliver, som det fremgår af Det Miljøøkonomiske Råds rapporter, ikke ét eneste ton mindre

  • så læs dén (også)! :)
  • 0
  • 2

Og de forandringer, som IPCC (FNs klimapanel) har stillet i udsigt i sine fremskrivninger – et andet ord for prognoser – er i øvrigt ikke sket. Eksempelvis er temperaturen ikke steget som forudsagt, men har ligget på et uændret (højt) niveau gennem de seneste cirka 15 år. Efter længe at have ignoreret dette forhold,
er forklaringen fra IPCC nu, at varmen er forsvundet ned i bunden af oceanerne.

Et så hurtigt svar på ovenstående er naturligvis ikke dækkende, da jeg gerne først vil have mulighed for at læse anmeldelsen, men lad mig lige slå ned på den med det uændrede niveau de sidste 15 år.

Klimafornægternes yndlingsindvending er jo lige blevet tilbagevist - temperaturen er fortsat stigende, også de sidste 15 år. Diskussionen om det spørgsmål kan med fordel tages i den dertil hørende tråd:

http://ing.dk/artikel/klimaforskere-afblae...

  • selvom det nok er de færreste som fortsat følger diskussionen (hvilket sikkert også gælder denne tråd)
  • 2
  • 0

Klimafornægternes yndlingsindvending er jo lige blevet tilbagevist - temperaturen er fortsat stigende, også de sidste 15 år. Diskussionen om det spørgsmål kan med fordel tages i den dertil hørende tråd

- et noget 'bop bop' postulat!: Debatten dér er jo stort set afsluttet. jf.:

Nu mangler de saa, iflg. ovenstaaende, alligevel ikke. Saa enten har sidste uges ekspert opfundet en forklaring ud af den blaa CO2, eller ogsaa er det hervaerende ekspert, der tager fejl

http://ing.dk/artikel/klimaforskere-afblae...

Se også henvisningerne her:

http://ing.dk/artikel/klimaforskere-afblae...

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten