Hvordan afbryder elkedlen, når vandet koger?
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hvordan afbryder elkedlen, når vandet koger?

Karl Andersen undrer sig over, hvordan elkedlens varmelegeme registrerer, at vandet koger og slår fra.

"Vi sad lige over en frokost og om grublede over elkedlers afbrydermekanismer og lyksalighed. Afbryder varmelegemet, fordi den indre temperatur af varmelegemet overstiger en vis værdi? Hvad er mon korrekt?"

Erik Herse, Senioringeniør, Center for Elteknologi, DTU, svarer

"Nu er elkedler ikke lige det, jeg beskæftiger mig med i det daglige, så jeg har hentet hjælp hos Klaus Pedersen, OBH Nordica Denmark A/S. Han oplyser, at med vand i kanden og ved almindelig brug vil vandet koge, og dampen ledes via en kanal i kanden ned i bunden af kanden, hvor der er monteret en bimetal termostat. Denne afbryder strømmen til kanden, når vandet koger ved 99,9 grader.

Der er også monteret en dobbelt bimetal termostat på varmelegemet til de tilfælde, hvor kanden tændes uden vand. Den føler konstant temperaturen på varmelegemet. Hvis varmelegemets temperatur bliver for høj, som følge af manglende vand i kanden, vil denne sikring slå kanden fra. Hvis det system skulle fejle, sidder der yderligere en overophedningssikring, som definitivt vil slå kanden fra lysnettet.

Håber svaret er fyldestgørende og at I i fremtiden kan nyde frokosten."

Spørg Scientariet er i dag redigeret af Julian Henlov juh@ing.dk

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

Hvordan kan sådan en så virke oppe i bjergene, hvor man aldrig opnår 99,9grader damp?

Jeg undrede mig bare. ;-)

Jeg har aldrig tjekket det, så det kan nemt være at de ikke virker ved for lavt lufttryk.

  • 0
  • 0

Vandets kogepunkt er måske nok afhængig af lufttrykket, men dampen skal sgu nok blive over 99,9 eller for den sags skyld over 100 grader.

  • 0
  • 0

I VIRKELIGHEDEN er termostaten ikke på 99.9° men derimod kun på ca 70°, men da den sidder tilpas langt væk fra selve vandet, bliver den ikke påvirket før, der opstår en tilpas stor dampstrøm. Det er også derfor, kedlen ikke slår fra, hvis man ikke lukker låget.

mvh Flemming (som HAR forstand på emnet) ;o)

  • 0
  • 0

Nej - dampen bliver IKKE over 99.9° før kedlen er kogt tør- eller i hvert fald ikke før dele af varmeleget ikke længere er dækket af vand - og dermed kan komme op på en temperatur højere end 100° - og dermed overophede den damp, der befinder sig over vandet. - Husk at vi taler om trykløse systemer her.

  • 0
  • 0

Vi kan vel blot konstatere at Klaus Pedersen har ret. Det var i øvrigt dejligt at møde Flemming Rasmussen, der har forstand på dette, i debatten. Det ville også være dejligt at høre, hvor Flemming har opnået denne viden. Måske arbejder han i et konkurrerende firma?

  • 0
  • 0

I VIRKELIGHEDEN er termostaten ikke på 99.9° men derimod kun på ca 70°, men da den sidder tilpas langt væk fra selve vandet, bliver den ikke påvirket før, der opstår en tilpas stor dampstrøm. Det er også derfor, kedlen ikke slår fra, hvis man ikke lukker låget.

mvh Flemming (som HAR forstand på emnet) ;o)

Så må min kedel da være i stykker. Den slår fra selvom der ikke er låg på. Måske skulle jeg sende den til reparation ;-)

  • 0
  • 0

Var det ikke en idé med elkedler der slukker når det kogende vand danner et tryk i kedlen? Jeg tror det må være det princip min elkedel fungere, idet at den ikke slår fra når låget er af.

  • 0
  • 0

Jeg tror nu ikke at der er tryk i din kedel,1.låget skal være tætsluttende og fastgjort for at få tryk derinde,2.Hvis der ikke er monteret en sikkerhedsventil,så har du en potentiel bombe i dit køkken,så det er IKKE ved tryk at din kedel slår fra,grunden til at din kedel ikke slår fra når låget er af,kan være at vandet ikke bliver varmt nok

  • 0
  • 0

@Erik Herse Jeg arbejder til dagligt med design af fuldautomatiske kaffebryggere, hvor nogle af de samme principper som den almindelige kogekedel finder anvendelse - og jeg kunne ikke helt dy mig for den lille stikpille ;o)

@Klaus Kristoffersen: det mest ALMINDELIGE princip for udkobling af kogekedler er dampkanalprincippet, hvor damp fra det kognede vand ledes gennem en kanal til en termostat i bunden af kedlen - din virker måske på en anden måde ? - men hvis du er ongeniør, var det måske en oplagt opgabe at analysere det ? ;o)

mvh Flemming

  • 0
  • 0

Kunne man ikke også lave elkedler der kun måler på temperaturen på varmelegmet?

Hvis man kender varmelegmets energioptag, og man kender den termiske resistans så ville man vel kunne slå varmelegmet fra når vandet nærmest ved varmelegmet når tæt på kogepunktet, da også varmelegmets temperatur stiger når den ikke bliver kølet ned af koldere vand.

Det er velsagtens en simpel max temperatur på varmelegmet som man sætter fast. Alder, forkalkning, mængden af vand etc. kan så give forskellige vandtemperaturer når kedlen slår fra hvis man bruger den metode.

  • 0
  • 0

Næppe - vandet lige omkring varmelegemet koger meget tidligt i opvarmingsfasen - faktisk allerede mens overfladen stadig er stuetemperatur. Noget andet er det økonomiske aspekt. De allerede kendte stumper til at styre en elkedel koster tæt på ingenting. Og dampkanalenmetoden har som tidligere nævnt den umiddelbare fordel, at den slår fra ved kogning - uanset hvilken temperatur, det så måtte være - og ikke mindst at den kræver en bimetaltermostat med meget ringe nøjagtighed, da den egentlig ikke så meget måler en eksakt temperatur men derimod det faktum, at der er tale om kogning og dermed et dampflow. De ringe krav, der stilles til nøjagtigheden gør selvfølgelig komponenten ret billig.

Hvis du vil komme op med en ny ide til styring af en elkedel, vil det allerførste krav være ekstrem lav pris, men får du en ide, der matcher DET designkrav, vil jeg da meget gerne høre fra dig ;o)

mvh Flemming

  • 0
  • 0

Mon ikke de fleste har oplevet et Termostat strygejern, Flamingo hed det hvist!

Det er ikke beregnet til slukke når vandet koger, jeg mener hvordan så hvis samme Kedel bruges i for eks. 1500 meters højde eller nå ja, højere.

Afbryderen er for afbryde når "alt vandet er kogt væk eller varmelegemet er fritlagt for vand". Sådan har det altid været meninger, og ja, hvordan ved det Døde Hav for resten?

  • 0
  • 0

Jeg vil foreslå dig at læse de indlæg, jeg har skrevet tidligere i debatten her - de forklarer med al ønskelig tydelighed, hvordan elkedlen tager hensyn til lavere kogepunkt ved mindre luftryk som følge af højder.

mvh Flemming

  • 0
  • 0

Som Flemming skriver:
Så snart vandet koger, dannes der damp. En del af denne damp ledes ned på termostaten, og ved dampens fortætning på termostatoverfladen vil der, forudsat at termostattemperaturen er en god bid lavere end vandtemperaturen, ske en kraftig temperaturstigning meget hurtigt. Derfor behøver termostaten ikke at være særlig nøjagtig og kan derfor laves meget billigt. Nogle kedler er muligvis konstrueret så noget af dampen kan blive fanget og ledt til termostaten selv om der ikke er låg på, men dette er i hvert fald hovedprincippet. En elkedel slår derfor ikke fra momentant, men først efter nogle sekunders kogning, og ikke på grund af vandtemperaturen, men på grund af dampdannelsen (og deraf følgende fortætning).

I denne sammenhæng savner jeg uhyre meget en indrømmelse fra den første bidragyder, og et nyt, korrigeret svar på spørgsmålet. Det er menneskeligt at fejle, men for at bevare andres respekt skal man kunne indrømme sine fejl.

mvh Hans

  • 0
  • 0
Hans Larsen

Og hvori ser du forskellen, på det du citerer Flemming for at skrive, og så det svar Erik Herse videregiver?

Erik skriver jo netop det er dampdannelsen der får kedlen til at slå fra. Og vand koger jo netop ved 99,96 °C ved 1 atm, så det er da ganske korrekt at skrive, at kedlen slår fra, når vandet koger ved 99,9 °C.

  • 0
  • 0

Når der står "bimetaltermostat" og "99,9 °C", vil der nok være mange læsere, der kæder de to ting sammen. Man forestiller sig en termostat med et brydepunkt på 99,9 °C. Jeg mener, at det er væsentligt for forståelsen af princippet, at termostaten slår fra FORDI vandet koger, uanset om dette sker ved 99,9°C eller 98,5°C eller 100,5°C.

Jeg påstår ikke, at det er faktuelt forkert at skrive, at vandet koger ved 99,9°C, men oplysningen om den temperatur er i denne forbindelse helt irrelevant for termostatens funktion, og pædagogisk vildledende, jævnfør Poul Pedersens "Hmmm..."

mvh. Hans

  • 0
  • 0

Kære Hans Larsen

Din sætning om at termostaten slår fra FORDI vandet koger. Lad mig lige tænke, tygge mere ____

Det vil slet ikke være klogt lade damp skulle passere dette bimetalsystem så alene af den grund er Dit argument i princippet forkert.

  • 0
  • 0

Kære Hans Larsen

Din sætning om at termostaten slår fra FORDI vandet koger. Lad mig lige tænke, tygge mere ____

Det vil slet ikke være klogt lade damp skulle passere dette bimetalsystem så alene af den grund er Dit argument i princippet forkert.

Sludder ! ! ! - prøv at formulere, havd du egentlig mener med det, så skal jeg bagefter forklare dig, hvordan det hænger sammen - - -

  • 0
  • 0

Skeln venligst mellem en kaffebrygger med filter og kaffebønner, og en vandkedel, der laver "kogende" vand, man evt. kan hælde over theblade (teblade).

Begge maskiner arbejder TRYKLØST dvs. at temperaturen på dampen aldrig kan komme over "100 grader" ved normalt atmosfærisk tryk.
(at koge vand med EL på K2 og lignende højtliggende steder er vist utopi - der er ikke indlagt 230 V dér.)

Min kogekande har afbrydersystemet siddende i toppen, men stadig skal noget varme gennem en kanal for at aktivere bimetalsafbryderen. Derfor er det nødvendigt med et låg for at "presse" varmen derhen. Luften i kanden udvider sig så lidt og langsomt at den "fiser" ud af tuden. Først når kogningen påbegyndes, kommer der volumen på den mættede damp, der så "blæser" gennem kanalen hen til bimetallet, hvor dampen dels varmer op ved at levere kondensationsvarme, dels ved alm. konvention. Det spændende i processen er, at kun kogning kan producere flowet, der transporterer den nødvendige varmemængde til afbrydersystemet (bimetallet, der bukker og derved udløser).

Da bimetallet under opvarmningsprocessen ikke opnår en temperatur på over måske 60 grader, er det fint at benytte en funktionstemperatur på ca. 70 grader celsius. Så slår den fra, og kan hurtigt sættes til at lave en ny kande kogende vand ved at man genaktiverer startfunktionen med koldt vand i kedlen.

Tørkogningssikringen sidder ikke i dette "kogepunktsbimetal", det er en anden bimetalafbryder i hus med el-terminaler, der er clipset direkte på varmelegemet (måske 120 grader funktionstemperatur +-?).

Bimetalenheden med elektriske tilslutninger bliver jo nok ikke BLÆST med damp, da den må antages at sidde i en slags "hus", så her er der også en termisk tidskonstant, der skal tilgodeses, før der bliver afbrudt for spændingen til varmelegemet (det nogle kalder "at slukke for strømmen").

Har vi fået barberet geden nu ?

  • 0
  • 0

Mættet damp kan højst blive ca. 100 grader varm ved vores atmosfæriske normaltryk ved jordoverfladen. Så længe der er vand i kedlen vil al energi gå til at fordampe vand, så først når kedlen er kogt tør, kan der dannes overophedet UMÆTTET damp - stadig ved 1 atm tryk - der kan være varmere end de ca. 100 grader Celsius.

PS. Det er ..... irriterende at Ingeniøren STADIG IKKE har fået styr på, hvordan man kan redigere indlæg.
Sødt at undskylde med en :-(
Det holder bare ikke for Ingeniøren. Det er så kvalitets beskæmmende ØV ØV (for at være PÆN)

  • 0
  • 0

Det forstår jeg ikke. Jeg har en el-kedel (som så mange andre ;) ) men denne har mistet filteret ved tuden hvorfra der hældes, hvilket har gjort at den meget ofte ikke slukker af sig selv- i hvert fald går der en rum tid. Ud af det udlagde jeg, at trykket ikke kunne stige inde i kedlen i samme grad som tidligere, da der nu er en stor åbning i tuden, hvorfor trykket forsvinder. Temperaturen er jeg dog ikke i tvivl om er den samme, da dampen fosser ud af den.

  • 0
  • 0

Hvordan afbryder elkedlen, når vandet koger?

Det gør den heller ikke (altid).

Jeg har faktisk en OBH Nordica. Det er noget møg, som jeg vil udskifte.

Meget ofte slår den ikke fra, før jeg gør det selv. Den bliver ved at spilkoge indtil duggen driver ned ad vinduer, skabe og vægge.

Og det ser jeg ved alle vandstande og med lukket låg.

  • 0
  • 0

Måske har du fjernet filtret?
Eller kanalen er stoppet med et eller andet?

Det er en kendt skavank ved OBH Nordica. Har selv en, der også "glemmer" at afbryde - skal bare have mig taget sammen til at returnere møget. Min søster havde samme problem; fik uden vrøvl ombyttet til en ny af samme slags - og med samme fejl! suk
M.h.t. "forstoppelse": Hvad kan den almindelige bruger gøre, andet end at afkalke efter behov?

  • 0
  • 0

Alle os, der ikke kan smide noget ud uden at (forsøge at) reparere det først ved, at Flemming R har ret i funktionen (i hvert fald efter vi har haft fat i en gammel OBH)... :-)
Den største udmærkelse ved systemet må være at det er ultimativt billigt - og burde være yderst driftsstabilt. Når det er sagt er der smuttet noget for OBH under designet af nogle af plastdimserne... Men de vil vel også sørge for, at de ikke kun sælger een kogekande til hver kunde! ;-) Dårligt for miljøet og reelt også forbrugeren - men godt for økonomien.... "Vækst" ser ud til at gå ud på at tage råstoffer, lave produkter og køre dem på lossepladsen! Det er en FEJL hvis nogen spørger mig (hov, der var der vist ikke nogen der gjorde. Øv!)

Nuvel, jeg ville reelt helst ha' en dobbeltvægs ståltermokande med en fornuftig elektronisk styring (og "trykkogeroverløb" - for jeg er blevet for gammel til bomber i køkkenet!). Men de ser ikke ud til at eksistere - og ville nok også være ret dyre at lave. Så jeg holder mig til min gamle genbrugs OBH - den har i øvrigt holdt i mindst tre år siden jeg havde den skilt ad...

  • 0
  • 0

Du kan da bare lave et lille klaplåg af en forhenværende cd, samt et stykke gaffatape som hængsel, så låget sørger for at dampen presses op til den stakkels termoswitch. ;-D Når du hælder vand ud af kanden, svinger 'låget' pænt til side så vandet kan løbe ud.
Så er der aldrig problemer med OVERKOGNING - altså før 'låget' falder af.

  • 0
  • 0

Blot for at drille:
Når kedlen er kogt tør er der ikke mere vand i, og derfor kan der heller ikke dannes mere damp. Med god vilje kan den naturlige fugtighed i luften godt kaldes umættet damp men det er en lidt ualmindelig brug af begrebet.
Men varmelegemet vil begynde at opvarme alt omkring det til højere temperaturer inkl den luft der er i kedlen. Senere slår termosikringen forhåbentligt varmelegemet fra, for eller begynder isolering og køkkenbord at blive grimt.

  • 0
  • 0