Hvor skinner solen mest? Svaret finder du i en ny DMI-rapport
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hvor skinner solen mest? Svaret finder du i en ny DMI-rapport

I min kommune skinner solen 207 færre timer om året end i Danmarks solrigeste kommune. I min kommune falder der 245 mm mindre nedbør end i Danmarks vådeste kommune.

Hvor bor jeg, i hvilke kommuner skinner solen mest, og hvor falder der mest nedbør?

Det kan du finde svaret på i en rapport over klimaet i danske kommuner, som er udarbejdet af Mikael Scharling og John Cappelen fra Danmarks Meteorologiske Institut.

Rapporten er baseret på observationer i den seneste tiårs-periode fra 2006-2015 fra 70 målestationer landet over.

En opløsning på 1 km

Ud fra data fra disse beregner DMI temperatur, nedbør og solskinstimer i et grid med en opløsning på 1 km. Det er samme grid, der ligger til grund, når DMI udsender regionale vejrudsigter.

Fra Geodatastyrelsen har DMI hentet polygoner, der beskriver hver af landets 98 kommuner, og dermed har de bestemt gridpunkterne i hver kommune og beregnet et måneds- og årsgennemsnit.

Hvis du trevler alle rapportens data igennem, kan du konkludere, at jeg bor i Rudersdal, at Læsø er den solrigeste kommune med 1.951 timer, og at Herning er den vådeste med 978 mm nedbør.

»Det er ikke overraskende, at vi finder det mest solskinsrige vejr i Kattegat,« siger John Cappelen. Samsø er den kommune, som har næstmest solskin med 1.917 timer.

»Når Herning er vådest, er det fordi skyerne fra vest afgiver regn, når de møder den jyske højderyg,« siger han.

»Men så har de så mange andre gode ting i Herning,« skynder han sig at tilføje.

Svært at dele sol og vind lige

At Læsø løber med førstepladsen i solskin ærgrer uden tvivl 'solskinsøen' Bornholm, der scorer 1.909 timer, og Frederikshavn Kommune (med Skagen), der har 1.883 solskinstimer.

Men nu er Frederikshavn og Bornholm geografisk store kommuner, så det er ikke umuligt, at spidsen af Skagen eller et hjørne på Bornholm kan hamle op med Læsø. Det kan man ikke vide ud fra rapporten.

John Cappelen er sikker på, at mange turistchefer vil bruge rapporten til at profilere deres kommuner på bekostning af andre, for selv i vores lille land er der forholdsvis store forskelle i klimaet.

Han mener, at rapporten kan være med til at synliggøre disse forskelle, som sikkert vil interessere mange borgere rundt omkring i landet, der måske funderer over, hvorfor vejret i nabokommunen ofte er anderledes.

Den varmeste kommune er ...

Så mangler vi blot at oplyse, hvilken kommune der er varmest. Her noterer rapporten:

'Frederiksberg Kommune er den varmeste kommune i landet, da den er tæt bebygget og lidt væk fra det kystnære'.

Årsgennemsnittet for Frederiksberg er 9,7 grader celsius. Det er 0,1 grader højere end København, som ligger uden om Frederiksberg – og måske et godt argument for frederiksbergborgerne for at have deres egen kommune.

Emner : Klima
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Citat: "Hvis du trevler alle rapportens data igennem, kan du konkludere, at jeg bor i Rudersdal"

Jeg er nysgerrig, kan du give et lille hint til hvordan man ved at læse rapporten kan konkludere at du bor i Rudersdal? ;-)

  • 0
  • 2

Mon ikke det er ved at benytte oplysningerne i artiklens to første sætninger.

Meget muligt, men det kræver at man samler alle tallene fra hele rapporten i f.eks. et excelark, og derefter forholder sig til dem.

Det står ikke skrevet nogen steder hvilke kommuner er de hhv. mest solrige, eller våde.
Så med mindre du først læser alle siderne igennem, og manuelt noterer dig hvilken kommune der er den hhv. mest solrige og mest nedbørsrige, og herefter går alle siderne igennem igen, for at finde den(eller de) kommune(r) som passer på kriteriet han sætter op... kan du ikke konkludere noget som helst ud fra de første to sætninger i artiklen.

...men forøverigt en ganske underholdende rapport :)

  • 0
  • 3

Her siger vi: "Det regner 'aldrig' på Stevns." Og det passer.

Se bare:
"Kommunen hører til noget af det mest nedbørsfattige i Danmark." med kun 649 mm regn årligt (Imod "solskinsøens" 720 mm. Altså over 70 mm mindre)
Årsnedbørsummen ligger under landsgennemsnittet (649 mod 796 mm).

Fra DMI's rapport side 170ff

  • 0
  • 0

Stevns: "Kommunen hører til noget af det mest nedbørsfattige i Danmark. Luften er blevet udtørret på sin
vej fra vest og der er ikke meget terræn der hjælper til mht. skydannelse og nedbør."

Her i Strøby ser vi byger fra vest, der deler sig og går (både) norden og sønden om os inden Tryggevælde Ådal, når de kommer fra vest. Bygerne falder altså godt nok, men de kommer bare ikke til Stevns. Stevns klint er ikke høj nok her til at gøre en stor forskel. Jeg gætter på at der er et horisontalt, atmosfærisk rul over ådalen der presser skyerne til siden eller op

  • 0
  • 0

Der er mindst 1K forskel i middeltemperatur fra den koldeste til den varmeste kommune.
Umiddelbart fandt jeg Viborg og Vallensbæk.
Hvis du flytter fra Viborg til Vallensbæk kan du altså opleve følgerne af den hidtidige GW.
Flytter du den anden vej svarer det til at gå 100 år tilbage i klimaet. :-)

  • 2
  • 6

Nu med eksemplet fra grafen i artiklen, Gentofte, og slag-på-tasken tal.

Dagslængden i juni er ca 2/3 af døgnet, d.v.s.16 timer. Grafen fortæller så at solen i juni gennemsnitligt over hele måneden kun skinner hvad der svarer til én hel dag når man lægger alle solskinstimerne sammen for alle dagene i måneden. Og i sådan et eksempel, er resten (29) af de 30 dage i juni overskyede fra daggry til solnedgang, når man lægger de overskyede timer sammen på samme måde.

Og det modsatte ekstrem, med solskin delt fuldstændig lige over all månedens dage, giver 30 minutter med solskin per dag, og overskyet i 15,5 timer.

Juni =
solskin 3%
overskyet 97%

Det virker ikke sådan her.
Jeg bor med ca 300 meter til Gentofte kommunegrænse.

Hvad har jeg misforstået?

Mvh

  • 0
  • 0

Åh, ja, selvfølgelig, tak Peter
Undskyld bommerten!

Det giver så ca 8 timer med solskin dagligt.
Halvdelen af dagtimerne?

Det virker som (for) meget.

mvh

  • 0
  • 0

Der er selvfølgelig mange måder at bruge DMIs data på.
Landmandens, fiskerens, osv. Og min egen.

Spørgsmålet tidligt en sommerfridag drejer sig sikkert ikke så meget om hvilken kommune man skal besøge for at have den bedste chance for solskinsvejr.

Men hvilken strand, skov, eller andet, som befinder sig i en specifik kommune naturligvis. Men i den enkelte kommune er der store mikroklimatiske forskelle.

Set fra København:
Strandparkerne i syd, Bellevue, eller Nordsjælland?
Er Strøby på Stevns bedre en Tisvilde?
(Tak, Jan Sørensen)

Tal fra en rapport som DMIs her kan give et fingerpeg, men hjælper ikke så meget på et givet sted/tidspunkt.

Jeg bruger hovedsageligt DMI (dmi.dk) til at kigge på satellitbillederne. Billedsekvenserne for "Nordeuropa" sammenholdt med sekvenserne for "Danmark" giver en temmelig god fornemmelse for den lokale "vejrudsigt" med hensyn til sol/skydække og måske regn. For de næste 3-4 timer i det mindste. Nogle gange kan man med ret stor sikkerhed "se" at om en time eller så vil solen begynde at skinne over den nu overskyede Amager strand. Eller omvendt, at nuværende solskin ikke holder, eller hvor længe, osv.

mvh

  • 1
  • 0

Ja der er store mikroklimatiske forskelle også i byerne. TV2-Vejret besøgte i foråret 2014 DMI vejrstationen på Frederiksberg. Se videoen herunder.

http://vejr.tv2.dk/2015-03-10-for-et-aar-s...

Det fremgår at der tæt ved vejrstationen er et buskads, der gør at vejrstationen for bestemte vindretninger kommer til at opleve en form for svækkelse af vinden, hvilket giver mindre omrøring af de nederste luftlag og dermed også en lille indflydelse på temperaturen. Fjernede man buskene ville den effekt forsvinde og mikroklimaet ville ændre sig en smule, på sommerdage med bestemte vindretninger til det lidt koldere. En vejrstation placeret midt ude på Kløvermarken vil ikke have samme problem, men til gengæld vil den sikkert blive ramt af en fodbold i ny og næ:-) En af de vigtigste ved en vejrstation er dog at (forsøge) bevare homogenitet i omgivelser, så data kan sammenlignes bagud i tid, ellers hvis landskabet ændres, forsøge at korrige for dette. Man skal også gøre sig klart hvad der måles, er det en lokal måling? Eller en repræsentativ måling for området? Til tider kan dele af Hellerup jo få havgus om foråret, mens andre dele af bydelen slikker sig i solskin.

  • 0
  • 0

En af de vigtigste ved en vejrstation er dog at (forsøge) bevare homogenitet i omgivelser, så data kan sammenlignes bagud i tid, ellers hvis landskabet ændres, forsøge at korrige for dette.


Men hvordan var det nu med målestationen (luftforurening)på H C Andersens Boulevard?
Al den polemik om placering og ændring af omgivelser.
Nogen i kommunen nægtede at efterkomme et ønske om korrigeret placering som følge af ændrede (meget) lokale forhold.

  • 0
  • 0

Ja, hvad er egentlig formålet med inddelingen i kommuner?
Nogen opdaterede Danmarkskort m. temperatur, nedbør mm. ville til gengæld være interessante.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten