Hvor skal strømmen komme fra på en tåget og vindstille vinterdag?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hvor skal strømmen komme fra på en tåget og vindstille vinterdag?

Det går rask derudad med at etablere sol- og vindkraft i Europa, mens termisk elproduktionen på kul-, gas- og atomkraftværker gradvist forsvinder.

I Danmark kom 56 pct. af den dansk-producerede el i 2015 fra grønne energikilder – og for vores store nabo mod syd, Tyskland, ligger andelen omkring 30 pct.

Grundlæggende er det et resultat af et politisk ønske om at mindske CO2-udledningen. Men i takt med at en større og større andel af elforsyningen kommer fra vedvarende energikilder, og at de termiske værker lukker – og lukker hurtigere end forudsat – bliver det mere og mere aktuelt at se på, hvor strømmen skal komme fra i vindstille og overskyet vejr.

På grund af lave engros-elpriser lukker eller ombygges de kulfyrede værker til afgiftsfri biomasse, mens elkapaciteten på mange små naturgasfyrede (decentrale) kraftvarmeværker forventes lukket efter 2018, hvor de mister et særligt elproduktionstilskud. Note: Dong Energy ombygger Asnæsværkets kulfyrede blok til et 25 MW flisfyret kraftvarmeværk. Fynsværkets planer om en biomassekonvertering af sin kulfyrede blok er lagt på is. Det kulfyrede Nordjyllandsværk har p.t. ingen planer om en ombygning, og det samme gælder Esbjergværket. Illustration: MI Grafik

I vindkraftens barndom diskuterede man ivrigt dette spørgsmål, men debatten blev ofte skudt til hjørne ud fra et argument om, at hvis man bygger kabler nok, så vil man i sidste ende altid kunne få strøm fra et andet sted i Europa, hvor det blæser mere.

Den strategi bekender vi os også til her i Danmark, hvor vi siden 2013 ikke har haft egen termisk kapacitet nok til at levere den nødvendige effekt på en ekstremt kold og stille vinterdag.

Energinet.dk – som har ansvaret for elforsyningssikkerheden i Danmark – forudser i sin seneste analyse, at vi i 2025 blot vil have cirka 4.400 MW termisk kapacitet tilbage til at dække effektforbruget i en såkaldt 10-årsvinter, der vil kræve 6.907 MW effekt – et behov, som flere store datacentre har medvirket til at øge.

Resten af eleffekten satser vi altså i høj grad på, at vores nabolande vil forsyne os med via kablerne til Norge, Sverige og Tyskland – men problemet er, at det er en filosofi, som et stigende antal europæiske lande også opererer med.

Ifølge en 2015-rapport fra Entsoe, som er et samarbejdsorgan for de ansvarlige for elforsyningen i de europæiske lande, drejer det sig om lande som Tyskland, Frankrig, Belgien, Italien, Finland og Polen med flere, der alle i 2025 vil være afhængige af at kunne trække på reservekapacitet fra udlandet.

Ifølge samme rapport vil effektbehovet i de omfattede 37 europæiske lande vokse med 13 pct. frem mod 2025, samtidig med at den styrbare kapacitet blot vokser med 2 procent.

Trods dette konkluderer Entsoe, at dette importbehov ikke er et overordnet problem, så længe alle planlagte grænseoverskridende kabelprojekter bliver færdiggjort til tiden.

Hård kritik af dansk strategi

Paul-Frederik Bach er konsulent og tidligere underdirektør for Energinet.dk’s jyske forgænger; Eltra. Han følger nøje udviklingen på det europæiske elmarked og har nærstuderet den føromtalte rapport. Han er yderst kritisk over for den danske strategi:

»Jeg mener grundlæggende, at vi gambler med danskernes elforsyningssikkerhed ved at gøre os så afhængige af udlandet og af kabelprojekter, hvis tidsplaner er tvivlsomme,« siger han og tilføjer, at det er op til politikerne at afgøre, om vi skal gamble.

Paul-Frederik Bach påpeger, at en række forudsætninger for den danske politik på området er ændret. Hvor alle elprisprognoser tidligere viste stigende priser på fremtidens engrosmarkeder, er priserne i stedet raslet ned på et niveau, hvor der ikke længere er økonomi i termisk produktion. Derfor lukker værkerne eller bygger om i et hurtigere tempo end forventet.

Det er en observation, der underbygges af, at Energinet.dk de seneste fire-fem år årligt har nedjusteret sine forventninger til kraftværks­kapaciteten i Danmark.

Ifølge Paul-Frederik Bach bliver vindmøllerne samtidig større, og de smartgrid-initiativer, der skulle gøre forbruget mere fleksibelt, er ikke slået igennem:

»Konsekvensen er, at Danmark er blevet mere afhængig af udenlandske ressourcer og kabelforbindelser. Allerede i dag ser vi mange flaskehalse i svenske og tyske net, der begrænser eksporten til disse to lande på de tidspunkter, hvor Danmark har mest brug for at eksportere,« siger han.

Frygten for stabile højtryk

Også blandt tyske interessenter er der bekymring for forsyningssikker­heden. Blandt andet hos Erland Christensen, der er direktør for et internationalt kompetencecenter for 484 el- og varmeproducenter, hovedsageligt i Europa.

»Jeg hører fra mange af vores medlemmer i Tyskland, at de må lukke deres termiske værker, fordi der ikke er økonomi i driften af kul- og gasfyrede kraftvarmeværker med de lave elpriser og stærkt faldende benyttelsestider,« siger han.

Han henviser til tal fra Bun­des­netz­agentur, hvortil 69 tyske kraftværker pr. 16 november 2016 havde anmeldt, at de gerne vil lukke. Hertil kommer en række kraftværksejere, som overvejer lukning af flere anlæg.

Samtidig har Tyskland planer om at fordoble vindkraftkapaciteten på land fra 33.800 MW i dag til 63.800 MW i 2025. Offshore planlægger forbundsregeringen at udbygge med 15.000 MW frem mod 2030 ud over den eksisterende kapacitet på 3.200 MW havvind.

»Vi har svært ved at se, hvilke teknologier der skal tage over og producere grundlasten på en tåget og vindstille dag om 10-15 år. Vi satser på sol og vind, men glemmer, at vi om vinteren kan have stabile højtryk, der dækker væsentlige dele af Europa, således at elproduktionen fra sol og vind i op til flere uger ad gangen er meget begrænset,« siger han.

Ifølge organisationens analyser kan elproduktion fra vindkraften – baseret på tal fra 2015 – i de otte mest betydende europæiske vindlande tilsammen blot sikre 3.800 MW effekt ud af en samlet installeret VE-effekt på 100.000 MW, fordi vinden blæser på de samme tidspunkter i de otte lande. Til sammenligning er effektbehovet i eksempelvis Tyskland alene på 85.000 MW.

Også professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen kalder udviklingen bekymrende.

Vi er kommet bagefter

Han mener, at det efterhånden står klart, at produktionen af strøm på basis af vedvarende energi vil ske på samme tid i en lang række lande, og at vi derfor kommer til at mangle termiske kraftværker i Europa, der kan levere strøm, når det ikke blæser:

»Vi er kommet bagefter med at tilpasse vores energisystem til en maksimal udnyttelse af de fluktuerende vedvarende energikilder. Det vil kræve fleksible kraftværker på for eksempel naturgas, der er klar til at tage over, men som totalt set ikke kommer til at køre ret mange timer,« siger han.

For at få økonomi i sådan nogle værker mener Brian Vad Mathiesen, at man enten må skabe et marked, hvor reservekapacitet fra sådanne værker præmieres eller udbydes. Eller – hvis det er billigere – overlade denne funktion til et statsligt selskab.

»At ombygge de kulfyrede danske kraftværker til afgiftsfritagede biomassevarmeværker med meget lille elkapacitet er ikke befordrende for denne udvikling. I stedet bremser man udnyttelse af vindkraften i fjernvarmen, samtidig med at værkerne føder en pæn mængde såkaldt varmebunden strøm ind på markedet – uanset om det blæser eller ej,« siger han.

Brian Vad Mathiesens kritik gælder ikke energiselskaberne, men energipolitikerne, som i 2012 gjorde denne model fordelagtig for fjernvarmeselskaber og kraftværker.

»En ny energiaftale bør sikre gunstige vilkår for fremtidens fleksible kraftværker,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Sol og Vind folket her på ing.dk har mange gange "dokumenteret" at dette er et ikke-eksisterende problem.
Så der er ingen grund til alt denne bekymring.
Vi skal bare have Sol og Vind nok.

NOT

  • 27
  • 27

Alle politikere og andre der beskæftiger sig med energipolitik burde have et grundigt kursus i hvad kWh og kW er for nogle størrelser, og hvor de har betydning.
Har du ikke nok kW i motoren kommer du ikke over bakken uanset hvor mange kWh du har i tanken.
Eller, kW er hvad du har brug for her og nu, kWh er hvad du har brugt over en vis tid.
Som demonstration kan man lade deres bolig klare sig med solceller, som har den nødvendige årlige produktion. Jeg tror de indser problemet i løbet af blot et enkelt døgn.

  • 35
  • 4

de tilbageværende kraftværker er finansieret mange år fremover.


Hvad hulen hjælper det hvis de tilbageværende kraftværker overhoved ikke kan producere den elektricitet der er brug for.
Hvis forbruget er væsentlig større end produktions kapaciteten, så må essentielle ting som varme også lukke.
Så må folk bare fryse ihjel fordi der ikke er strøm nok til at drive deres varmepumper.
Hvordan løser høje elpriser det problem?

Måske du skulle læse lidt op på hvad begrebet "forsyningssikkerhed" egenligt betyder.

  • 21
  • 5

Hvor store og hvor mange nødstrøms generatorer har diverse forsyningsselskaber ?
GE laver nogle 35MW mobile anlæg.Hvor mange af dem er der behov for som backup anlæg?

  • 4
  • 3

Hvis udgangspunktet er at forsyningen til hver en tid skal matche behovet så handler det altså om dels at kende det maksimale effekt behov (kW) dels varigheden af tågede, kolde, vindstille dage og nætter og deres fordeling i de relevante forsyningsområder for derfra at kunne dimensionere de nødvendige lager og backupsystemer.

I stedet for at vride hænder over at der ikke er naturligt og konstant match mellem udbud og behov må det være muligt at skaffe de nødvendige statistiske data som kan belyse problemets omfang.

En mulig løsning er allerede antydet i artiklen - men hvad er økonomisk optimalt og hvad vil det koste? Er det ellers noget der kan forhindre at vi kommer i gang?

  • 12
  • 6

Her i det tempererede vestenvindsbælte fylder en front 3/4 af Norges længde - og den passerer på 12 - 24 timer. Samtidig peeker vores forbrug om morgenen, ligger højt om dagen og har igen en top ved aftenstid. Højtryk kan ligge næsten stille i op til en uge, hvor det fylder op til 2000 km i diameter.
Det siger noget om, at vi skal have kabler til vores naboer i øst og vest. Syd-nord forbindelserne skal kunne flytte betragtelige mængder af el 1000 km. Varmeværkerne skal have en lagerkapacitet til nogle døgn - ikke som nu, hvor de ofte kun har til 6 max-lasttimer.
Og så skal vi for resten nedsætte vores forbrug de næste 15 år.
Vi har nok brug for at inddrage meteorologer mere i fremtidens sol- og vindsamfund.

  • 18
  • 3

I gamle dage når flokken af dyr/fisk viste sig, arbejdede man 24/7 indtil årets/måneders forbrug var hjemme.
Måske det igen blive sådan, at der arbejdes uafbrudt i perioder med strøm, og holdes fri når det er vindstille og mørkt/skyet...

Eller hvad?

Sygehuse, kølecentraler, vejbelysning osv. ?! ....

Mon ikke svaret ganske ofte vil være energilagring, decentralt?

  • 12
  • 4

Kunne man tænke sig at bruge den overskyende el til at fremstille brint og ilt ud fra vand for dernæst at benytte denne i tider med lav energi fra sol og vind? Det bliver nogle massive tanke der skal til og de skal nok ikke lige placeres nær bymæssig bebyggelse. Men muligheden er der.

Nogle der har forslag til bedre og mere effektive energilagre?

  • 12
  • 3

Danmark har en del andre EU. lande kontakt. som der følger ± strømmen. Så det er bare om at benytte de andre lande ud for vind og vejr forhold. Som vinden blæser, det kræver selvfølgeligt nogle sikre kabelholdere, hertil og derfra som Siemens Vind Power nu er i besiddelse af.
Forsat god dag til alle

Du mener nok fortsat og ikke forsat?
Problemet består i, at vi i højtryksvejr om vinteren kan have vinstille vejr og ingen sol i store dele af Europa. Derved kan vi ikke forvente altid at kunne skaffe strøm fra udlandet. Sådan et vejr kan vare ved i lang tid, så man ikke blot lige kan udskyde starten af tøjvasken, opvasken, varmepumpen, fryseren o.s.v. til næste morgen. Hvor skal vi så få strømmen fra? Det er det som er problemet.

  • 15
  • 0

Gas er er kun halvt så ondt som kul og kan sagtens håndteres lokalt.
Der er lager til tre måneder og teknologien ses her

https://phys.org/news/2012-09-technology-e...

Ved passende fornøden interesse og erkendtlighed til mig kan der laves en bedre motor.
Problemet er selvfølgelig at fjernvarme i så fald er direkte skadeligt.

  • 13
  • 0

Alle politikere og andre der beskæftiger sig med energipolitik burde have et grundigt kursus i hvad kWh og kW er for nogle størrelser, og hvor de har betydning...

Svend dog.. for det først anvender du "burde" om mennesker der har (½-1)akademiske uddannelser (= de kan læse og skrive ;)

Dernæst fatter de 177-178 på Borgen ej heller it-området samt samfundskonsekvenserne i den forbindelse, selv om de konfronteres med it-fiasko/-fejl/-læk fakta herude hos os i virkeligheden, der beskrives i medierne hver eneste dag.

Dernæst ... vælg selv

Du kan heller ikke tvinge en hest til at drikke, selv om du trækker den til truget. Mht. æsler er det endnu mere bøvlet.

Æslerne på Borgen ser vennetjenester, ser et givtigt levebrød, de mangler faktisk evnen til andet, det er ren dumhed eller simpelthen faktaresistens; evt. en for videnskaben ukendt genfejl..

Smålig købmandslogik og en bondsk snusfornuft har okkuperet samfundstænkningen - "noget-for-noget" krejlermentaliteten.

..kort fortalt noget, som ingen kursus/uddannelse kan rette op på.

  • 13
  • 1

Nogle der har forslag til bedre og mere effektive energilagre?

Det er vist ikke energilagringen der er problemet.
Nok mere prisen for "at have noget stående klar" når det gælder.
Om det er brint, olie eller hydro så er det dyrt at have noget stående som kun skal lave noget nogle få timer/dage om året.

Jo kortere tid dette skal benyttes, jo dyrere bliver det.

Men en anden og ligeså reel udfordring:
Kollektiv forsyning bliver dyrere hvert år.
Individuel forsyning, inkl back-up bliver billigere hvert år.

På et tidspunkt bliver forskellen så grotesk at folk trækker stikket og går i Ø-drift, herfra vil det kun accelerere.

Tilbage vil stå de som ikke kan selv, både erhverv og privat, det bliver ikke kønt!

  • 17
  • 3

I stedet for at vride hænder over at der ikke er naturligt og konstant match mellem udbud og behov må det være muligt at skaffe de nødvendige statistiske data som kan belyse problemets omfang.


Jada. Du kan få værdier på timebasis for alt muligt vedrørende produktion, forbrug og udveksling her. Det er blot at sætte kryds ved de oplysninger, du gerne vil have og vælge en periode:
http://energinet.dk/DA/El/Engrosmarked/Udt...

Bemærk, at der er fejl i opgørelsen ved skift mellem sommertid og normaltid. Så du skal lige slette en linie uden data ved skiftet til sommertid og dele en anden linie op i to, da man har summeret data for 2 på hinanden følgende timer ved skiftet til vintertid.

Hvis du blot vil matche eksisterende dansk forbrug til forventet dansk produktion, er det naturligvis nemt. Det bliver noget sværere, hvis du vil medtage effekter af forbrugsflytning i tid, udveksling med nabolande, lagring af overskudsel som varme osv, da man så skal gætte på, hvordan markedet vil reagere.

  • 6
  • 0

Men en anden og ligeså reel udfordring:
Kollektiv forsyning bliver dyrere hvert år.
Individuel forsyning, inkl back-up bliver billigere hvert år.

Nej det er ekstrem dyrt! En husstand med 4 beboer bruger 5000 kwh/år hvis man ser bort fra PSO-betalingen så koster strømmen noget med 1250 kr årligt, til produktion af strømmen og net-distribution. Det vil man aldrig nogensinde kunne producerer strømmen til i en bolig fra boligens eget energianlæg. Og da slet ikke hvis boligens 'energisystem' skulle leverer hele det årlige forbrug i ø-drift. Det vil aldrig ske.

  • 9
  • 3

[Energilagring er fint, set over et døgns tid. Det dur bare ikke over f.eks. 14 dage med vindstille vejr og tåge i det meste af Europa.]

Er det et fænomen der forekommer?


Jeg prøvede for et par uger siden at lege lidt med 1½ års timeværdier for dansk vindproduktion. Det største sammenhængende produktionshul, som jeg fandt, var en periode på knap 130 timer, hvor havmøllerne producerede mindre end 25% af deres middelproduktion. (Jeg legede med et scenarie med 300% overkapacitet på havmøller, så 25% af middelproduktionen ville kunne dække middelforbruget.)

I løbet af disse 130 timer svarede den summerede forskel mellem faktisk produktion og normal middelproduktion til cirka 83 timers middelproduktion.

Jeg skal ikke kunne sige, hvor meget det blæste i vores nabolande i de 130 timer. Jeg har heller ikke kigget på vores solcellestrøm i perioden. Men det drejer sig om nogle dage i november, så solcellerne har nok ikke bidraget voldsomt.

  • 17
  • 0

Om en længere periode, med vejrforhold der reducerer eller stopper el- produktion, er realistisk, samt en vurdering af udstrækningen af området der rammes af lav eller ingn produktion, savner jeg metrologernes rapportering af.
Samfundsmæssige konsekvenser af el-mangel i en samfund som vores, vil afhængig af varighed, være fra ubehagelige til kaotiske.
Kan vi regne med vandforsyning? Oversvømmesler, Varme, radio, tv, internet?
I modsætning til samfund der ikke er vant til at have sikker el-forsyning, får vi problemer som vi ikke er vant til, eller forberedte på at håndtere.
Under isvinteren, jeg tror det var i 1986, havde vi en situation hvor daværende NESA i bedste sendetid på tv, opfordrede til at spare på el- forbrug efterfølgende eftermiddag/aften for at undgå Brown-out. El- mangel har også været et emne for 30 år siden.
Politikerne må forholdes fakta og vi må forlange, at de aktivt tager stilling til hvad der er acceptabelt risiko.

  • 10
  • 0

Sol og Vind folket her på ing.dk har mange gange "dokumenteret" at dette er et ikke-eksisterende problem.
Så der er ingen grund til alt denne bekymring.
Vi skal bare have Sol og Vind nok.

NOT


Måske skulle du læse hvad "sol g vind folket" har sagt her på siden i flere år...

Dette er jo ikke en ny problemstilling, det er ikke noget nyt. Det er flere år siden Energinet.dk har meldt situationen ud og flere år siden at EU har forbudt dem at løse problemet ved at købe strategiske reserver...

INGEN har nogen sinde påstået at sol og vind kan stå alene. Der er brug for termiske kraftværker, vandkraft, affaldsforbrænding, atomkraft og evt. batterilager hvis det en dag bliver rentabelt... Udlandsforbindelser sikre at man ikke hver i sær har behov for den fulde reservekapacitet, men kan hjælpe hinanden... Intet nyt i det og intet nyt i denne artikel...

Heller ikke noget nyt i at der findes folk der ikke tror at det nuværende system vil holde, men læg mærke til at Entsoe ikke er bekymret, når bare de nuværende udbygningsplaner gennemføres til tiden...

  • 18
  • 7

Når de professionelle begynder at tale om at det bliver et problem, mon så ikke det er på tide at tænke sig lidt mere om.

Det er så ikke det samme som at sige at der er et uløseligt problem.

Både starten og slutningen på et stort, stabilt højtryksområde kan ellerede idag forudsiges 14 dage i forvejen, i 2025 kan det kun blive bedre.

Så der vil være rigelig tid til at el-priserne kan justere sig, så fossile kraftværker kan gøres klar til drift, vandkraftværker i dagevis kan pumpe vand op, kontrakter på internationale salg kan indgås.

I højtryksområder er der typisk skyfrit, så selv om vinteren vil solceller producere en vis mængde el.

Så Energinet.dk fisker nok efter penge til at lave flere internationale søkabler, og så længe projekterne kommer i passende udbud, så virker det fornuftigt nok. Jeg mener man som det næste skal udlicitere en forbindelse fra Kriegers Flak via Bornholm til Polen. Man kunne så også modernisere forbindelsen fra Bornholm til Sverige. Med Viking Link vil landet så være forbundet fra Polen i øst til England i vest.

Danmark har alle dage været heldig at have søveje til sine naboer, det kan der også i fremtiden drages fordel af. Tyskerne har det meget værre, de kan ikke blive enige om hvor deres landkabler skal føres.

  • 13
  • 7

Når de professionelle begynder at tale om at det bliver et problem, mon så ikke det er på tide at tænke sig lidt mere om.

En anden vigtig opgave har EU. Det kan ikke nytte noget at nationale elforsyningsselskaber modsætter sig en udbygning af den internationale transmissionskapacitet, i et forsøg på at holde fremmed konkurrence ude.

Et tragisk eksempel på det er Spanien, hvor folk pt. fryser ihjel på grund af vanvittige prisstigninger på el og en absurd prisstruktur (inkl. afgift for at opsætte solpaneler på egen bolig - i Spanien med 3000 årlige fuldlasttimer).

Så EU må ind på banen og bidrage til en nedbrydning af de kunstigt vedligeholdte nationale transmissionsbarrierer.

Ideelt set burde man i EU kunne købe sin el fra en udenlandsk leverandør.

  • 13
  • 0

Jeg forstår ikke en diskussion om forsyningssikkerhed baseret på landegrænser som er tilfældige og et fastlagt af krige de sidste cirka 200 år (+ tabet af Sydsverige tidligere).

Hvad er det for en naturlov som kræver selvforsyning i disse enkelte lande ? Hvorfor har Danmark endog opretholdt dette mellem øst og vest ? Det der Sorebæltskabel kan dårligt nok drive eltogene mod øst.

Næ, diskussionen burde handle om de lande som ikke kan og vil bidrage til den nødvendige transmissions-infrastruktur. Hor megen effekt er det ligesom kan passere Elben ? Og hvor svag er det lige Krigers Flak forbindelsen til Tyskland bliver ?

Så, fordi der mangler politisk handlekraft, skal vi suboptimere og lave selvforsynende lande med mærkelige grænser fra en svunden tid ?
Bortset fra motorvejene i Danmarrk, så hænger de fleste trods alt sammen ? (Jo, jeg kender E6-problemet i Sverige, men ....).

  • 10
  • 8

Ifølge denne artikel saa saettes der 3 store batteri lagre i drift i denne uge i Californien.
Bygget paa 6 maaneder

http://www.newequipment.com/plant-operatio...

Tesla har en droem om at i 2020 har de batterilagre til 15 GWh


Batterilagre af den størrelse hjælper som en skrædder i helvede. Det samtidige forbrug i Europa skal regnes i flere hundrede gigawatt. Prisen på 1kWh batteri ligger lige over $200. Hvis du regner på det, så skal et land bruge noget i retning af 1-2 gange bruttonationalproduktet for at købe et batteri, der kan dække 3 ugers forbrug. Priserne rasler dog ned. Man regner med at prisen på batterier halveres hvert ti-år, men prisen på litium-ion batterier er faldet til en fjerdedel det sidste tiår.

Problemet med batterilagre er primært, at man kommer til at binde en enorm mængde kapital, som ikke bruges ret meget. Hvis batterierne hele tiden bruges, så hænger økonomien meget bedre sammen. Prisen på batterilagre er ved at være der nede, hvor de kan bruges i stedet for spidsbelastningsværker.

  • 9
  • 1

Nej det er ekstrem dyrt! En husstand med 4 beboer bruger 5000 kwh/år hvis man ser bort fra PSO-betalingen så koster strømmen noget med 1250 kr årligt, til produktion af strømmen og net-distribution. Det vil man aldrig nogensinde kunne producerer strømmen til i en bolig fra boligens eget energianlæg. Og da slet ikke hvis boligens 'energisystem' skulle leverer hele det årlige forbrug i ø-drift. Det vil aldrig ske.


Din beregning mangler fuldstændig betaling for brug af nettet. Hvis du fjerner PSO-afgift og El-afgift, så er der stadig net-tariff og et fast grundbeløb. Jeg har ikke hørt om folk i Danmark, der skulle overveje at koble sig af nettet, men f.eks. i Australien er det en reel trussel mod nettet. Jeg tror, at der vil være masser af husstande i den uudviklede del af verden, der aldrig vil få en stikledning til elnettet, fordi det vil være billigere med egenproduktion og batterier.

  • 9
  • 1

Re: Verden er meget lille

Ideelt set burde man i EU kunne købe sin el fra en udenlandsk leverandør.  

Hvad vil det ændre? Hvis nettet ikke er bygget til at klare effektoverførslen eller at dem der sidder og driver nettet, ikke gør det muligt at overføre effekten, hvad hjælper det så at en privatperson eller en virksomhed har skrevet kontrakt med at få leveret el fra Sydspanien?

Jeg skriver jo netop først hvorfor der er brug for at nedbryde de internationale transmissionsbarrierer, og at privatpersoners mulighed for at købe el fra udlandet dermed er et eksempel på betydningen af den forbedrede effektoverførsel.

Så jeg taler om en følgevirkning, ikke om en årsag.

  • 4
  • 0

Hvis du regner på det, så skal et land bruge noget i retning af 1-2 gange bruttonationalproduktet for at købe et batteri, der kan dække 3 ugers forbrug.

Men er du at der er behov for tre ugers forbrug? Hvad er sandsynligheden for at der hverken er sol eller vind til rådighed i så lang en periode?

Forresten - her er noget om tyske planer:

German power grids publish long-term expansion plans

FRANKFURT Jan 31 (Reuters) - German power transmission system operators (TSOs) on Tuesday published draft plans for development needs up to 2030/35 for north-south electricity lines linking the industrial north with northern wind power farms.

Se more in newsletter from Danish Wind Industry Association

  • 4
  • 3

Men er du at der er behov for tre ugers forbrug?


Jeg mener, det er i en realistisk størrelsesorden. Det præcise behov er meget vanskeligt at fastslå, for det afhænger af, hvor mange lande man kan få til at arbejde sammen. F.eks. Norge. En oplagt mulighed ville være at sætte en masse vindmøller op i det nordlige Norge, for det sker ofte, at de har vind, når vi ikke har det. Det betyder bare, at Norge skal have overplastret Nordnorge med vindmøller og HVDC forbindelser ned gennem Norge til Centraleuropa. Jeg tror, nordmændene vil betakke sig, for de kan jo sagtens klare sig med deres vandkraft.

En af grundene til at Tyskland mangler forbindelser til at får strømmen fra Nordtyskland til resten af Tyskland, er, at tyskerne ikke vil have flere højspændingsforbindelser. De begynder også at gøre vrøvl over at sætte flere vindmøller op.

Vi lever i en verden, hvor folk hverken vil have fossil energi, a-kraft, vindmøller eller stærkstrømsforbindelser, men de vil gerne have billige strøm i kontakten. Det er ikke rigtigt gået op for befolkningen, at der skal sluges et par kameler, hvis vi skal have en CO2-neutral energiforsyning.

Hvad er sandsynligheden for at der hverken er sol eller vind til rådighed i så lang en periode?


Jeg har ikke adgang til data, der kan vise det. Hvis beregningen skal give mening, skal den fortages for et større område end Danmark, f.eks. hele Europa. Selv hele Europa er ikke nok, da det kunne være interessant med solenergi fra Nordafrika. Vil EU gøre sig afhængig af regimer i Nordafrika eller det tidligere Sovjetunionen?

Når jeg skrev det tidligere indlæg, var det fordi det klart fremgår af kommentarerne, at der er læsere af disse kommentarer, der ikke har en ide om, hvad der skal til for at blive CO2-neutrale. Det var ikke for at give indtryk af, at jeg har en energiplan for Europa.

  • 17
  • 2

Eller hvad det nu hedder..

Hvor meget kapacitet har Norge til at gemme energi ved at pumpe vand opad? Eller nøjes de med at lukke for turbinerne når der er overskud af el på markedet?

Men igen, det kræver at der er kabelkapacitet nok til at sende al vores overskudsstrøm til Norge, når det blæser kraftigt.

  • 5
  • 1

Hvis du regner på det, så skal et land bruge noget i retning af 1-2 gange bruttonationalproduktet for at købe et batteri, der kan dække 3 ugers forbrug.


Det er cirka 500 timer. I en anden tråd kan du finde en, der har foretaget simulationen og fundet ud af, at vi skal bruge lager til 1000 timers forbrug for at dække hullerne i et isoleret vindmøllebaseret system, hvor der ikke er overkapacitet af vindmøller.

Jeg har flere gange påvist, at den løsning er alt for dyr i forhold til at etablere overproduktionskapacitet i kombination med et meget mindre batterilager.

Hvis man etablerer 300% overproduktionskapacitet (altså så man i gennemsnit producerer 4x gennemsnitsforbruget), kan man nøjes med batterilager til cirka 100 timer. De 300% lyder dyrt, og det kan lyde sindssygt at smide 75% af elproduktionen væk, men det svarer cirka til prisen for 75 timers lager. Vi sparer dermed rigtig mange penge ved ikke at etablere de ekstra 900 timers lager, som vi ellers skulle have haft. Også i forhold til dit gæt på 500 timers lager er der en kæmpebesparelse.

Disclaimers:

  • Jeg argumenter ikke for, at vi skal gøre ovenstående. Det ville være vanvittigt, da man anlægger en osteklokkebetragtning, hvor man overhovedet ikke tager hensyn til samspillet med andre lande og andre energikilder eller elforbrugerne. Jeg har alene lavet beregningen for at vise, at overproduktionskapacitet kan være billigere end batterilagring.

  • Balancen vil naturligvis forrykkes, hvis prisforholdet mellem 1 MW produktionskapacitet og 1 MWh batterilager forrykkes. I beregningen, som jeg henviser til ovenfor, er forholdet cirka 1:25, hvilket nok er i batterilagringens favør.

  • Jeg har regnet med konstant elproduktion fra vindmøller + lager. Jeg har ikke endnu regnet på en løsning, hvor elproduktion fra vindmøller + lager skal følge forbruget, men jeg tror ikke, at resultatet bliver væsentligt anderledes.

  • Jeg har regnet med, at vi ikke flytter forbrug i tiden, ikke udveksler el med andre lande, ikke indregner bidrag fra anden vedvarende og ikke-kontrollerbar elproduktion, ikke indregner forskydning i tid af vedvarende, kontrollerbar elproduktion og ikke regner med, at de 300% overskydende middelelproduktion faktisk har en værdi, hvis den f.eks. bruges til omlægning af varmeproduktion fra andre energikilder. Alle disse ikke indregnede faktorer vil reducere behovet for lager.

  • 6
  • 1

Eller hvad det nu hedder..


Det hedder "Pumped Storage".
Norge har anlæg af denne type, men ikke med den store kapacitet.
Der er nævnt 80% udnyttelsesgrad, det er nok i overkanten.
I Tyskland har nogle en fin forretning ved at pumpe vandet op i magasinet når el-prisen er lav og levere strøm når prisen er høj.
Vi mangel højde, men man kunne tænke sig at man i stedet løfter en stor mængde sand op, og omdanne den potentielle energi til at drive en generator.

Fremtiden skal nok vise sig at være kul?

  • 1
  • 10

Vi satser på sol og vind, men glemmer, at vi om vinteren kan have stabile højtryk, der dækker væsentlige dele af Europa

Ja, denne problematik, som enhver børnehave kunne brainstorme sig til, har været nævnt mange gange af adskillige debatører her på ing.dk. Problemet er dog altid blevet fejet af bordet af øko-utopisterne.

Det er jo derfor den eneste fornuftige grundlæggende tanke er at have en vis grundlæggende forsyning, som vi selv kan kontrollere og styre, fremfor at overlade vores forsyningssikkerhed til faktorer som "hvornår og hvor længe mon vinden blæser".

  • 4
  • 8

Vi kan sagtens snakke op og ned af stolper her, men som det fremgår af en næsten samtidig artikel "Energinet.dk: Vi får problemer omkring 2025" så er der tænkt på løsninger fra Energinet.dk side. Begrænsninger er, se artiklen:
" Sidste år signalerede EU, at man ikke ville give tilladelse til et såkaldt strategisk udbud"

  • 2
  • 0

Jeg mener en del af løsningen kan være en mere intelligent fjernstyring af forbruget. Forbrugeren kunne overgive styringen af energitunge apparater i både hjem og virksomhed - vask, varmt vand, køl, aircon, opladning af el-bil - til distributionsselskabet. Selskabet skulle garantere at de forskellige enheder ville blive tændt indenfor en periode, når det ellers passede med el-udbudet. Til gengæld ville strømmen til disse apparater være billigere.
Kombineret med gasturbiner og diesellokomotiver til at tage den sjældne spidsbelastning.

  • 1
  • 2

Søren Holst Kjærgaard underholder fra tid til anden med sine regneark og konkluderede at Tyskland, der har en meget væsentligt ringere situation end os skulle have et lager til 25 dage såfremt, der kun var vind og sol til rådighed og med den forudsætning at der ikke foretages noget som helst for at sikre over provision eller større kapacitetsfaktorer for sol og vind end gennemsnittet af tyske vindmøller og solceller klarer i dag.

Hvis vi flytter energiforbrug til elektricitet - og hvorfor skulle vi dog ikke gøre det - så stiger mulighederne for at forskyde forbruget.

Hvis vi fortsætter med at udvikle og etablere andre VE energikilder som osmotisk kraft, biogas etc. og iøvrigt også lige bevarer hovedet lidt koldt og ikke ligefrem nedlægger fornuftig VE produktion, der allerede fungerer, så er der altså ingen grund til at antage at problemet på noget tidspunkt materialiserer sig.

Specielt ikke set i lyset af stigende økonomisk rationale i Synfuels.

  • 4
  • 0

Leif

Hvor meget kapacitet har Norge til at gemme energi ved at pumpe vand opad?

Sidst vi kikkede på det, mener jeg vi nåede frem til 2-300 Mw. Problemet er, at det kræver magasiner på et et mellemniveau inden vandet løber ud i havet. Havvand må ikke pumpes op i ferskvandet

Eller nøjes de med at lukke for turbinerne når der er overskud af el på markedet?

Ja - de lukker ned for egenproduktionen, og bruger vindmøllestrømmen i deres net

  • 6
  • 0

Fagkundskaben siger at småregulering af privates forbrug slet ikke står mål med bøvl og omkostninger - og derfor arbejdes der angiveligt ikke videre ad den vej.


...hvilket jeg egentlig ikke er enig i, fordi fagkundskaben tilsyneladende overser, at væsentligt mere avanceret teknologi på andre områder er blevet nærmest gratis, simpelthen ved at blive tilstrækkeligt udbredt.

Når det er sagt, så skal vi være opmærksomme på, at så snart vi begynder at bruge ellagring af en eller anden art til at løse vores problemer med længerevarende produktionshuller (som du også er inde på i det, jeg ikke har citeret dig for), så vil ellageret alligevel få en størrelse, som sagtens kan sluge de små forbrugsudsving hen over et døgn. Så hvis det er scenariet, vil man nok ikke få meget ud af at flytte forbrug ude i husstandene, hvor forbruget typisk kun vil kunne flyttes inden for samme døgn.

  • 5
  • 0

Fagkundskaben siger at småregulering af privates forbrug slet ikke står mål med bøvl og omkostninger - og derfor arbejdes der angiveligt ikke videre ad den vej.


Ja men de har kigget på en verden uden elbiler. Der er ganske rigtigt ikke meget at hente i husholdninger uden elbil. De store elforbrugere, hvor man kunne tænke sig, at folk ville flytte deres forbrug, de er opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler. De fleste forbrugere ville nok have det helt fint med at opvaskemaskinen startede sig selv i løbet af natten. Det er værre med vaskemaskine og tumbler. Vasken skal hænges op, når den er vasket, eller den skal flyttes til tumbleren, og det kan man jo ikke, hvis man sover. Det arbejde kan ikke udskydes i lang tid, for så bliver vasken jordslået. Alternativt skal man bruge en kombineret vaskemaskine og tumbler, men så skal al vasken kunne tumbles.

Elbiler har et meget større forbrug, og det genere ikke nogen, at bilen bliver ladet op mellem kl 23 og kl 05 i stedet for mellem kl 17 og 23.

  • 2
  • 0

En regulering af forbruget, hvadenten den sker ved central styring eller gennem en prismekanisme, kan først og fremmest sikre bedre sammenhæng mellem produktion og forbrug på kort sigt. Men næppe løse udfordringen med vindstille vinterdage.
Det udfordring kan vel løses ved at bruge biomasse, vel at mærke i en fleksibel produktion med stør elvirkningsgrad og ikke som i den aktuelle esbjergombygning med en varmestyret produktion.

  • 1
  • 0

Løsningen er i Danmark!

Alle oliefyr/pillefyr/gasfyr/brændeovne/osv skal laves om til at være elnetkoblede (men ødrift kapable) mikrokraftvarmeanlæg/micro-CHP.

Hvis folk laver varme af brændstof/brændsel, skal de også lave elektricitet. Og til den tid må elektriciteteffektiviteten være højere?

Og klapjagten på brændeovne skal laves om til, at de skal kunne laves om til mikrokraftvarmeanlæg/micro-CHP - og partikelforurening skal sænkes efterhånden som teknologien og økonomien tillader det.

De boliger som ikke har mikrokraftvarmeanlæg skal have varmepumper, så de kan varme boligen via elektricitet.

Ohio State University. (2016, December 22). One step closer to reality: Devices that convert heat into electricity. ScienceDaily:
Citat: "...
"Basically, classical thermodynamics covers steam engines that use steam as a working fluid, or jet engines or car engines that use air as a working fluid. Thermoelectrics use electrons as the working fluid. And in this work, we're using quanta of magnetization, or 'magnons,' as a working fluid," Heremans said.
..."

Dec 9, 2013, New generator creates electricity directly from heat:
Citat: "...
A new type of thermionic generator that turns heat or light into electrical energy has been developed by researchers in Germany and the US. The new design overcomes the "space-charge problem" that has plagued previous attempts at developing practical devices. The device is about four times more efficient than previous generators and the new technology could find use in a range of applications including solar power and the harvesting of waste heat.
...
If used in coal-fired power stations, for example, thermionic converters would, in principle, be more efficient than steam turbines.
...
"Practical thermionic generators have reached efficiencies of about 10%. The theoretical predictions for our thermionic generators reach about 40%," says Mannhart. This figure also incorporates the energy needed to create the electric field.
..."

18. jan 2014, Dansk generator laver strøm af varmen i lastbilers udstødningsgas.
10 pct. længere på literen er foreløbig resultatet, når lastbiler udstyres med ny termoelektrisk generator

Jan. 18, 2011 Breakthrough in Converting Heat Waste to Electricity: Automotive, Chemical, Brick and Glass Industries Could Benefit from Discovery:
Citat: "...
The material exhibits a high thermoelectric figure of merit that is expected to enable 14 percent of heat waste to electricity, a scientific first.
..."

Oregon State University. (2011, June 12). Using waste heat from automobile exhaust. ScienceDaily:
Citat: "...
It effectively combines a vapor compression cycle with an "organic Rankine cycle," an existing energy conversion technology.
The new prototype completed at OSU succeeded in turning 80 percent of every kilowatt of waste heat into a kilowatt of cooling capability. Researchers say the conversion efficiency wouldn't be nearly as high if the goal is to produce electricity -- about 15-20 percent -- but it's still much better than the current approach, which is to waste the energy potential of all of the heat.
..."

Institute for Basic Science. (2015, April 2). A new breakthrough in thermoelectric materials. ScienceDaily:
Citat: "...
Scientists have developed a scalable production method for a state of the art alloy for the use in solid state thermoelectric devices. This new alloy is nearly twice as efficient as existing materials and may lead to a new host of applications. Uses include refrigeration, consumer electronics, transportation as well as novel devices which have not been produced yet do to the inefficiencies of existing materials.
...
In tests, the efficiency (zT) reached 2.01 at 320 K within the range of 1.86 ±0.15 at 320 K (46.85° C) for 30 samples, nearly doubling the industry standard. When the melt spun Bi0.5Sb1.5Te3 alloy is used in a Peltier cooler, the results are also significant. The new material was able achieve a temperature change of 81 K at 300 K (26.85° C).
..."

Northwestern University. (2014, April 17). Surprising material could play huge role in saving energy: Tin selenide is best at converting waste heat to electricity. ScienceDaily:
Citat: "...
The efficiency of waste heat conversion in thermoelectrics is reflected by its figure of merit, called ZT. Tin selenide exhibits a ZT of 2.6, the highest reported to date at around 650 degrees Celsius. The material's extremely low thermal conductivity boosts the ZT to this high level, while still retaining good electrical conductivity.
..."

Feb. 22, 2012, Recharge Your Cell Phone With a Touch? New Nanotechnology Converts Body Heat Into Power:
Citat: "...
A promising new technology called Power Felt, a thermoelectric device that converts body heat into an electrical current, soon could create enough juice to make another call simply by touching it.
..."

Georgia Institute of Technology. (2016, July 27). Molten storage and thermophotovoltaics [TPV] offer new solar power pathway. ScienceDaily:
Citat: "...
"The entire system could be quite efficient if we understand where the heat is flowing and design appropriately," Henry said. "We believe there is a pathway to make these TPV cells an order of magnitude cheaper than turbines for converting thermal energy to electricity."
..."

Springer. (2016, April 5). Back to basics with thermoelectric power: New study highlights the role of electron diffusivity when turning waste heat into electricity. ScienceDaily

Linköping Universitet. (2016, March 11). Supercondenser stores heat as electricity. ScienceDaily:
Citat: "...
They produced an electrolyte with 100 times greater ability to convert heat to electricity than the electrolytes normally used.
"We still don't know exactly why we're getting this effect. But the fact is that we can convert and store 2,500 times more energy than the best of today's supercondensers linked to thermoelectric generators," Professor Crispin says.
..."

American Institute of Physics (AIP) (2013, December 3). New thermoelectronic generator: Heat energy efficiently converted to electricity. ScienceDaily:
Citat: "...
"Practical thermionic generators have reached efficiencies of about 10 percent. The theoretical predictions for our thermoelectronic generators reach about 40 percent, although this is theory only," noted Mannhart.
.."

Monash University (2013, July 16). New thermocell could harvest 'waste heat' from power stations and even vehicle exhaust pipes. ScienceDaily:
Citat: "...
The new thermocell could be used to generate electricity from low grade steam in coal fired power stations at temperatures around 130°C. This would be implemented by having the steam pass over the outer surface of the hot electrode to keep it hot while the other electrode is air or water cooled.
..."

Engineering and Physical Sciences Research Council (EPSRC). (2014, July 30). All-in-one energy system offers greener power for off–grid homes, farms and businesses. ScienceDaily:
Citat: "...
An innovative ‘trigeneration’ system fuelled entirely by raw plant oils could have great potential for isolated homes and businesses operating outside grid systems.
...
The solution developed by the Newcastle-led consortium is a generator that runs constantly at high efficiency, coupled to the electrical storage system so that it can easily match sharp peaks in electrical demand when required. Waste heat is captured and stored via hot water tanks for heating and hot water needs. Cooling for refrigeration or air conditioning via an absorption chiller can also be run off the waste heat.
"Energy storage unlocks the key to the most efficient use of the trigeneration system," says Professor Roskilly.
..."

University of Houston. (2016, November 15). New thermoelectric material with high power factors: Material created using very high heat yielded record power output density. ScienceDaily:
Citat: "...
"For most thermoelectric materials, a power factor of 40 is good," Ren said. "Many have a power factor of 20 or 30."
The new material has a power factor of 106 at room temperature, and researchers were able to demonstrate an output power density of 22 watts per square centimeter, far higher than the 5 to 6 watts typically produced, he said.
"This aspect of thermoelectrics needs to be emphasized," he said. "You can't just look at the efficiency. You have to look also at the power factor and power output."
..."

Mar. 21, 2008 Nano-breakthrough: Dramatic Increase In Thermoelectric Efficiency Heralds New Era In Heating, Cooling And Power Generation

Rensselaer Polytechnic Institute (RPI). (2016, June 16). New approach to building efficient thermoelectric nanomaterials. ScienceDaily:
Citat: "...
"By doping bismuth telluride selenide with hundreds of parts per million of sulfur, we are able to increase both electrical conductivity and the Seebeck coefficient in nanocrystals as well as bulk materials made from the nanocrystals," Ramanath said. The research demonstrates an up to 80 percent increase in the figure of merit of the bulk material. "Larger improvements could be possible with higher doping or the use of other dopants."
..."

Elektricitet om vinteren via damp fra sollys:

Rice University (2012, November 19). Super-efficient solar-energy technology: ‘Solar steam’ so effective it can make steam from icy cold water. ScienceDaily:
Citat: "...
The technology has an overall energy efficiency of 24 percent.
...
The efficiency of solar steam is due to the light-capturing nanoparticles that convert sunlight into heat. When submerged in water and exposed to sunlight, the particles heat up so quickly they instantly vaporize water and create steam. Halas said the solar steam's overall energy efficiency can probably be increased as the technology is refined.
...
Using a lens to concentrate sunlight onto the near-freezing mixture in the tube, Neumann showed she could create steam from nearly frozen water.
...
Neumann and colleagues have also conducted distillation experiments and found that solar steam is about two-and-a-half times more efficient than existing distillation columns.
...
"We're not changing any of the laws of thermodynamics," Halas said. "We're just boiling water in a radically different way."
..."

North Carolina State University. (2009, March 18). Making Wood A Clean, Efficient Energy Source With New Process. ScienceDaily:
Citat: "... During torrefaction, woodchips go through a machine – almost like an industrial-sized oven – to remove the moisture and toast the biomass...."

Fraunhofer-Gesellschaft. (2012, June 6). Compact and flexible thermal storage. ScienceDaily:
Citat: "...
ZeoSys GmbH
...
This new system can store three to four times the amount of heat that water can, so it only requires storage containers around a quarter the size of water tanks. Moreover, it is able to store the heat loss-free over lengthy periods of time and can even operate at temperatures well in excess of 100 degrees Celsius. The new system contains zeolite pellets, from the Greek zeo, meaning 'boil' and lithos, meaning 'stone'. Normally this material is used as an ion exchanger, for example to soften water.
...
Because zeolites are porous, they have a huge surface area: A single gram of these pellets boasts a surface area of up to 1000 square meters. When the material comes into contact with water vapor, it binds the steam within its pores by means of a physicochemical reaction, which generates heat. The water is in reverse removed from the material by the application of heat and the energy is stored, but not as a result of the material becoming palpably warm -- as when water tanks are used.
[]
What is stored is the potential to adsorb water and in the process release heat; the term 'sorptive thermal storage' is frequently used to describe these systems. And provided the dried zeolite material is prevented from coming into contact with water, it can store the heat for an unlimited amount of time.
..."

Wiley-Blackwell. (2008, August 11). Fuel From Cellulose, Cheaper And With Better Yields Than Ever Before. ScienceDaily:
Citat: "...
“Our method appears to be the most efficient conversion of cellulose into simple, hydrophobic, organic compounds described to date,” says Mascal. “It also surpasses the carbon yields of glucose and sucrose fermentation. Furanics could be established as both the automotive energy source and chemical starting material of the future.”
..."

Massachusetts Institute of Technology. (2014, July 28). New meaning to refrigerator magnets: Magnets may act as wireless cooling agents. ScienceDaily:
Citat: "...
The theory describes the motion of magnons -- quasi-particles in magnets that are collective rotations of magnetic moments, or "spins." In addition to the magnetic moments, magnons also conduct heat; from their equations, the MIT researchers found that when exposed to a magnetic field gradient, magnons may be driven to move from one end of a magnet to another, carrying heat with them and producing a cooling effect.
"You can pump heat from one side to the other, so you can essentially use a magnet as a refrigerator," says Bolin Liao, a graduate student in MIT's Department of Mechanical Engineering. "You can envision wireless cooling where you apply a magnetic field to a magnet one or two meters away to, say, cool your laptop."
..."

  • 2
  • 9

Ja men de har kigget på en verden uden elbiler.

Om ikke mange år, når en væsentlig del af de nyere biler er elektriske, så bliver udfordringen for forsyningssikkerheden endnu større.

Så alt andet lige er det meget muligt at en optimal opladning af elbiler (f.eks. via en lav nattakst) kun lige undgår at gøre elbilerne til en større belastning af forsyningssikkerheden. Selvom deres batterier i et vist omfang måske kan bruges som buffer henover et enkelt døgn, så øger elbilerne unægteligt nettoforbruget af el.

Dertil vil man især med nyt byggeri også se mere og mere opvarmning med el-drevne varmepumper.
De kan igen køre primært i timer med billig el, men alt i alt må overgangen til et større el-forbrug føre til en øget udfordring for forsyningssikkerheden.

Særligt i scenariet med et par ugers koldt, vindstille vejr vil flere el-biler og varmepumper belaste forsyningssikkerheden yderligere.

  • 3
  • 1

å øger elbilerne unægteligt nettoforbruget af el.

Dertil vil man især med nyt byggeri også se mere og mere opvarmning med el-drevne varmepumper.

Og hvad så? Hvorfor mener du, at en øgning af forbruget vil reducere forsyningssikkerheden?

Forbrugerne betaler jo for deres ekstra forbrug, både til de selskaber, som producerer strømmen, og til de selskaber, som transporterer den. Dermed kan der for den ekstra betaling anskaffes ekstra produktions- og transmissionskapacitet.

Men det interessante er, at det ekstra forbrug er mere flytbart end det eksisterende forbrug og dermed med det rette incitament kan dækkes med en forholdsmæssigt mindre ekstra produktions- og transmissionskapacitet, end hvis vi bare øgede vores forbrug med det nuværende forbrugsmønster.

  • 6
  • 1

Hvis man etablerer 300% overproduktionskapacitet (altså så man i gennemsnit producerer 4x gennemsnitsforbruget), kan man nøjes med batterilager til cirka 100 timer. De 300% lyder dyrt, og det kan lyde sindssygt at smide 75% af elproduktionen væk, men det svarer cirka til prisen for 75 timers lager. Vi sparer dermed rigtig mange penge ved ikke at etablere de ekstra 900 timers lager, som vi ellers skulle have haft. Også i forhold til dit gæt på 500 timers lager er der en kæmpebesparelse.


Så vidt jeg har forstået på dig, så er din beregning baseret på data fra 1½år. Hvis vi skal gøre som du foreslår, vil jeg kraftigt anbefale, at man gennemgår alle de meteorologiske data, vi har helt tilbage fra 18 hundredtallet. Jeg tror, man vil finde længere perioder med lidt blæst, end den du har fundet.

Et andet problem er, at hvis man skal sætte vindmøller op, som kan dække hele Danmarks forbrug fire gange, så bliver det svært at finde steder til dem. Hvis vi regner med den fremskrivning af elforbruget, som findes i denne artikel, så skal vi regne med et forbrug på ca 10GW og vil altså skulle bruge 40GW vindmøller. Hvis vi bruger 3MW møller placeret på land, så skal vi bruge 13 tusinde. Det vil blive meget svært at sætte så mange op uden at skulle placere dem tæt på beboelse. Hvis vi bruger 10MW havmøller, vil der ikke være et sted på vores kystlinje, hvor man ikke kan se dem. Det bliver svært at få befolkningen til at acceptere så mange møller.

  • 3
  • 4

Om 25 år når møllerne skal udskiftes er der til den tid udviklet nye teknologier som kører 24/7. Ser vi i det store bakspejl har enhver teknologi været forældet på 25 år. Biler bliver forældet på 5 år. På samme måde vil det gå med energisektoren. Men det er godt at man er opmærksom på vind og sol ikke altid kan levere.

  • 1
  • 5

Når vi har fastliggende højtryk om vinteren er der ingen vind af betydning, men der vil i store dele af højtryksområdet være klart vejr, så solcellerne producerer - ikke meget her hos os, men i Sydtyskland, Alperne og længere mod syd.
Men som sagt tidligere, skal der vejrkyndige til at vurdere de værste situationer og hvilke kabler, der vil kunne afhjælpe dem.
Det skal givet være en ret stor overkapacitet af vindmøller og solceller - fordi deres middelproduktion ligger langt under kapaciteten, og der skal være noget at sælge til dem, der har vindstille.

  • 1
  • 2

Brian Vad nævner at fleksible kraftværker på naturgas burde gøres til reservekapacitet. Hvad ligger mere for, end at gøre dette med en del af de mange decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker, som blev bygget siden 90'erne? Her i Hvalsø kæmpede vi for det for at modernisere det førhen eksisterende varmeværk, der kørte på fuelolie. Og Hovedstadsrådet inddrog det i sine energiplaner for 50 kommuner. Med en effektivisering af varmeproduktionen til følge samt en ikke ubetydelig miljøgevinst. Først i de senere år kom Hvalsø Savværk med betegnelsen 'nabovarme' ind i leverancen af varme (ca. 90%) til Hvalsø by gennem en primitiv kedelfyring på træaffald. Mon nogen har tænkt på at atmosfærisk afbrænding af træ sandsynligvis emitterer masser af dioxin, fordi lignin tilbyder sig som precursor? Det er da nok ingen, fordi det ville tvinge de store biomassefyrede værker til at ruste efter, sådan som affaldsforbrændingsanlæg har skullet det efter der indførtes en grænseværdi for dioxin ab skorsten på 0,1 nanogram pr. kubikmeter røgluft. Denne grænseværdi bliver jo heller ikke håndhævet over for vores elskede små brændeovne, selvom dk-teknik allerede i år 2000 påviste, at de emitterer samme koncentration dioxin ab skorsten som grænseværdien. Men altså ofte direkte til naboen uden den fortyndelse gennem røgspredning, som de høje skorstene byder (faktor 1000)...
Så, hellere bevare de decentrale, naturgasfyrede kraftvarmeværker end at skrotte dem (figuren over kapacitetsudviklingen ovenfor viser mere end en halvering af kapaciteten). Og bevar os for træfyring!

  • 4
  • 1

Et effektivt distributionsnet er nødvendigt for at klare dette.
Det vil naturligvis være nødvendigt at kunne flytte EL fra land til land, og måske også fra tidszone til tidszone.

En ting er at man forsker som gale i batteriteknologier. Det som vil batte noget, er hvis man får nogle resultater med superledenede transmissionsnet. Jo større områder vi kan binde sammen, jo bedre kan man udnytte de enkelte VE anlæg.

Ideelt havde man et kabel hele vejen rundt om jorden, så ville der altid være sol.

  • 2
  • 2

Så Energinet.dk fisker nok efter penge til at lave flere internationale søkabler,

Nej det gør de vist ikke. Problemet er ikke et dansk problem. Danmark hænger ikke rigtigt sammen mellem Østdanmark og Vestdanmark. Problemet er østdansk. Det er beskrevet i den parallelle artikel. Det vil, så vidst jeg kan læse, godt betale for at have en lokal reserve klar til indsættelse. I det aktuelle tilfælde i Østdanmark med andre ord at et kraftværk holdes kørende mere eller mindre uden belastning.

  • 3
  • 0

En regulering af forbruget, hvadenten den sker ved central styring eller gennem en prismekanisme, kan først og fremmest sikre bedre sammenhæng mellem produktion og forbrug på kort sigt.

Glem alt om national regulering. Vi befinder os i et samlet Nordisk marked (hvor også Baltikum er med) .Der er ikke økonomisk fornuft i at begynde og lave en regulering af forbruget ude hos de almindelige brugere. Der er netværksmæssigt ikke brug for det. Hvis man går ind på "Svenska Kraftnäts" hjemmeside, http://svk.se vil man se at det svenske elnet typisk forøger sin produktion med ca. 4 GW mellem kl. 05:30 og kl 07:00 om morgenen og uden at prisen svinger væsentligt. Nettet med denne voldsomme spidslastkapacitet er forbundet til Østdanmark med 2 stk 400 kV forbindelser. Da jeg (i princippet) kan bestemme hvor jeg køber min strøm, så vil jeg købe den hos Vattenfall der har spidslastkapacitet. Det er ikke de daglige 'småskvulp' der ses som et problem. Det er hvis det er vindstille i ugevis (og nogle af de andre kilder forsvinder). Hele denne tanke på mangel på strøm er dog lidt utopisk når man tænker på at Sverige er 2000 km langt, og har store kraftforbindelser fra nord til syd. At det ikke skulle blæse nogen steder på den strækning er lidet sandsynligt. Allerede i dag har Sverige en større elproduktion baseret på vind end vi har i Danmark! I skrivende stund producerer DK ca. 1600 MW og Sverige ca. 1900 MW fra vind.

  • 4
  • 1

så solcellerne producerer - ikke meget her hos os, men i Sydtyskland, Alperne og længere mod syd.

Hvis du skal trække på dem, skal der nord-syd forbindelser til. De er der ikke! Hvis du går ind på Entsoe's kort over højspændingsforbindelse vil du se at der kun er tre forbindelse nord- syd igennem Tyskland hver på 2 * 400 kV. Det er ikke kraftigere end forbindelsen til Asnæsværket. Der er store problemer med at få ført kraftledninger igennem Tyskland p.g.a. miljøkrav, selv om de evt. graves ned. Det er bl.a. grunden til at Danmark er 'forlængerledning' mellem Slesvig og Mecklenburg, ca. 600MW.

  • 6
  • 0

Vi kunne også begynde at bygge nogle atomkraftværker og begynde at udfase vindmøllerne!
Vindmøllerne har en levealder på 25-30 år og hvis vi begynder at bygge atomkraftværker, så er de ældste af vindmøllerne moden til skrotnng når det første værk kommer på nettet om 12-15 år!

  • 2
  • 6

Vi kunne også begynde at bygge nogle atomkraftværker og begynde at udfase vindmøllerne!


Fed ide. Det seneste europæiske atomkraftprojekt er vistnok solgt med en garantipris på mere end 1 kr/kWh i 30 år.

Men hov, atomkraftværker har jo også et problem med at følge lasten. De kan godt nok regulere ned, men man sparer ingen penge på det, så hvis værket skal køre med 50% last, fordi der ikke er forbrug til mere, skal de i stedet have dobbelt pris pr. kWh, for at det kan løbe rundt.

Når vi har spidsforbrug i Danmark, ligger vi på cirka 160% af gennemsnitsforbruget. Det vil sige, at hvis vi vil dække hele forbruget med atomkraft, kommer vi op på at betale 1,60 kr/kWh i 30 år.

Nåja, vi skal jo også have elektricitet, når et af atomkraftværkerne er nede for revision. Så vi bygger lige et ekstra atomkraftværk for at have lidt redundans. Så ryger vi nok op på 2 kr/kWh i 30 år.

Vi kan købe vindmøllestrøm for 0,40 kr/kWh, når vinden blæser. Så vi har altså 1,60 kr/kWh til overs, som vi kan bruge på overproduktionskapacitet og ellagring. Det er muligt, at det ikke helt er nok (selv om jeg tror, at vi sagtens kunne få en aftale med nordmændene om at købe lidt vandkraft hos dem en gang i mellem). Men så er der noget andet, vi skal huske:

Prisen på atomkraft stiger og stiger. Prisen på vindmøllestrøm falder og falder. Prisen på ellagring falder og falder.

Inden vi er politisk klar til atomkraft, vil atomkraft være udkonkurreret, fordi vindmøllestrøm + lagring vil være billigere.

  • 11
  • 4

Fed ide. Det seneste europæiske projekt er vistnok solgt med en garantipris på mere end 1 kr/kWh i 30 år.

Men hov, atomkraftværker har jo også et problem med at følge lasten. De kan godt nok regulere ned, men man sparer ingen penge på det, så hvis værket skal køre med 50% last, fordi der ikke er forbrug til mere, skal de i stedet have dobbelt pris pr. kWh, for at det kan løbe rundt.

Når vi har spidsforbrug i Danmark, ligger vi på cirka 160% af gennemsnitsforbruget. Det vil sige, at hvis vi vil dække hele forbruget med atomkraft, kommer vi op på at betale 1,60 kr/kWh i 30 år.

Nåja, vi skal jo også have elektricitet, når et af atomkraftværkerne er nede for revision. Så vi bygger lige et ekstra atomkraftværk for at have lidt redundans. Så ryger vi nok op på 2 kr/kWh i 30 år.

Vi kan købe vindmøllestrøm for 0,40 kr/kWh, når vinden blæser. Så vi har altså 1,60 kr/kWh til overs, som vi kan bruge på overproduktionskapacitet og ellagring. Det er muligt, at det ikke helt er nok (selv om jeg tror, at vi sagtens kunne få en aftale med nordmændene om at købe lidt vandkraft hos dem en gang i mellem). Men så er der noget andet, vi skal huske:

OG! Nu må man jo nedlægge alle decentrale kraftvarmeværker når strømmen skal komme fra fossilfri atomkraft. Nu mangler vi lige 32 Twh fjernvarme årligt. Men der kan installeres varmepumper. Dette kræver vel en fordobling af kapaciteten af atomkraftværker for at yde strøm til varmepumper netop når det er koldest når udlandets vandkraftværker er ved at løbe tomme og el-forbruget over alt er stort.

  • 0
  • 4

Inden vi er politisk klar til atomkraft, vil atomkraft være udkonkurreret, fordi vindmøllestrøm + lagring vil være billigere.

Vi behøver ikke atomkraft her i landet, i stedet kunne vi fortsætte med nogle af vore udmærkede kul- eller gaskraftværker, og til gengæld i stedet finansiere atomkraftværker i lande hvor det virkelig vil gøre en forskel for miljøet og CO2-udledningen!
Der er mange steder i verden hvor man gerne vil have atomkraft og har planer for det og hvor det vil kunne bygges i løbet af få år, men hvor man blot mangler pengene!

Det ville være effektiv grøn omstilling i stedet for at poste vore penge i flere dyre anlæg herhjemme som vi så ovenikøbet får svært ved at indpasse i fremtidens elforsyning!
Det er vel ikke helt forkert at sammenligne med flygtningesituationen, hvor hjælp i nærområderne er flere tusind gange mere effektiv end at bruge masser af penge på de få der kommer hertil :-)

  • 6
  • 6

Nu mangler vi lige 32 Twh fjernvarme årligt. Men der kan installeres varmepumper. Dette kræver vel en fordobling af kapaciteten af atomkraftværker for at yde strøm til varmepumper netop når det er koldest når udlandets vandkraftværker er ved at løbe tomme og el-forbruget over alt er stort.

NU mangler vi vel så kun lige en fordobling af kapaciteten i eltransmissions- og eldistributionsnettet.
For at kunne overføre kapaciteten

  • 2
  • 1

Vi behøver ikke atomkraft her i landet, i stedet kunne vi fortsætte med nogle af vore udmærkede kul- eller gaskraftværker,

De anlæg er købt og betalt og der er masser af leveår tilbage i dem. Det kan ikke koste meget at holde dem i stand-by. Kul koster ikke noget på lager. Når sol og vind så ikke leverer så sæt de værker i drift.

Da hele Sjælland mistede strøm for 10-15 år siden var det et gammelt dieselværk fra 30'erne på HCØ-værket der trak hele el-nettet op igen. Sværere er det altså ikke. Sol og vind skal klare det meste, men vi skal have back-up og den har vi har allerede betalt for.

  • 7
  • 1

De anlæg er købt og betalt og der er masser af leveår tilbage i dem. Det kan ikke koste meget at holde dem i stand-by. Kul koster ikke noget på lager. Når sol og vind så ikke leverer så sæt de værker i drift.

Derudover kan de gamle værker med deres store turbiner i tomgang hjælpe til med at stabilisere nettet(s frevens), med et ganske lavt forbrug af brændsel.

Ifølge Henrik Stiesdal er det faktisk een af årsagerne til at man i Danmark kan anvende en så stor andel el fra vindmøller.

  • 2
  • 0

Har man ikke det allerede? Jeg synes, det er ved at være nogle år siden, jeg læste om en superledende forbindelse, vistnok i form af et søkabel mellem Danmark og et af vores nabolande, som skulle i drift eller var sat i drift. Det var lavet som en form for coaxialkabel, hvor man cirkulerede kølemiddel gennem et rør i midten.

Såvidt jeg ved anvendes superledende kabler stadig kun i meget begrænset omfang over kortere strækninger, og ikke fra Danmark til et andet land. Selv med nitrogen vil det være svært at holde kølemidlet flydende i hele kablets længde.

På materielesiden er der vist heller ikke rigtigt sket noget de sidste 30 år.

  • 1
  • 1

Re: Intelligente elmålere

å øger elbilerne unægteligt nettoforbruget af el.

Dertil vil man især med nyt byggeri også se mere og mere opvarmning med el-drevne varmepumper.  

Og hvad så? Hvorfor mener du, at en øgning af forbruget vil reducere forsyningssikkerheden?

Forbrugerne betaler jo for deres ekstra forbrug, både til de selskaber, som producerer strømmen, og til de selskaber, som transporterer den. Dermed kan der for den ekstra betaling anskaffes ekstra produktions- og transmissionskapacitet.

Men det interessante er, at det ekstra forbrug er mere flytbart end det eksisterende forbrug og dermed med det rette incitament kan dækkes med en forholdsmæssigt mindre ekstra produktions- og transmissionskapacitet, end hvis vi bare øgede vores forbrug med det nuværende forbrugsmønster.

Som du selv er inde på, så er muligheden for at styre de daglige forbrugsudsving ikke så betydende for elforsyningssikkerheden.

Udfordringen for forsyningssikkerheden må alt andet lige blive større når også opvarmning og transport begynder at bruge el, sammenholdt med at vindmøller og solceller særligt fremover kan levere den billigste el.

Det er sandt at forbrugerne naturligvis betaler for deres ekstra forbrug (og at samfundet skal bruge færre resourcer og energi på at skaffe og raffinere olie).

Men de investeringer i landets el-infrastruktur du nævner vil kræve noget rettidig omhu, og det er altså en udfordring. Om ikke andet så for de politiske beslutningstagere. Men Energinet ser i hvert fald ud til at være opmærksomme på udfordringerne.

  • 1
  • 0

Det er på tide at etablere brændeovn og gasfyring med nød-EL.
leverer gassen hvis strømmen svigter? jeg tænker på pumper og spjæld? (Det virker vel i så fald heller ikke?)

  • 0
  • 0

Da hele Sjælland mistede strøm for 10-15 år siden var det et gammelt dieselværk fra 30'erne på HCØ-værket der trak hele el-nettet op igen. Sværere er det altså ikke.


- spændende historie.
Dieselmotoren måtte vistnok startes op vha. en benzinmotor!
Strømmen fra Ørstedværket kunne så få Kyndbyværkets pumper i gang så man kunne starte op på dette store grundlastværk, så hele nettet kunne komme i drift og respiratorerne igen kunne forsynes med el fra nettet.
Dengang for at spare penge, strømmen fra Barseback var jo billig, ca. 12 øre/kWh..
For strømmen fra Barseback svigtede, da de overophedede ledninger sank ned på et birketræ og fik sikringerne til at springe på en tranformerstation!

En fin godnathistorie om 50 år, når man sidder i stearinlysenes skær og fortæller om "gamle dage" i de kolde aftentimer.
Historien om Vestas kan nok ikke anbefales, det kunne måske give mareridt?

  • 3
  • 10

Danmark vil aldrig kunne leve op til IPCC's anbefalling om at reducere CO2-udslippet med minimum 50 % uden atomkraft. Når der er vindstille i Danmark, blæser det heller ikke ret meget i det øvrige Europa. Når der er vinter i Danmark, er der også vinter i resten af Europa. De mere seriøse tilhængere af de ‘vedvarende energikilder’ ved dette udmærket, og derfor retter hovedsatsningen sig hverken mod vind eller mod sol, men mod biobrændsler, som er mere skadelige end fossile brændstoffer.

  • 5
  • 14


Den er god nok. Den blev startet med trykluft (som altid).

http://www.dieselhouse.dk/h-c-orsted-motor/

Motoren blev taget ud af drift sidst i tresserne og blev derefter afprøvet en gang om måneden og man sørgede for at der altid var startelufttryk på de store startelufttanke. Dette satte motoren i stand til at levere strøm til København, da hele Sjælland blev ramt at et strømnedbrud i 2003. Motoren startede på trykluften og de tvungne trukne pumper leverede brændstof og smøreolie. De første minutter kørte motoren uden kølevand og der blev derefter genereret strøm, således at kølevandspumperne gik igang

  • 2
  • 0

5-6-7 atomkraftværker kan dække hele Danmarks El-forbrug og 50 % af vores opvarmning vi fjernvarme.
Selv med 3 gen uran-drevet værker, vil det være rentabelt og ikke medvirke til den miliø katastrofe som vi står midt i.
Vi har allerede mere end 6.500 vindmøller og ca 100.000 solanlæg i Danmark og de yder stadig kun en minimal del af vores samlede forbrug.
El udgør jo kun ca 20 % af vores totale energiforbrug, resten er varme og transport.
Atomkraft kan det hele, både el og varme og skal ikke have millioner af tons brændsel, men kun få ton uran eller thorium.

Batterier og vandtanke med varmt vand, forslår ikke.
At det forslås er et udtryk for at selv ingeniøre ikke forstår store tal.

Det økonomiske argument med 40 øre / kwh og lignende, er fuldstændigt irrellevante, da prisen for at fortsætte af den vej vi er på, er gigantisk.

"En fantast"

  • 7
  • 13

Hele denne tanke på mangel på strøm er dog lidt utopisk når man tænker på at Sverige er 2000 km langt, og har store kraftforbindelser fra nord til syd


Øh. Nej.
Der er en grund til at man planlægger en ny forbindelse ned gennem Sverige, ligesom der er en grund til at strømmen er væsentligt dyrere i det sydsvenske prisområde.
Et problem, som kun bliver forstærket med nedlæggelsen af reaktorer i Oskarshamn.

Når svenskerne mere eller mindre konsekvent lukker forbindelsen til Danmark, når der mangler strøm, så er det altså ikke udelukkende for at genere danskerne, men også fordi at der mangler strøm i Sydsverige.

  • 2
  • 0

Beslutningen om ikke at indføre atomkraft blev taget for 40 år siden, istedet blev Danmark førende på vindmølleområdet.

Det går helt godt nu, med halvdelen af landets el-produktion dækket af vindmøller - uden brug af brændstof, og uden dannelse af farligt affald.

Det nærmeste Danmark realistisk set kommer på atomkraft, er at opretholde el-samhandlen med de par nabolande der stadig har det.

Se på en statslig atomkraftveteran som Frankrig, når de ikke engang kan gøre nye værker færdige, hvordan skulle Danmark så kunne banke sådan en specialiseret industri op?

  • 10
  • 4

Kernekraft kan levere strøm som andre termiske værker og til de den samme pris.
Kernekraft passer godt sammen med elbiler som skal lades om netten.
Kernekraft passer godt sammen med varmepumper, elpatroner, solvarme og elvarme på alle skalaer.
Kernekraft passer godt sammen med stigende elforbrug.
Kernekraft kan eliminere naturgas i varmesektoren og nedbringe forbruget af biomasse (mere natur, når vi ikke skal hælde skoven i fyret).
Kernekraft gør at vi kan eliminere dyre lagringsløsninger og dyre kabler til udlandet.
Kernekraft vil kunne eksporteres til udlandet som vi gjorde med kulkraft i gamle dage.
Kernekraft betyder ikke at vi skal droppe vindmøllerne, men at vi skal nøjes med lidt færre, fx 20-30%, hvad det er mest rentabelt, og nok til at holde SWP og Vestas i gang.
Kernekraft er sikkert og stabilt og billigt (ingen døde eller syge som følge af ulykken i Fukushima).
Kernekraft betyder leveringssikkerhed 24/7 og lang tids sikkerhed for energipriserne i fremtiden, da reaktorernes levetid er 60 år.
Kernekraft betyder at vi ikke bliver afhængige af Putins eller andre landes naturgas, når vores egen slipper op.

Vi var ret gode til det med at kulkraft i 90'erne, og jeg tror at vi legeledes vil kunne blive ret gode til kernekraft.
Et el-miks med 60% til at starte med vil ikke være dumt.
Kernekraft er en hyldevare. I Finland er det endt som IC4 og det samme gælder Arevas reaktor i Flamenville samt Hinkley Point priserne. Sydkoreanerne har en mulig kandidat, nemlig APR-1400.
https://en.wikipedia.org/wiki/APR-1400

Byg to af de reaktorer på fastpriskontrakter en ved Kbh og en ved Århus, giv dem prioritet i nettet som vind og sol (subsidier bør ikke være nødvendige hvis rammevilkårene er i orden, og de ikke skal kæmpe med subsidieret vindkraft med netprioritet til negative priser). Når vi har lidt erfaring, så byg to mere af et andet design, fx Arevas, når de har fået styr på at prisen.

Det land som kan nedbringe co2 udslippet mest omkostningseffektivt vil pga lave interne energipriser i landet have en konkurrencemæssig fordel i forhold til andre lande. Ingen andre vil efterligne en model med sol og vind, fordi at vil blive alt for dyrt, så den viden vi kan skabe der, vil koste mange penge, men ikke nødvendigvis have et stor værdi, hvis ingen andre følger vores eksempel. Så ender vi kun med omkostningerne og ingen upside.
Udvikler vi stedet en billig model (kernekraft+vind+lidt andet) til at reducere co2 udslippet, så kan den viden eksporteres, vi begrænser ikke konkurrenceevnen i resten af erhvervslivet og de fattigste udsætte ikke for de høje energipriser (som rammer socialt ulige), plus at vi kan bruge de sparede penge på andre klima, natur og miljøtiltag.

Vh Troels

  • 8
  • 11

Se på en statslig atomkraftveteran som Frankrig, når de ikke engang kan gøre nye værker færdige, hvordan skulle Danmark så kunne banke sådan en specialiseret industri op?

Det skal vi heller ikke. Vi køber dem i Sydkorea på fastpriskontrakter, så leverandøren har projektansvaret, og dermed er prisen fast. Vi kender prisen for uran og kan hente det ud af Kvanefjeld hvis at vi vil.

Jeg undrer mig over at folk kan sige at kernekraft er usikkert, når det de i stedet forslår er teknologi som ikke er opfundet endnu og på ingen måde kører i kommerciel skala nogen steder.
På trods af Frankrigs statsejede selskaber (og den IC4 lignende fadæse i Flamenville, samt Finland) har de billig energi igennem 80% kernekraft og Europas mindste co2 udslip.

Siger du at de skal lære noget af os?
Siger du at det indebærer en stor usikkerhed, set i forhold til de teknologier der ikke er opfundet endnu, som er nødvendige hvis at den danske model skal i mål?

Byg fire af APR-1400 till fastpris og vi har nedbragt co2 udslippet fra elsektoren til nul uden at skulle opfinde lagringsteknologier eller forlade os på udlandet eller smart grid.

Vh Troels

  • 6
  • 12

Byg fire af APR-1400 till fastpris

Ingen burde fodre trolden, men jeg synes optimismen er så imponerende.

Den eneste eksisterende operationelle APR-1400 står i sit hjemland, på et værk hvor man så sig nødsaget til at sigte ledende ingeniører for at dække over en alvorlig hændelse - fordi man død og pine er nødt til at prøve at holde det skidt kørende som sætter nationens stolthed og penge på spil.

Når man i Danmark ikke engang kan finde ud at at købe et tog i udlandet, så vidner det om en helt fantastisk naivitet at skråsikkert ville sætte Danmarks energiforsyning og sikkerhed på spil med import af så ny og så uafprøvet teknologi.

Troels, det er nok bedst du holder din konsulentvirksomhed i Danmark, så du aldrig kommer i nærheden af at arbejde med så vanskelig og så risikabel teknologi.

  • 11
  • 9

På hvilken måde er atomkraft en uafprøvet teknologi? Hvis det var en italiensk leverandør ville jeg måske dele din skeptis men det er heldigvis ikke tilfældet og det ser ud til at APR-1400 allerede har kunder udenfor Korea.

Jeg kan personlig ikke se et alternativ udenom atomkraft, hvis man både vil være miljøvenlig og ikke dræbe økonomi og samfundsuviklingen.

  • 4
  • 5

Det er for tidligt at diskutere, hvilke reaktorer Danmark bør have. Allerførst skal man slå fast med en syvtommersøm, at kun atomkraft kan bringe landet ud af den nuværende energipolitiske uføre, som resulterer i dominans af forurenende brændstoffer, højt CO2-udslip, videnskabelig og teknisk tilbageståenhed og verdens højeste elpriser. Elektricitet udgør kun 17 % af danskernes energiforbrug, så selvom al elektricitet skulle genereres forureningsfrit, ville dette udgøre kun en beskeden forbedring. Desuden kan al elektricitet aldrig genereres forureningsfrit uden atomkraft på grund af vind- og solkrafts uregelmæssighed. Derudover medfører vind- og solkraft faktisk en betydelig forurening på grund af stort materialeforbrug og transportkrav.

  • 3
  • 10

På hvilken måde er atomkraft en uafprøvet teknologi? Hvis det var en italiensk leverandør ville jeg måske dele din skeptis men det er heldigvis ikke tilfældet og det ser ud til at APR-1400 allerede har kunder udenfor Korea.

Jeg kan personlig ikke se et alternativ udenom atomkraft, hvis man både vil være miljøvenlig og ikke dræbe økonomi og samfundsuviklingen.

Isoleret set kan Atomkraft måske nok leverer en del af forsyningen omkring et lands forbrug. Men hvor skal backuppen og spidslastproduktionen komme fra som jo også skal betales, som man lige skal huske at medregne, når man taler Atomkraft.

Pga. døgnvariationen og navnlig årsvariationen som et lands strømforbrug udviser, så er det ikke rentabelt at levere mere end maks. 75 % af landets el-forbrug fra atomkraft. Resten af strømmen skal leveres af spidslastværker og der skal stå backup klar hvis/når atomkraftværket bryder ned.

En noget billigere løsning er møller, som også kan leverer 75 % af et lands strømbehov når der time for time er sammenfald mellem produktion og forbrug. PÅ samme måde som atomkraftværket skal der stå backup og spidslastværker klar til el.produktion når møllerne ikke forsyner.

  • 9
  • 4

Elektricitet udgør kun 17 % af danskernes energiforbrug, så selvom al elektricitet skulle genereres forureningsfrit, ville dette udgøre kun en beskeden forbedring

For ti år siden var argumentet (ikke dit personlige), at man allerhøjst ville kunne integrere vindmølle-effekt svarende til nogle få procent af forbruget.

Hvilket er blevet gjort eftertrykkeligt til skamme.

Heldigvis kræver CO2-forureningen ikke et fuldstændigt stop for brug af fossile brændstoffer. Så i takt med at transportsektoren og opvarmningen gøres overvejende eletriktrisk, så vil den fossil-frie el-produktion løse problemet med CO2-forureningen.

Og hvis ellers de fortsat kernekraft-supplerende nabolande formår at undgå forurenende ulykker på de dyre kraftværker, som deres egne skatteborgere financierer, så er det jo fint hvis vi kan handle el frem og tilbage med dem.

  • 5
  • 1

For at sætte det lidt på spidsen, kan det måske siges at udfordringen er:
– Atomkraft og gammeldags kulkraftværker egner sig dårligt til at køre lastfølge FOR sol og vind.
og at
– Sol og vind egner sig dårligt til at køre lastfølge MED atomkraft.
og naturligvis:
– Sol og vind kan under ingen omstændigheder undvære andre kraftkilder som backup.
– Kraftværker, der KUN skal bruges som backup, vil af økonomiske grunde næsten altid være gasturbiner.
Til gengæld kan atomkraft og traditionelle kul-kraftværker, hvis det er nødvendigt, variere belastningen og uden hjælp tilpasse sig variationer i forbrugsmønsteret.
Selv om der altid vil være nogen adgang til reguleret vandkraft, er denne udfordring ofte (bevidst?) overdrevet.

  • 3
  • 3

For ti år siden var argumentet (ikke dit personlige), at man allerhøjst ville kunne integrere vindmølle-effekt svarende til nogle få procent af forbruget.

Hvilket er blevet gjort eftertrykkeligt til skamme.

Nej og det har man så faktisk heller ikke kunnet!

Eller man producerer godt nok mindre strøm fra landets kraftværker, men brændselsforbruget er uændret eller stigende, og dermed også miljøbelastningen.

Se https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statisti... af et samlet forbrug på 110 Pj el leverede møllerne og udlandet over 70 Pj og brændselsforbruget til den restende el-produktion er eksplosiv.

  • 1
  • 2

Du behøves da ikke rejse om på den anden side af jorden for at finde et godt eksempel.
Verdensledende i mikrokraftvarme, EC Power, ligger lige her i Hinnerup!
www.ecpower.eu

Tak for link og det er dejligt at nogen kan se igennem VE vrøvlet og forbereder sig til at tjene rigtig mange penge.Motoren ,hvad det så er for en, er for dårlig.
Studerende på DTU og Honda har lavet Otto motorer med eta over 40%.
Generator med converter bør være 0.95 så EC Power anlæggets eta 30 er hen i vejret.

  • 0
  • 5

Derudover kan de gamle værker med deres store turbiner i tomgang hjælpe til med at stabilisere nettet(s frevens), med et ganske lavt forbrug af brændsel.
Ifølge Henrik Stiesdal er det faktisk een af årsagerne til at man i Danmark kan anvende en så stor andel el fra vindmøller.

Helt så enkelt er dette samspil vel ikke, det ser vi vel blandt andet af at det har været både dyrt og langtrukkent at nedbringe vort kulforbrug på trods af stærke ønsker om det.
Tidligere var det sådan at der var en grænse for hvor langt man kunne nedregulere de traditionelle kraftværker uden at koble dem af nettet, den grænse var omkring 30 - 40% last, egentlig et pænt reguleringsområde, men man kunne altså ikke have enhederne kørende i tomgang, og sådan tror jeg stadig det er - eller er der nogen der har nyere viden?

Så for at indpasse mere el fra vindmøller i systemet er man nødt til at lukke kraftværkerne, og i stedet bygge en række pseudokraftværker, såkaldte synkronkompensatorer, som kan stabilisere nettet uden at producere el. Det er vist meningen at installere for ca 2 milliarder af disse maskinanlæg i alt frem til at kulkraftværkerne er udfaset.

  • 1
  • 2

Så for at indpasse mere el fra vindmøller i systemet er man nødt til at lukke kraftværkerne, og i stedet bygge en række pseudokraftværker, såkaldte synkronkompensatorer, som kan stabilisere nettet uden at producere el. Det er vist meningen at installere for ca 2 milliarder af disse maskinanlæg i alt frem til at kulkraftværkerne er udfaset.


Synkronkompensatorer er ikke en ny opdagelse... Den første blev etableret i Tjele i forbindelse med DC-forbindelsen til Norge...

Den primære årsag til at der etableres synkrongeneratorer i nettet er at de er billigere i drift end at lade kraftværker køre i tomgang. i 2011 kostede det energinet.dk 300-350 millioner pr år for at lade kraftværker køre i tomgang i lavlastperioder, med flere vindmøller i nettet, vil der være flere perioder hvor de ellers skal køre i tomgang... Jeg ved ikke om de 2 milliarder har hold i virkeligheden, men det er en billig investering i forhold til at give 300+ millioner om året for at nogle kulkraftværker kan kører i tomgang og stabiliserer vores net...

  • 2
  • 1

Vi skal lade effektive og støjsvage motorer (se [1]) brænde CO2-neutral kulbrinter eller kulhydrater fx ætanol (se [2]) og herefter sendes "spildvarmen" til termoelektriske elementer. Elektriciteten bruges i boligstanden og andre boliger via elnettet.

En CO2-neutral helgardering er at fremme multifuel hybridbiler. En hybridbil kan f.eks. også i fremtididen have brændselceller, varmluftmotorer (f.eks. Stirlingmotor) eller linear generatorer - ægte multifuel!) istedet for en traditionel intern forbrændingsmotor.

Det kan tænkes at vi i fremtiden kan lave CO2-neutral syntetisk brændstof (ætanol, oktanol, DME, ....). Så vil det jo være god planlægning, at hybridbilerne også kan køre på det. Det er pænt muligt at syntetisk brændstof vil brænde meget renere end traditionelt fossilt brændstof.

Senere får vi fusionkraftværker. Der er sket en del nye opdagelser og eksperimenter. (se [3]). Fusionkraftværker kan måske laves i både standardudgaven som laver elektricitet af varme - eller elektricitet direkte fra de ladede hurtige reaktionsprodukter via en magnetohydrodynamic (MHD) generator. De ladede hurtige reaktionsprodukter fås fra aneutronisk fusion. (se [4])

-

[1]

3. okt 2008, ing.dk: 88 år gammel idé skal drive fremtidens hybridbil.

6. mar 2013, ing.dk: Tyske forskere bygger stempler og elektrisk generator ind i samme motor.
En kombination af modsatvirkende stempler og lineære generatorer omdanner brændstof direkte til el. Målet er at lave en rækkeviddeforlænger til elbiler
.

5. mar 2013, ing.dk: Lineærgenerator omdanner brændstof til el.

-

[2]

CO2-neutral energilagring:
Citat: "...
Januar 2014 meddeles det at et hold af forskere fra University of Delaware har fundet en katalysator, som kan omdanne CO2 til CO plus ilt med en virkningsgrad på 92%. Katalysatoren er forholdsvis billig og er nanosølv.[7]
..."

Kilde:

University of Delaware. (2014, January 31). New catalyst to convert greenhouse gases into chemicals. ScienceDaily.

-

[3]

December 19, 2013, scitechdaily.com: New Superconducting Cable System Brings Nuclear Fusion Power Station Closer to Reality.

16/02/2016, Fusion Reactor 'Breakthrough' Could Finally Hold The Key To Giving Us Clean, Abundant Power:
Citat: "...
This has been a big problem, while we've been able to create the heat and pressure needed (and indeed create fusion), various form of turbulence have taken place within the gas causing the heat to drop and in turn breaking the fusion process.
...
Using some of the world's most powerful supercomputers the researchers were able to create an almost exact model of the plasma inside the reactor and discovered something completely unexpected.
The turbulence was actually being caused on two very distinct levels, both at the ion level and at the far far smaller electron level. It had until now been presumed that the ion turbulence would simply overpower the smaller turbulence but these models now show that they're intrinsically linked, and impossible to separate.
To recreate the conditions needed the team used supercomputers containing 17,0000 processors with the computation taking a staggering 37 days to complete.
..."

Department of Energy, Office of Science. (2016, June 15). Supercomputers predict new turbulent interactions in fusion plasmas. ScienceDaily:
Citat: "...
Using the data from these experiments and over 100,000,000 CPU hours on the National Energy Research Scientific Computing Center supercomputers, the researchers performed what were arguably the highest fidelity plasma turbulence simulations ever. These simulations demonstrated for the first time that large- and small-scale turbulence likely coexist in the core of typical fusion plasmas and exhibit significant nonlinear interactions.
...
Most importantly, these simulations provide a clear path forward for the development of models that will be used to improve the performance, operation, and design of future fusion reactors.
..."

Massachusetts Institute of Technology. (2016, January 21). New finding may explain heat loss in fusion reactors. ScienceDaily:
Citat: "...
In a result so surprising that the researchers themselves found it hard to believe their own results at first, it turns out that interactions between turbulence at the tiniest scale, that of electrons, and turbulence at a scale 60 times larger, that of ions, can account for the mysterious mismatch between theory and experimental results.
..."

[American Physical Society. (2014, October 28). Lithium injections show promise for optimizing the performance of fusion plasmas. ScienceDaily](http://www.sciencedaily.com/releases/2014/...
Citat: "...
Experiments have now demonstrated the ability of lithium injections to transiently double the temperature and pressure at the edge of the plasma and delay the onset of instabilities and other transients.
..."

University of Michigan. (2014, March 19). Magnetic behavior discovery could advance nuclear fusion. ScienceDaily:
Citat: "...
"Essentially, what we found is a completely new magnetic reconnection mechanism," Thomas said. "Though we're studying it in an inertial confinement fusion process, it might be relevant to the surface of the sun and magnetic confinement fusion."
..."

American Physical Society. (2013, November 13). Using airport screening technology to visualize waves in fusion plasma. ScienceDaily:
Citat: "...
In this way, both the density and temperature fluctuations caused by waves can be imaged in the same place and at the same time. Furthermore, because these diagnostics do not rely on an energetic particle beam, they can take 2D pictures continuously during the discharge without perturbing the plasma conditions. The results are images that help scientists understand how and why the waves grow and how to maintain plasma stability.
..."

Jun 30, 2014, physicsworld.com: Laser shines a new light on isotope separation:
Citat: "...
The energy-efficient separator was used to create isotopically pure lithium-7, which is used in some nuclear reactors. The team is now developing the technology for a variety of isotopes used in science, engineering and medicine.
...
The result is 99.97% pure lithium-7 – which is good enough for use in a pressurized water reactor. Raizen believes that the energy cost of purifying a gram of lithium-7 would be "at least 250 times less than with the calutron and possibly as much as 1000 times less". He has now started a non-profit foundation to develop industrial versions of the machine, mainly to produce medical isotopes.
..."

Princeton Plasma Physics Laboratory. (2016, December 2). Physicists confirm the precision of magnetic fields in world's most advanced stellarator. ScienceDaily:
Citat: "...
Results showed a remarkable fidelity to the design of the highly complex magnetic field. "To our knowledge," the authors write of the discrepancy of less than one part in 100,000, "this is an unprecedented accuracy, both in terms of the as-built engineering of a fusion device, as well as in the measurement of magnetic topology."
..."

28 November 2016, dailymail.co.uk: Fusion breakthrough as researchers reveal liquid metal 'showers' could finally make reactors a reality:
Citat: "...
* Researchers used jet stream of liquid tin to evacuate plasma as neutral gas.
* This could be used to bear extreme heat loads in fusion reactors.
* Other divertors suffer wear from plasma, requiring frequent maintenance.
..."

American Physical Society. (2016, October 28). Launching fusion reactions without a central magnet, or solenoid. ScienceDaily.

Praktiske fusionsnørder - nu også i Danmark:

23. jun 2010, ing.dk: Ekstrem gør-det-selv: Private bygger fusionsreaktorer.

2016, May 26: washingtonpost.com: The Fusioneers: Forget cars, these guys build nuclear reactors in their back yards.

Prediction: fortune.com: The Private Sector Will Engineer a Fusion Breakthrough in 2016.

ted.com: Taylor Wilson: Yup, I built a nuclear fusion reactor.

Nu også i Danmark:

27. apr 2016, ing.dk: Nu tages fusionsreaktoren på Viborg Tekniske Gymnasium i brug.
Statens Institut for Strålebeskyttelse har givet tilladelse til at tænde for en lille fusionsreaktor, som skolens elever selv har bygget
.

-

[4]

Wikipedia: MHD (magnetohydrodynamic) generator
Citat: "...
The MHD generator uses hot conductive plasma as the moving conductor.
...
The conductive substance is also cooled and slowed by this process. MHD generators typically reduce the temperature of the conductive substance from plasma temperatures to just over 1000 °C.
...
The third and, currently, the most efficient design is the Hall effect disc generator. This design currently holds the efficiency and energy density records for MHD generation.
...
Generator efficiency
As of 1994, the 22% efficiency record for closed-cycle disc MHD generators was held by Tokyo Technical Institute. The peak enthalpy extraction in these experiments reached 30.2%. Typical open-cycle Hall & duct coal MHD generators are lower, near 17%. These efficiencies make MHD unattractive, by itself, for utility power generation, since conventional Rankine cycle power plants easily reach 40%.
However, the exhaust of an MHD generator burning fossil fuel is almost as hot as the flame of a conventional steam boiler. By routing its exhaust gases into a boiler to make steam, MHD and a steam Rankine cycle can convert fossil fuels into electricity with an estimated efficiency up to 60 percent, compared to the 40 percent of a typical coal plant.
A magnetohydrodynamic generator might also be heated by a Nuclear reactor (either fission or fusion). Reactors of this type operate at temperatures as high as 2000 °C. By pumping the reactor coolant into a magnetohydrodynamic generator before a traditional heat exchanger an estimated efficiency of 60 percent can be realised.
..."

Electrogasdynamic converter incorporated in a trigeneration system.

  • 1
  • 5

Du behøves da ikke rejse om på den anden side af jorden for at finde et godt eksempel.
Verdensledende i mikrokraftvarme, EC Power, ligger lige her i Hinnerup!
www.ecpower.eu

Lavet rigtigt, så skal den bare lade på det samme batteri, som solceller+vindmøller også lader, 30Kwh batteri så er det ret få timer en sådan skal køre årligt, for private altså.
Erhverv kunne hælde evt overskudsvarme ud i fjernvarme nettet.

Alternativt til denne fine version er en tur til skrothandleren, fluks en gammel motor.
Det kan godt være strøm effektiviteten kun er 20% og varme er 60% men forholdet el/varme passer rimeligt til mange boliger om vinteren, invertere laver fin strøm fra 48V batterier.

Måske der endda er overskud af strøm som kan sælges på nettet til spot pris. (måske ikke)

Spørgsmålet er om vi skal have rigtigt mange små kraftvarme anlæg som backup, eller nogle få men meget store centrale anlæg?

Jeg kan godt se en ide i at folk udenfor fjernvarme nettet, laver mikrokraftvarme til eget behov, og gerne med central mulighed for at tænde generatoren når det overordnede net har brug for lidt ekstra.
Potentialet ved 1 million anlæg er ret stort.

En vandkølet generator der bare skal lade på et 48v batteri med 1-2 KW, koster ikke alverden, men fylder og støjer, så skuret skal opgraderes med støj isolering.

  • 0
  • 0

Vind blæser lidt over en tredjedel af tiden og kan så erstatte anden elproduktion.
Denne foregår på forskellig vis:

Snylt på andre lande Upålideligt
KK Alt for svært
Kul Ulækkert
Bio Svinsk ulækkert
Gas. Mindste onde

Her til lands er naturgas det realistiske fremover og ikke futtet af i store centrale anlæg.
De er for længe om at starte op og tåler det ikke ret godt.
Studerende på DTU har modificeret en 50ccm knallertmotor og målt 42.5% eta.
Et enkeltfamillie anlæg med 3 kW el og 5 kW varme er ikke urealistisk når og hvis fjernvarme er afgået ved døden.

http://chevy57.free.fr/FORUM/junkers_two-s...

Det viste koncept er vibrationsfrit og kan overholde emmisionskrav (nogen ihvertfald ) med en oxidationskatalysator.
Jeg skal lige have regnet på fysiske dimensioner.

  • 1
  • 4

Faktisk er selve ordet 'grundlast' kun nyttigt ifbm. kernekraftværker, som vanskeligt kan drosles ned, og dermed kun kan varetage produktion op til minimumsbehovet.

Betegnelserne grund- mellem- og spidslast er generelle indenfor traditionel elforsyning, grundlastværker er designet til flest årlige driftstimer, bedst mulige virkningsgrad og moderat reguleringshastighed (bestemt af temperaturgradienter) , mellemlast er designet til at tage døgnets spidser og kunne reagere på pludselige variationer, spidslast er simple anlæg som normalt ligger standby og kan startes hurtigt.

Alle anlægstyper kan regulere (mere eller mindre, hurtigere eller langsommere), det interessante er at når diskussionen handler om vindmøller så påstås det enten at kraftværker slet ikke kan regulere eller at de kan regulere helt ned afhængig af hvad der er opportunt i argumentationen!

  • 2
  • 1

Efter at blive kaldt en trold og en fantast er jeg blevet overbevist om at atomkraft er djævlens værk og vindmøller er guds gave til mennesket - nej vel?
Hvis vindmøller er vejen frem, og det er da bestemt en mulighed, så vær venlig at fortælle os, hvor mange og hvor de skal stå.
Hvor stor en reserve kapacitet skal Danmark have og hvor store skal lagrene af varmt vand og batterier for at holde landet kørende i fx 24 timer ?
Det har I naturligvis allerede regnet på så del de oplysninger med os fjolser.

Vi har ca 6.500 vindmøller (ikke hustands møller) som dækker ca 50 % af vores forbrug i GWh men tidsmæssigt kun i under 30 % af tiden.
Skal vi op på 20.000 vindmøller og skal de ud i havet, til de godt 560 vi allerede har stående i danske farvande.

Lagertankene med varmt vand til fjernvarme skal være på 2 kubikkilometer eller skal de op på 4 kkm?
Eller skal vi stille dem ud i de mere end 2 millioner parcelhuse og rækkehuse med en lille tank på 2000-3000 liter.
Dem der bor i etage ejendomme må fryse og vi har jo forbudt brændovne fordi de er jo sundhedsskadelige, næsten som atomkraft.

Hvad med batterilagre til strømmen når det nu ikke blæser og det sker jo trods alt.
Et batteri til at drive parcelhuset i 24 timer vejer ca 50 kg og dem skal vi så have 100.000 tons af, og så har jeg i øvrigt ikke taget industrien og alle de offentlige institutioner med.
Vi skal også ha alle 2 millioner el-biler koblet på og vi mangler stadig alle dem skal bruge offentlig transport.

Lydder jeg fuldstændig tosset?
Tja, men vi skal have afviklet fossile brændstoffer og biomasse, dvs træ og halm, er næsten værre, så hvis vi skal videre ud af de gamle vaner, så må vi tage alvorlige beslutninger?

Så kom og overbevis mig om at vindmøller kan løse problemet, at solenergi kan erstatte kul og at vi kan købe energien i udlandet via lange forlængerledninger.
Eller måske vi bare skal vente på teknologi der ikke er opfundet.

Jeg er helt seriøs - overbevis mig!

  • 4
  • 6

For ca. 15 år siden, overvejede man, at trække nogle kabler fra Island til Europa. Island har masser af energi, og jeg har tænkt på, om det i stedet bruges til fremstilling af aluminium, siden man ikke har hørt mere om det.

  • 0
  • 0

For ca. 15 år siden, overvejede man, at trække nogle kabler fra Island til Europa. Island har masser af energi, og jeg har tænkt på, om det i stedet bruges til fremstilling af aluminium, siden man ikke har hørt mere om det.


Det er ikke mere end et par år siden at man vurderede at det ville blive for dyrt med et kabel mellem Skotland og Island, da det også ville kræve store forstærkninger af det eksisterende kabelnet til resten af England...

  • 1
  • 0

Hvis vindmøller er vejen frem, og det er da bestemt en mulighed, så vær venlig at fortælle os, hvor mange og hvor de skal stå.

Ja hvis man via energinet's markedsdata tager timeværdierne for 2016 for produktion og forbrug, så producerede møllerne 12,7 Twh af et forbrug på 33 Twh og stort set hele produktionen lå inden for forbruget time for time.

Hvis man fordobler timeproduktionen fra møllerne og ser på hvor meget af produktionen som time for time der så falder inden for forbruget time for time, så producerer møllerne 25 Twh og 20 Twh er brugbar. Hvis man 3 dobler mølleproduktionen så er 23,6 Twh brugbar af 38,3 Twh.

Men det er lidt misvisende fordi nye møller vil yde mere strøm også når vindhastighederne er lave, som reelt gør at mere strøm kan komme fra vind ved en given udbygning.

  • 1
  • 1

NordLink kablet fra Tonstad (Norge) til Wilster (Tyskland) vil koste 15 mia. kr. Hvad vil et kabel fra Island koste? Det vil da være billigere at bygge et atomkraftværk i stedet for.

  • 0
  • 1

NordLink kablet fra Tonstad (Norge) til Wilster (Tyskland) vil koste 15 mia. kr. Hvad vil et kabel fra Island koste? Det vil da være billigere at bygge et atomkraftværk i stedet for.


Kablet mellem UK og Island er beregnet til 2,5 milliarder Euro for 1000 MW (2,15 milliarder pund)
https://askjaenergy.com/2016/07/17/cost-of...

Hinkey Point C er anslået til 18 milliarder Pund for 3600 MW
https://en.wikipedia.org/wiki/Hinkley_Poin...

100 pund koster pt 116.3462 EUR

1000 MW atomkraft må svare til 5,0 milliarder pund og altså lidt over dobbelt så meget som kabelforbindelsen...

Kablet kan bruges til både at optage og afgive effekt alt efter om behovet er i England eller Island...

  • 1
  • 0

Mon nogen ikke ved hvad hvad Hinkley Point C, denne alle atomkraftmodstanderes darling, vil koste? Når denne pris omregnes til prisen per 1 installeret MW kapacitet, lyder det mindre voldsomt: 6.975.000 $, Olkiluoto i Finlandd vil koste 5.684.000 $, Mochovce i Slovakiet 5.225.000 $, Paks i Ungarn 4.460.000 $, Akkuyu i Tyrkiet 4.166.000 $. I Asien koster udbygning af ny atomkraft 2 - 2,5 mio. $. Man må også tage i betragtning den høje pålidelighed, høj kapacitetsfaktor og lang livstid.

  • 0
  • 1

Hvorfor må man ikke sammenligne med Asien? Må man heller ikke sammenligne med Finland, Tyrkiet, Slovakiet og Ungarn? Sammenligningen med England har det problem, at den sker på det snævreste mulige grundlag - en enkel instans.

  • 0
  • 1

Hvorfor må man ikke sammenligne med Asien? Må man heller ikke sammenligne med Finland, Tyrkiet, Slovakiet og Ungarn? Sammenligningen med England har det problem, at den sker på det snævreste mulige grundlag - en enkel instans.


Jeg skriver intet om hvad man må...

Min pointe er at sammenligne hvad et kabel til England koster med hvad de betaler for at få opført et atomkraftværk i England... Hvis du seriøst mener at man i England kan bygge for de samme omkostninger som man kan i Asien, så er sammenligningen naturligvis i orden... Netop derfor har jeg ikke undersøgt hvad et søkabel koster at få etableret i Kina...

  • 2
  • 0

Hvorfor er kun 20 % af energien brugbar fra et A-kraftværk?
Et a-kraftværk kan leverer både el energi og varme til opvarmning og kan sagtens opnå 50 % virkningsgrad eller højere.
Iøvrigt er virkningsgraden, ikke så vigtig da "brændstoffet" udgør en meget lille del af driftomkostningerne.
Her skal ikke transporteres mange tusind eller milioner tons kul, eller træ, men kun få tons uran eller thorium.

  • 2
  • 4

Hvorfor er kun 20 % af energien brugbar fra et A-kraftværk?
Et a-kraftværk kan leverer både el energi og varme til opvarmning og kan sagtens opnå 50 % virkningsgrad eller højere.

En virkningsgrad på omkring 30% er normalt for akraftværker mens kulkraftværker kører med højere temperatur og derfor højere virkningsgrad. Virkningsgrader på over 50 er slet ikke aktuelt for akraft, ikke engang for kulkraft.

Det er heller ikke almindeligt at akraftværker leverer fjernvarmevand. Det skyldes bl.a. at akraftværker typisk ligger temmelig lang fra beboede områder hvilket gør fjernvarmen til byer både dyr og ineffektiv.

  • 6
  • 4
  • og så er de store. De kan godt levere fjernvarme - men der skal en kæmpeby til for at det virkelig kan hæve virkningsgraden.
  • 1
  • 1

Søren Forsberg og Peter Madsen
A-kraft kan sagtens producere fjernvarme og når vi nu taler om Danmark, hvorfra kommer talen om kæmpebyer og at værket skal ligge langt væk.

Et atomkraftværk skal ligge ved en kyst, i Danmark pga kølevands behovet og vi kan sagtens sende fjernvarme gennem 50 km rør.
Ikke uden tab, naturligvis, men et a-kraftværk har rigeligt med energi.

Kæmpeværker og kæmpebyer?
A-kraftværker kan da bygges i alle størrelser fra få MW til flere GW.

Jammen værket skal ligge langt fra byer, fordi de er så farlige?
Læs dog hvad der er offentlig viden om emnet, før end I siger sådan nogle "alternative fakta"!

Mit forslag er IKKE at købe den ældste russiske model med positiv temperaturkoificient og instruktionsmanualen på russisk.

  • 3
  • 4

Ja,- det koster ikke så lidt at lægge et kabel fra Island til Skotland, med de priser der er på kobberet i dag, men til gengæld kan det genbruges.
Har nogen tænkt på, at lægge 3 stk. enkelt ledet kabel i stedet for et et 3 ledet. Det er ikke så tungt og er mere "håndterlig". Kablerne kan lægges med lidt afstand imellem dem.
Det vil gavne både økonomien i Island og miljøet.

  • 0
  • 1

A-kraft kan sagtens producere fjernvarme ......
Et atomkraftværk skal ligge ved en kyst, i Danmark pga kølevands behovet og vi kan sagtens sende fjernvarme gennem 50 km rør.
Ikke uden tab, naturligvis, men et a-kraftværk har rigeligt med energi.

Netop fordi der er rigelig energi vælger man vel normalt elvarme hvis man har atomkraft. Så sparer man at grave en masse rør ned.
Men fjernvarme er naturligvis stadig relevant hvis man har store mængder brugbar spildvarme i nærheden, f. eks. fra industriprocesser eller affaldsforbrænding, men det kan man nok studere i Sverige hvor langt omkring det kan betale sig at grave fjernvarme ned.

  • 1
  • 1

Jeg er absolut ingen fan af Putins Rusland, men den russiske atomkraft har haft et højt sikkerhedsniveau siden Tjernobyl. Mange lande, deriblandt Finland, Ungarn og Tyrkiet har valgt russisk atomkraft. Rusland er faktisk verdens største eksportør af nukleare teknologier. Alt information kommer på modtager-landets sprog. Rusland har store traditioner indenfor lingvistik. Enhver må gerne tjekke det flotte engelsk på Rosatoms hjemmeside.

Á propos fjernvarme: Hovedmotivationen for det nu lukkede Barsbäckværks placering ved Øresund var, at det skulle levere varme til København.

  • 3
  • 7

Man må også tage i betragtning den høje pålidelighed, høj kapacitetsfaktor og lang livstid.

Der er heldigvis folk der har tænkt over dette, de er kommet på den på engelsk benævnte
'levelised cost of electricity', hvor man tager den totale omkostning ved at financiere (inkl. diskontering), bygge, drive og endeligt nedrive en given el-producerende installation, og deler med den totale produktion, over installationens levetid.

Særligt de nyeste tal levner ikke meget økonomisk fornuft i atomkraft, se f.eks. her:

https://en.wikipedia.org/wiki/Cost_of_elec...

I takt med vindmølleindustriens fortsatte vækst og i takt med solcellernes eksponentielle forbedring i pris/ydelse bliver det sværere og sværere at forsvare nye investeringer også i fossil el-produktion.

  • 4
  • 2

Hvorfor i al verden skulle al a-kraft koste det samme som verdens dyreste a-kraft fra Hinkley Poin C? Men selv ifølge den åbenlyst skæve Lazard raport er prisen for vindkraft og solkraft iberegnet oplagring faktisk den samme som for atomkraft. Desuden kan ingen forklare, hvordan man ville kunne oplagre de hundreder eller tusinder terawatt-timer, som det ville være nødvendigt at oplagre, skulle de ‘vedvarende energikilder’ dække en væsentlig del af Europas eller hele verdens energiforbrug.

  • 3
  • 5

Desuden kan ingen forklare, hvordan man ville kunne oplagre de hundreder eller tusinder terawatt-timer, som det ville være nødvendigt at oplagre, skulle de ‘vedvarende energikilder’ dække en væsentlig del af Europas eller hele verdens energiforbrug.

Nu diskuterer vi heldigvis kun Danmarks energiforbrug.

Hvilken fordel den ikke-regularbare kernekraft skulle have i et system med et stærkt variabelt forbrug kan jeg ikke lige se.

Men Danmark har jo heldigvis gode kabler til naboer med masser af el herunder fra kernekraft og regularbar vandkraft, så valget står heldigvis mellem den utopiske danske kernekraft og så den billige kombination af vindmøller og solceller, som det går rigtigt godt med.

Folk der gerne vil betale ekstra meget for deres el kan jo flytte til England og deltage i betalingen for HPC. Husk at smile når der skal betales for dekommisioneringen.

  • 5
  • 2

Hvad er det nu for noget?
At nogen vælger el-varme i andre lande, er totalt irrellevant for vores Danske Atomkraft debat.
Vi har allerede masser af fjernvarme og lange transmissionslinier, som vi kan koble nye A-kraftværker på.
Alle argumenter jeg høre her på siden er enten forældet, baseret på følelser og anden "fakta resistens"
Iøvrigt har ingen endnu kommet med en bedre løsning for at levere både El og varme.
Vi mangler så også transportsektoren, og el- biler er kun en niche af problemet. Vi får ikke langtrækkende passagerfly på batterier eller containerskibe med vindmøller og sejl lige foreløbigt, dvs aldrig!

Det nærmeste en af indlægene kom på en løsning, er en 3 dobling af vindmøllerne hvilket giver ca 20.000 møller, dvs 1 mølle for hver 2 kkm i Danmark, eller et hegn af møller i havet rundt om landet.

  • 3
  • 3

Vi har ca 6.500 vindmøller (ikke hustands møller) som dækker ca 50 % af vores forbrug i GWh men tidsmæssigt kun i under 30 % af tiden.
Skal vi op på 20.000 vindmøller og skal de ud i havet, til de godt 560 vi allerede har stående i danske farvande.

20.000 møller lyder helt ekstremt forkert.

Mon ikke resten af det danske elforbrug kan dækkes af omkring 1000 8 MW havmøller fordelt over 3 parker?

Det er bare at komme igang med det samme.

  • 8
  • 2

Iøvrigt har ingen endnu kommet med en bedre løsning for at levere både El og varme.

Jo, varmepumper, hvor 1kw el giver 3 - 5 kw varme.

Vi mangler så også transportsektoren, og el- biler er kun en niche af problemet. Vi får ikke langtrækkende passagerfly på batterier eller containerskibe med vindmøller og sejl lige foreløbigt, dvs aldrig!

Elektrificering af transportsektoren vil inden for 5 år være ustoppelig, og på særlige områder som fly og skibe vil kernekraft ikke hjælpe meget.

Det nærmeste en af indlægene kom på en løsning, er en 3 dobling af vindmøllerne hvilket giver ca 20.000 møller, dvs 1 mølle for hver 2 kkm i Danmark, eller et hegn af møller i havet rundt om landet.

Din ide med et hegn rundt om landet kan gå hen og få uventet stor opbakning.

Men vindmølleeksperten Henrik Stiesdal's beregning af et areal svarende til et kvadrat med en sidelængde på kun godt 33 km med havvindmøller, til dækning af hele landets gennemsnitsforbrug er i virkeligheden nok mere realistisk, se
https://ing.dk/blog/bliver-vindmoellerne-v...

  • 6
  • 2

Så snart diskussionen nærmer sig atomkraft begynder man at fable om atombomber eller en løbsk kernereaktion.
Atombomber – både baseret på uran eller på plutonium – kræver tilstrækkeligt højtberiget materiale og en temmelig kompileret tændsats.
Tjernobyl reaktoren var den eneste reaktortype, der producerede både strøm og plutonium af våbenkvalitet.

Men lige meget hvad, så kræves en meget speciel tændsats for at få en atombombe til at virke.
Se https://en.wikipedia.org/wiki/Modulated_ne...
Tilsyneladende var det denne tændsats, der var ”hemmeligheden” ved de første atombomber.

Selv om resterne ved Fukushima skulle ”køre videre” som i en atomreaktor, vil det aldrig kunne løbe løbsk.
Hvis det prøver, så vil det øjeblikkeligt standse sig selv, omtrent som ved en Criticality.
Se https://en.wikipedia.org/wiki/Criticality_...
Naturligvis er det hele noget rod, men ikke en katastrofe.
Intet i sammenligning med den forurening – både lokalt og globalt – vi får på grund af den panikagtige lukning af over 40 velfungerende reaktorer.

  • 2
  • 6

Ingen her på siden adresserer nogen sinde alle problemstillingerne.
De fleste håndplukker et argument de ikke kan lide og forsøger derefter at latterligøre problemet.

Hvis nogen taler om globale løsninger, får de straks at vide at nu drejer det sig kun om Danmarks forhold og i næste sætning køber vi så strøm fra Norsk hydro eller Svensk Atomkraft!

Hvis vi kun skal diskuterer El-forsyning og ignorerer de resterende 80 % af vores energiforbrug, så lider debatørerene vist alle af "Strudse-syndrom".
Hvis A-kraft fortalerne er fantaster, trolde og betjener sig af "alternative fakta" så er det da tankevækkende at andre lande bygger og forsker i atomkraft, og at vores Svenske naboer så åbenbart må være "bindegale"!

Naturligvis er atomkraft farligt, men det tager vi da højde for i konstruktionen af de næste generationer af værker.

  • 1
  • 5

Hvis vi kun skal diskuterer El-forsyning og ignorerer de resterende 80 % af vores energiforbrug, så lider debatørerene vist alle af "Strudse-syndrom".

Jeg synes at KK tilhængere har lavet samme "struds" de gange jeg har udbedt en beregning på KK.

Hvor mange KK værker skal vi have for at dække vores energiforbrug, med samme forsyningssikkerhed, dvs oppetid, som vi har i dag!

Hvad bliver prisen pr Kwh i stikkontakten?

  • 2
  • 1

Michael Foscolo:

Hvad er det nu for noget?
At nogen vælger el-varme i andre lande, er totalt irrellevant for vores Danske Atomkraft debat.

Mit udgangspunkt var ikke atomkraft i Danmark, det anser jeg for umuligt i en overskuelig fremtid med de politiske vinde der blæser.
Og samproduktion af el og fjernvarme med atomkraft betragtes normalt ikke som gunstigt med de procesdata nutidens værker opererer ved, derimod hører atomkraft og elvarme naturligt sammen.

Og så længe forbrugerne accepterer at betale overpris for en kostbar energipolitik så kan stort set alt lade sig gøre her i puslinglandet, det har bare ikke så meget relevans globalt, her formoder jeg at det bliver atomkraft der skal forsyne verdens fremstormende økonomier med energi!

Og når du nu har benyttet mit navn i overskriften så vil jeg da lige gentage det synspunkt som jeg gav udtryk for et sted her ovenfor:

Vi behøver ikke atomkraft her i landet, i stedet kunne vi fortsætte med nogle af vore udmærkede kul- eller gaskraftværker, og til gengæld i stedet finansiere atomkraftværker i lande hvor det virkelig vil gøre en forskel for miljøet og CO2-udledningen!
Der er mange steder i verden hvor man gerne vil have atomkraft og har planer for det og hvor det vil kunne bygges i løbet af få år, men hvor man blot mangler pengene!

Det ville være effektiv grøn omstilling i stedet for at poste vore penge i flere dyre anlæg herhjemme som vi så ovenikøbet får svært ved at indpasse i fremtidens elforsyning!

Det er vel ikke helt forkert at sammenligne med flygtningesituationen, hvor hjælp i nærområderne er flere tusind gange mere effektiv end at bruge masser af penge på de få der kommer hertil :-)
  • 1
  • 6

Har nogen tænkt på, at lægge 3 stk. enkelt ledet kabel i stedet for et et 3 ledet. Det er ikke så tungt og er mere "håndterlig". Kablerne kan lægges med lidt afstand imellem dem.


Der er ingen der nogen sind har tænkt på at lægge et 3-leder kabel mellem Skotland/England og Island... Et 3-leder kabel indikerer at der er tale om et 3-faset AC net, et sådan kabel vil ikke kunne overfører nogen effekt over disse afstande pga. magnetiseringsstrømmen i kablet... Selv på land, er det meget sjældent at man bruger andet end 1-leder kabler ved spændingsniveau over 20 kV...

Der er tale om et HVDC kabel og der lægger man enten et 1-leder kabel (og bruger vandet som returleder) eller man lægger 2 1-leder kabler, en til hver retning... Det sidste er den mest anvendte metode i nyere forbindelser...

  • 7
  • 0

Det nærmeste en af indlægene kom på en løsning, er en 3 dobling af vindmøllerne hvilket giver ca 20.000 møller, dvs 1 mølle for hver 2 kkm i Danmark, eller et hegn af møller i havet rundt om landet.


Prøv at fordoble den installeret effekt i stedet for at fordoble antallet :)

Der findes rigtig mange 500, 600 og 750 kW vindmøller i Danmark, men de nye der sættes op på land er 3,0 MW - 3,6 MW og på havet er de endnu større... Så selv om vi tredobler den installeret effekt, får vi ikke nævneværdigt flere vindmøller, nok nærmere et mindre antal...

  • 7
  • 0

Hvis A-kraft fortalerne er fantaster, trolde og betjener sig af "alternative fakta" så er det da tankevækkende at andre lande bygger og forsker i atomkraft, og at vores Svenske naboer så åbenbart må være "bindegale"!

Selvom Danmark og Sverige er naboer med væsentlige historiske og kulturelle fællestræk, så er det usædvanligt naivt at sammenligne de to når det kommer til energipolitik.

Sverige tog helt tilbage ved slutningen af anden verdenskrig en strategisk beslutning om at både energimæssigt og militært at stå på egne ben. Landet brugte i årtier store resourcer på både at opbygge en militær og nuklear industri, og var således uden for NATO og med en el-produktion, der med vand- og kernekraft i praksis var fossilfri. Og på den baggrund var der en del (også svenskere) der mente de var bindegale.(*)

Uanset det, så er det et faktum at man i Sverige opbyggede en omfattende nuklear ekspertise, så på det punkt kan det ikke nytte noget at sammenligne lille Danmark med storebroderen på den anden side af Øresund.

Men handel med el frem og tilbage med Sverige giver rigtig god mening.

(*) Min personlige holdning er at hvis hele den industrielle verden efter anden verdenskrig havde investeret i kernekraft så massivt som Sverige, så havde vi nok set en håndfuld Tjernobyl-uheld, men til gengæld næppe en global klimakrise. Men det er så bare mit gæt.

  • 5
  • 2

Hej Michael
Så blev jeg det klogere. Syntes bare at have hørt, at vekselstrøm bruges til lange afstande.

  • 1
  • 0

Udenfor det gamle Soviet ville ingen bygge noget i lighed med Tjernobyl.
Se http://wp.me/p1RKWc-KH
Måske ville vi have set et par uheld som ved Tree Mile Island hvor der var stor økonomisk skade men ingen personskade.


Andre reaktor designs end Thernobyls kan såmænd også lave seriøs ravage.

Lad være med at tale uheldsrate og alvoren ned, den slags er for nem at afvise.
F.eks var TMI kun ganske få minutter fra at lave en katastrofe der ville ligge et sted mellem Fukushima & Tjernobyl.

Hvis vi alle havde fulgt Sveriges eksempel med massiv implementering af A-kraft ift. befolkningen.
Ville uheld ske så ofte, at der sandsynligvist ville opstå massive krav fra befolkningen om kul-kraft.

TMI incidents ville ske på næsten ugentlig basis.

Simpel matematik ved at regne på antal faktisk leverede reaktor timer tælle antal uheld og gange op med antal nødvendige KK værker.

Moderne EPR har stadigt kun teoretiske MTBF tider, baseret på regnearks modellering!
Den synlige forskel på teoretiske og realiserede MTBF tider fra eksisterende KK-værker gør at man bliver nød til at se på MTBF beregningerne for EPR med meget kritiske øjne.

  • 3
  • 5

Simpel matematik ved at regne på antal faktisk leverede reaktor timer tælle antal uheld og gange op med antal nødvendige KK værker.

I det hypotetiske og nu utopiske tankeeksperiment at hele den industrialiserede verden havde investeret massivt i kernekraft, så ville det faktiske antal uheld sikkert være blevet langt mindre.

Man ville jo samle langt flere erfaringer, og også i højere grad lære af begåede fejl - om ikke andet så for at beskytte de meget dyre anlæg.

Personligt tror jeg at kernekraften fejlede, fordi man ikke indførte lovkrav om uanmeldte sikkerhedsinspektioner - med repræsentation af kernekraftmodstandere - med bemyndigelse til at lukke for værker, der sjuskede med sikkerheden.

Hvis man havde gjort det, så ville industrien for det første været blevet mere teknisk kompenent, men mere vigtigt også fri for den selvforskyldte mistillid fra offentligheden.

Men det er altsammen historie nu - ligeså meget som kulkraften er på vej til at blive det.

  • 3
  • 3

Det havde debattøren nok ikke lige med i sin overvejelse da han ville 'blackliste' atomkraft via hans pointe med rygning.

Jeg ville ikke blackliste noget som helst. Jeg er bare træt af jer religiøse tosser der render rundt i hver jeres ekkokammer og råber bekræftede til hinanden, medens i undergraver jeres troværdighed med ufuldstændig data.

Har du selv været i Ukraine? Nå, det har jeg tilfældigvis - jeg har både snakket med folk fra "den forbudte zone" og været så tæt på Chernobyl værkets tvilling man kan komme, uden at komme i klammeri med det lokale sikkerhedspoliti.

Jeg er ikke imod atomkraft, men jeg er heller ikke religiøst pro/contra noget andet - jeg er ingeniør.

  • 2
  • 1

Motivationen var ikke moralsk men, som artiklen oplyser, politisk. Bulgarien og Rumænien har forøvrigt områdets reneste strøm, så denne moralske betragtning giver ikke ret meget mening. Forestil dig, desuden, hvis Tyskland af moralske grunde nægtede at eksportere strøm til Danmark.

  • 1
  • 0

Forestil dig, desuden, hvis Tyskland af moralske grunde nægtede at eksportere strøm til Danmark.

Ja, eller af andre årsager - som fx hvis vi nægter at tage imod flygtninge ved den dansk/tyske grænse. Ethvert land bør altså være selvforsynende med noget så basalt som elektricitet.

  • 2
  • 4

Hvis et gartneri pludselig bliver udsat for svigt i den sædvanelige strømforsyning, har gartneriet mulighed for at starte et såkaldt nødstrømsanlæg.
Tilsvarende er der i en række virksomheder etableret nødstrømsanlæg for at sikre strømforsyning i en mangelsituation.
Dette gælder eksempelvis inden for landbrugssektoren, hvor selv en forholdsvis kort periode uden strøm kan koste massedødsfald blandt dyr i en intensiv produktion.
Et hospital har ligeledes nødforsynings - anlæg til at opretholde strømforsyningen i en given situation.
Talrige vigtige områder har sikret sig mod alvorlige følger af strømsvigt...

I denne sammenhæng er der to forhold, der kan vise sig at give udfordringer :

1) HVIS der er en langvarig underforsyning med strøm ( se artiklen om et stabilt vejr over store dele af Europa ) kan det være problematisk at forsyne MANGE nødstrømsanlæg med brændstof i tilstrækkeligt omfang over en periode af en vis længde, idet nødberedskabet oftest er baseret på kortvarige mangelsituationer... ( man har til eksempel dieselgeneratorer med en mindre tankkapacitet, der ikke kan forsyne generatoranlægget med brændstof i flere sammenhængende døgn uden efterfyldning...og hvem kan efterfylde, hvis der er tale om en landsdækkende mangelsituation ? ).

Altså er der en udfordring i de eksisterende nødforsynings - anlæg, der er dimensioneret til korte "back -up" situationer.....og IKKE til længerevarende forsynings perioder.

2) HVIS der er en langvarig underforsyning med strøm....så er udfordringen for det store privat - marked til forsyning af boliger med det nødvendige...en betydelig faktor..

Befolkningen kan kun kortvarrigt klare sig uden VARME, VAND samt EL i husstanden ...

Her er der ingen nødforsyning. Dette vil i en given situation...specielt hvis den skulle opstå i en kold vinter...kunne medføre helt uoverskuelige problemer, som ingen i øjeblikket ønsker at tage alvorligt.

Der skal desværre nok en praktisk gennemlevet situation til for at få respekt om, at der skal ofres det nødvendige for at opretholde et beredskab med forsyningssikkerhed for borgernes velfærd.

Vi får se. Det er mit håb, at alle de "kloge hoveder" , der beskæftiger sig med energipolitik, besinder sig og forstår vigtigheden af et tilstrækkeligt beredskab. Jeg er godt klar over, at det er et naivt håb.

Med venlig hilsen

Otto Dittmann

  • 3
  • 2

Mon ikke man vil have have nogle kraftværker som kan forsyne når møllerne og udlandet ikke kan forsyne el-nettet.

Problemet med dem vi har i dag, er at de egner sig ikke til at starte og stoppe hurtigt herunder at fremtidens kraftværk skal gerne kunne forbruge biomasse, og få rigtig meget strøm ud af denne biomasse.

  • 1
  • 2

I Europa har man investeret en billion euro i VE, som leverer 11 % af kontinentets elektricitet. Havde man investeret i atomkraft, ville brændstofferne være fuldændig afskaffet fra elgeneration (48 %). Jeg har bevidst skrevet "brændstoffer" og ikke "fossile brændstoffer", fordi biomasse forurener endnu mere end kul. Der går 80-100 år inden CO2'en bliver reabsorberet af nye træer, så det kan være ligemaget. Dertil kommer ødelæggelse af skovarealer.

  • 4
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten